Låne en oplader og en adapter | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich mir ein Ladegerät leihen?

   Er der en oplader, jeg kan låne?

   Kann ich

   kan jeg / må jeg

   mir

   mig

   Ladegerät

   oplader

   leihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Kann ich betyder her “kan/må jeg”. kann er nutid, 1. person ental, af modalverbet können (“kunne”). I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens subjektet ich kommer bagefter. Infinitiven står senere i sætningen: Kann ich ... leihen?. mir er dativformen af ich (“jeg”) og viser, at lånet er til taleren: sich etwas leihen betyder at låne sig noget, altså låne noget til sig selv. Det er ikke det samme som akkusativformen mich (“mig”), som bruges i andre funktioner. ein Ladegerät betyder “en oplader”. Ladegerät er et intetkønsord; derfor har den ubestemte artikel akkusativformen ein, som her markerer det, der lånes. Sammensætningen er bygget af laden (“lade”) og Gerät (“apparat”), men som ord betyder Ladegerät specifikt en oplader. Et eksempel: Ich brauche ein Ladegerät. — “Jeg har brug for en oplader.” leihen betyder her “låne” i konstruktionen sich etwas leihen. Det er infinitiven, som bruges efter modalverbet können: Ich kann mir ein Ladegerät leihen. — “Jeg kan låne mig en oplader.” Tysk leihen kan også bruges om at udlåne noget i andre konstruktioner, så konstruktionen med mir er vigtig for betydningen her. Samlet spørger Kann ich mir ein Ladegerät leihen? høfligt, om taleren må låne en oplader: “Må jeg låne en oplader?”

2. Nimm das Ladegerät neben meinem Laptop.

   Brug opladeren ved siden af min bærbare.

   Nimm

   tag

   das

   den

   Ladegerät

   oplader

   neben

   ved siden af

   meinem

   min

   Laptop

   bærbare computer

   Uddybende forklaring

   Nimm er imperativ af nehmen (at tage) til én person med du: nehmen → nimm. Det er en direkte opfordring. Eksempel: Nimm den Schlüssel. = "Tag nøglen." das står her foran Ladegerät i akkusativ. Ladegerät er intetkøn, så bestemt artikel er das i både nominativ og akkusativ. Et ubestemt eksempel er ein Ladegerät = "en oplader". Ladegerät betyder oplader, mere specifikt en enhed til opladning. Sammensætningen består af laden (at oplade) og Gerät (apparat), men i denne sætning skal ordet læres som ét navneord. Flertal er Ladegeräte. neben angiver placering ved siden af noget. Ved en fast placering står det, der følger efter, normalt i dativ: neben dem Laptop = "ved siden af den bærbare computer". Ved bevægelse hen til en placering kan neben også forbindes med akkusativ, for eksempel Ich stelle das Ladegerät neben den Laptop. = "Jeg stiller opladeren ved siden af den bærbare computer." meinem er dativformen af det possessive ord mein foran et maskulint eller intetkønnet navneord i ental. Her viser meinem Laptop, at den bærbare computer er talerens. Formen skyldes både neben som stedforhold med dativ og Laptop som maskulint navneord: mein Laptop → meinem Laptop. Til sammenligning hedder det meiner Tasche med et feminint navneord i dativ. Laptop er et maskulint låneord på tysk: der Laptop. I denne sætning står det i dativ ental efter neben; derfor får det possessive ord formen meinem. Flertal er die Laptops. Hele sætningen bygges således: Nimm giver opfordringen, das Ladegerät er det, der skal tages, og neben meinem Laptop angiver, hvor opladeren befinder sig. Den samlede betydning er: "Tag opladeren ved siden af min bærbare computer."

3. Brauche ich diesen Adapter auch?

   Har jeg også brug for denne adapter?

