Låne rengøringsudstyr | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hast du ein Putztuch, das ich benutzen kann?

   Har du en rengøringsklud, jeg kan bruge?

   Hast du

   har du …?

   Putztuch

   rengøringsklud

   das

   som

   benutzen

   bruge

   kann

   kan

   Uddybende forklaring

   Hast du er et genanvendeligt spørgsmålsmønster i tysk: bøjet verbum + subjekt. hast er 2. person ental af haben (at have), med du som subjekt. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Hast du Zeit? – Har du tid? Her spørger mønsteret, om den anden person har noget. Putztuch betyder her en rengøringsklud. Det er et sammensat substantiv, og Tuch betyder klud eller stykke stof; hele ordet betegner den konkrete type klud. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Das Tuch ist sauber. – Kluden er ren. das indleder her en relativsætning, der beskriver ein Putztuch. I denne funktion kan det oversættes med som, og formen das passer til det ord, den henviser til, i relativsætningen. Det er ikke den bestemte artikel das i betydningen det; her fungerer det som relativpronomen. Eksempel: Ich nehme das Buch, das du empfiehlst. – Jeg tager den bog, som du anbefaler. benutzen er infinitivformen, altså grundformen, og betyder at bruge. I sætningen står den efter modalverbet kann og derfor sidst i ledsætningen. Eksempel: Ich kann den Computer benutzen. – Jeg kan bruge computeren. kann er 1. person ental af modalverbet können (at kunne). Det udtrykker her mulighed eller evne hos taleren: ich kann = jeg kan. Modalverbet bøjes uregelmæssigt: ich kann, du kannst, er/sie kann. Når können ledsager et andet verbum, står det andet verbum normalt i infinitiv: Ich kann helfen. – Jeg kan hjælpe. Samlet bliver strukturen Hast du + ein Putztuch + das ich benutzen kann?: Har du en rengøringsklud, som jeg kan bruge? ein Putztuch er det, der efterspørges; relativsætningen das ich benutzen kann præciserer, at kluden skal kunne bruges af taleren. I relativsætningen står das først, ich er subjektet, og kann står til sidst, fordi det er en ledsætning.

2. In der Kiste ist eins.

   Der er en i kassen.

   In der Kiste

   i kassen

   Kiste

   kasse

   ist

   er

   eins

   én

   Uddybende forklaring

   In der Kiste betyder her, at noget befinder sig inde i en kasse. Ved en statisk placering står in med dativ. der er dativformen af den feminine bestemte artikel die i die Kiste; det er altså ikke Kiste, der bøjes her. Kiste er et feminint navneord: die Kiste — “kassen”. Eksempel: Die Kiste ist groß. — “Kassen er stor.” ist er 3. person ental af sein — “at være”: sein → ist. Her knytter det stedangivelsen til det, der befinder sig i kassen. Eksempel: Das Tuch ist in der Kiste. — “Kluden er i kassen.” eins betyder her “én” og står selvstændigt som et enkelt, ikke nærmere identificeret element. Det er ikke den ubestemte artikel ein. Sammenlign ein Tuch — “en klud” med Eins ist in der Kiste. — “Der er én i kassen.” Når ein står foran et navneord, kan formen desuden følge navneordets grammatiske køn, men det selvstændige eins er her talordet “én”. Hele strukturen er In + sted + ist + eins: “I kassen er én.” På dansk bliver det naturligt til “Der er en i kassen.” Sætningen siger, at ét element befinder sig i kassen, men identificerer ikke hvilket element det er.

3. Hast du auch Putzspray?

   Har du også rengøringsspray?

   Hast du

   har du

   auch

   også

   Putzspray

   rengøringsspray

   Uddybende forklaring

   Hast du betyder her “har du?”. hast er nutidsformen af haben (“at have”) for du: ich habe, du hast, er/sie/es hat. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Hast du Zeit? — “Har du tid?” Formen du viser, at spørgsmålet er rettet til én person. auch betyder “også”. Det føjer Putzspray til noget, der allerede er relevant i situationen, uden at selve spørgsmålet præciserer hvad. Placeringen før navneordet gør det naturligt at forstå betydningen som “har du også rengøringsspray?”. Putzspray er et tysk sammensat navneord: putzen betyder “gøre rent”, og Spray betyder “spray”; hele ordet betyder “rengøringsspray”. Som tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. I sammensætninger er den sidste del normalt hovedordet, så Spray angiver, at der er tale om en spray, mens Putz- angiver typen. Et andet eksempel er Haarspray — “hårspray”. Hele spørgsmålet følger mønstret Hast du auch + navneord?: verbet hast kommer først, derefter personen du, tilføjelsen auch og det, der spørges om. Derfor betyder Hast du auch Putzspray? “Har du også rengøringsspray?”

