Et lille problem: at finde en manglende skrue | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe eine kleine Schraube verloren.

   Jeg har mistet en lille skrue.

   Ich habe

   jeg har

   kleine

   lille

   Schraube

   skrue

   verloren

   mistet

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er nutidsformen af haben for ich; sammen med perfektumsformen verloren danner det tysk perfektum: Ich habe ... verloren = “Jeg har ... mistet”. I denne konstruktion står den bøjede del tidligt i sætningen, mens perfektumsformen står til sidst. kleine beskriver Schraube og betyder “lille”. Grundformen er adjektivet klein. Her får det endelsen -e, fordi det står foran det feminine navneord Schraube i konstruktionen eine kleine Schraube. Eksempel: ein kleiner Hund = “en lille hund”; adjektivets endelse afhænger her af navneordets grammatiske køn, tal og kasus samt den ledsagende artikel. Schraube betyder “skrue”. Det er et feminint navneord: die Schraube; flertal er die Schrauben. I den faste sætning står det efter eine, som markerer en ubestemt skrue, uden i sig selv at angive et bestemt antal ud over entalsformen, som navneordet viser. verloren betyder her “mistet”. Det er perfektumsformen af verbet verlieren (“at miste”): verlieren – verloren. Formen verloren bruges sammen med haben i fortidskonstruktionen hat ... verloren eller, med subjektet ich, habe ... verloren. Hele sætningen samles sådan: Ich habe + eine kleine Schraube + verloren = “Jeg har mistet en lille skrue.” Den beskriver, at taleren har mistet skruen; sætningen angiver ikke, hvor eller hvornår den blev væk.

2. Schau unter dem Stuhl nach.

   Se under stolen.

   Schau … nach

   se efter

   unter

   under

   Stuhl

   stol

   Uddybende forklaring

   Schau er imperativ af schauen for du-formen: “se!” eller “kig!”. Her hører det sammen med det adskillelige præfiks nach, som står til sidst i sætningen. I en opfordring til én person bruges altså mønstret Schau ... nach. nach er i denne sætning ikke alene en præposition med sin egen betydning; det er den adskilte del af verbet nachschauen, “se efter” eller “kigge efter”. Eksempel: Schau im Schrank nach. — “Se efter i skabet.” unter betyder “under”. Sammen med et sted, hvor noget befinder sig, styrer det her dativ: unter dem Stuhl betyder “under stolen”. Ved bevægelse ind under noget bruges derimod ofte akkusativ, for eksempel Ich stelle die Tasche unter den Stuhl. — “Jeg stiller tasken under stolen.” Stuhl betyder “stol”. Det er et hankønsord: der Stuhl i ental og die Stühle i flertal. I den faste vending unter dem Stuhl står entalsformen i dativ, så artiklen bliver dem: der Stuhl → dem Stuhl. Hele sætningen bygges således op: imperativen Schau ... nach giver opfordringen “se efter”, og stedleddet unter dem Stuhl angiver, hvor der skal kigges. Samlet betyder Schau unter dem Stuhl nach. “Se under stolen.”

3. Sie lag am Stuhlbein.

   Den lå ved stolbenet.

   Sie

   den

   lag

   lå

   am

   ved

   Stuhlbein

   stolben

   Uddybende forklaring

   Sie: Her er Sie subjektet, og den faste oversættelse viser, at det forstås som en genstand: “den”. Den præcise genstand er ikke identificeret i inputtet. På tysk er sie i denne brug et femininum ental-pronomen, så det erstatter et feminint navneord; stort begyndelsesbogstav skyldes også, at ordet står først i sætningen. Formen sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner, blandt andet “de”, men verbets entalsform og den faste oversættelse støtter betydningen her. Eksempel: Die Schere lag dort. — “Saksen lå der.” → Sie lag dort. — “Den lå der.” lag: Dette er datidsformen (Präteritum) af liegen “at ligge”. Formen lag bruges her med et entals-subjekt; flertalsformen er lagen. liegen beskriver en liggende eller placeret tilstand, mens legen normalt beskriver handlingen at lægge noget. Eksempel: Das Buch lag auf dem Tisch. — “Bogen lå på bordet.” am: am er sammentrækningen af an dem. Her står an med dativ efter en fast stedangivelse: an dem Stuhlbein bliver am Stuhlbein. Det beskriver en statisk placering, ikke en bevægelse hen til stedet. Eksempel: Das Bild hängt am Fenster. — “Billedet hænger ved vinduet.” Stuhlbein: Dette er et sammensat navneord af Stuhl “stol” og Bein “ben”: Stuhlbein betyder “stolben”. Tysk skriver navneord med stort begyndelsesbogstav, og i sammensætningen er sidste led hovedleddet; das Stuhlbein er derfor intetkøn. Efter an i den statiske stedbetydning står det i dativ: an dem Stuhlbein → am Stuhlbein. Samlet bliver Sie + lag til “den lå”, og am Stuhlbein angiver stedet “ved stolbenet”. Hele ytringen betyder derfor: “Den lå ved stolbenet.”

