Låne en kuglepen og en notesbog | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Darf ich einen Kugelschreiber benutzen?

   Må jeg bruge en kuglepen?

   Darf ich

   Må jeg

   Kugelschreiber

   kuglepen

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Darf ich er første person ental af dürfen i nutid: ich darf. Her spørger taleren om tilladelse, altså “må jeg”. Det er ikke det samme som kann ich, der normalt spørger om mulighed eller evne. Eksempel: Darf ich hereinkommen? — “Må jeg komme ind?” Kugelschreiber betyder “kuglepen”. Det er et maskulint tysk substantiv: der Kugelschreiber. I denne sætning står det som genstand for benutzen, så det får akkusativformen einen Kugelschreiber; den ubestemte artikel einen angiver her ikke et bestemt antal, men passer grammatisk til et maskulint substantiv i akkusativ. Eksempel: Ich brauche einen Kugelschreiber. — “Jeg har brug for en kuglepen.” benutzen er infinitiven “bruge” eller “benytte”. Efter modalverbet dürfen står hovedverbet i infinitiv, og i en hovedsætning står denne infinitiv sidst: Ich darf den Kugelschreiber benutzen. — “Jeg må bruge kuglepennen.” Samlet består spørgsmålet af tilladelsesudtrykket Darf ich, genstanden einen Kugelschreiber og infinitiven benutzen: “Må jeg bruge en kuglepen?”

2. Nimm den schwarzen aus dem Becher.

   Tag den sorte fra koppen.

   Nimm

   tag

   den schwarzen

   den sorte

   aus dem

   fra

   Becher

   kop

   Uddybende forklaring

   Nimm er imperativ af nehmen (at tage) til én person i du-form. Imperativen bruges til en direkte opfordring: Nimm das Buch! = “Tag bogen!” den schwarzen betyder her “den sorte”. schwarzen er den bøjede form af adjektivet schwarz (sort), brugt uden et gentaget navneord, så udtrykket betyder “den sorte [genstand]”. I denne sætning er det direkte objekt i akkusativ, og den sammen med -en viser maskulin ental i denne læsning. Eksempel: Ich nehme den roten. = “Jeg tager den røde.” Her bruges roten på samme måde om en genstand, hvis navneord ikke gentages. aus dem består af præpositionen aus (fra/ud af) og dativformen dem af den bestemte artikel. aus styrer dativ; dem bruges her foran et maskulint navneord i ental. Det er en almindelig grammatisk kombination, ikke et fast idiom. Eksempel: Sie kommt aus dem Haus. = “Hun kommer fra huset.” Becher betyder her “kop” og er et maskulint navneord: der Becher. Efter aus står det i dativ, derfor dem Becher; navneordet får ingen synlig endelse i denne form. Flertallet er også Becher, så ental og flertal kan være ens i selve navneordsformen: der Becher / die Becher. Samlet består sætningen af imperativen Nimm, det direkte objekt den schwarzen og leddet aus dem Becher, som angiver, hvorfra noget skal tages. Den betyder derfor: “Tag den sorte fra koppen.” Den sorte genstand er ikke navngivet i den tyske sætning; adjektivet bruges uden et gentaget navneord.

3. Ich brauche auch ein Notizbuch.

   Jeg har også brug for en notesbog.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   auch

   også

   Notizbuch

   notesbog

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er den personlige pronomensform for første person ental. Den står som subjekt, altså den der har behovet. Sammenlign med du (“du”) for anden person ental og wir (“vi”) for første person flertal. brauche kommer af brauchen og er nutidsformen for første person ental: ich brauche. Her betyder verbet “have brug for”. Mønstret Ich brauche ... kan genbruges med forskellige ting, for eksempel: Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” auch betyder “også”. Det føjer dette behov til noget, der allerede er relevant, uden selv at angive hvad det andet er. Placeringen lige før ein Notizbuch gør notesbogen til det, som også er nødvendigt eller ønsket. Notizbuch er et intetkønsord og betyder “notesbog”. Det er et sammensat ord af Notiz (“note”) og Buch (“bog”); i tysk bestemmes kønnet for sammensatte substantiver normalt af sidste led, her Buch. Den ubestemte artikel ein passer derfor til intetkøn ental i denne konstruktion. ein angiver her en ubestemt notesbog, ikke nødvendigvis et bestemt antal i en optælling. Hele sætningen følger mønstret Ich brauche auch ein/eine ...: subjektet Ich kombineres med brauche, auch tilføjer betydningen “også”, og ein Notizbuch er det, der er brug for. Samlet betyder Ich brauche auch ein Notizbuch.: “Jeg har også brug for en notesbog.”

4. In der Schublade ist ein altes Notizbuch.

   Der er en gammel notesbog i skuffen.

