At låne værktøj | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hast du einen Hammer, den ich benutzen kann?

   Har du en hammer, jeg kan bruge?

   Hast du

   har du

   Hammer

   hammer

   benutzen

   bruge

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Hast du står først som et ja/nej-spørgsmål. hast er 2. person ental i nutid af haben ("at have"), og du er subjektet "du". I et tysk ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum før subjektet: Hast du Zeit? = "Har du tid?" Her spørges der om, hvorvidt personen har en hammer til rådighed; det behøver ikke at betyde ejerskab. Hammer betyder "hammer". Formen står med den ubestemte artikel einen, fordi Hammer er et maskulint navneord, og hele navneordsleddet er direkte objekt for haben; derfor bruges akkusativformen einen i stedet for nominativ ein. Eksempel: Ich habe einen Stift. = "Jeg har en pen." benutzen betyder "at bruge". Det er infinitiven, altså grundformen, og står efter ich i ledsætningen. I denne sætning er hammeren det, der skal bruges. benutzen er et regelmæssigt verbum; nutidsformen med ich er ich benutze, mens infinitiven efter et modalverbum forbliver benutzen. kann er 1. person ental i nutid af modalverbet können ("at kunne"). Det er ich, der kan bruge hammeren, ikke hammeren selv. Med et modalverbum står det andet verbum i infinitiv: Ich kann den Hammer benutzen. = "Jeg kan bruge hammeren." I den relative ledsætning står det finitte modalverbum til sidst: den ich benutzen kann. den indleder her en relativ ledsætning og henviser til einen Hammer. Formen er maskulin akkusativ, fordi hammeren er genstanden for benutzen: "som jeg kan bruge". Den samme form kan have andre funktioner i tysk, så dens rolle bestemmes her både af forbindelsen til Hammer og af dens funktion som objekt i ledsætningen. Hele strukturen er: Hast du + einen Hammer + den ich benutzen kann? Spørgsmålet betyder derfor: "Har du en hammer, som jeg kan bruge?"

2. Nimm diesen, aber halte den Stiel gut fest.

   Brug den her, men hold godt fast i skaftet.

   Nimm

   brug

   diesen

   denne her

   halte … fest

   hold fast

   den Stiel

   skaftet

   gut

   godt

   Uddybende forklaring

   Nimm er imperativ i 2. person ental af nehmen (at tage eller bruge). I denne ytring betyder det “brug”, sådan som den faste oversættelse viser. Formen hører sammen med subjektet du, som er underforstået i imperativen. Eksempel: Nimm den Hammer. = Brug hammeren. diesen står alene som et demonstrativt pronomen og betyder “denne her”. Formen er maskulinum ental i akkusativ; her henviser den, med støtte fra konteksten, til hammeren. Med et udtrykt maskulint navneord får man for eksempel diesen Hammer. halte ... fest er den adskilte konstruktion fra verbet festhalten, “at holde fast”. halte er imperativformen til du, mens den adskillige partikel fest står sidst i sætningen. Former: festhalten – du hältst fest – hielt fest – hat festgehalten. Eksempel: Halte die Schnur fest. = Hold fast i snoren. den Stiel betyder “skaftet”. Grundformen er der Stiel; her står navneordet i akkusativ som direkte objekt for festhalten, så artiklen bliver den. Stiel kan også betegne en stilk; i denne ytring er betydningen skaftet. gut er her et biord, der beskriver måden at holde fast på: “godt” eller naturligt “solidt”. Det beskriver ikke selve skaftet, men hvordan handlingen udføres. Samlet består ytringen af imperativen Nimm diesen (“brug denne her”), kontrasten aber (“men”) og den anden opfordring halte den Stiel gut fest (“hold godt fast i skaftet”). Den fulde betydning er: “Brug den her, men hold godt fast i skaftet.”

3. Ich brauche ihn, um dieses Regal zu reparieren.

   Jeg skal bruge den til at reparere denne hylde.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   ihn

