Gør dig klar til en overskyet gåtur | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Draußen sieht es bewölkt aus.

   Det ser overskyet ud udenfor.

   Draußen

   udenfor

   sieht … aus

   ser ud

   bewölkt

   overskyet

   Uddybende forklaring

   Draußen betyder her “udenfor” og angiver stedet. Det kan stå først for at sætte scenen: Draußen ist es kalt. – “Udenfor er det koldt.” sieht ... aus er den adskilte form af aussehen, “at se ud”. I en hovedsætning står den bøjede del sieht på anden plads, mens præfikset aus står sidst: Das sieht gut aus. – “Det ser godt ud.” sieht er nutidsformen til tredje person ental; grundformen er aussehen. bewölkt er et beskrivende tillægsord, “overskyet”. Her beskriver det, hvordan situationen ser ud. I denne sætning står bewölkt mellem den bøjede del sieht og præfikset aus: Der Himmel ist bewölkt. – “Himlen er overskyet.” Hele sætningen bygges således op: Draußen angiver stedet, sieht ... aus betyder “ser ud”, og bewölkt angiver udseendet. Samlet betyder Draußen sieht es bewölkt aus. “Det ser overskyet ud udenfor.” es fungerer her som subjekt i den upersonlige situationsbeskrivelse; den danske oversættelse gengiver det som “det”.

2. Nimm einen warmen Mantel mit.

   Tag en varm frakke med.

   Nimm … mit

   tag med

   warmen

   varm

   Mantel

   frakke

   Uddybende forklaring

   Nimm ... mit er den adskillbare tyske konstruktion mitnehmen i imperativ til én person, som tiltales uformelt med du. Grundformen er mitnehmen = “tage med”, og i en hel sætning står det adskilte mit sidst i verbalkonstruktionen. Nimm er den uregelmæssige imperativform; den hænger sammen med du nimmst, ikke med en regelmæssig form som *nehm*. Eksempel: Nimm deinen Regenschirm mit. = “Tag din paraply med.” warmen betyder her “varm” og beskriver Mantel. Grundformen er adjektivet warm. Endelsen -en viser her, at adjektivet står foran et maskulint navneord i akkusativ efter einen: einen warmen Mantel. Formen warmen er altså ikke navneordets bøjning. Eksempel: Ich kaufe einen warmen Pullover. = “Jeg køber en varm sweater.” Mantel er et maskulint navneord: der Mantel i grundform og den Mantel i bestemt akkusativ. I den faste sætning står det efter den ubestemte artikel einen, som markerer den maskuline akkusativkonstruktion: einen warmen Mantel. Samlet består sætningen af imperativen Nimm ... mit og genstanden einen warmen Mantel: “Tag en varm frakke med.” Den er en direkte opfordring til den person, der tiltales, og siger ikke, at personen allerede har taget frakken.

3. Fühlt sich der Wind kalt an?

   Føles vinden kold?

   Fühlt sich … an

   føles ...

   Wind

   vind

   kalt

   kold

   Uddybende forklaring

   Fühlt sich ... an er den bøjede form af det separable verbum sich anfühlen, som her betyder “at føles”. I en hovedsætning står den bøjede del fühlt på anden plads, mens an står til sidst. Her er fühlt nutid, 3. person ental, fordi subjektet er der Wind; sich er det refleksive pronomen, der hører til verbet. I et ja/nej-spørgsmål står den bøjede del først. Eksempel: Fühlt sich das Wasser warm an? = “Føles vandet varmt?” Wind betyder “vind”. Det er et hankønsord: der Wind; flertalsformen er die Winde. I denne sætning står der som bestemt artikel, og den faste oversættelse identificerer vinden som den relevante deltager. Eksempel: Der Wind ist stark. = “Vinden er stærk.” kalt betyder “kold” og beskriver her, hvordan vinden føles. Adjektivet står prædikativt efter verbet og får derfor ingen endelse: Der Wind fühlt sich kalt an. Sammenligningsformerne er kälter = “koldere” og am kältesten = “koldest”. Eksempel: Das Wasser fühlt sich kalt an. = “Vandet føles koldt.” Samlet har spørgsmålet mønstret Fühlt sich + subjekt + adjektiv + an?: Fühlt sich der Wind kalt an? betyder “Føles vinden kold?” Det spørger til den oplevede temperatur. Mønstret kan genbruges med andre subjekter og beskrivende ord, for eksempel Fühlt sich der Mantel warm an? = “Føles frakken varm?”

