Et lys, der ikke virker | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Das Licht funktioniert nicht.

   Lampen virker ikke.

   Licht

   lys

   funktioniert

   fungerer

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Licht betyder “lys” her. Det er et intetkønsord: das Licht. Flertal er die Lichter. I tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Das Licht ist hell. — “Lyset er lyst.” funktioniert betyder “fungerer” her. Det er 3. person ental i nutid af funktionieren: ich funktioniere, du funktionierst, er/sie/es funktioniert. Formen passer derfor til das Licht, som er ental. Eksempel: Der Computer funktioniert. — “Computeren fungerer.” nicht betyder “ikke” og nægter her udsagnet om, at lyset fungerer. Sammenlign Das Licht funktioniert. — “Lyset fungerer” — med Das Licht funktioniert nicht. — “Lyset fungerer ikke.” Das er den bestemte artikel foran intetkønsordet Licht i ental. Samlet danner Das Licht funktioniert nicht et udsagn om, at den omtalte lampe ikke virker. Hele sætningen betyder derfor “Lampen virker ikke.”

2. Hast du den Schalter überprüft?

   Har du tjekket kontakten?

   Hast du

   har du

   Schalter

   kontakt

   überprüft

   tjekket

   Uddybende forklaring

   Hast du indleder et ja/nej-spørgsmål i du-form. hast er nutidsformen af hjælpeverbet haben for du; sammen med perfektum participium til sidst danner det her førnutid: Hast du ... überprüft? = »Har du ... tjekket?« I et tysk ja/nej-spørgsmål står det finitte hjælpeverb først, mens participiet står til sidst. Et eksempel er Hast du das gesehen? – »Har du set det?« Schalter betyder her en kontakt, altså den anordning man kan betjene for at tænde eller slukke noget. Det er et hankønsord: grundformen med bestemt artikel er der Schalter. I denne sætning står det som direkte objekt efter überprüft, så artiklen får akkusativformen den: den Schalter. Artiklen den viser altså både bestemthed og den grammatiske rolle; den angiver ikke i sig selv et antal. überprüft er perfektum participium af udsagnsordet überprüfen (»at kontrollere, undersøge«). überprüfen er her et ikke-adskilleligt udsagnsord; participiet har derfor formen überprüft, ikke en form med adskilt forstavelse. I dette spørgsmål står hjælpeverbet først, mens participiet står til sidst. Et eksempel er Ich habe den Plan überprüft. – »Jeg har kontrolleret planen.« Formen überprüft er her ikke nutid; den bruges sammen med hast til at udtrykke, at kontrollen er udført. Samlet består spørgsmålet af Hast du + objektet den Schalter + participiet überprüft: »Har du tjekket kontakten?«

3. Ich habe ihn überprüft, und das Licht funktioniert immer noch nicht.

   Jeg har tjekket det, og lyset virker stadig ikke.

   Ich habe

   jeg har

   ihn

   det

   überprüft

   tjekket

   Licht

   lys

   funktioniert

   virker

   immer noch

   stadig

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Ich habe er en nyttig perfektumskonstruktion: habe står i nutid, 1. person ental, og perfektum participium står senere i sætningen. Mønstret kan genbruges som Ich habe + ... + Partizip II, for eksempel: Ich habe den Brief gelesen. — Jeg har læst brevet. ihn er et personligt pronomen i akkusativ, hankøn ental. Her peger den faste oversættelse og den foregående sætning på kontakten, tysk der Schalter, som det, der bliver tjekket. Derfor bruges ihn, selv om referenten ikke er en person: formen følger det tyske ords grammatiske køn og kasus. En nyttig kontrast er nominativ er og akkusativ ihn. überprüft er perfektum participium af überprüfen — at kontrollere eller tjekke. Sammen med habe danner det perfektum i Ich habe ihn überprüft. Verbet er regelmæssigt; den observerede participiumsform er überprüft med endelsen -t. über- hører allerede til verbet überprüfen, og formen har ikke ge. Licht er et navneord i ental og intetkøn; her betyder det lys. I das Licht står det med den bestemte artikel das, fordi substantivet er intetkøn og ental, og referencen er bestemt. Eksempel: Das Licht ist hell. — Lyset er lyst. funktioniert kommer af funktionieren og betyder her “virker”. Det er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er das Licht. Det er verbet funktionieren, ikke navneordet Licht, der bærer personbøjningen. Eksempel: Das Gerät funktioniert. — Apparatet virker. immer noch er en genbrugelig tidskonstruktion med betydningen “stadig” eller “endnu”. Den viser, at en tilstand fortsætter på det omtalte tidspunkt. Eksempel: Sie wartet immer noch. — Hun venter stadig. nicht er nægtelsen “ikke”. Sammen med funktioniert nægter den, at lyset virker. immer noch nicht betyder samlet “stadig ikke”: den manglende funktion fortsætter. Samlet betyder Ich habe ihn überprüft, und das Licht funktioniert immer noch nicht.: “Jeg har tjekket kontakten, og lyset virker stadig ikke.” Første del fortæller, hvad taleren har tjekket; anden del beskriver, at lyset fortsat ikke virker.

