En løs stol | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Dieser Stuhl wirkt locker.

   Denne stol virker løs.

   Dieser

   denne

   Stuhl

   stol

   wirkt

   virker

   locker

   løs

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her „denne“ og står foran Stuhl. Formen er hankøn, ental og nominativ, fordi Stuhl er subjekt: dieser Stuhl = „denne stol“. Sammenlign de samme former i andre grammatiske miljøer: diese Lampe („denne lampe“, hunkøn) og dieses Buch („denne bog“, intetkøn). Formen bøjes altså efter det ord, den peger på, og efter dets rolle i sætningen. Stuhl er grundformen for „stol“. Det er et hankønsord på tysk: der Stuhl. I flertal hedder det die Stühle; vokalen ændres, og endelsen -e tilføjes. Eksempel: Die Stühle sind locker. = „Stolene er løse.“ wirkt kommer fra wirken og er 3. person ental i nutid. Her betyder wirken „virke“ eller „se ud til at være“; wirkt passer til det entallige subjekt dieser Stuhl. Eksempel: Der Tisch wirkt stabil. = „Bordet virker stabilt.“ Det er ikke det samme som bewegt sich („bevæger sig“), som bruges om selve en bevægelse. locker er et ubøjet beskrivende adjektiv efter wirkt. Her betyder det „løs“, altså ikke fast eller stramt siddende. Det beskriver stolens tilstand sådan, som den fremstår, ikke nødvendigvis en handling, hvor nogen løsner den. Som modsætning kan man bruge fest: Der Griff wirkt fest. = „Håndtaget virker fast.“ Hele sætningen bygges således: Dieser Stuhl er subjektet, wirkt betyder „virker“, og locker beskriver, hvordan stolen fremstår. Dieser Stuhl wirkt locker. betyder derfor „Denne stol virker løs.“

2. Welcher Teil bewegt sich?

   Hvilken del bevæger sig?

   Welcher

   hvilken

   Teil

   del

   bewegt sich

   bevæger sig

   Uddybende forklaring

   Welcher står først og betyder her “hvilken”. Det er den maskuline entalsform af spørgeordet, fordi Teil er maskulinum: welcher Teil = “hvilken del”. Formen bøjes efter det ord, den bestemmer: welche bruges fx med et feminint substantiv eller i flertal, mens welches bruges med et intetkønsord. Eksempel: Welche Tür ist offen? = “Hvilken dør er åben?” Teil betyder her “del” eller “komponent”. Grundformen er der Teil; flertallet er die Teile. Ordet kan bruges om en del af en helhed, fx ein Teil des Stuhls = “en del af stolen”. bewegt sich betyder her “bevæger sig”. Det bygger på verbet bewegen, “at bevæge”, og bewegt er nutidsformen for tredje person ental: Der Teil bewegt sich = “Delen bevæger sig”. sich er det refleksive pronomen, som viser, at bevægelsen gælder subjektet selv. Eksempel: Das Rad bewegt sich langsam. = “Hjulet bevæger sig langsomt.” Sætningen samles sådan: Welcher Teil spørger, hvilken del der menes, og bewegt sich spørger, om denne del bevæger sig. Derfor betyder hele ytringen “Hvilken del bevæger sig?”

3. Das hintere Bein wackelt ein bisschen.

   Det bagerste ben vipper lidt.

   Das

   det

   hintere

   bagerste

   Bein

   ben

   wackelt

   vipper

   ein bisschen

   lidt

   Uddybende forklaring

   Das står sammen med Bein som bestemt artikel. Bein er intetkøn og står her i ental som grundled, så den bestemte artikel er das. Artiklen viser ikke i sig selv, hvor mange ben der findes; entallet fremgår af navneordets form. hintere betyder her “bagerste” eller “bageste”. Den hænger sammen med adjektivet hinter og beskriver, hvilket ben der menes. Endelsen -e er den form, adjektivet får foran dette bestemte intetkønsnavneord i ental i denne konstruktion: das hintere Bein. Et nyttigt mønster er derfor das + adjektiv + navneord, for eksempel das kleine Fenster — “det lille vindue”. Bein betyder “ben”. Det er et intetkønsord: das Bein. Flertalsformen er die Beine, så ental og flertal kan skelnes på både artikel og navneordsform. Her henviser oversættelsen til det bagerste ben, men sætningen forklarer ikke yderligere, hvilket konkret ben det er ud over beskrivelsen “bagerste”. wackelt kommer fra verbet wackeln, “at vippe” eller “at vugge”. Formen wackelt er nutid, 3. person ental: “vipper”. Grundformen bruges for eksempel i Das Bein wackelt — “Benet vipper”. Ved flertal ændres verbet: Die Beine wackeln — “Benene vipper”. ein bisschen er et fast lille mængdeudtryk, som her betyder “lidt”. Det nedtoner graden af bevægelsen: benet vipper, men kun i ringe grad. Det kan også bruges med andre beskrivelser, for eksempel Das Fenster ist ein bisschen offen — “Vinduet står lidt åbent”. Samlet er opbygningen Das hintere Bein + wackelt + ein bisschen: “Det bagerste ben vipper lidt.” Grundleddet er det bagerste ben, verbet angiver dets bevægelse, og ein bisschen angiver, at bevægelsen er lille.