4. Heb sie vorsichtig auf.

   Tag den forsigtigt op.

   Heb … auf

   løft op

   sie

   den

   vorsichtig

   forsigtigt

   Uddybende forklaring

   Heb ... auf er den adskilte udsagnsform af aufheben = “løfte op” eller “tage op”. I bydeform til én person står verbet som heb; den adskilte del auf står her til sidst. I en helsætning kan verbet derfor genkendes som aufheben, mens imperativen er Heb ... auf. Eksempel: Heb das Buch auf. — “Tag bogen op.” sie betyder her “den” og er genstanden for handlingen. Formen er akkusativ ental femininum; den peger i den faste oversættelse og den givne kontekst på den ting, der omtales som “den”, men teksten fastslår ikke et tysk navneord, som skal indsættes. Sammenlign Sie liegt dort. — “Den ligger der.” Her er sie subjekt, mens sie i den faste sætning står som objekt efter imperativen. vorsichtig betyder “forsigtigt” og beskriver måden, handlingen skal udføres på. Adjektivet har her adverbiel funktion og ændrer ikke form. Eksempel: Öffne die Tür vorsichtig. — “Åbn døren forsigtigt.” Samlet er Heb sie vorsichtig auf. en direkte opfordring til én person: “Tag den forsigtigt op.” Heb angiver selve bydehandlingen, sie angiver genstanden, vorsichtig angiver måden, og auf fuldender det adskilte verbum aufheben.

5. Sie ist winzig.

   Den er meget lille.

   Sie

   den (om det omtalte objekt)

   ist

   er

   winzig

   meget lille

   Uddybende forklaring

   Sie er her det tyske personlige pronomen i 3. person ental, nominativ, med betydningen "den" om det omtalte objekt. Formen er femininum i tysk; den danske oversættelse "den" viser ikke denne tyske grammatiske kønsegenskab. At ordet står først i sætningen, forklarer det store begyndelsesbogstav. I konteksten er det det objekt, der løftes op og holdes i håndfladen, som pronomenet henviser til. ist er 3. person ental i nutid af sein ("at være"). Formen vælges her, fordi subjektet er både 3. person og ental: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Det genanvendelige mønster er X ist .... winzig er et beskrivende adjektiv og betyder her "meget lille" eller "bitte lille". Efter sein står adjektivet prædikativt og får derfor ingen bøjningsendelse: Sie ist winzig. Foran et substantiv kan det bøjes, for eksempel ein winziges Objekt — "et meget lille objekt". winzig betegner en meget lille størrelse og er derfor stærkere end det almindelige klein i denne betydning. Samlet består sætningen af subjektet Sie, verbet ist og det beskrivende prædikativ winzig: Sie ist winzig. Det betyder "Den er meget lille."

6. Halte sie in deiner Handfläche, damit sie nicht wieder wegrollt.

   Hold den i håndfladen, så den ikke triller væk igen.

   Halte

   hold

   sie

   den

   Handfläche

   håndflade

   damit

   så / for at

   nicht

   ikke

   wieder

   igen

   wegrollt

   triller væk

   Uddybende forklaring

   Halte er imperativ af halten (at holde) til én person i du-form. Imperativen bruges til en direkte opfordring: Halte das Glas! = "Hold glasset!". sie er her et personligt pronomen som direkte objekt. Den danske oversættelse viser, at det tilsigtede objekt omtales som "den", men selve ordformen sie identificerer ikke alene, hvilket konkret objekt der er tale om. I denne sætning står pronomenet ikke som subjekt; det er det, der skal holdes. Handfläche betyder "håndflade". Grundformen er det feminine substantiv die Handfläche; i deiner Handfläche står det efter præpositionen in i dativ, fordi betydningen er en placering: i håndfladen. Den possessive form deiner passer her til dette feminine substantiv i dativ. Et kort eksempel er Der Schlüssel liegt in meiner Handfläche. = "Nøglen ligger i min håndflade." damit indleder her en underordnet formåls- eller hensigtsledsætning: "så ..." eller "for at ...". I en tysk ledsætning med damit står det finitte verbum normalt til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: Ich spreche langsam, damit du mich verstehst. = "Jeg taler langsomt, så du forstår mig." nicht er nægtelsen "ikke". Her nægter den, at den omtalte genstand ruller væk igen; dens præcise placering i sætningen arbejder sammen med verballeddet i ledsætningen. wieder betyder "igen" og markerer, at handlingen gentages. I denne sætning betyder det, at genstanden ikke skal rulle væk endnu en gang. Det er ikke det samme som weiter ("videre"): wieder handler om gentagelse. wegrollt er tredje person ental i nutid af det sammensatte verbum wegrollen (at rulle væk). weg- angiver bevægelse væk, mens rollen betyder "rulle". I hovedsætninger skilles verbet normalt: Der Ball rollt weg. = "Bolden triller væk." I damit-ledsætningen står den samlede finitte form til sidst: damit sie nicht wieder wegrollt. Samlet består ytringen af imperativen Halte sie in deiner Handfläche ("Hold den i håndfladen") og formålsleddet damit sie nicht wieder wegrollt ("så den ikke triller væk igen"). Hele ytringen betyder derfor: "Hold den i håndfladen, så den ikke triller væk igen."

