Låne små værktøjer | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich die Schere benutzen?

   Må jeg bruge saksen?

   Kann ich

   kan jeg

   die Schere

   saksen

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først som et kort spørgsmålsmønster: kann er nutidsformen af können for både ich og er/sie/es, og ich betyder “jeg”. Formen Kann ich ...? kan spørge om evne eller om tilladelse. I denne faste sætning viser oversættelsen, at betydningen er en anmodning om tilladelse: “Må jeg ...?”. Eksempel: Kann ich hereinkommen? — “Må jeg komme ind?” die Schere er substantivet “saks”. Schere er et hunkønsord i ental. Her er det genstandsled efter benutzen, altså akkusativ; ved hunkønsord ser den bestemte artikel dog ens ud i nominativ og akkusativ: die. Eksempel: Die Schere ist scharf. — “Saksen er skarp.” benutzen er infinitiven “bruge” eller “benytte”. Efter modalverbet können står det andet verbum i infinitiv uden zu: Ich kann die Schere benutzen. — “Jeg kan bruge saksen.” Det er benutzen, ikke Schere, der er verbet og bærer betydningen af at bruge. Samlet bliver strukturen Kann ich + genstandsleddet die Schere + infinitiven benutzen: “Må jeg bruge saksen?” Spørgsmålet beder dermed om tilladelse til at bruge den nævnte saks.

2. Nimm diese Schere und halte die Klingen nach unten.

   Tag den her, og hold bladene nedad.

   Nimm

   tag

   diese

   denne

   Schere

   saks

   halte

   hold

   Klingen

   blade

   nach unten

   nedad

   Uddybende forklaring

   Nimm: Her er det bydeformen af nehmen (at tage) til én person, den uformelle du-form. nehmen er uregelmæssigt i denne form: du nimmst, men imperativ Nimm!. Eksempel: Nimm das Buch. = Tag bogen. diese: Dette er den bøjede form af dieser (denne/dette) foran Schere. Den står her i femininum ental og akkusativ, fordi Schere er genstanden for Nimm. I denne form kan diese også se ens ud i nominativ; funktionen her bestemmes af dens rolle som objekt. Schere: die Schere betyder saks. Ordet står i ental på tysk, selv om en saks har to blade; den almindelige flertalsform er die Scheren. I diese Schere er saksen det, der skal tages. Eksempel: Die Schere ist scharf. = Saksen er skarp. halte: Her er bydeformen af halten (at holde) til én uformel person. Formen halte er en mulig imperativ med endelsen -e; en kortere form Halt! bruges også. Eksempel: Halte das fest. = Hold fast i det. Klingen: die Klinge betyder et blad, altså den skærende del af et redskab; Klingen er flertal. Efter halte er bladene det, der holdes, og die markerer her flertal i akkusativ, som har samme form som flertal i nominativ. Eksempel: Die Klingen sind scharf. = Bladene er skarpe. nach unten: Denne retningsangivelse betyder nedad eller i retning mod et lavere sted. nach bruges her sammen med unten til at angive retning, ikke et bestemt mål med artikel. Eksempel: Schau nach unten. = Kig nedad. Samlet består ytringen af to imperativer, der er forbundet med und: Først skal den anden person tage denne saks, og derefter skal personen holde dens blade nedad. Den faste oversættelse gengiver dette som: “Tag den her, og hold bladene nedad.”

3. Ich brauche auch etwas Klebeband.

   Jeg skal også bruge noget tape.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   auch

