Find en bog på en hylde | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wo kann ich dieses Buch finden?

   Hvor kan jeg finde denne bog?

   Wo

   hvor

   kann ich

   kan jeg

   dieses

   denne

   Buch

   bog

   finden

   finde

   Uddybende forklaring

   Wo spørger om et sted eller en placering og betyder her “hvor”. Det er anderledes end wohin, som spørger om retning eller destination. Eksempel: Wo ist der Schlüssel? – “Hvor er nøglen?” kann ich består af kann, den bøjede form af modalverbet können, og subjektet ich. kann er 1. person ental i nutid og betyder her “kan” som mulighed eller evne. I et tysk hovedspørgsmål står det bøjede modalverb på anden plads, mens subjektet kommer efter det; det næste fulde verbum står i infinitiv til sidst. Eksempel: Kann ich hier sitzen? – “Må jeg sidde her?” dieses betyder “denne” i den konkrete formulering. Formen hører sammen med Buch: Buch er intetkøn, og her står substantivgruppen som genstand for finden, altså i akkusativ. Derfor bruges intetkønsformen dieses; ental alene er ikke nok til at bestemme formen. Sammenlign: dieses Buch – “denne bog”, men dieser Tisch – “dette bord” i nominativ, hvor Tisch er hankøn. Demonstrativet peger på noget bestemt, men sætningen fastslår ikke yderligere, præcis hvilken bog det er. Buch betyder “bog”. Flertal er Bücher, så vokalen ændres i denne bøjning. Eksempel: Das Buch ist interessant. – “Bogen er interessant.” finden er infinitiven af finden, “at finde”. Efter det bøjede modalverb kann står det i infinitiv og beskriver den handling, som muligheden gælder: at finde bogen. Eksempel: Ich kann den Schlüssel finden. – “Jeg kan finde nøglen.” Hele spørgsmålet bygges således op: Wo spørger om stedet, kann ich spørger med modalverbet “kan jeg”, dieses Buch er den bestemte genstand, og finden er handlingen. Samlet betyder Wo kann ich dieses Buch finden?: “Hvor kan jeg finde denne bog?”

2. Es sollte in einem dieser Regale stehen.

   Den burde stå på en af disse hylder.

   Es sollte

   det burde

   in

   i / på

   dieser

   disse

   Regale

   hylder

   stehen

   stå

   Uddybende forklaring

   Es sollte: Es henviser her til bogen fra den foregående sætning, og sollte er præteritum af modalverbet sollen. I denne sætning udtrykker sollte en forventning: “burde”. sollen kan også bruges om et krav eller en opgave, mens sollte her ikke betyder, at nogen nødvendigvis gav en ordre. Eksempel: Das sollte reichen. — “Det burde være nok.” in: Her angiver in en placering og betyder i den samlede oversættelse “på”. Ved en fast placering styrer in dativ; ved bevægelse ind i noget styrer det akkusativ. Her står einem derfor i dativ. dieser: Formen betyder her “disse” og er genitiv pluralis af det demonstrative dieser. Den hører sammen med Regale i udtrykket einem dieser Regale, som betyder “en af disse hylder”. Til sammenligning er diese nominativ eller akkusativ pluralis, som i diese Regale — “disse hylder”. Regale: Regale er genitiv pluralis af substantivet das Regal, “hylde” eller “reol”. Det er altså flertalsformen i en genitivkonstruktion, ikke en entalsform. Eksempel: Das Buch steht in einem Regal. — “Bogen står på en hylde.” stehen: stehen er infinitiven af verbet stehen, “stå”. Efter modalverbet sollte står det andet verbum i infinitiv. Her beskriver stehen bogens placering; det behøver ikke beskrive en menneskelig handling. Samlet er in einem dieser Regale en placeringsangivelse: einem er dativ ental af den ubestemte artikel, dieser Regale betyder “af disse hylder”, og hele gruppen betyder “på en af disse hylder”. sollte ... stehen kombinerer modalverbet med infinitiven og betyder “burde stå”. Hele sætningen betyder derfor: “Den burde stå på en af disse hylder.”