7. Wir brauchen sie, um das Regal zu reparieren.

   Vi skal bruge den til at reparere hylden.

   Wir

   vi

   brauchen

   har brug for

   sie

   den

   Regal

   hylde

   reparieren

   reparere

   um … zu reparieren

   for at reparere

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er 1. person flertal. Det er subjektet, altså den eller de, der har behovet. Sammenlign ich = “jeg” og wir = “vi”; verbet efter wir får en anden form end efter ich i mange tyske verber. brauchen betyder her “have brug for”. Grundformen er brauchen; i denne sætning er formen også brauchen, fordi subjektet er wir: wir brauchen. Et nyttigt mønster er Ich brauche ... = “Jeg har brug for ...” og Wir brauchen ... = “Vi har brug for ...”. sie er her et pronomen som direkte objekt for brauchen: “den”. Den faste oversættelse identificerer et enkelt objekt, men identificerer ikke et bestemt tysk forudgående substantiv. I denne syntaktiske brug er sie akkusativ ental femininum; den samme form kan i andre sammenhænge være nominativ flertal, men det er ikke læsningen her. Formen skal derfor ikke automatisk kobles til das Regal, som er intetkøn; et pronomen, der specifikt erstatter das Regal, ville normalt være es. Regal betyder “hylde” her. Grundformen er das Regal, og das viser intetkøn i nominativ eller akkusativ ental. I das Regal er Regal det substantiv, som bestemmelsesordet hører til; das er ikke et tegn på et bestemt antal. Eksempel: Ich sehe das Regal. — “Jeg ser hylden.” reparieren betyder “reparere”. Det er infinitivformen og er et regelmæssigt verbum, der bruges med hjælpeverbet haben i perfektum: Wir haben das Regal repariert. — “Vi har repareret hylden.” I den faste sætning står infinitiven efter zu. Konstruktionen um + zu reparieren angiver formål: “for at reparere”. Mønstret er jemanden/etwas brauchen, um ... zu ... — “have brug for nogen eller noget for at ...”. Her er um og zu reparieren ikke to separate formål; tilsammen indleder de formålsleddet. Eksempel: Wir lernen, um die Aufgabe zu verstehen. — “Vi lærer for at forstå opgaven.” Samlet består sætningen af Wir brauchen sie (“Vi har brug for den”) og formålsleddet um das Regal zu reparieren (“for at reparere hylden”). Hele betydningen er derfor: “Vi skal bruge den til at reparere hylden.”

8. Dann können wir es fertig machen.

   Så kan vi gøre hylden færdig.

   Dann

   så

   können wir

   kan vi

   es

   den

   fertig machen

   gøre færdig

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her "så" eller "derefter" og knytter udsagnet til det, der allerede er nævnt. Det kan også bruges om et senere tidspunkt, fx: Dann komme ich morgen. – "Så kommer jeg i morgen." können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her "have mulighed for" eller "kunne"; det er ikke selve handlingen "gøre færdig". Med wir får verbet formen können, mens andre subjekter giver andre former, fx ich kann – "jeg kan". Et modalverbum følges normalt af et infinitiv på tysk: Wir können warten. – "Vi kan vente." es er et tysk pronomen i akkusativ, neutrum ental. I denne sammenhæng henviser det, som den faste danske oversættelse og den foregående sætning støtter, til hylden, altså das Regal. Pronomenets tyske form er neutrum, selv om det danske ord hylde er fælleskøn. es står her som det, der bliver gjort færdigt; formen angiver ikke i sig selv en bestemt person. fertig machen betyder her "gøre færdig". fertig beskriver resultatet, og machen er infinitiven med grundbetydningen "gøre" eller "lave". Som samlet verbal konstruktion kan den bruges om at bringe noget til et færdigt stadie. Efter können står infinitiven machen til sidst, mens fertig står foran den: Wir können es fertig machen. – "Vi kan gøre den færdig." I en finit sætning kan konstruktionen også optræde som Wir machen es fertig. – "Vi gør den færdig." Samlet bygges sætningen således op: Dann (så), können wir (kan vi), es (den, altså hylden) og fertig machen (gøre færdig). Den fulde betydning er: "Så kan vi gøre hylden færdig."