4. Heute ist es kalt und windig.

   Det er koldt og blæsende i dag.

   Heute

   i dag

   ist es

   det er

   kalt

   koldt

   und

   og

   windig

   blæsende

   Uddybende forklaring

   Heute betyder her “i dag” og angiver tidspunktet. Det står først i sætningen, men den tyske hovedsætning har stadig verbet på anden plads: Heute ist .... Et nyttigt eksempel er Heute ist es warm. — “I dag er det varmt.” ist es er den faste vejrkonstruktion “det er”. ist er nutidsformen af sein (“at være”) for tredje person ental. es er her et formelt subjekt i en upersonlig vejrsætning; det henviser ikke nødvendigvis til en bestemt ting. Sammenlign Heute ist es kalt. — “I dag er det koldt.” kalt er adjektivet “kold” og beskriver temperaturen. Efter sein står adjektivet her prædikativt uden en særlig endelse: ist kalt. Grundformen er kalt; den modsatte beskrivelse er warm (“varm”), som i Das Wasser ist warm. — “Vandet er varmt.” und forbinder to ligeværdige beskrivelser. Her forbinder det kalt og windig, så begge beskriver vejret. Det svarer til “og” og ændrer ikke formen på de to adjektiver. windig betyder “blæsende” eller “med meget vind”. Det er et adjektiv, der beskriver vejret, og det står ligesom kalt uden endelse efter ist: Es ist windig. — “Det er blæsende.” Hele mønstret er Heute ist es + adjektiv + und + adjektiv: Heute ist es kalt und windig. Tidspunktet Heute står først, ist es danner den upersonlige vejrkonstruktion, og kalt und windig giver de to samtidige vejrbeskrivelser. Derfor betyder hele sætningen: “Det er koldt og blæsende i dag.”

5. Ich brauche auch meinen Hut.

   Jeg har også brug for min hat.

   Ich

   jeg

   brauche

   har brug for

   auch

   også

   meinen

   min

   Hut

   hat

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er den form, der bruges som grundled i 1. person ental. Den tilsvarende objektsform er mich: Er sieht mich = “Han ser mig”. brauche kommer af verbet brauchen og betyder her “har brug for”. Formen er nutid, 1. person ental: ich brauche; i 3. person ental hedder det er braucht. Brauchen tager normalt et direkte objekt i akkusativ: Ich brauche einen Stift = “Jeg har brug for en kuglepen”. auch betyder “også” og føjer dette behov til noget, der allerede gælder eller er nævnt. Dets placering kan ændre, hvad der fremhæves, så Ich brauche auch meinen Hut knytter “også” til behovet for hatten i denne sætning. meinen er den maskuline akkusativform af det possessive ord mein (“min”). Her står det foran Hut, og brauchen kræver akkusativ for det, man har brug for. Sammenlign: mein Hut som grundled, men Ich nehme meinen Hut som direkte objekt. Formen meinen viser altså både ejerskab og den grammatiske kombination med et maskulint entalsord i akkusativ; den er ikke selve ordet for “hat”. Hut er et maskulint navneord: der Hut = “hatten”. I sætningen er det direkte objekt, derfor står det med den maskuline akkusativmarkør i ledsageren meinen, mens selve navneordet Hut ikke ændrer form. Eksempel: Der Hut ist neu = “Hatten er ny”; Ich kaufe den Hut = “Jeg køber hatten”. Samlet følger sætningen mønstret Ich brauche + auch + meinen Hut: “Jeg har også brug for min hat.” Ich er den, der har behovet, brauche udtrykker behovet, auch tilføjer betydningen “også”, og meinen Hut er det, behovet gælder. Den foregående kontekst om kulde og blæst gør en hat til et naturligt emne, men selve sætningen siger kun, at taleren også har brug for den pågældende hat.

6. Er ist neben der Tür.

   Den er ved døren.