4. Wir sollten ihn reparieren, bevor ihn jemand benutzt.

   Vi bør reparere den, før nogen bruger den.

   Wir sollten

   vi bør

   ihn

   den

   reparieren

   reparere

   bevor

   før

   jemand

   nogen

   benutzt

   bruger

   Uddybende forklaring

   Wir sollten betyder her, at taleren sammen med andre bør gøre noget. sollten er præteritum konjunktiv II af sollen; i denne brug udtrykker formen et råd eller en anbefaling. Grundformen er sollen, og wir sollten har flertalsformen med subjektet wir. ihn er et personligt pronomen i akkusativ, hankøn, ental. Her betyder det ifølge den faste oversættelse den genstand, som skal repareres, og som nogen senere bruger; på dansk gengives det som den. I tysk bøjes tredje persons entalspronomen efter køn og kasus: ihn er hankøn i akkusativ, mens es er intetkøn i akkusativ, og sie kan være hunkøn i akkusativ. Den faste oversættelse og den foregående kontekst identificerer her den tilsigtede genstand som det omtalte ben; forklaringen bør derfor ikke gøre referenten ubestemt. reparieren er infinitiven med betydningen at reparere. Efter et modalverbum som sollen står det andet verbum normalt i infinitiv: Wir sollten das Gerät reparieren — Vi bør reparere apparatet. Infinitiven ændres ikke efter wir i dette mønster. bevor indleder en underordnet tidsledsætning med betydningen før. Den kan bruges i mønsteret bevor + subjekt + ... + finit verbum; det finitte verbum står til sidst i den tyske ledsætning. jemand er et ubestemt pronomen med betydningen nogen eller en eller anden person. Det fungerer her som subjekt i ledsætningen. Som sammenligning er niemand den tilsvarende nægtende form: Jemand wartet — Nogen venter; Niemand wartet — Ingen venter. benutzt er 3. person ental i nutid af benutzen, at bruge. I jemand benutzt styrer det ubestemte entals-subjekt verbets entalsform, selv om personen ikke er identificeret. Eksempel: Jemand benutzt den Computer. — Nogen bruger computeren. Samlet består udsagnet af anbefalingen Wir sollten ... reparieren og tidsledsætningen bevor ihn jemand benutzt. Meningen er derfor: Vi bør reparere den, før nogen bruger den. ihn er objektet for både reparieren og benutzt, mens jemand er den, der bruger den.

5. Soll ich woanders sitzen?

   Skal jeg sidde et andet sted?

   Soll ich

   skal jeg

   woanders

   et andet sted

   sitzen

   sidde

   Uddybende forklaring

   Soll ich: Her står soll først, fordi spørgsmålet er et ja/nej-spørgsmål. soll er 1. person ental i nutid af sollen, og sammen med subjektet ich udtrykker konstruktionen her et forslag eller spørgsmål om, hvad taleren bør gøre: “skal jeg …?”. Det efterfølgende udsagnsord står i infinitiv til sidst. Eksempel: Soll ich warten? — “Skal jeg vente?” woanders: Dette adverbium betyder “et andet sted” eller “andre steder” og angiver stedet for handlingen. Det bøjes ikke efter person eller tal. Det er nyttigt at skelne det fra anders, som normalt betyder “anderledes” eller “på en anden måde”; woanders handler specifikt om et andet sted. Eksempel: Wir treffen uns woanders. — “Vi mødes et andet sted.” sitzen: Dette er infinitiven “sidde”. I den faste sætning står den efter soll ich, fordi sollen fungerer som modalverb. Den tilsvarende nutidsform med ich er ich sitze; infinitiven bruges her ikke som en kommando, men som den handling, spørgsmålet gælder. Eksempel: Ich sitze dort. — “Jeg sidder der.” Samlet bliver mønsteret Soll ich + stedangivelse + infinitiv: taleren spørger, om vedkommende skal sidde et andet sted. Derfor betyder hele ytringen: “Skal jeg sidde et andet sted?”

6. Benutz vorerst einen anderen Stuhl.

   Brug en anden stol indtil videre.