4. Das Spray ist daneben.

   Sprayen er ved siden af den.

   Spray

   spray

   ist

   er

   daneben

   ved siden af den

   Uddybende forklaring

   Spray er her et låneord og et intetkønsord på tysk. Derfor står det med das: das Spray. Den bestemte artikel viser et bestemt spray, men siger ikke i sig selv noget om antal ud over, at substantivet står i ental. I andre sammenhænge kan man også møde sammensætninger som Putzspray (rengøringsspray). ist er tredje person ental i nutid af sein (at være): sein – ist. Formen passer til det entallige subjekt das Spray. Et kort eksempel er Das Wasser ist kalt. — Vandet er koldt. daneben betyder her ved siden af den, som i den faste oversættelse. Det er et stedsadverbium og angiver placering; den konkrete genstand, som den henviser til, er ikke navngivet i den faste sætning. Daneben kan også oversættes med ved siden af det eller der ved siden af, afhængigt af den støttede sammenhæng, men her bruges betydningen ved siden af den. Samlet består sætningen af det bestemte subjekt Das Spray, verbet ist og placeringsangivelsen daneben: Das Spray ist daneben. — Sprayen er ved siden af den. Sætningen beskriver sprayens placering i forhold til en anden, kontekstuelt identificeret genstand.

5. Ich muss diesen Schreibtisch sauber machen.

   Jeg skal gøre dette skrivebord rent.

   Ich muss

   jeg skal

   diesen

   denne

   Schreibtisch

   skrivebord

   sauber

   ren

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Ich muss betyder her “jeg skal” og består af subjektet Ich (“jeg”) og modalverbet müssen i formen muss. muss er 1. person ental i nutid; infinitiven er müssen. Med müssen står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i hovedsætningen. Eksempel: Ich muss arbeiten. — “Jeg skal arbejde.” diesen betyder “dette” her og står foran Schreibtisch. Formen viser akkusativ, hankøn og ental, fordi Schreibtisch er hankøn, og fordi skrivebordet er det, der gøres rent. Det er ikke kun ental, der bestemmer formen: kasus og grammatisk køn er også relevante. Sammenlign nominativ dieser Schreibtisch (“dette skrivebord”) med akkusativ diesen Schreibtisch (“dette skrivebord” som objekt). Eksempel: Ich kaufe diesen Tisch. — “Jeg køber dette bord.” Schreibtisch betyder “skrivebord”. Det er et hankønsord: der Schreibtisch, og som direkte objekt efter et verbum bliver det den Schreibtisch eller med demonstrativ diesen Schreibtisch. Eksempel: Der Schreibtisch ist groß. — “Skrivebordet er stort.” sauber betyder “ren” i denne sammenhæng. I forbindelsen sauber machen beskriver det resultatet: noget bliver gjort rent. Som tillægsord efter sein står det også uden endelse: Der Tisch ist sauber. — “Bordet er rent.” Det modsatte er schmutzig (“snavset”), men det er et selvstændigt tillægsord, ikke en anden form af sauber. machen betyder “gøre” og står her i infinitiv, fordi det følger modalverbet muss. Sammen med sauber danner det den genanvendelige forbindelse etwas sauber machen — “gøre noget rent”. Eksempel: Wir müssen das Fenster sauber machen. — “Vi skal gøre vinduet rent.” Hele sætningen bygges sådan: Ich muss angiver, at taleren skal gøre noget; diesen Schreibtisch er det bestemte objekt, der påvirkes; og sauber machen angiver handlingen og resultatet. Derfor betyder Ich muss diesen Schreibtisch sauber machen. “Jeg skal gøre dette skrivebord rent.”

6. Benutze nur eine kleine Menge.

   Brug kun en lille mængde.