   også

   etwas

   noget

   Klebeband

   tape

   Uddybende forklaring

   Ich er første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Det er subjektet i sætningen, altså den person, der har brug for noget. Sammenlign med du (“du”) i direkte tiltale: Du brauchst Klebeband. — “Du har brug for tape.” brauche er nutidsformen af verbet brauchen (“at have brug for”) for ich: ich brauche. Verbet står her i nutid og beskriver et aktuelt behov. Formen ændres efter subjektet: ich brauche, men du brauchst. Eksempel: Ich brauche Hilfe. — “Jeg har brug for hjælp.” auch betyder “også” og føjer dette behov til noget andet, der allerede er relevant i sammenhængen. Det ændrer ikke, hvem der har behovet eller hvad behovet gælder. Eksempel: Ich brauche auch eine Schere. — “Jeg har også brug for en saks.” etwas bruges her som et ubestemt mængdeord foran Klebeband og betyder “noget” eller “en smule”. Det angiver ikke et bestemt antal stykker; det præsenterer tape som en ubestemt mængde. Eksempel: Ich brauche etwas Wasser. — “Jeg har brug for noget vand.” Klebeband er et intetkønsord, der betyder “tape”. Det er et sammensat ord: kleben betyder “at klistre”, mens Band betyder “bånd”; i denne faste betegnelse skal ordet dog læres som das Klebeband. Som massebetegnelse kan det stå uden artikel efter etwas, som i etwas Klebeband. Sætningen følger mønstret Ich brauche auch etwas Klebeband: subjekt + bøjet verbum + “også” + ubestemt mængde + det, man har brug for. Den samlede betydning er: “Jeg skal også bruge noget tape.”

4. Das Klebeband ist in der Schublade.

   Tapen ligger i skuffen.

   Das

   det

   Klebeband

   tape

   ist

   er

   in

   i

   Schublade

   skuffe

   Uddybende forklaring

   Das står her foran Klebeband som bestemt artikel. Klebeband er et intetkønsord: das Klebeband; i nominativ ental bliver artiklen derfor das. Det betyder her tape. Klebeband betyder tape. Ordet bruges som et sammensat substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Ich brauche Klebeband. — »Jeg skal bruge tape.« ist er 3. person ental af sein (»at være«): sein – ist. Her forbinder det genstanden med dens placering. Eksempel: Das Lineal ist hier. — »Linealen er her.« in betyder her »i« og angiver placering. Ved en fast placering står in normalt med dativ; ved bevægelse ind i noget står det normalt med akkusativ. Sammenlign: Das Buch ist in der Schublade. — »Bogen er i skuffen.« og Ich lege das Buch in die Schublade. — »Jeg lægger bogen i skuffen.« Schublade betyder skuffe. Det er et feminint substantiv: die Schublade. Efter det stedangivende in står det her i dativ ental, så artiklen bliver der: in der Schublade. der er altså dativformen af den bestemte artikel for et feminint substantiv i ental. Hele sætningen bygges sådan op: Das Klebeband (tapen) + ist (er) + in der Schublade (i skuffen). Den betyder: »Tapen ligger i skuffen.« Her udtrykker ist sammen med stedsleddet en fast placering; dansk bruger naturligt »ligger« i oversættelsen.

5. Hast du auch ein Lineal?

   Har du også en lineal?

   Hast du

   har du

   auch

   også

   ein

   en/et

   Lineal

   lineal

   Uddybende forklaring

   Hast du: hast er nutidsformen af haben for du (»at have«). I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Hast du ...? svarer til »Har du ...?«. Sammenlign med udsagnet Du hast ... (»Du har ...«). Eksempel: Hast du Zeit? — »Har du tid?« auch: betyder »også« og føjer dette spørgsmål til noget, der allerede er nævnt eller forventes i sammenhængen. Placeringen efter Hast du giver her betydningen »har du også ...?«. ein: er den ubestemte artikel foran Lineal. Lineal er intetkøn på tysk: das Lineal. I denne sætning står navneordsgruppen som genstand for haben, og for intetkøn er artiklen ein både i nominativ og akkusativ. Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal; den præsenterer en ubestemt lineal. Eksempel: Ich habe ein Lineal. — »Jeg har en lineal.« Lineal: betyder »lineal«. Grundformen bruges som navneord og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Den bestemte artikel er das Lineal, og flertallet er die Lineale. Eksempel: Das Lineal ist auf dem Tisch. — »Linealen er på bordet.« Samlet dannes Hast du auch ein Lineal? af ja/nej-spørgsmålets verb-først-stilling Hast du, tilføjelsen auch og den ubestemte genstandsgruppe ein Lineal: »Har du også en lineal?«

6. Ja, es liegt auf meinem Schreibtisch.

   Ja, den ligger på mit skrivebord.