3. Welches Regal soll ich zuerst prüfen?

   Hvilken hylde skal jeg tjekke først?

   Welches

   hvilken

   Regal

   hylde

   soll ich

   skal jeg

   zuerst

   først

   prüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Welches står her foran Regal og betyder “hvilken”. Spørgeordet bøjes efter substantivets grammatiske køn, tal og kasus. Regal er intetkøn ental, og welches passer her til akkusativ, fordi gruppen welches Regal er genstand for prüfen. Ved intetkøn har nominativ og akkusativ samme form. Eksempel: Welchen Film sehen wir? – “Hvilken film ser vi?” Her er welchen maskulin akkusativ. Regal betyder “hylde” i denne sammenhæng. Grundformen er das Regal (intetkøn); flertal er die Regale. Eksempel: Das Regal ist leer. – “Hylden er tom.” soll ich består af modalverbet sollen og pronomenet ich (“jeg”). soll er 1. person ental i nutid. Sammen med infinitiven prüfen udtrykker det her, hvad taleren skal eller forventes at gøre: “skal jeg tjekke”. I et tysk spørgsmål med et spørgeord kommer spørgeordet først, modalverbet derefter, subjektet så, og den tilhørende infinitiv står til sidst: Was soll ich tun? – “Hvad skal jeg gøre?” I et ja/nej-spørgsmål står modalverbet derimod først: Soll ich warten? – “Skal jeg vente?” zuerst er et adverbium og betyder “først”, altså som det første i en rækkefølge. Eksempel: Ich lese zuerst die Anleitung. – “Jeg læser vejledningen først.” prüfen betyder her “tjekke” eller “undersøge”. Det er infinitiven; i nutid hedder det for eksempel ich prüfe (“jeg tjekker”). Efter et modalverb står denne infinitiv normalt sidst: Ich soll die Tür prüfen. – “Jeg skal tjekke døren.” Samlet er strukturen Welches Regal + soll ich + zuerst + prüfen: “Hvilken hylde skal jeg tjekke først?” Spørgsmålet beder om at vælge den hylde, der skal undersøges først.

4. Versuch es mit dem unteren Regal am Ende.

   Prøv den nederste hylde tæt på enden.

   Versuch es mit

   prøv det med

   unteren

   nederste

   Regal

   hylde

   am Ende

   tæt på enden

   Uddybende forklaring

   Versuch es mit er en uformel bydeform til én person med mønstret es mit + dativ versuchen: “prøv det med …”. Versuch er imperativ af versuchen; es er et stedord for det, der skal prøves, men den præcise reference fremgår ikke af denne sætning alene. Eksempel: Versuch es mit Wasser. — “Prøv det med vand.” unteren betyder her “nederste” eller “lavere placerede”. Det er adjektivet unter i bøjet form. I dem unteren Regal står det med endelsen -en, fordi nominalgruppen har bestemt artikel, intetkøn og dativ; dativen skyldes præpositionen mit. untere er en anden bøjningsform, mens unterste betyder “nederste” i betydningen den, der ligger allerlavest. Eksempel: Nimm das untere Buch. — “Tag den nederste bog.” Regal er et intetkønnet navneord: das Regal. Her står det i ental efter dem, og den valgte betydning er “hylde”. Eksempel: Das Regal ist leer. — “Hylden er tom.” am Ende betyder her “tæt på enden”. am er sammentrækningen af an dem, og Ende er intetkøn: das Ende. I dette udtryk står Ende i dativ efter an. Eksempel: Das Buch liegt am Ende. — “Bogen ligger ved enden.” Hele sætningen kombinerer imperativen Versuch med es mit dem unteren Regal: Prøv det med den nederste hylde. am Ende angiver hyldens placering tæt på enden. Samlet betyder sætningen: “Prøv den nederste hylde tæt på enden.”

5. Jetzt kann ich den Einband sehen.

   Nu kan jeg se omslaget.

