En dør, der sidder fast | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Tür klemmt.

   Døren sidder fast.

   Tür

   dør

   klemmt

   sidder fast

   Uddybende forklaring

   Tür betyder her “dør”. Det er et feminint substantiv: die Tür er bestemt ental i nominativ, fordi døren er subjekt i sætningen. Flertal er die Türen. Eksempel: Die Tür ist offen. — “Døren er åben.” klemmt kommer fra grundformen klemmen og er nutid, 3. person ental: die Tür klemmt. Her betyder verbet, at døren sidder fast eller går trægt; det behøver ikke betyde, at døren er ødelagt. Formen til flertal er for eksempel Die Türen klemmen — “Dørene sidder fast.” Sammen bliver Die Tür + klemmt til betydningen “Døren sidder fast.” Mønstret kan genbruges med andre entals-subjekter: Das Fenster klemmt. — “Vinduet sidder fast.”

2. Versuch, am Griff zu ziehen.

   Prøv at trække i håndtaget.

   Versuch

   prøv

   am

   i/ved

   Griff

   håndtag

   ziehen

   trække

   Uddybende forklaring

   Versuch er her bydeformen i 2. person ental af versuchen (“at prøve”): den henvender sig til én person uformelt og betyder “prøv!”. Den fulde formkæde er versuchen – du versuchst – Versuch!. Et eksempel er: Versuch es noch einmal. = “Prøv én gang til.” am er sammentrækningen af an dem. Her står an med dativ, fordi trækket rettes mod eller udføres på håndtaget: am Griff betyder “i/ved håndtaget”. am er altså ikke en selvstændig grundform, men en fast sammentrækning af præposition og artikel i denne konstruktion. Griff er et hankønsord med betydningen “håndtag” i denne sætning. Grundformen med bestemt artikel er der Griff; i am Griff skjules dem Griff i sammentrækningen an dem. Et eksempel er: Der Griff ist locker. = “Håndtaget er løst.” ziehen betyder “at trække”. Det er infinitiven og står her efter zu: zu ziehen. I konstruktionen Versuch, ... zu ziehen fungerer den som det, man bliver bedt om at prøve. Et eksempel er: Versuch, die Tür zu öffnen. = “Prøv at åbne døren.” Samlet betyder Versuch + am Griff + zu ziehen: “Prøv at trække i håndtaget.” Bydeformen angiver opfordringen, am Griff angiver hvor eller hvad trækket udføres på, og zu ziehen angiver selve handlingen. Kommaet markerer her infinitivkonstruktionen efter Versuch.

3. Ich habe am Griff gezogen, aber die Tür bleibt zu.

   Jeg trak i håndtaget, men døren er stadig lukket.

   Ich habe

   jeg har

   gezogen

   trukket

   Griff

   håndtag

   aber

   men

   Tür

   dør

   bleibt

   forbliver

   zu

   lukket

   Uddybende forklaring

   Ich habe viser første person ental: ich er subjektet, og habe er nutidsformen af haben. Sammen med perfektums participium længere henne danner det datid: Ich habe ... gezogen = »Jeg har trukket ...«. I denne konstruktion er habe hjælpeverbum; det betyder ikke alene, at taleren ejer noget. gezogen er perfektums participium af ziehen (»at trække«). En nyttig formkæde er ziehen – zog – gezogen: infinitiv, præteritum og participium. Her beskriver perfektum en afsluttet handling, og objektet eller stedet for trækket kommer i udtrykket am Griff. Eksempel: Ich habe am Seil gezogen. — »Jeg trak i rebet.« Griff betyder »håndtag« her. am er den sammentrukne form af an dem; am Griff betyder derfor »i/på håndtaget« i denne faste sted- og kontaktangivelse. Navneordet Griff er maskulint, hvilket ses i den fulde form an dem Griff; i den sammentrukne form er kønnet ikke synligt. Eksempel: Der Griff ist locker. — »Håndtaget er løst.« aber forbinder to udsagn med kontrast: det første beskriver trækket, mens det næste beskriver et resultat eller en fortsat tilstand, der ikke ændrede sig som forventet. Det svarer til »men« og ændrer ikke i sig selv tid eller sikkerhed. Tür betyder »dør«. I die Tür står navneordet med den bestemte artikel die; her er die entalsformen for dette feminine navneord. Den faste oversættelse identificerer døren som den, der stadig er lukket, men sætningen giver ikke yderligere oplysninger om døren. bleibt er tredje person ental nutid af bleiben (»at blive« eller »forblive«): ich bleibe, du bleibst, sie bleibt. Med zu beskriver det, at døren fortsat befinder sig i en lukket tilstand. Eksempel: Die Tür bleibt offen. — »Døren forbliver åben.« Her er bleibt ikke det samme som »står«; det fremhæver, at tilstanden fortsætter. zu betyder »lukket« i die Tür bleibt zu. Det er her et prædikativt beskrivende ord efter bleibt. Det må ikke forveksles med infinitivmarkøren zu i zu ziehen i den tidligere øvesætning: i zu ziehen hører zu til infinitiven, mens zu i den aktuelle sætning beskriver døren. Samlet bliver strukturen Ich habe am Griff gezogen, aber die Tür bleibt zu: »Jeg trak i håndtaget, men døren er stadig lukket.« Første del angiver den afsluttede trækkehandling; aber markerer kontrasten; anden del siger, at døren fortsat er lukket.

