At låne en stige sikkert | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich mir deine Leiter leihen?

   Må jeg låne din stige?

   Kann ich

   Må jeg …?

   mir

   mig

   deine

   din

   Leiter

   stige

   leihen

   låne

   Uddybende forklaring

   Kann ich åbner et ja/nej-spørgsmål. kann er 1. person ental nutid af können (“kunne”); i et spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens grundformen af det andet verbum står til sidst. Mønstret er Kann ich ...? = “Må/kan jeg ...?”. Eksempel: Kann ich kommen? = “Må/kan jeg komme?” mir er dativformen af 1. person ental, “mig”. Her markerer den den person, som handlingen sker til fordel for: taleren vil låne stigen til sig selv. Den er ikke objektet; deine Leiter er det, der lånes. I mønstret sich etwas leihen bruges et dativpronomen for den person, der låner noget; med taleren bliver det mir. deine er en possessiv bestemmer med betydningen “din”. Den hører til du som ejer, men dens form tilpasses det ejede substantiv. Her står den foran det feminine substantiv Leiter i ental og i akkusativ, så formen er deine. Sammenlign: dein Buch = “din bog” og deine Tasche = “din taske”. Leiter betyder her “stige”. Substantivet er feminint: die Leiter; i ental er akkusativformen også Leiter, så kasus ses ikke på selve substantivet i denne sætning. Det er vigtigt ikke at forveksle die Leiter (“stigen”) med der Leiter, som kan betyde “lederen”. Eksempel: Ich brauche eine Leiter. = “Jeg har brug for en stige.” leihen er grundformen og betyder her “låne” i betydningen at få noget til låns. Efter modalverbet kann står det som infinitiv og placeres til sidst. Tysk kan også bruge jemandem etwas leihen om at låne noget ud til nogen; i denne sætning viser mir sammen med deine Leiter, at taleren spørger, om vedkommende må låne ejerens stige. Eksempel: Kann ich mir deinen Stift leihen? = “Må jeg låne din pen?” Samlet består spørgsmålet af Kann ich (“Må jeg ...?”), mir (“til mig selv”), deine Leiter (“din stige”) og leihen (“låne”): “Må jeg låne din stige?” Det er et høfligt spørgsmål om tilladelse til at låne den nævnte genstand.

2. Klar, aber bitte sei vorsichtig damit.

   Ja, men pas på med den.

   Klar

   ja; klart

   aber

   men

   bitte

   venligst

   sei

   vær

   vorsichtig

   forsigtig

   damit

   med det/den

   Uddybende forklaring

   Klar står her alene som et uformelt samtykke: “ja” eller “klart”. Som adjektiv betyder klar ellers typisk “klar” eller “tydelig”; i denne brug fungerer det som et kort svar. aber betyder “men” og indleder en kontrast. Det forbinder samtykket med den efterfølgende forsigtighedsanmodning. bitte gør anmodningen høfligere og svarer her til “venligst”. Det kan også stå andre steder i en tysk sætning, men i denne placering kommer det lige før opfordringen. sei er bydeformen til én person af sein (“at være”): du bist i nutid, men sei! i imperativ. Formen ændres ikke efter grammatisk køn, fordi den retter sig mod den tiltalte person. Eksempel: Sei ruhig! — “Vær rolig!” vorsichtig betyder “forsigtig”. Her beskriver det den tilstand eller måde, som den tiltalte skal være på. Eksempel: Sei vorsichtig! — “Vær forsigtig!” damit er et tysk pronominaladverbium dannet af da- + mit og betyder her “med den” eller “med det”. I den givne sammenhæng henviser det til stigen, som den anden person vil låne; den danske oversættelse gør denne reference eksplicit. Det er ikke selve stigen, der står som et gentaget substantiv i den tyske sætning. Samlet består udsagnet af et samtykke (Klar), en kontrastmarkør (aber) og en høflig opfordring (bitte sei vorsichtig damit): “Ja, men pas på med den.” Imperativen sei angiver, hvad den tiltalte skal gøre, vorsichtig angiver hvordan, og damit angiver, hvilket redskab forsigtigheden gælder.

3. Ich muss ein hohes Regalbrett erreichen.

   Jeg skal nå en høj hylde.