   Jetzt

   nu

   kann ich

   kan jeg

   Einband

   omslag

   sehen

   se

   Uddybende forklaring

   Jetzt betyder «nu» og placerer udsagnet i det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå først for at fremhæve, at situationen gælder netop nu. I kann ich er kann den bøjede form af modalverbet können («at kunne»), mens ich betyder «jeg». Formen kann bruges med ich i nutid: ich kann. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann den Einband sehen — «Jeg kan se omslaget». kann udtrykker her mulighed eller evne, ikke nødvendigvis tilladelse. Einband betyder her «omslag» eller «bogbind», altså den ydre del, der omslutter en bog. Det er et hankønsord: der Einband; i denne sætning står det som direkte objekt efter sehen, derfor den Einband i akkusativ. Det bestemte kendeord den viser, at der er tale om et bestemt omslag, som passer med den faste oversættelses betydning. sehen betyder «at se» og er infinitiven, som står efter kann. Nutidsformen uden modalverbum er for eksempel Ich sehe den Einband — «Jeg ser omslaget». Her er det ikke sehen, der bærer personbøjningen; det er kann, mens sehen forbliver i infinitiv. Samlet bliver mønsteret Jetzt + kann ich + [objekt] + sehen: «Nu kan jeg se omslaget.» Jetzt angiver tidspunktet, kann ich angiver, at taleren nu har mulighed for at se, den Einband er det, der ses, og sehen står sidst som infinitiv efter modalverbet.

6. Zieh es vorsichtig heraus, damit die anderen an ihrem Platz bleiben.

   Træk den forsigtigt ud, så de andre bliver på plads.

   Zieh … heraus

   træk ud

   es

   den/det

   vorsichtig

   forsigtigt

   damit

   så / for at

   die anderen

   de andre

   Platz

   plads

   bleiben

   blive

   Uddybende forklaring

   Zieh … heraus er den adskilte form af herausziehen = “trække ud”. Zieh er imperativ ved tiltale til én person; grundformen er ziehen, og det adskillelige forstavelsesled heraus står sidst i hovedsætningen. I en underordnet sætning bliver forbindelsen normalt samlet, f.eks. weil du es herausziehst = “fordi du trækker det ud”. es er et tysk personligt pronomen i akkusativ og fungerer som objekt for zieh … heraus. Her er det entalsformen for intetkøn. Den konkrete genstand identificeres ikke yderligere af den tyske sætning; det danske den er den faste oversættelses pronomenvalg i denne ytring. vorsichtig betyder “forsigtigt” og beskriver måden, handlingen udføres på. Her står adjektivet ubøjet som adverbial. Som adjektiv kan det f.eks. stå i ein vorsichtiger Schritt = “et forsigtigt skridt”. damit indleder her en underordnet sætning, der angiver det tilsigtede resultat eller formålet: “så”. I en damit-sætning står det finitte verbum sidst. Derfor står bleiben til sidst i den underordnede sætning. die anderen betyder “de andre”. anderen er et adjektiv, der er brugt substantivisk, så det betegner andre personer eller ting uden at gentage et navneord. die markerer her flertal i nominativ som sætningens subjekt. I udtrykket an ihrem Platz betyder Platz “plads” eller “sted”. Platz er et hankønsnavneord; efter det stedangivende an står det her i dativ. ihrem er en bøjet form af possessivstammen ihr-; endelsen viser her dativ hankøn eller intetkøn i ental for det ejede ord. I denne ytring betyder ihrem “deres” og henviser til die anderen. Hele udtrykket gengives naturligt som “på plads”. auf ihrem Platz kan også betyde “på deres plads”; i denne stedbetydning står Platz ligeledes i dativ, selv om præpositionen er en anden. bleiben betyder “blive” eller “forblive”. Det er infinitivformen, men her også den finitte flertalsform i præsens: die anderen bleiben = “de andre bliver”. Entalsformen er bleibt, som i Das Buch bleibt hier = “Bogen bliver her”. Samlet er strukturen: Zieh es vorsichtig heraus (“Træk den forsigtigt ud”) + damit die anderen an ihrem Platz bleiben (“så de andre bliver på plads”). Hele ytringen betyder derfor: “Træk den forsigtigt ud, så de andre bliver på plads.”