   Benutze

   brug

   nur

   kun

   kleine

   lille

   Menge

   mængde

   Uddybende forklaring

   Benutze betyder her “brug” og er imperativ af benutzen (“at bruge”) til én person i du-form. Imperativen står uden det personlige pronomen du: Benutze das Werkzeug. — “Brug værktøjet.” Formen er en opfordring eller instruktion, ikke en beskrivelse af noget, der sker. nur begrænser instruktionen til det, der nævnes bagefter: “kun”. Det svarer ikke i sig selv til en bestemt mængde; begrænsningen er, at man skal bruge en lille mængde og ikke mere end det. kleine er den bøjede form af adjektivet klein (“lille”). Her beskriver det Menge, som er femininum på tysk: eine kleine Menge. Efter den ubestemte artikel får adjektivet i denne konstruktion endelsen -e. Sammenlign: eine kleine Menge — “en lille mængde”, men eine kleine Portion — “en lille portion”. Menge betyder “mængde” og bruges om en ikke nærmere specificeret mængde af noget. Ordet er et feminint substantiv: die Menge, eine Menge. Et eksempel er Eine kleine Menge reicht. — “En lille mængde er nok.” Tilsammen danner Benutze nur en instruktion om kun at bruge noget, mens eine kleine Menge angiver, hvad der skal bruges: en lille mængde. Hele ytringen betyder derfor “Brug kun en lille mængde.” Den angiver ikke, hvad materialet er, eller en præcis numerisk størrelse.

7. Ich werde den Schreibtisch abwischen und beide zurücklegen.

   Jeg vil tørre skrivebordet af og lægge begge dele tilbage.

   Ich werde

   jeg vil

   Schreibtisch

   skrivebord

   abwischen

   tørre af

   beide

   begge dele

   zurücklegen

   lægge tilbage

   Uddybende forklaring

   Ich werde: werde er en form af werden, og sammen med infinitiverne senere i sætningen danner den her en fremtidskonstruktion: Ich werde ... abwischen = “Jeg vil tørre ... af”. Ich er første person ental, altså den talende. Tysk kan også ofte bruge nutid om en nær plan, men denne form fremstiller handlingerne som fremtidige. Schreibtisch: betyder “skrivebord”. Sammensætningen består af Schreib (“skrive-”) og Tisch (“bord”), men Schreibtisch skal læres som ét substantiv. Det er hankøn: der Schreibtisch; her står det som genstand for abwischen, derfor den Schreibtisch i akkusativ. Eksempel: Ich sehe den Schreibtisch. — “Jeg ser skrivebordet.” abwischen: betyder her “tørre af”. Det er et separabelt verbum: i infinitiven står ab- sammen med wischen, mens en finit form kan dele sig, for eksempel Ich wische den Tisch ab. — “Jeg tørrer bordet af.” Efter werde står infinitiven samlet til sidst i verbalkonstruktionen. beide: betyder “begge dele” og henviser her til de to genstande, der skal lægges tilbage. Formen angiver netop to. Den kan også stå foran et substantiv, for eksempel beide Bücher — “begge bøger”. zurücklegen: betyder “lægge tilbage”. Det er også et separabelt verbum: Ich lege das Buch zurück. — “Jeg lægger bogen tilbage.” Efter werde bruges infinitiven zurücklegen samlet, ligesom abwischen. Samlet er strukturen Ich werde + genstand + infinitiv + und + genstand + infinitiv: Den talende vil tørre skrivebordet af og lægge begge dele tilbage. und forbinder de to handlinger, og werde gælder for begge infinitiver. Sætningen angiver ikke i sig selv, om den ene handling udføres før den anden.

8. Bewahre sie zusammen in der Kiste auf.

   Opbevar dem sammen i kassen.

   Bewahre … auf

   opbevar

   sie

   dem

   zusammen

   sammen

   Kiste

   kasse

   Uddybende forklaring

   Bewahre ... auf er den bøjede form af det tyske udsagnsord aufbewahren = “opbevare”. I denne sætning er det en imperativ til én person. Verbet er deleligt: auf står til sidst, mens Bewahre står først. Mønsteret kan genbruges sådan: Bewahre X auf. = “Opbevar X.” Eksempel: Bewahre das Dokument auf. = “Opbevar dokumentet.” sie betyder her “dem” og viser tilbage til de to ting, der allerede er nævnt som beide i den foregående sætning. Formen sie kan i andre sammenhænge også have andre funktioner, men her er den et flertalspronomen som genstand for aufbewahren. Eksempel: Ich sehe sie. = “Jeg ser dem.” zusammen betyder “sammen”. Det angiver, at tingene skal opbevares samlet, ikke hver for sig. Eksempel: Leg die Teile zusammen. = “Læg delene sammen.” Kiste er et navneord og betyder “kasse”. I in der Kiste står det efter præpositionen in med den bestemte artikel der; her beskriver udtrykket stedet, hvor tingene skal opbevares. Kiste har flertal Kisten. Eksempel: Die Bücher sind in der Kiste. = “Bøgerne er i kassen.” Hele sætningen samler delene sådan: Bewahre + genstanden sie + måden zusammen + stedet in der Kiste + den delelige verbums slutdel auf. Betydningen er derfor: “Opbevar dem sammen i kassen.”