   Ich muss

   jeg skal

   hohes

   højt

   Regalbrett

   hyldeplade

   erreichen

   nå

   Uddybende forklaring

   Ich muss: Her betyder det “jeg skal” i betydningen, at taleren har brug for eller er nødt til at nå noget. müssen er grundformen; muss er nutidsformen i 1. person ental. Som modalverbum står muss på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Ich muss ... erreichen = “Jeg skal nå ...”. hohes: Dette er bøjningsformen af adjektivet hoch (“høj”). Det beskriver Regalbrett og står her i neutrum, ental, akkusativ, fordi Regalbrett er neutrum og er det direkte mål for erreichen. Sammenlign: ein hohes Regalbrett (“en høj hylde”) og ein hoher Tisch (“et højt bord”); endelsen følger både substantivets køn, tal og kasus samt den bestemmende form. Regalbrett: Det er et sammensat substantiv: Regal (“reol/hylde”) + Brett (“bræt/plade”), altså en hyldeplade. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. I denne sætning er det den hyldeplade, som taleren skal nå; den danske oversættelse gengiver den naturligt som “en høj hylde”. erreichen: Infinitiven betyder “at nå” eller “at få fat i ved at nå frem til”. Den står efter modalverbet muss, fordi tysk normalt lader infinitiven stå sidst i denne type hovedsætning. Eksempel: Ich muss den Bus erreichen. — “Jeg skal nå bussen.” Samlet følger sætningen mønsteret Ich muss + [mål] + infinitiv: Ich muss ein hohes Regalbrett erreichen. betyder “Jeg skal nå en høj hylde.” ein markerer her en ubestemt hylde; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal.

4. Ich kann sie für dich festhalten.

   Jeg kan holde den fast for dig.

   Ich kann

   jeg kan

   sie

   den

   für dich

   for dig

   festhalten

   holde fast

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og består af subjektet Ich (“jeg”) og modalverbet kann, nutidsformen af können for første person ental. Med et efterfølgende infinitiv udtrykker können evne eller mulighed: Ich kann warten. = “Jeg kan vente.” sie betyder her “den” og er objektet for handlingen. I denne brug er formen tysk akkusativ af det feminine entalspronomen; dens konkrete referent er ikke navngivet i den faste sætning. Den samme skrivemåde sie kan have andre grammatiske funktioner i andre sammenhænge, så funktionen bestemmes af sætningen. für dich betyder “for dig”. dich er akkusativformen af anden persons entalspronomen du: du som subjekt, dich som objekt efter blandt andet præpositionen für. For eksempel: Das ist für dich. = “Det er til dig.” festhalten betyder her “holde fast”. Det er infinitiven af det adskillelige verbum festhalten. I en hovedsætning med et modalverbum står infinitiven samlet til sidst, som i Ich kann sie festhalten. Ved en selvstændig nutidssætning deles verbet normalt: Ich halte sie fest. = “Jeg holder den fast.” Samlet siger Ich kann + sie + für dich + festhalten: “Jeg kan holde den fast for dig.” Modalverbet kann står på anden plads, objektet kommer derefter, für dich angiver, hvem handlingen gøres for, og infinitiven festhalten står til sidst.

5. Das würde sehr helfen.

   Det ville hjælpe meget.

   Das

   det

   würde

   ville

   sehr

   meget

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Das står først som subjekt og betyder her “det”. Formen kan bruges som et selvstændigt pronomen om en situation eller handling; den præcise reference er ikke fastlagt i den korte sætning. Som demonstrativt pronomen kan das også betyde “det dér”, men her viser den faste oversættelse den neutrale gengivelse “det”. würde er en bøjet form af werden i Konjunktiv II. Sammen med infinitiven helfen danner den en almindelig måde at udtrykke en hypotetisk eller betinget situation på: würde helfen = “ville hjælpe”. Det er altså würde, ikke helfen, der bærer den finitte verbform i denne konstruktion. Et genbrugeligt mønster er Das würde ... + infinitiv, for eksempel: Das würde genügen. — “Det ville være tilstrækkeligt.” sehr er et gradsord, der forstærker helfen: “meget”. Det står her foran verbet og angiver, i høj grad hvor stor hjælpen ville være. Det er ikke selve handlingen “hjælpe”, men graden af den. helfen er infinitivformen af det uregelmæssige verbum helfen — “at hjælpe”. I den faste sætning står det efter würde, hvor tysk bruger infinitiven. I andre konstruktioner ændrer verbet form efter subjektet, for eksempel ich helfe — “jeg hjælper” og sie hilft — “hun hjælper”. Sammen bliver Das + würde helfen til “det ville hjælpe”, og sehr tilføjer graden: Das würde sehr helfen. betyder derfor “Det ville hjælpe meget.” Sætningen udtrykker en mulig eller tænkt hjælp, ikke en konstatering af, at hjælpen allerede finder sted.

6. Stell dich nicht auf die oberste Stufe.

   Stå ikke på det øverste trin.