4. Vielleicht ist die Glühbirne alt.

   Måske er pæren gammel.

   Vielleicht

   måske

   ist

   er

   die Glühbirne

   pæren

   alt

   gammel

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og markerer, at udsagnet er usikkert. Det ændrer ikke selve udsagnets tid: Vielleicht ist ... kan bruges til at fremsætte en mulig vurdering. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Formen bruges med et entalsgrundled; med flertal hedder det for eksempel sind. Her fungerer ist som forbindelsesverbum mellem grundleddet og en beskrivelse. die Glühbirne betyder “pæren” i betydningen en elektrisk lyspære. Glühbirne er et feminint substantiv, så bestemt artikel i ental er die. Eksempel: Die Glühbirne ist neu. — “Pæren er ny.” alt betyder her “gammel” om pæren. Adjektivet står efter sein som prædikativ og får derfor ingen bøjningsendelse: Die Glühbirne ist alt. Når det står foran et substantiv, kan det derimod bøjes efter den omgivende grammatik, for eksempel eine alte Glühbirne — “en gammel pære”. Samlet består udsagnet af usikkerhedsmarkøren Vielleicht, verbet ist, grundleddet die Glühbirne og beskrivelsen alt: “Måske er pæren gammel.”

5. Der Raum ist jetzt zu dunkel.

   Rummet er for mørkt nu.

   Raum

   rum

   ist

   er

   jetzt

   nu

   zu dunkel

   for mørk

   Uddybende forklaring

   Raum betyder her “rum”. Grundformen er der Raum; flertallet er die Räume. Substantivet er maskulint, hvilket blandt andet ses i artiklen der. Eksempel: Der Raum ist groß. = “Rummet er stort.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Formen passer her, fordi grundleddet der Raum både står i 3. person og er ental. Bøjningen omfatter blandt andet ich bin, du bist, er/sie/es ist, wir/sie sind og ihr seid. Eksempel: Die Lampe ist klein. = “Lampen er lille.” jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Jetzt ist der Raum hell. = “Nu er rummet lyst.” zu dunkel betyder “for mørk”. Her er dunkel adjektivet “mørk”, og zu foran adjektivet markerer en grad, der er højere end passende eller ønsket. Som prædikativ efter ist får dunkel ingen adjektivendelse: Der Raum ist dunkel. = “Rummet er mørkt.” Til sammenligning betyder sehr dunkel “meget mørk”, ikke nødvendigvis “for mørk”. Den modsatte beskrivelse er hell (“lys”). Eksempel: Die Lampe ist zu hell. = “Lampen er for lys.” Hele sætningen bygges sådan: Der Raum er grundleddet, ist forbinder det med beskrivelsen, jetzt angiver tidspunktet, og zu dunkel angiver en grad af mørke, der er højere end passende. Derfor betyder Der Raum ist jetzt zu dunkel. “Rummet er for mørkt nu.”

6. Ich kann eine kleine Lampe bringen.

   Jeg kan tage en lille lampe med.

   Ich kann

   jeg kan

   kleine

   lille

   Lampe

   lampe

   bringen

   tage med

   Uddybende forklaring

   Ich kann: Ich er subjektet, altså den person der kan udføre handlingen. kann er nutidsformen af modalverbet können i første person ental: ich kann, du kannst, er/sie/es kann. Et modalverbum står sammen med et andet verbum; det fulde infinitiv står normalt sidst i sætningen. Eksempel: Ich kann warten. – Jeg kan vente. kleine: Dette er adjektivet klein (lille) i attributiv form foran Lampe. Her er Lampe hunkøn, ental og akkusativ, fordi den er genstanden for bringen. Efter den ubestemte artikel eine får adjektivet i denne form endelsen -e: eine kleine Lampe. Sammenlign: ein kleiner Tisch – et lille bord; her er det adjektivet klein, der har formen kleiner, ikke substantivet Tisch. Lampe: Substantivet betyder lampe. Grundformen er die Lampe; i denne sætning er det ental og akkusativ: eine kleine Lampe. Eksempel: Ich sehe eine Lampe. – Jeg ser en lampe. Eine angiver her en ubestemt lampe, ikke nødvendigvis tallet én. bringen: Infinitiven betyder her at bringe eller tage med, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Sammen med kann står den i infinitiv og beholder sin plads sidst: Ich kann eine kleine Lampe bringen. Modalverbet bøjes, mens bringen ikke bøjes i denne konstruktion. Eksempel: Wir können Wasser bringen. – Vi kan tage vand med. Samlet er strukturen Ich kann + genstanden eine kleine Lampe + infinitiven bringen: Taleren siger, at vedkommende kan tage en lille lampe med. Den ubestemte genstand står efter modaludtrykket, og bringen afslutter hovedsætningen.