   Ja

   ja

   es

   den

   liegt

   ligger

   auf

   på

   meinem

   mit

   Schreibtisch

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Ja betyder “ja” og bekræfter udsagnet. Det er et selvstændigt svarord, som ikke ændrer form. es betyder her “den” og viser tilbage til linealen fra det foregående spørgsmål. På tysk er das Lineal intetkøn, så pronomenet er es; pronomenets grammatiske køn følger ikke nødvendigvis det danske pronomen. liegt er 3. person ental af liegen, “at ligge”. Formen bruges her om noget, der befinder sig liggende eller placeret et sted. Eksempel: Das Buch liegt auf dem Tisch. — “Bogen ligger på bordet.” auf betyder her “på”. Ved en fast placering bruges auf med dativ. Ved bevægelse hen til en placering bruges derimod ofte akkusativ: Ich lege das Buch auf den Tisch. — “Jeg lægger bogen på bordet.” meinem hører sammen med Schreibtisch og er dativ ental af det possessive ord mein. I denne form viser meinem, at skrivebordet er hankøn eller intetkøn; her er der Schreibtisch hankøn. Sammenlign: mein Schreibtisch i nominativ og auf meinem Schreibtisch efter auf ved fast placering. Schreibtisch betyder “skrivebord”. Det er et hankønsord: der Schreibtisch. I sammensætningen er Schreibtisch den del, der bestemmer hele ordets køn, og flertallet er Schreibtische. Hele sætningen bygges sådan: Ja + es liegt (“den ligger”) + auf meinem Schreibtisch (“på mit skrivebord”). Den samlede betydning er: “Ja, den ligger på mit skrivebord.”

7. Du kannst es von dort nehmen.

   Du kan tage den derfra.

   Du kannst

   du kan

   es

   det

   von dort

   derfra

   nehmen

   tage

   Uddybende forklaring

   Du kannst: können betyder her at have mulighed for eller lov til noget. kannst er 2. person ental i nutid: du kannst; sammenlign ich kann og sie können. Som modalverbum står können bøjet, mens det andet verbum normalt står i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Du kannst kommen. — »Du kan komme.« es: Dette er et personligt pronomen i neutrum, her i akkusativ som genstand for nehmen. Den faste oversættelse identificerer det som den ting, der omtales; den præcise danske kønsform fortæller ikke, hvilket tysk navneord pronomenet grammatisk erstatter. Eksempel: Ich sehe es. — »Jeg ser den/det.« von dort: von betyder »fra«, og dort betyder »der«. Sammen angiver de oprindelsesstedet: »fra der« → »derfra«. Mønstret von + sted kan bruges om noget, der kommer fra et sted, for eksempel Sie kommt von dort. — »Hun kommer derfra.« nehmen: nehmen betyder »tage« og står her i infinitiv efter modalverbet kannst. Dets nutidsformer er uregelmæssige: ich nehme, du nimmst, er/sie/es nimmt; infinitiven er stadig nehmen. Det adskiller sig fra bringen, som betyder »bringe« eller »tage med« til et sted. Eksempel: Ich nehme das Buch. — »Jeg tager bogen.« Hele sætningen følger mønstret Du kannst + akkusativgenstand + oprindelsessted + infinitiv: Du kannst es von dort nehmen. Det betyder »Du kan tage den derfra.« Du er den, der kan udføre handlingen, es er det, der tages, von dort angiver, hvorfra det tages, og nehmen er selve handlingen. Ordstillingen med det bøjede modalverbum tidligt og infinitiven sidst er typisk for en tysk hovedsætning med modalverbum.

8. Ich bringe alles zurück, wenn ich fertig bin.

   Jeg afleverer det hele, når jeg er færdig.

