En lille plet på bordet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Es gibt einen Fleck auf dem Tisch.

   Der er en plet på bordet.

   Es gibt

   der er

   Fleck

   plet

   auf

   på

   Tisch

   bord

   Uddybende forklaring

   Es gibt er en fast tysk konstruktion, der betyder, at noget findes eller er til stede. Det, der findes, står her som einen Fleck: geben er grundformen, men i denne konstruktion bruges den faste form gibt med 3. person ental. Eksempel: Es gibt ein Problem. — Der er et problem. Fleck betyder her en plet eller mærke. Grundformen er der Fleck; den observerede form einen Fleck er ental i akkusativ, fordi den er det, der bliver præsenteret i Es gibt-konstruktionen. einen er her den maskuline ubestemte artikel i akkusativ; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske ental. Eksempel: Ich sehe einen Fleck. — Jeg ser en plet. auf betyder her på og angiver placering på en overflade. Ved stedangivelse bruges auf med dativ, når placeringen er fast, som i auf dem Tisch. Ved bevægelse hen på en overflade bruges derimod normalt akkusativ. Eksempel: Das Buch liegt auf dem Tisch. — Bogen ligger på bordet. Eksempel med bevægelse: Ich lege das Buch auf den Tisch. — Jeg lægger bogen på bordet. Tisch betyder bord. Grundformen er der Tisch; i dem Tisch står substantivet stadig i ental, mens den maskuline dativartikel er dem. Her identificerer dem Tisch den overflade eller placering, som pletten befinder sig på. Eksempel: Die Tasse steht auf dem Tisch. — Koppen står på bordet. Samlet bygges sætningen sådan op: Es gibt præsenterer noget, nemlig einen Fleck, og auf dem Tisch angiver, hvor pletten er. Hele betydningen er derfor: Der er en plet på bordet. Konstruktionen Es gibt + akkusativ kan genbruges til at sige, at noget findes eller er til stede et bestemt sted.

2. Ich kann ihn neben der Tasse sehen.

   Jeg kan se den tæt på koppen.

   Ich kann

   jeg kan

   ihn

   ham

   neben

   ved siden af

   Tasse

   kop

   sehen

   se

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er første person ental af können og betyder her, at taleren er i stand til at se noget. Med et andet subjekt ændres formen: Er kann den Fleck sehen = »Han kan se pletten.« Efter modalverbet står det andet verbum normalt i infinitiv. ihn: Dette er akkusativ ental af det maskuline personlige pronomen er; her betyder det »den« og henviser i den givne sammenhæng til pletten (der Fleck). Sammenlign er som grundled og ihn som genstandsled: Ich sehe ihn = »Jeg ser den.« neben: betyder »ved siden af« eller »ved siden af noget«. Ved en fast placering står den her sammen med dativ: neben der Tasse. Ved bevægelse hen imod en placering kan neben i stedet forbindes med akkusativ, for eksempel Ich stelle den Schwamm neben die Tasse = »Jeg stiller svampen ved siden af koppen.« Tasse: betyder »kop«. Grundformen er die Tasse; i der Tasse står den i dativ efter neben, fordi koppen angiver placeringen. die bliver altså til der i denne kombination. sehen: er infinitiven »at se«. Den står til sidst, fordi können er et modalverbum: Ich kann ... sehen. I nutid bøjes verbet sådan i et nyttigt minimønster: ich sehe, men ich kann sehen. Samlet bygges sætningen op som Ich kann + ihn + neben der Tasse + sehen: »Jeg kan se den ved siden af koppen.« Den beskriver talerens evne eller mulighed for at se pletten, og placeringen angives som ved siden af koppen.

3. Haben wir einen sauberen Schwamm?

   Har vi en ren svamp?