7. Das ist das richtige Buch.

   Det er den rigtige bog.

   Das ist

   Det er

   das

   den/det

   richtige

   rigtige

   Buch

   bog

   Uddybende forklaring

   Das ist: Her er Das et demonstrativt pronomen med betydningen “det/denne”, mens ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Mønstret Das ist ... kan genbruges til at identificere eller præsentere noget: Das ist mein Buch. — “Det er min bog.” Det første Das peger på noget, som situationen gør identificerbart, men sætningen angiver ikke alene præcist, hvad det er. das: Dette andet das er den bestemte artikel foran Buch, ikke pronomenet i begyndelsen. Buch er intetkøn: das Buch. Her står navneordsgruppen som prædikativ efter ist, så den har nominativ, ental og intetkøn. Artiklen viser derfor ikke en bestemt mængde; den gør Buch bestemt. richtige: Formen hører til adjektivet richtig (“rigtig/korrekt”). Efter den bestemte artikel das får adjektivet i denne intetkønsform i ental endelsen -e: das richtige Buch. Adjektivet beskriver her, at bogen er den korrekte eller passende bog. Sammenlign: ein richtiges Buch — “en rigtig/korrekt bog”; efter ein bliver formen richtiges, fordi artikelmønstret er anderledes. Buch: Buch betyder “bog” og er et intetkønsord: das Buch. Flertalsformen er Bücher: die Bücher. I den faste sætning står ordet i ental, og den bestemte artikel gør det til “den rigtige bog” i den givne betydning. Samlet bliver Das ist + das richtige Buch til “Det er den rigtige bog.” Den første del identificerer noget som “det”, og den anden del navngiver det som en bestemt bog, der er rigtig eller passende. Mønstret kan genbruges med andre navneord: Das ist das richtige Wort. — “Det er det rigtige ord.”

8. Du kannst es an dem Tisch dort lesen.

   Du kan læse den ved det bord.

   Du kannst

   du kan

   es

   den

   an dem

   ved det

   Tisch

   bord

   dort

   derovre

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Du kannst: Her betyder det “du kan” eller “du har mulighed for”. kannst er 2. person ental af modalverbet können; efter et bøjet modalverb står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Sammenlign Ich kann lesen = “Jeg kan læse” og Du kannst lesen = “Du kan læse”. es: Dette er det ubetonede akkusativpronomen “det”. I den givne kontekst henviser det til das richtige Buch fra den foregående sætning: Buch er intetkøn på tysk, og derfor bruges es. Formen es kan også have andre funktioner i andre sætninger, men her er det genstanden for at læse. an dem: Her betyder forbindelsen “ved det” i stedlig betydning. Den består af præpositionen an og artikelformen dem. Ved en placering ved eller tæt på et bord bruges her dativ: an dem Tisch. I talesprog kan an dem ofte trækkes sammen til am, så am Tisch betyder det samme. Tisch: Her betyder substantivet “bord”. Dets grundform er der Tisch; stort begyndelsesbogstav viser, at det er et tysk substantiv. I an dem Tisch står det i dativ ental, hvilket ses på artiklen dem. Eksempel: Das Buch liegt auf dem Tisch. = “Bogen ligger på bordet.” dort: Dette er et stedsadverbium, “derovre” eller “dér”. Det peger på et sted, som taleren identificerer som adskilt fra den umiddelbare placering. Det bøjes ikke efter substantivet. lesen: Her betyder infinitiven “læse”. Grundformen er lesen; i denne sætning står den ubøjet, fordi kannst allerede bærer person- og talmarkeringen. Eksempel: Sie kann das Buch lesen. = “Hun kan læse bogen.” Sætningen bygges op som Du kannst + genstanden es + stedleddet an dem Tisch dort + infinitiven lesen. Derfor bliver den samlede betydning: “Du kan læse den ved det bord derovre.” Modalverbet gør udsagnet til en mulighed eller evne, mens an dem Tisch dort angiver, hvor læsningen kan foregå.