   Brauche

   har brug for

   ich

   jeg

   diesen

   denne

   Adapter

   adapter

   auch

   også

   Uddybende forklaring

   Brauche er første person ental af brauchen i nutid: ich brauche = »jeg har brug for«. I spørgsmålet står verbet først, fordi tysk ofte bruger rækkefølgen verb + subjekt i ja/nej-spørgsmål. Eksempel: Brauchst du Hilfe? = »Har du brug for hjælp?« ich betyder »jeg« og viser den person, der har behovet. Formen er første person ental; den ændrer sig ikke efter det efterfølgende navns køn. diesen er den maskuline akkusativform af den demonstrative bestemmer dies-, her foran Adapter. Rækken er: dieser (maskulin nominativ), diesen (maskulin akkusativ), diese (feminin nominativ/akkusativ eller pluralis), dieses (neutrum nominativ/akkusativ). Akkusativformen bruges her, fordi Adapter er det, man har brug for. Eksempel: Ich brauche diesen Schlüssel. = »Jeg har brug for denne nøgle.« Adapter er et maskulint substantiv: der Adapter; efter diesen står det i akkusativ, men selve substantivet har ingen synlig ændring. Det betyder »adapter«. Eksempel: Der Adapter funktioniert. = »Adapteren virker.« auch betyder »også« og føjer dette behov til noget, der allerede er relevant i situationen. Det står til sidst i spørgsmålet og har betydning for hele spørgsmålet snarere end for substantivet alene. Samlet bliver mønstret Brauche ich + [diesen] + [Adapter] + auch?: »Har jeg også brug for denne adapter?« Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren har brug for den bestemte adapter ud over det, der allerede er under overvejelse. Konstruktionen kan genbruges med andre objekter, for eksempel Brauche ich diesen Schlüssel auch? = »Har jeg også brug for denne nøgle?«

4. Benutze ihn, wenn dein Stecker nicht passt.

   Brug den, hvis dit stik ikke passer.

   Benutze

   brug

   ihn

   den

   wenn

   hvis

   dein

   dit

   Stecker

   stik

   nicht

   ikke

   passt

   passer

   Uddybende forklaring

   Benutze er imperativ af benutzen (“at bruge”) til én person i du-form. Imperativen bruger her verbets stammeform uden det personlige pronomen du: Benutze ihn! = “Brug den!” En nyttig modsætning er Benutz ihn nicht! = “Brug den ikke!” ihn er den maskuline entalsform i akkusativ af personpronomenet er: er (nominativ) → ihn (akkusativ). Den bruges som genstandsled for “bruge”. I denne sammenhæng henviser den til adapteren, der omtales i det foregående spørgsmål: Benutze ihn = “Brug den.” wenn indleder en betingelsesledsætning: “hvis/når”. På tysk står det bøjede verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Mønstret er wenn ... Verb: Wenn das Kabel reicht, ... = “Hvis kablet er langt nok til at nå, ...”. dein betyder “din/dit” og er ejestedordet, der hører til du. Her står det foran det maskuline entalsord Stecker, så formen er dein: dein Stecker = “dit stik”. Formen afhænger her af substantivets køn, tal og grammatiske funktion; den er ikke i sig selv et talord. Stecker betyder “stik” og er et maskulint substantiv: der Stecker. I dein Stecker er det subjektet i betingelsesledsætningen. Et nyttigt eksempel er Der Stecker passt. = “Stikket passer.” nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter det, at stikket passer: Der Stecker passt betyder “Stikket passer”, mens Der Stecker passt nicht betyder “Stikket passer ikke”. passt er 3. person ental i nutid af passen (“at passe”). Subjektet er der Stecker, derfor der Stecker passt; formen ændres ikke på grund af nicht. I denne betydning handler passen om at passe sammen eller være kompatibel, ikke om at nå hen til et sted. Hele strukturen er Benutze ihn, wenn dein Stecker nicht passt. Først kommer imperativen “Brug den”, og derefter betingelsen “hvis dit stik ikke passer”. Samlet betyder sætningen: “Brug den, hvis dit stik ikke passer.”