4. Drück langsam nahe am Rand.

   Skub langsomt tæt på kanten.

   Drück

   skub

   langsam

   langsomt

   nahe

   tæt på

   Rand

   kant

   Uddybende forklaring

   Drück er imperativ ental af drücken (at skubbe). Formen bruges som en direkte anvisning til én person i uformel tiltale: Drück! = »Skub!«. Den formelle variant er Drücken Sie!, men den hører ikke til i den faste sætning. langsam betyder her »langsomt« og beskriver, hvordan handlingen skal udføres. Tysk bruger samme form langsam som tillægsord og som adverbium: ein langsamer Zug = »et langsommere træk«, men Zieh langsam! = »Træk langsomt!«. nahe angiver nærhed. Her indgår det i mønstret nahe + stedangivelse: nahe am Rand betyder »tæt på kanten«. Det beskriver placeringen af skubbet, ikke en ny deltager eller genstand. Rand betyder »kant« eller »rand« og er hankøn: der Rand. I am Rand er am en sammentrækning af an dem; efter denne præposition står Rand her i dativ: dem Rand. Flertalsformen er Ränder, fx an den Rändern = »ved kanterne«. Samlet består anvisningen af imperativen Drück, måden langsam og placeringen nahe am Rand: »Skub langsomt tæt på kanten.«

5. Sie ging ein wenig auf.

   Den åbnede sig lidt.

   Sie

   den

   ging … auf

   åbnede sig

   ein wenig

   lidt

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Fordi ordet står først i sætningen, er det skrevet med stort begyndelsesbogstav; den relevante pronomenform er sie i 3. person ental, femininum. Den konkrete reference fremgår ikke entydigt af de givne sætninger, så formen alene fortæller ikke, hvad Sie henviser til. Flertalsformen sie har samme stavemåde i andre positioner, men kræver her en anden verbform: sie gingen. ging ... auf er den adskilte verbalkonstruktion fra infinitiven aufgehen. Her betyder den “åbne sig”, ikke almindeligt gehen (“gå”) med et løst adverbium. ging er præteritumformen, og den adskilte forstavelse auf står sidst i hovedsætningen. Eksempel: Sie geht auf. = “Den åbner sig.” ein wenig betyder “lidt” eller “en lille smule” og angiver her graden af åbningen. wenig kan også stå alene. Eksempel: Warte ein wenig. = “Vent lidt.” Samlet består sætningen af subjektet Sie, den adskilte præteritumkonstruktion ging ... auf og gradsangivelsen ein wenig: “Den åbnede sig lidt.”

6. Der Griff fühlt sich locker an.

   Håndtaget føles løst.

   Griff

   håndtag

   fühlt sich … an

   føles

   locker

   løs

   Uddybende forklaring

   Griff betyder her “håndtag”. Grundformen er der Griff, og flertallet er die Griffe. Det er et maskulint substantiv; der viser bestemt ental i denne sætning. Eksempel: Der Griff ist fest. — Håndtaget sidder fast. fühlt sich og an hører sammen i det refleksive, delelige verbum sich anfühlen — “at føles” eller “at føles som”. I hovedsætningen står den bøjede del fühlt på andenpladsen, mens den adskilte del an står til sidst. fühlt er nutidsformen i tredje person ental, fordi subjektet er der Griff. sich er det refleksive pronomen, der hører til subjektet her. Eksempel: Der Stoff fühlt sich weich an. — Stoffet føles blødt. locker betyder her “løs” eller “ikke fast”. Det står efter fühlt sich ... an som et prædikativt adjektiv og får derfor ingen adjektivendelse. Grundformen er locker; den modsatte beskrivelse er ofte fest — “fast”. Eksempel: Die Schraube fühlt sich locker an. — Skruen føles løs. Samlet består sætningen af det bestemte subjekt Der Griff, konstruktionen fühlt sich ... an og beskrivelsen locker: “Håndtaget føles løst.”