   den

   um … zu reparieren

   for at reparere

   dieses

   dette/denne

   Regal

   hylde/reol

   Uddybende forklaring

   Ich er første person ental: “jeg”. Det er subjektet, altså den person der har behovet. Til sammenligning er du anden person ental, “du”, som i Brauchst du ...? i den følgende sætning. brauche kommer af brauchen og er nutidsformen for ich: ich brauche. Her betyder verbet “har brug for”. Tysk bruger normalt et direkte objekt i akkusativ efter brauchen, som i Ich brauche Zeit. — “Jeg har brug for tid.” ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er: er → ihn. Her betyder det “den” og fungerer som objekt for brauche. Formen viser grammatisk maskulinum og akkusativ; den navngiver ikke i sig selv den allerede identificerede genstand. um ... zu reparieren er en formålsforbindelse: “for at reparere”. Mønstret um + infinitiv med zu angiver, hvad formålet er. reparieren er infinitiven og betyder “reparere”; i denne konstruktion står den til sidst: um das Fahrrad zu reparieren — “for at reparere cyklen.” dieses er den neutrale akkusativform af det demonstrative dieser (“denne/dette”) og står sammen med Regal. Formen passer derfor til das Regal, ikke til ihn: dieses Regal betyder her “denne hylde/reol”. Demonstrativer bøjes efter blandt andet køn, tal og kasus; dieser er ikke én fast form i alle sammenhænge. Regal er et intetkønsord: das Regal, med flertal die Regale. Det kan betegne en hylde eller en reol; den faste danske oversættelse vælger “hylde” i denne sætning. I dieses Regal står substantivet i akkusativ, men intetkønsformen er her identisk med nominativformen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich brauche ihn betyder “Jeg har brug for den”, og um dieses Regal zu reparieren angiver formålet, “for at reparere denne hylde”. Hele betydningen er derfor: “Jeg skal bruge den til at reparere denne hylde.”

4. Brauchst du auch Nägel?

   Har du også brug for nogle søm?

   Brauchst

   har brug for

   du

   du

   auch

   også

   Nägel

   søm

   Uddybende forklaring

   Brauchst kommer af brauchen og betyder her “har brug for”. Det er nutid, 2. person ental, til du: ich brauche, du brauchst. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Brauchst du ...? betyder “Har du brug for ...?” Eksempel: Brauchst du Hilfe? — “Har du brug for hjælp?” du er subjektet, altså den person, der har brug for noget. Formen er ental; flertalsformen er ihr, som får verbet braucht: Braucht ihr Hilfe? — “Har I brug for hjælp?” auch betyder “også”. Det føjer denne situation til noget andet, som allerede er relevant, uden at selve spørgsmålet angiver præcis hvad. Nägel er flertal af substantivet Nagel — “søm”. Umlauten ændrer vokalen i flertalsformen: der Nagel, die Nägel. Her er Nägel det, som der er brug for; den tyske flertalsform ser ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich brauche einen Nagel. — “Jeg har brug for et søm.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Brauchst + subjektet du + auch + genstanden Nägel. Derfor spørger Brauchst du auch Nägel? om modtageren også har brug for søm.

5. Ein Nagel würde helfen.

   Et søm ville hjælpe.

   Nagel

   søm

   würde

   ville

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Nagel betyder her “søm”. Det er entalsformen; den bestemte form er der Nagel, og flertalsformen er die Nägel. I den faste sætning står ordet i den ubestemte entalsforbindelse Ein Nagel. Et eksempel: Der Nagel ist rostig. – “Sømmet er rustent.” würde er en form af werden, som sammen med infinitiven helfen udtrykker en tænkt eller betinget mulighed: “ville hjælpe”. Mønstret würde + infinitiv kan genbruges med andre verber, for eksempel Das würde passen. – “Det ville passe.” Her er würde ikke selve handlingen “hjælpe”; det er helfen, der bærer handlingens betydning. helfen betyder “hjælpe” eller i denne sammenhæng “være en hjælp”. Formen er infinitiv, fordi den står efter würde. Verbet har stammen helf- i nogle bøjede former, for eksempel ich helfe – “jeg hjælper”, mens infinitiven er helfen. Et eksempel: Ein Tipp würde helfen. – “Et tip ville hjælpe.” Samlet består sætningen af den ubestemte entalsforbindelse Ein Nagel, den betingede verbalkonstruktion würde + helfen og betydningen “Et søm ville hjælpe.” Den udtrykker, at et søm ville være nyttigt eller løse et behov, uden at formulere det som en sikker konstatering af, at det allerede hjælper.

6. Sie sind in der Kiste neben dir.

   De ligger i kassen ved siden af dig.

   Sie sind

   De er

   in

   i

   Kiste

   kasse

   neben dir

   ved siden af dig

   Uddybende forklaring

   Sie sind: Her betyder det “de er”. sind er nutidsformen af sein for sie i flertal; den samme form bruges også med wir, mens ist bruges med er, sie i ental og es. Her viser den faste oversættelse, at Sie betyder “de” og ikke høfligt “De”. Eksempel: Sie sind hier. — “De er her.” in: Her indleder in et sted, hvor noget befinder sig. Ved en fast placering bruges dativ, hvilket ses i den følgende form der Kiste. Ved bevægelse ind i noget bruges derimod ofte akkusativ: Ich lege es in die Kiste. — “Jeg lægger det i kassen.” Kiste: Kiste betyder “kasse” og er et feminint substantiv: die Kiste. I den faste vending in der Kiste står artiklen som der, fordi in her beskriver placering og derfor styrer dativ. Eksempel: Das Werkzeug ist in der Kiste. — “Værktøjet er i kassen.” neben dir: Dette betyder “ved siden af dig”. neben angiver nærhed eller placering ved siden af noget eller nogen. dir er dativformen af personligt stedord du; sammenlign du som grundform og dir efter præpositioner i sådanne konstruktioner. Eksempel: Der Hammer liegt neben dir. — “Hammeren ligger ved siden af dig.” Samlet består sætningen af Sie sind (“de er”), in der Kiste (“i kassen”) og neben dir (“ved siden af dig”): “De ligger i kassen ved siden af dig.” Den tyske lokationsform siger bogstaveligt, at de er dér; den danske oversættelse bruger “ligger” for den konkrete placering.