5. Reicht das Kabel bis zum Tisch?

   Kan kablet nå hen til bordet?

   Reicht

   kan nå

   Kabel

   kabel

   bis zum

   hen til

   Tisch

   bord

   Uddybende forklaring

   Reicht er 3. person ental i nutid af reichen. Her betyder verbet, at noget har tilstrækkelig rækkevidde til et bestemt punkt: “kan nå”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Reicht ...? Et nyttigt eksempel er Das Kabel reicht bis zum Fenster. — “Kablet kan nå hen til vinduet.” Kabel betyder “kabel”. Formen er et intetkønsord: das Kabel; i flertal hedder det die Kabel. I den faste sætning er das Kabel grundleddet, selv om artiklen står uden for det valgte citat. bis zum angiver grænsen eller endepunktet for rækkevidden: “hen til”. zum er den sammentrukne form af zu dem. Her står den foran Tisch, som er hankøn: der Tisch, men efter zu bruges dativ, derfor dem Tisch → zum Tisch. Et andet eksempel er Der Weg reicht bis zum Haus. — “Vejen går helt hen til huset.” Tisch betyder “bord”. Grundformen er der Tisch, og flertallet er die Tische. I denne sætning betegner ordet det punkt, som kablets rækkevidde sammenlignes med. Samlet er strukturen Reicht + grundled + bis zum + endepunkt?: Reicht das Kabel bis zum Tisch? betyder “Kan kablet nå hen til bordet?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt kablets rækkevidde går helt frem til bordet.

6. Es reicht, wenn du nah an der Wand sitzt.

   Det kan nå, hvis du sidder tæt på væggen.

   Es reicht

   det er nok

   wenn

   hvis

   nah

   tæt på

   Wand

   væg

   sitzt

   sidder

   Uddybende forklaring

   Es reicht betyder her, at noget er tilstrækkeligt: “det er nok”. reicht er 3. person ental i nutid af reichen. Her fungerer es som et upersonligt subjekt; det peger ikke på en bestemt ting. reichen kan også betyde “nå”, når noget strækker sig frem til et sted, men det er ikke betydningen her. wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret Es reicht, wenn ... kan genbruges som “Det er nok, hvis ...”. du er 2. person ental, altså “du”. nah betyder “tæt på” eller “nær”. Her beskriver det, hvor personen sidder. Konstruktionen er nah an + dativ: nah an der Wand betyder “tæt på væggen”. Wand er substantivet “væg”. Grundformen med bestemt artikel er die Wand. I an der Wand står artiklen i dativ, fordi an her angiver en fast placering og ikke bevægelse hen til stedet. sitzt betyder her “sidder” og er 2. person ental i nutid af sitzen, fordi subjektet er du. I wenn-ledsætningen står sitzt til sidst. Eksempel: Es reicht, wenn du wartest. — “Det er nok, hvis du venter.” Samlet består udsagnet af hovedsætningen Es reicht og betingelsen wenn du nah an der Wand sitzt. Det betyder: “Det er nok, hvis du sidder tæt på væggen.”

7. Ich lege alles zurück, wenn ich fertig bin.

   Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.