7. Wir sollten die Glühbirne später wechseln.

   Vi bør skifte pæren senere.

   Wir sollten

   vi bør

   Glühbirne

   pære

   später

   senere

   wechseln

   skifte

   Uddybende forklaring

   Wir sollten: wir betyder “vi” og er subjektet. sollten er en bøjet form af sollen; her udtrykker den en anbefaling eller noget, man mener er hensigtsmæssigt: “bør”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Wir sollten ... wechseln. Glühbirne: betyder “pære” i betydningen en elektrisk lyspære. Det er et hunkønsord: die Glühbirne. I denne sætning er die Glühbirne genstand for handlingen, altså det, der skal skiftes. Ved hunkøn er bestemt artikel die både i nominativ ental og akkusativ ental, så formen viser ikke alene kasus. Eksempel: Ich kaufe die Glühbirne. — “Jeg køber pæren.” später: betyder “senere” og hænger sammen med spät — “sen”. Formen später er komparativformen og bruges her adverbielt om et senere tidspunkt. Eksempel: Wir kommen später. — “Vi kommer senere.” wechseln: er infinitiven af verbet wechseln og betyder her “skifte” eller “udskifte”. Det står i infinitiv, fordi sollten allerede bærer bøjningen for subjektet wir. Eksempel: Wir wechseln die Batterie. — “Vi skifter batteriet.” Samlet følger sætningen mønsteret subjekt + modalverbum + genstand + tidsadverbium + infinitiv: Wir sollten die Glühbirne später wechseln. Det betyder: “Vi bør skifte pæren senere.” Sætningen udtrykker en anbefaling om at udføre udskiftningen på et senere tidspunkt.

8. Benutze die Lampe, bis wir die Glühbirne ersetzen.

   Brug lampen, indtil vi skifter pæren.

   Benutze

   brug

   die Lampe

   lampen

   bis

   indtil

   wir

   vi

   die Glühbirne

   pæren

   ersetzen

   udskifte

   Uddybende forklaring

   Benutze er imperativ af benutzen (“at bruge”), rettet til én person i du-form. Imperativen udelader normalt subjektet: Benutze die Lampe! = “Brug lampen!” Den formelle tiltaleform er Benutzen Sie ...; den bruges både til én person og til flere personer og skal ikke forveksles med denne du-form. die Lampe er det direkte objekt for benutze. Lampe er et hunkønsord, og i akkusativ står den bestemte artikel stadig som die: nominativ die Lampe, akkusativ die Lampe. Det er altså artiklen og kasusforholdet i hele konstruktionen, der viser “lampen”, ikke en særskilt endelse på substantivet. bis indleder en underordnet tidsledsætning og betyder her “indtil”. I en tysk ledsætning efter bis står det finitte verbum normalt sidst. Mønstret kan genbruges som Verb ..., bis ...: Warte, bis ich komme. = “Vent, indtil jeg kommer.” wir er 1. person flertal og betyder “vi”. Det er subjektet i ledsætningen og angiver den gruppe, der udfører handlingen dér. I en anden person ville man for eksempel sige bis ich komme (“indtil jeg kommer”) eller bis sie kommen (“indtil de kommer”/“indtil De kommer”), afhængigt af sammenhængen. die Glühbirne er det direkte objekt for ersetzen og betyder “pæren”. Glühbirne er et hunkønsord; derfor er den bestemte artikel også die i akkusativ. Eksempel: Wir ersetzen die Glühbirne. = “Vi udskifter pæren.” ersetzen er infinitiven “at udskifte” eller “at erstatte”. Her står den sidst i bis-ledsætningen, fordi bis har gjort den til en underordnet sætning; subjektet wir står tidligere, og infinitiven kommer til sidst. Det nært beslægtede wechseln i den foregående sætning betyder også “skifte” i denne sammenhæng, men det er et andet verbum og ikke en bøjningsform af ersetzen. Samlet er strukturen Benutze [objekt], bis [subjekt] [objekt] [verbum]: “Brug lampen, indtil vi udskifter pæren.” Imperativen angiver den anmodede handling, mens bis-ledsætningen angiver, hvornår den skal ophøre.