   In

   i

   Schublade

   skuffe

   ist

   er

   altes

   gammelt

   Notizbuch

   notesbog

   Uddybende forklaring

   In betyder her “i” og indgår i stedangivelsen in der Schublade. Ved en fast placering står in med dativ på tysk: der Schublade er dativ af die Schublade. Ved bevægelse ind i noget bruges derimod normalt akkusativ, fx Ich lege das Buch in die Schublade — “Jeg lægger bogen i skuffen”. Schublade betyder “skuffe”. Grundformen er hunkøn: die Schublade; efter in i denne betydning får den dativformen der Schublade. Det er den samme navneordsform, der bruges, når man taler om en bestemt skuffe som sted. ist er formen af sein (“at være”) for 3. person ental i nutid. Her forbinder den stedet med det, der befinder sig der: Ein Schlüssel ist in der Schublade — “En nøgle er i skuffen.” altes betyder her “gammelt”. Adjektivets grundform er alt. Formen altes bøjes efter det neutrale entalsnavneord Notizbuch, som står som subjekt efter sein, og efter den ubestemte artikel ein: ein altes Notizbuch. Sammenlign ein alter Stuhl — “en gammel stol” — hvor adjektivet får en anden endelse, fordi Stuhl er hankøn. Notizbuch betyder “notesbog”. Det er et neutralt navneord: das Notizbuch; flertal er die Notizbücher. I denne sætning er Notizbuch subjektet, altså den ting, der befinder sig i skuffen. ein Notizbuch betyder “en notesbog” og angiver her en notesbog uden at fastslå, hvor mange notesbøger der findes i alt. Sætningen samles sådan: In der Schublade angiver stedet, ist siger, at noget befinder sig der, og ein altes Notizbuch er dette noget. Hele betydningen er derfor: “Der er en gammel notesbog i skuffen.”

5. Ich muss nur eine kurze Liste schreiben.

   Jeg skal bare skrive en kort liste.

   Ich muss

   jeg skal

   nur

   bare

   kurze

   kort

   Liste

   liste

   schreiben

   skrive

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her, at taleren er nødt til eller skal gøre noget. muss er 1. person ental i nutid af müssen; infinitiven er müssen, og den står sammen med subjektet Ich. Ved et andet subjekt ændres hjælpeverbet, for eksempel: Du musst schreiben. – »Du skal skrive.« nur begrænser udsagnet og betyder her »bare« eller »kun«. Det står før den del, der beskriver den begrænsede handling eller mængde: Ich muss nur schreiben. – »Jeg skal bare skrive.« kurze betyder »kort« i denne sætning. Grundformen er adjektivet kurz. Endelsen i kurze skyldes den grammatiske sammenhæng: adjektivet beskriver Liste, som er ental og femininum, og hele nominalgruppen er direkte genstand for schreiben efter den ubestemte artikel eine. Sammenlign: eine kurze Liste – »en kort liste« og eine lange Liste – »en lang liste«. Her er kurze ikke en gradbøjning; en sammenligning ville være kürzer – »kortere«. Liste er substantivet »liste«. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Formen er ental; flertalsformen er Listen: zwei Listen – »to lister«. I den faste sætning indgår det i gruppen eine kurze Liste, »en kort liste«. schreiben betyder »skrive«. Det er infinitiven og står efter det bøjede modalverbum muss; på tysk står infinitiven normalt sidst i denne hovedsætning. Eksempel: Ich muss einen Brief schreiben. – »Jeg skal skrive et brev.« Sætningen bygges således op: Ich er subjektet, muss udtrykker nødvendighed, nur begrænser nødvendigheden, og eine kurze Liste er det, der skal skrives. schreiben angiver selve handlingen og står til sidst. Samlet betyder Ich muss nur eine kurze Liste schreiben.: »Jeg skal bare skrive en kort liste.«

6. Bring beide zurück, wenn du fertig bist.

   Bring begge tilbage, når du er færdig.