7. Ich gebe den Hammer zurück, wenn ich fertig bin.

   Jeg afleverer hammeren, når jeg er færdig.

   gebe … zurück

   afleverer / giver tilbage

   Hammer

   hammer

   wenn

   når

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   gebe ... zurück: gebe er 1. person ental i nutid af geben (at give), mens zurück ændrer betydningen til at give noget tilbage eller aflevere det igen. Det er det adskillelige verbum zurückgeben: I en hovedsætning står gebe på verbets plads, og zurück står sidst. Eksempel: Ich gebe das Buch zurück. — Jeg afleverer bogen tilbage. Hammer: Det betyder hammer. Substantivet står som direkte objekt, altså den genstand der afleveres. der Hammer bliver til den Hammer i akkusativ; det er artiklen, ikke substantivet, der viser denne maskuline kasusændring. Eksempel: Ich nehme den Hammer. — Jeg tager hammeren. wenn: Det indleder en betingelses- eller tidssætning og betyder her “når”. I en ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret kan genbruges som wenn + subjekt + ... + verbum: Ich komme, wenn ich fertig bin. — Jeg kommer, når jeg er færdig. fertig: Det betyder “færdig” og beskriver her subjektets tilstand. I ich bin fertig bruges det sammen med bin, som er 1. person ental i nutid af sein (at være). Adjektivet ændres ikke efter ich i denne konstruktion. Eksempel: Wir sind fertig. — Vi er færdige. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ich gebe den Hammer zurück — “Jeg afleverer hammeren tilbage” — og ledsætningen wenn ich fertig bin — “når jeg er færdig”. Den fulde betydning er derfor: “Jeg afleverer hammeren, når jeg er færdig.”

8. Leg ihn hier zu den anderen Werkzeugen, wenn du fertig bist.

   Læg den her sammen med de andre værktøjer, når du er færdig.

   Leg

   læg

   ihn

   den

   hier

   her

   zu den

   til de

   anderen

   andre

   Werkzeugen

   værktøjer

   wenn … bist

   når ... er

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Leg er imperativformen af legen til én tiltalt person og betyder her “læg/placér”. Nutidsformen er du legst, mens imperativen er Leg!. Eksempel: Leg das Buch hierhin. = “Læg bogen her.” ihn er akkusativformen af det personlige pronomen er. Her henviser den, ifølge oversættelsen og den foregående sætning, til hammeren og betyder derfor “den”. ihm er dativformen, så den bruges ikke i denne placering. hier betyder “her” og angiver stedet for placeringen. Eksempel: Stell es hier ab. = “Stil den her.” zu den består af præpositionen zu og den bestemte artikel den. zu styrer dativ, og den er her dativ flertal. Alene betyder dette omtrent “til de”; sammen med anderen Werkzeugen angiver det placering ved eller sammen med gruppen. anderen betyder “andre”. Det er en bøjet form af ander- og står her i dativ flertal, fordi det beskriver Werkzeugen efter zu. Eksempel: mit anderen Leuten = “med andre mennesker”. Werkzeugen betyder “værktøjer”. Grundformen er das Werkzeug, flertalsformen er die Werkzeuge, og dativ flertal har endelsen -n: den Werkzeugen. Det er substantivet Werkzeugen, der bærer denne endelse. wenn ... bist indleder ledsætningen wenn du fertig bist og betyder “når ... er”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst. bist er 2. person ental af sein: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Eksempel: Ruf mich an, wenn du bereit bist. = “Ring til mig, når du er klar.” fertig betyder her “færdig” i betydningen, at aktiviteten er afsluttet. Det står i udtrykket fertig sein; efter sein har adjektivet ingen særlig endelse: du bist fertig. Hele sætningen bygges således op: Leg ihn hier betyder “læg den her”; zu den anderen Werkzeugen angiver, at den skal lægges til eller sammen med de andre værktøjer; og wenn du fertig bist angiver tidspunktet. Samlet betyder sætningen: “Læg den her sammen med de andre værktøjer, når du er færdig.”