   Benutz

   brug

   vorerst

   indtil videre

   anderen

   anden

   Stuhl

   stol

   Uddybende forklaring

   Benutz betyder her “brug” og er imperativ af benutzen (“at bruge”) til én person i du-form. Imperativen dannes her uden det personlige pronomen du: Benutz den Stuhl! = “Brug stolen!” Den høflige opfordring til flere personer eller i høflig tiltale kræver andre former, så Benutz skal ikke behandles som en neutral infinitiv. vorerst betyder “indtil videre” eller “foreløbig”. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke formen på substantiverne omkring sig. Eksempel: Warte vorerst hier. = “Vent her indtil videre.” anderen kommer fra adjektivet ander-, “anden/et andet”. Her står det i en bøjet form foran Stuhl: einen anderen Stuhl. einen viser den maskuline akkusativ efter opfordringen, og adjektivet får derfor endelsen -en i denne kombination. Sammenlign ein anderer Stuhl (“en anden stol” som grundled) med einen anderen Stuhl (“en anden stol” som genstand). Stuhl betyder “stol”. Det er et maskulint substantiv: der Stuhl; i flertal hedder det die Stühle. I denne sætning er det den genstand, der skal bruges, og derfor står det efter den maskuline akkusativartikel einen. Hele mønsteret er Benutz + vorerst + einen anderen Stuhl: en direkte opfordring til én person om foreløbig at bruge en anden stol. Den faste betydning er derfor: “Brug en anden stol indtil videre.”

7. Ich schiebe diesen hier weg.

   Jeg flytter den her væk.

   Ich

   jeg

   schiebe … weg

   flytter væk

   diesen hier

   denne her

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. schiebe ... weg hører sammen som det delelige verbum wegschieben, “at flytte/skubbe væk”. schiebe er nutidsformen for ich af schieben; weg står til sidst i hovedsætningen. Objektet kan stå imellem delene: Ich schiebe den Stuhl weg. — “Jeg flytter stolen væk.” schieben kan også betyde “skubbe”, men her er den tilsigtede betydning at flytte noget væk. diesen hier betyder “denne her”. diesen står uden et efterfølgende navneord og fungerer derfor som et demonstrativt pronomen. Formen er hankøn ental i akkusativ, den form der bruges for det direkte objekt i denne sætning. Sammenlign dieser i nominativ hankøn og diesen i akkusativ hankøn: Dieser ist schwer. — “Denne er tung”; Ich nehme diesen. — “Jeg tager denne.” hier tilføjer betydningen “her” og peger på den genstand, der menes. Hele strukturen er Ich schiebe [diesen hier] weg: “Jeg flytter denne her væk.” Det direkte objekt diesen hier står mellem delene af wegschieben, mens Ich viser, hvem der udfører handlingen. Formen er en almindelig, neutral måde at pege på en bestemt genstand i situationen.

8. Stell ihn an die Wand, damit der Durchgang frei bleibt.

   Stil den op ad væggen, så passagen forbliver fri.

   Stell

   stil; sæt

   ihn

   ham; den

   an die Wand

   op ad væggen

   damit

   så; for at

   Durchgang

   passage; gennemgang

   frei

   fri

   bleibt

   forbliver

   Uddybende forklaring

   Stell er imperativ af stellen i 2. person ental ved uformel tiltale: “stil” eller “sæt”. I denne sætning er det en opfordring til at placere noget et bestemt sted. Infinitiven er stellen; imperativformen for du er stell. Eksempel: Stell das Glas auf den Tisch. — Stil glasset på bordet. ihn betyder her “ham/den” og er akkusativformen af det maskuline pronomen er. Formen viser, at pronomenet er det, der skal placeres; den konkrete reference er fastlagt af sammenhængen og oversættelsen, ikke af selve pronomenformen alene. Sammenlign er som subjekt med ihn som direkte objekt. an die Wand angiver retning mod en lodret flade: “op ad væggen”. an tager her akkusativ, fordi der er bevægelse eller placering hen til væggen; den bestemte artikel die er akkusativ ental af femininum die Wand. Ved en allerede angivet position bruges typisk dativ: Das Bild hängt an der Wand. — Billedet hænger på væggen. damit indleder en underordnet formålsledsætning og kan her oversættes med “så” eller “for at”. Det efterfølgende subjekt er der Durchgang, og det finitte verbum står til sidst i ledsætningen. Mønstret er ..., damit + subjekt + ... + verbum. Durchgang er et maskulint substantiv og betyder “passage” eller “gennemgang”. Det består af durch og Gang, men skal læres som det samlede substantiv; den bestemte form i nominativ er der Durchgang. Eksempel: Der Durchgang ist geschlossen. — Passagen er lukket. frei er et adjektiv med betydningen “fri” eller “fri for hindringer”. Her beskriver det, at passagen ikke er blokeret. Det kan også stå efter et verbum som i Der Weg ist frei. — Vejen er fri. bleibt er 3. person ental i nutid af bleiben, “forblive” eller “blive ved med at være”. Subjektet er der Durchgang, så formen er bleibt; infinitiven er bleiben. Eksempel: Die Tür bleibt offen. — Døren forbliver åben. Samlet består sætningen af en opfordring og dens formål: Stell ihn an die Wand betyder “Stil den op ad væggen”, og damit der Durchgang frei bleibt forklarer, at formålet er, at passagen forbliver fri. Hele betydningen er derfor: “Stil den op ad væggen, så passagen forbliver fri.”