   lege

   lægger

   alles

   alt; det hele

   zurück

   tilbage

   wenn

   når

   fertig

   færdig

   bin

   er

   Uddybende forklaring

   lege betyder her “lægger” og er 1. person ental i nutid af legen (“at lægge”). I en hovedsætning står det finitte verbum på anden plads: Ich lege .... Med zurück danner det den adskillelige forbindelse zurücklegen i betydningen “lægge tilbage”. Et eksempel er: Ich lege das Buch zurück. — “Jeg lægger bogen tilbage.” alles betyder “det hele” eller “alt” og er her det, der bliver lagt tilbage. Det er et selvstændigt stedord, ikke et bestemt navneord med et skjult genus eller antal. Et eksempel er: Ich habe alles. — “Jeg har det hele.” zurück betyder “tilbage”. Sammen med lege angiver det retningen eller resultatet: noget placeres tilbage. I denne hovedsætning står den adskilte del af verbet til sidst: Ich lege ... zurück. wenn indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. I en tysk ledsætning med wenn står det finitte verbum til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: wenn ich ... bin — “når jeg er ...”. Det samme ord kan i andre sammenhænge betyde “hvis”, men den faste danske oversættelse og denne tidslige sammenhæng viser betydningen “når” her. fertig er et adjektiv og betyder “færdig”. Her beskriver det talerens tilstand: taleren er færdig. Det ændrer ikke form efter taleren i dette prædikative brugsmønster. Et eksempel er: Ich bin fertig. — “Jeg er færdig.” bin er 1. person ental i nutid af sein (“at være”). Det passer til subjektet ich (“jeg”); sein har uregelmæssige former, blandt andet ich bin, du bist og er/sie/es ist. I wenn ich fertig bin står bin sidst, fordi det er den finitte verbform i ledsætningen. Hele sætningen bygges således op: Ich lege alles zurück betyder “Jeg lægger det hele tilbage”. wenn ich fertig bin betyder “når jeg er færdig”; ledsætningen angiver, hvornår handlingen sker. Samlet bliver betydningen: “Jeg lægger det hele tilbage, når jeg er færdig.”

8. Lass es auf meinem Schreibtisch liegen, so kann ich es finden.

   Lad den ligge på mit skrivebord, så jeg kan finde den.

   Lass es

   lad den

   liegen

   ligge

   Schreibtisch

   skrivebord

   so

   så

   kann ich

   jeg kan

   es

   den

   finden

   finde

   Uddybende forklaring

   Lass es: Lass er imperativ ental af lassen og betyder her “lad”. Sammen med liegen danner det mønstret etwas liegen lassen: at lade noget blive liggende. es er her det neutrale entalspronomen som direkte objekt. Den konkrete genstand er ikke navngivet i sætningen; i den faste oversættelse gengives pronomenet som “den”. liegen: Grundformen betyder “ligge” og beskriver en genstands placering eller tilstand, ikke selve handlingen at placere den. I liegen lassen bliver betydningen “lade blive liggende”. Schreibtisch: Betyder “skrivebord”. I auf meinem Schreibtisch angiver auf en fast placering, så stedleddet står med dativ: meinem er dativformen af mein foran det maskuline substantiv Schreibtisch. Ved bevægelse hen til overfladen bruges derimod normalt akkusativ, for eksempel: Ich lege das Buch auf den Schreibtisch. — “Jeg lægger bogen på skrivebordet.” so: Betyder her “så” eller “på den måde”. Det knytter den første del sammen med den følgende konsekvens: hvis genstanden bliver liggende dér, kan taleren finde den. kann ich: kann er 1. person ental af modalverbet können, “kunne”. I en tysk hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens subjektet ich kommer efter verbet i denne ordstilling. Modalverbet efterfølges af en infinitiv til sidst: Ich kann es finden. — “Jeg kan finde den.” es: Her er es igen et neutralt entalspronomen og fungerer som objekt for finden. Det henviser til den samme genstand som es i begyndelsen; den præcise genstand er ikke angivet ved navn. I den faste oversættelse gengives det som “den”. finden: Grundformen betyder “finde”. Den står som infinitiv, fordi den afhænger af modalverbet kann; ved modalverber bøjes modalverbet, mens det andet verbum normalt står i infinitiv. Samlet er strukturen Lass es [liegen] [auf meinem Schreibtisch], so kann ich es finden: “Lad den ligge på mit skrivebord, så kan jeg finde den.” Første del er en opfordring til at lade genstanden forblive på skrivebordet. so forbinder denne placering med resultatet, og kann ich finden udtrykker, at taleren dermed har mulighed for at finde genstanden.