   Bring

   bring

   beide

   begge

   zurück

   tilbage

   wenn du fertig bist

   når du er færdig

   Uddybende forklaring

   Bring er imperativ af bringen (at bringe) til én person, som tiltales med du. I en opfordring står subjektet normalt ikke med: Bring ...! betyder “Bring ...!”. Et eksempel: Bring das Buch! = “Bring bogen!” beide betyder “begge” og henviser her til to personer eller ting, som allerede er identificeret i situationen. Formen beide står foran eller fungerer sammen med det, den henviser til; den fortæller ikke i sig selv, hvad de to er. zurück betyder “tilbage”. Sammen med bringen danner det det adskillelige verbum zurückbringen (“bringe tilbage”). I denne imperativ står Bring først, mens zurück står senere i sætningen: Bring ... zurück! Et eksempel: Bring die Bücher zurück! = “Bring bøgerne tilbage!” wenn du fertig bist er en ledsætning med betydningen “når du er færdig”. du er subjektet, og bist er den bøjede form af sein (“at være”) for du; fertig beskriver tilstanden “færdig”. I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn du fertig bist. Her er wenn tidsmæssigt (“når”), ikke et spørgsmål om, hvorvidt noget er sandt. Et eksempel: Ruf mich an, wenn du fertig bist. = “Ring til mig, når du er færdig.” Hele sætningen bygges sådan: Bring + beide + zurück giver opfordringen “Bring begge tilbage”, og wenn du fertig bist angiver, hvornår det skal ske. Den samlede betydning er: “Bring begge tilbage, når du er færdig.”

7. Ich lege sie auf deinen Schreibtisch.

   Jeg lægger dem på dit skrivebord.

   Ich

   jeg

   lege

   lægger

   sie

   dem

   auf

   på

   deinen

   dit

   Schreibtisch

   skrivebord

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den der udfører handlingen. Formen er 1. person ental; sammenlign du = “du” og wir = “vi”. lege er nutidsformen af verbet legen = “at lægge”. Her viser endelsen -e, at subjektet er ich: ich lege, mens du legst betyder “du lægger”. legen bruges om at placere noget et sted, ikke om at bære det hen til stedet. sie betyder her “dem”. Den faste oversættelse og konteksten med beide viser, at det henviser til de to ting, der skal bringes tilbage. Formen sie er akkusativ flertal af det personlige pronomen; subjektformen i flertal er også sie, så funktionen fremgår her af placeringen som genstand for lege og af sammenhængen. auf betyder her “på”. Ved en placering på et sted står auf sammen med akkusativ: auf den Tisch = “på bordet”. Ved en allerede fast position bruges der ofte dativ i stedet, for eksempel Das Buch liegt auf dem Tisch = “Bogen ligger på bordet”. deinen betyder “dit” i denne sammenhæng. Det er den bøjede form af ejestedordet dein = “din/dit”. Her står det i maskulinum ental akkusativ, fordi Schreibtisch er maskulinum, og fordi præpositionen auf beskriver en bevægelse eller placering hen på et sted. Sammenlign dein Schreibtisch i nominativ med auf deinen Schreibtisch i akkusativ. Schreibtisch betyder “skrivebord”. Det er et maskulint substantiv: der Schreibtisch; i den viste akkusativforbindelse bliver artiklen eller ejestedordet derfor til den eller deinen. Sammensætningen består af Schreib- og Tisch, men ordet bruges som ét substantiv. Hele mønsteret er Ich + verbet lege + genstanden sie + placeringsudtrykket auf deinen Schreibtisch: “Jeg lægger dem på dit skrivebord.” sie er det, der bliver lagt, mens auf deinen Schreibtisch angiver, hvor det placeres. Udsagnet står i nutid og beskriver talerens handling.

8. So sind sie leicht zu finden.

   Så er de nemme at finde.

   So

   så

   sind sie

   er de

   leicht

   nem

   zu finden

   at finde

   Uddybende forklaring

   So betyder her “således/på den måde” og knytter sætningen til den foregående handling: ved at lægge dem på skrivebordet bliver de nemme at finde. Det er ikke selve genstandene, der forklares med ordet, men måden eller resultatet af handlingen. sind sie består af sind, nutidsformen af sein for tredje person flertal, og sie, et pronomen i flertal som her fungerer som subjekt. Den faste oversættelse og konteksten identificerer sie som de genstande, der blev lagt på skrivebordet. Sammenlign de andre nutidsformer: ich bin, du bist, er/sie/es ist, wir/sie/Sie sind. leicht betyder her “nem” eller “let” og beskriver subjektet gennem sein. Som prædikativt adjektiv får det ikke en særlig endelse efter sein: Die Aufgabe ist leicht og Die Aufgaben sind leicht. Det må ikke forveksles med leicht i betydningen fysisk “let”; den konkrete betydning afgøres af sammenhængen. zu finden består af zu plus infinitiven finden, “finde”. Konstruktionen leicht zu finden betyder “nem at finde” og beskriver, hvor let det er at finde noget. Den samme type kan bruges med andre adjektiver, for eksempel schwer zu verstehen — “svær at forstå”. finden kan også bruges uden zu, for eksempel Ich finde den Schlüssel — “Jeg finder nøglen”; her er zu en del af infinitivkonstruktionen. Hele sætningen samler delene sådan: “Således er de nemme at finde.” So angiver resultatet af den foregående placering, sind sie siger, at de pågældende genstande befinder sig i denne tilstand, og leicht zu finden forklarer, at det kræver en lille indsats at lokalisere dem.