7. Sollen wir diese Tür nicht mehr benutzen?

   Skal vi holde op med at bruge denne dør?

   Sollen wir

   skal vi

   diese

   denne

   Tür

   dør

   nicht mehr

   ikke længere

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Sollen wir betyder her “skal vi” og danner et forslag eller et spørgsmål om, hvorvidt vi skal gøre noget. sollen er infinitivformen; sollen i nutid har formen wir sollen for første person flertal. I et tysk hovedspørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Sollen wir warten? = “Skal vi vente?” diese står foran et hunkønsord i ental. Her er det den bestemmerformen for Tür i akkusativ ental; formen er altså valgt efter Tür og dens funktion som det, man bruger. Sammenlign diese Tür = “denne dør” med dieser Griff = “dette håndtag”, hvor formen passer til et hankønsord. diese identificerer noget bestemt, men angiver ikke i sig selv et antal ud over den grammatiske entalsform her. Tür betyder “dør”. Det er et hunkønsord: die Tür; i flertal hedder det die Türen. I denne sætning er Tür genstanden for benutzen, så den står i akkusativ, men substantivets synlige form ændrer sig ikke i hunkøn ental: Ich öffne die Tür. = “Jeg åbner døren.” nicht mehr betyder “ikke længere” og viser, at handlingen foreslås bragt til ophør. nicht benægter, og mehr bidrager her med betydningen “længere” i denne faste kombination. Eksempel: Wir benutzen den Weg nicht mehr. = “Vi bruger ikke længere vejen.” benutzen betyder “bruge” eller “benytte”. Det står her i infinitiv, fordi sollen allerede er det bøjede modalverbum. Verbet er regelmæssigt i nutid, for eksempel wir benutzen; et nært alternativ er verwenden, men benutzen er den form, der faktisk står her. Eksempel: Darf ich diesen Stuhl benutzen? = “Må jeg bruge denne stol?” Samlet består spørgsmålet af modalverbet Sollen, subjektet wir, genstandsleddet diese Tür, ophørsbetydningen nicht mehr og infinitiven benutzen. Derfor spørger taleren, om deltagerne skal holde op med at bruge denne dør: “Skal vi holde op med at bruge denne dør?”

8. Wir können den Griff reparieren, bevor wieder jemand stecken bleibt.

   Vi kan reparere håndtaget, før nogen sidder fast igen.

   Wir können

   vi kan

   Griff

   håndtag

   reparieren

   reparere

   bevor

   før

   wieder

   igen

   jemand

   nogen

   stecken … bleibt

   sidde fast

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan”. können er grundformen for modalverbet “at kunne”; können er den form, der passer til wir. Et modalverbum står sammen med et andet verbum, som normalt står i infinitiv: Wir können helfen. — “Vi kan hjælpe.” Griff betyder her “håndtag”. Det står som den Griff, fordi substantivet er maskulint, og det er direkte genstand for reparieren; derfor bruges den bestemte artikel den i akkusativ. Flertal er die Griffe. Eksempel: Der Griff ist locker. — “Håndtaget er løst.” reparieren betyder “at reparere”. Det er infinitiven, som følger efter können: Wir können den Griff reparieren — “Vi kan reparere håndtaget.” Infinitiven ændrer ikke form efter personen i denne konstruktion. bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. I den ledsætning står det finitte verbum til sidst, som i bevor ... jemand stecken bleibt. wieder betyder her “igen” og viser, at det at sidde fast kan ske på ny. Eksempel: Sie kommt wieder. — “Hun kommer igen.” jemand betyder “nogen” eller “en eller anden person”. Det er et ubestemt personpronomen og angiver ikke en bestemt identificeret person. Som subjekt står det her foran verballeddet: Jemand wartet. — “Nogen venter.” stecken bleibt udtrykker her “sidder fast”. Det er den sammensatte verbale betydning stecken bleiben; bleibt er den bøjede form af bleiben i 3. person ental, mens stecken står uændret. I ledsætningen kommer bleibt til sidst: ..., bevor jemand stecken bleibt. — “..., før nogen sidder fast.” Samlet betyder Wir können den Griff reparieren “Vi kan reparere håndtaget”. bevor wieder jemand stecken bleibt tilføjer tidspunktet “før nogen sidder fast igen”. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan reparere håndtaget, før nogen sidder fast igen.”