   Haben wir

   har vi

   sauberen

   ren

   Schwamm

   svamp

   Uddybende forklaring

   Haben wir er en ja/nej-spørgsmålsstruktur: verbet haben står før subjektet wir. haben betyder her “at have” eller “at have til rådighed”. I en fremsættende sætning står rækkefølgen typisk Wir haben ...; i spørgsmålet bliver den Haben wir ...?. Eksempel: Haben wir Zeit? — “Har vi tid?” sauberen beskriver svampen og betyder her “ren”. Grundformen er adjektivet sauber. Endelsen -en viser her, at adjektivet står foran et maskulint substantiv i akkusativ efter den ubestemte artikel einen: einen sauberen .... Det er altså sauber, ikke Schwamm, der har adjektivbøjningen. Eksempel: Ich suche einen sauberen Eimer. — “Jeg leder efter en ren spand.” Schwamm er et maskulint substantiv og betyder “svamp”. Grundformen med bestemt artikel er der Schwamm; i denne sætning står det som akkusativ efter haben, mens artiklen og adjektivet allerede markerer den grammatiske form: einen sauberen Schwamm. Flertalsformen er Schwämme. Eksempel: Der Schwamm ist sauber. — “Svampen er ren.” Her er der Schwamm subjekt, så den står ikke i den akkusativform, der bruges efter haben i hovedsætningen. Samlet er Haben wir spørgsmålets verballed og subjekt, mens einen sauberen Schwamm er det, man spørger, om man har: “Har vi en ren svamp?”

4. Der Schwamm ist am Waschbecken.

   Svampen er ved vasken.

   Schwamm

   svamp

   ist

   er

   am

   ved

   Waschbecken

   vask

   Uddybende forklaring

   Schwamm betyder her “svamp”. Substantivets grundform er Schwamm; det er et maskulint substantiv, og flertalsformen er Schwämme. I Der Schwamm viser der både bestemthed og maskulinum i nominativ ental. Eksempel: Der Schwamm ist neu. — “Svampen er ny.” ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”). Formen bruges blandt andet med er, sie og es; i flertal hedder den sind. Eksempel: Die Schwämme sind sauber. — “Svampene er rene.” am er sammentrækningen af an dem. Her bruges an med dativ til at angive en statisk placering ved eller ved siden af noget, ikke bevægelse hen til det. Eksempel: Das Handtuch ist am Fenster. — “Håndklædet er ved vinduet.” Waschbecken betyder her “vask” eller “håndvask”. Det er et intetkønssubstantiv: das Waschbecken. Efter an i denne placeringsbetydning står dativ, så an dem Waschbecken bliver til am Waschbecken; substantivet Waschbecken ændrer ikke form. Samlet består sætningen af det bestemte subjekt Der Schwamm, verbet ist og placeringsudtrykket am Waschbecken: “Svampen er ved vasken.”

5. Soll ich etwas Seife nehmen?

   Skal jeg bruge lidt sæbe?

   Soll ich

   skal jeg

   etwas

   lidt

   Seife

   sæbe

   nehmen

   bruge / tage

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en fast spørgekonstruktion med første person ental: soll er nutidsformen af sollen for ich. Her spørger taleren, om vedkommende bør gøre noget; i denne sætning svarer det til “skal jeg?”. Det er ikke en konstatering af, at handlingen vil ske. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” etwas betyder her en ubestemt lille mængde, “lidt” eller “noget”. Det angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammen med et stof- eller masseord som Seife bruges det til at bede om en ikke nærmere angivet mængde. Eksempel: Ich brauche etwas Wasser. — “Jeg har brug for lidt vand.” Seife er substantivet “sæbe”. Tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav. Ordet står her uden artikel efter etwas, fordi etwas Seife betegner en ubestemt mængde af stoffet. nehmen er grundformen og betyder grundlæggende “tage”. Efter soll står verbet i infinitiv, og i denne sammenhæng får det sammen med Seife betydningen “bruge/tage sæbe”. Det er nehmen, ikke Seife, der er verbet. Med et modalverb som sollen står infinitiven typisk sidst i hovedsætningen. Eksempel: Soll ich den Schwamm nehmen? — “Skal jeg tage svampen?” Her betyder nehmen mere direkte “tage”; den konkrete oversættelse afhænger af handlingens sammenhæng. Samlet består spørgsmålet af Soll ich (“skal jeg”), etwas Seife (“lidt sæbe”) og nehmen (“bruge/tage”). Derfor betyder Soll ich etwas Seife nehmen? “Skal jeg bruge lidt sæbe?” Spørgsmålet undersøger, om taleren bør tage eller bruge en ubestemt mængde sæbe.

6. Gib etwas Seife auf den Schwamm.

   Kom lidt sæbe på svampen.