   Stell dich

   stil dig

   nicht

   ikke

   auf

   på

   oberste

   øverste

   Stufe

   trin

   Uddybende forklaring

   Stell dich er en opfordring til én person om at placere sig selv. Stell er imperativ singularis af stellen (“at stille/placere”), og dich er det refleksive pronomen i akkusativ. Det er altså ikke imperativ af stehen (“at stå”). Eksempel: Stell dich hierhin. – “Stil dig her.” nicht nægter opfordringen: personen skal ikke gøre det, som resten af sætningen beskriver. Det står efter den refleksive del og før stedleddet i denne sætning. auf betyder her “på” i forbindelsen sich auf etwas stellen. Ved en bevægelse eller placering hen på noget står målet normalt i akkusativ. I auf die oberste Stufe ses akkusativformen i artiklen die; for feminint ental er den her identisk med nominativformen. Ved en allerede fast placering bruges derimod ofte dativ: Ich stehe auf der Stufe. – “Jeg står på trinnet.” oberste betyder “øverste” og er den attributive superlativform af ober, som betyder “øvre/øverst”. Det handler her om den øverste placering i en række, ikke om den almindelige betydning “høj”. I die oberste Stufe får adjektivet endelsen -e, fordi det står efter den bestemte artikel die og beskriver et feminint navneord i ental. Stufe betyder “trin” eller “niveau”. Det er et feminint navneord: die Stufe, med flertal die Stufen. Her betegner det et fysisk trin. Sammenbygget bliver Stell dich + nicht + auf die oberste Stufe: “Stil dig ikke på det øverste trin.” Sætningen er en uformel imperativ til én person og forbyder placering på det øverste trin.

7. Ich bleibe auf einer niedrigeren Stufe.

   Jeg bliver på et lavere trin.

   Ich

   jeg

   bleibe

   bliver / forbliver

   auf

   på

   niedrigeren

   lavere

   Stufe

   trin

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige pronomen for “jeg” og står her som grundled. Det har formen for 1. person ental. Et eksempel er: Ich lerne. — “Jeg lærer.” bleibe kommer af bleiben og er nutidsformen for 1. person ental: ich bleibe. Her betyder det “bliver” eller “forbliver”, altså at taleren bliver på stedet eller niveauet. I andre personer ændres formen: du bleibst, er/sie bleibt, wir bleiben. Eksempel: Wir bleiben hier. — “Vi bliver her.” auf betyder her “på”. Ved en fast placering bruges auf normalt med dativ; ved bevægelse hen på noget bruges det ofte med akkusativ. Sammenlign: Ich bin auf einer Stufe. — “Jeg er på et trin.” og Ich stelle mich auf eine Stufe. — “Jeg stiller mig på et trin.” niedrigeren er komparativformen af tillægsordet niedrig (“lav”): niedrig → niedriger (“lavere”). Her får komparativen endelsen -en, fordi den står foran det feminine substantiv i dativ efter einer: einer niedrigeren Stufe. Den beskriver altså et trin, der er lavere end et sammenligningspunkt, som ikke er nævnt i sætningen. Stufe betyder “trin” eller “niveau” og er et feminint substantiv: die Stufe. Efter auf i denne betydning står det i dativ, og den ubestemte artikel bliver derfor einer: auf einer Stufe. Flertalsformen er Stufen. Samlet består sætningen af grundleddet Ich, verbet bleibe og placeringsleddet auf einer niedrigeren Stufe. Den betyder: “Jeg bliver på et lavere trin.”

8. Bring sie zurück, wenn du fertig bist.

   Bring den tilbage, når du er færdig.

   Bring

   bring!

   sie

   den

   zurück

   tilbage

   wenn

   når

   du

   du

   fertig

   færdig

   bist

   er

   Uddybende forklaring

   Bring er imperativ i 2. person ental af bringen (»at bringe«). Det er den form, man bruger til en direkte opfordring til én person. Eksempel: Bring das Buch! — »Bring bogen!« sie er her det direkte objekt for handlingen og betyder »den« i den faste oversættelse. Formen kan i tysk være et pronomen i akkusativ; den præcise grammatiske køns- eller talanalyse bør ikke udledes ud over det, som den faste oversættelse og konteksten støtter. zurück betyder »tilbage«. Sammen med bringen danner det det genanvendelige mønster etwas zurückbringen — »bringe noget tilbage«. I imperativ står den adskilte del zurück efter objektet: Bring es zurück! — »Bring det tilbage!« wenn indleder her en tidsledsætning og betyder »når«. Det kan også bruges om en betingelse i andre sammenhænge, men her angiver den tidspunktet for handlingen. du er 2. person ental som grundled: »du«. Det passer med bist, som er 2. person ental i nutid af sein (»at være«). Eksempel: Du bist bereit. — »Du er klar.« fertig er et beskrivende adjektiv og betyder her »færdig«. I du bist fertig står det efter sein som et prædikativ og beskriver subjektets tilstand. Eksempel: Ich bin fertig. — »Jeg er færdig.« I ledsætningen wenn du fertig bist står verbet bist til sidst, fordi tysk normalt placerer det finitte verbum sidst i en ledsætning, der indledes af blandt andet wenn. Hele konstruktionen betyder »når du er færdig«. Samlet består ytringen af imperativet Bring sie zurück (»Bring den tilbage«) og tidsledsætningen wenn du fertig bist (»når du er færdig«). Derfor er den samlede betydning: »Bring den tilbage, når du er færdig.«