   Er

   den

   ist

   er

   neben

   ved siden af

   Tür

   dør

   Uddybende forklaring

   Er betyder her “den” og fungerer som et personligt pronomen i 3. person ental. I den givne kontekst henviser det til hatten: der Hut er maskulinum på tysk, og den senere form ihn henviser også til denne genstand. Tysk skelner blandt andet mellem er for maskulinum, sie for femininum eller flertal og es for neutrum. Eksempel: Er ist neu. — “Den er ny.” Her kan er bruges om et maskulint tysk navneord. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental. Formen bruges med er, sie og es: er ist, sie ist, es ist. Eksempel: Der Hut ist dort. — “Hatten er der.” neben betyder “ved siden af” og angiver her en placering. Ved en fast placering styrer neben dativ på tysk; ved bevægelse hen til en placering bruges normalt akkusativ. Eksempel: Ich stelle den Hut neben die Tür. — “Jeg stiller hatten ved siden af døren.” Her er die Tür akkusativ, fordi hatten flyttes hen til stedet. I der Tür står Tür i dativ ental. Tür er et feminint navneord, og den bestemte artikel er derfor der i dativ: nominativ die Tür, dativ der Tür. Eksempel: Ich stehe neben der Tür. — “Jeg står ved siden af døren.” Samlet består ytringen af Er (“den”), ist (“er”) og placeringsleddet neben der Tür (“ved siden af døren”). Den samlede betydning er: “Den er ved døren.”

7. Ich setze ihn auf, bevor ich gehe.

   Jeg tager den på, før jeg går.

   setze … auf

   tager på

   ihn

   den

   bevor

   før

   gehe

   går

   Uddybende forklaring

   setze ... auf er en opsplittelig form af verbet aufsetzen, her med betydningen “tage noget på”. I hovedsætningen står den bøjede del setze på andenpladsen, mens auf står til sidst i hovedsætningen. setze er nutid, 1. person ental af aufsetzen: ich setze ... auf. Eksempel: Ich setze die Mütze auf. — “Jeg tager huen på.” ihn er et pronomen i hankøn, ental og akkusativ. Her er det det direkte objekt, altså det, der tages på; den præcise genstand navngives ikke i selve sætningen. Formen ihn bruges for et hankønsord som direkte objekt; som subjekt ville den tilsvarende form være er. bevor betyder “før” og indleder en tidsledsætning. I en tysk ledsætning efter bevor står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønsteret er bevor + subjekt + ... + verbum. gehe er nutidsformen, 1. person ental, af gehen — “gå”. Her passer den til subjektet ich, og nutiden bruges både i ich setze og ich gehe for de to handlinger i udsagnet. Eksempel: Ich gehe, bevor es dunkel wird. — “Jeg går, før det bliver mørkt.” Samlet betyder Ich setze ihn auf “Jeg tager den på”, og bevor ich gehe angiver, at dette sker før det at gå. Hele udsagnet bliver derfor: “Jeg tager den på, før jeg går.”

8. Dann bist du bereit für den Spaziergang.

   Så er du klar til gåturen.

   Dann

   så

   bist du

   er du

   bereit

   klar

   für

   til

   Spaziergang

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og står først som et forbindende adverbium: det knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. I andre sammenhænge kan dann også betyde “derefter”, men her passer den oversatte følge “så”. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” bist du består af bist, anden person ental i nutid af sein (“at være”), og subjektet du (“du”). Grundordstillingen er du bist; fordi Dann står først, kommer det finitte verbum før subjektet, så sætningen stadig følger tysk verbums-andenplads. Det gør ikke sætningen til et spørgsmål. Andre nutidsformer er for eksempel ich bin (“jeg er”) og sie ist (“hun/den er”). bereit er et adjektiv med betydningen “klar” eller “parat”. Her står det som prædikativ efter sein: du bist bereit — “du er klar”. Adjektivet beskriver subjektets tilstand og får ikke en endelse i denne placering. Eksempel: Ich bin bereit. — “Jeg er klar.” für betyder “til” i forbindelsen bereit für ... (“klar til ...”). Denne præposition styrer her akkusativ. Derfor står den bestemte artikel som den foran det maskuline navneord i ental, ikke der. Spaziergang er et maskulint navneord, der betyder “gåtur”. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske navneord normalt gør. I den Spaziergang er det bestemt ental i akkusativ: grundformen er der Spaziergang, mens akkusativformen er den Spaziergang. Eksempel: Der Spaziergang ist kurz. — “Gåturen er kort.” Samlet bliver strukturen Dann bist du bereit für den Spaziergang: “Så er du klar til gåturen.” Dann markerer følgen, bist du bereit siger, at personen er klar, og für den Spaziergang angiver, hvad personen er klar til.