   Gib

   giv / kom

   etwas

   lidt

   Seife

   sæbe

   auf

   på

   Schwamm

   svamp

   Uddybende forklaring

   Gib er imperativ i ental af geben (at give) med et underforstået du. I denne konstruktion får verbet betydningen «kom på» eller «påfør», ikke nødvendigvis at overdrage noget til en person. Eksempel: Gib etwas Salz in die Suppe. – «Kom lidt salt i suppen.» etwas betyder her «lidt» eller mere præcist «en uspecificeret mængde». Det bruges naturligt med stofnavne som Seife; det angiver ikke en bestemt mængde. etwas kan også betyde «noget» i andre sammenhænge. Seife er substantivet die Seife, «sæbe». Det er et feminint substantiv; i denne sætning står det uden artikel efter mængdeordet etwas. Eksempel: Ich brauche Seife. – «Jeg har brug for sæbe.» auf betyder her «på» og viser, at sæben skal flyttes eller påføres en overflade. Derfor står målet i akkusativ: den Schwamm. Det samme præpositionsord kan bruges med dativ ved en fast placering uden bevægelse, men her er der tale om retning eller påføring. Eksempel: Die Seife liegt auf dem Schwamm. – «Sæben ligger på svampen.» Schwamm er substantivet der Schwamm, «svamp». Efter auf står det her som hankønsord i akkusativ: der Schwamm bliver til den Schwamm. I eksemplet er svampen det mål, som sæben skal påføres. Samlet følger sætningen mønsteret Gib + etwas + stofnavn + auf + akkusativt mål: «Kom lidt sæbe på svampen.» Imperativen giver en direkte opfordring til den person, der tiltales, mens auf den Schwamm angiver, hvor sæben skal ende.

7. Der Fleck ist fast weg.

   Pletten er næsten væk.

   Fleck

   plet

   ist

   er

   fast

   næsten

   weg

   væk

   Uddybende forklaring

   Fleck betyder her “plet”. Det er et maskulint substantiv: ental har bestemt artikel der Fleck, mens flertal er die Flecken. I den faste sætning viser der, at der tales om en bestemt plet; selve substantivet er Fleck. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Formen passer til det entallige subjekt der Fleck. Eksempel: Der Fleck ist klein. — “Pletten er lille.” fast er et gradsadverbium, der betyder “næsten”. Det modificerer her tilstanden weg: pletten er ikke nødvendigvis helt væk, men den er tæt på at være det. Eksempel: Der Fleck ist fast verschwunden. — “Pletten er næsten forsvundet.” weg betyder her “væk” eller “borte”. Sammen med sein beskriver det en tilstand: sein + weg = “at være væk”. Det er ikke det samme som bevægelsesudtrykket weggehen, “at gå væk”; weg står her som en beskrivelse af plettens tilstand. Eksempel: Der Fleck ist weg. — “Pletten er væk.” Hele sætningen bygges som Der Fleck + ist + fast weg: “Pletten er næsten væk.” Der Fleck er subjektet, ist forbinder subjektet med tilstandsbeskrivelsen fast weg, og fast gør tilstandsbeskrivelsen mindre end fuldstændig. Sætningen konstaterer altså, at pletten næsten er forsvundet.

8. Der Tisch sieht sauber aus.

   Bordet ser rent ud.

   Tisch

   bord

   sieht … aus

   ser ud

   sauber

   ren

   Uddybende forklaring

   Tisch betyder her “bord”. Grundformen er der Tisch; flertal er die Tische. der viser her, at Tisch står som entalsled i grundledsfunktionen; selve substantivet er hankøn. Eksempel: Der Tisch ist groß. = “Bordet er stort.” sieht ... aus hører sammen som det tyske udsagnsord aussehen, “at se ud”. Den viste form sieht er nutid, 3. person ental, af sehen i denne sammensatte konstruktion. aus er den adskillelige del og står til sidst i hovedsætningen: Der Tisch sieht sauber aus. I andre former kan delene stå sammen, for eksempel Der Tisch kann sauber aussehen. = “Bordet kan se rent ud.” sauber betyder her “ren”. Efter aussehen står adjektivet som en beskrivelse af, hvordan noget fremtræder, og det får derfor ingen særlig endelse i denne position. sauber beskriver bordets udseende i den faste ytring; det påstår ikke nødvendigvis mere end, at bordet ser rent ud. Eksempel: Das Zimmer sieht hell aus. = “Værelset ser lyst ud.” Samlet består ytringen af grundleddet Der Tisch, beskrivelsen sauber og det adskillelige udsagnsord sieht ... aus: “Bordet ser rent ud.”