   Ich

   jeg

   bringe … zurück

   bringer tilbage

   alles

   det hele

   wenn

   når

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet og betyder “jeg”. Formen ændrer sig ikke efter køn; den bruges om taleren i ental. Eksempel: Ich lerne. — “Jeg lærer.” bringe ... zurück er den adskilte verbalkonstruktion fra zurückbringen, “at bringe tilbage” eller i denne sammenhæng “at aflevere”. bringe er nutidsformen i første person ental af bringen, mens zurück står adskilt senere i sætningen. Eksempel: Ich bringe das Buch zurück. — “Jeg afleverer bogen tilbage.” alles er et ubestemt pronomen og betyder “det hele” eller “alt”. Her er det det, som taleren afleverer; den præcise samling af ting er ikke nærmere angivet. Eksempel: Ich nehme alles. — “Jeg tager det hele.” wenn indleder en ledsætning om tidspunktet “når”. I en sådan tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Det adskiller sig fra als, som typisk bruges om en enkelt afsluttet begivenhed i fortiden. Eksempel: Ich rufe dich an, wenn ich Zeit habe. — “Jeg ringer til dig, når jeg har tid.” fertig er et adjektiv, der her betyder “færdig” eller “klar til at være færdig med det, man gør”. Det står sammen med bin, nutidsformen af sein for første person ental: ich bin fertig — “jeg er færdig”. Eksempel: Wenn ich fertig bin, gehe ich nach Hause. — “Når jeg er færdig, går jeg hjem.” Hele sætningen bygges sådan op: Ich bringe alles zurück betyder “Jeg afleverer det hele tilbage”, og wenn ich fertig bin angiver, hvornår det sker: “når jeg er færdig”. Derfor er den samlede betydning: “Jeg afleverer det hele, når jeg er færdig.” I ledsætningen står bin til sidst, mens hovedsætningens bringe ... zurück viser den adskilte verbalkonstruktion.

9. Lass das Lineal oben liegen, damit ich es später finden kann.

   Læg linealen øverst, så jeg kan finde den senere.

   Lass … liegen

   lad … ligge

   Lineal

   lineal

   oben

   øverst

   damit

   så / for at

   ich

   jeg

   es

   den/det

   später

   senere

   finden

   finde

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Lass … liegen er en opfordring til én person. Lass er imperativ af lassen for du, og liegen står som infinitiv efter dette verbum. Sammen betyder konstruktionen her, at noget skal blive liggende et bestemt sted: “lad … ligge”. Den kan genbruges i fx: Lass das Buch hier liegen. — “Lad bogen ligge her.” Lineal er substantivet “lineal”. Den fulde form i sætningen er das Lineal, altså singularis; Lineal er intetkøn på tysk. I flertal hedder det die Lineale. Her er det genstanden, som opfordringen handler om. oben er et stedsadverbium og betyder “øverst” eller “oppe”. Det beskriver, hvor linealen skal ligge. Det er ikke selve substantivet for en øvre del, men et adverbium, der angiver placering. damit indleder en formåls- eller hensigtsledsætning: “så” eller “for at”. I en damit-sætning står det finitte verbum normalt til sidst. Her er rækkefølgen damit ich es später finden kann, hvor kann kommer sidst. ich betyder “jeg” og er subjektet i ledsætningen. Det er talerens rolle i den faste sætning; det angiver ikke, hvem der modtog imperativet. es er et personligt pronomen i intetkøn singularis. Her henviser det til das Lineal, og den danske oversættelse gengiver derfor betydningen som “den”. Formen es bruges, fordi det henviser til et intetkønsord; den bærer ikke selv betydningen “lineal”. später betyder “senere”. Det er komparativformen af spät (“sen”), men her fungerer den som et tidsadverbium: handlingen med at finde linealen ligger senere end det tidspunkt, hvor der tales. En enkel sammenligning er spät — “sent”, später — “senere”. finden betyder “finde”. Her står det i infinitiv efter modalverbet kann. Eksempel: Ich kann den Schlüssel finden. — “Jeg kan finde nøglen.” kann er 1. person singularis præsens af modalverbet können (“kunne”). Sammen med ich betyder ich kann “jeg kan”. Modalverbet bøjes efter subjektet, mens det andet verbum står i infinitiv: ich kann finden. I ledsætningen står denne infinitiv før det bøjede modalverbum: finden kann. Hele konstruktionen samles sådan: Lass das Lineal oben liegen betyder “lad linealen ligge øverst”, og damit ich es später finden kann angiver formålet, “så jeg kan finde den senere”. Den samlede betydning er derfor: “Læg linealen øverst, så jeg kan finde den senere.”