Solrigt vejr og en gåtur | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Draußen ist es sonnig.

   Det er solrigt udenfor.

   Draußen

   udenfor

   ist es

   det er

   sonnig

   solrig

   Uddybende forklaring

   Draußen betyder her “udenfor” og fungerer som et stedsadverbium. Det kan stå først for at angive, hvor situationen gælder. Et nyttigt eksempel er: Draußen regnet es. — “Udenfor regner det.” ist es består af ist, 3. person ental af sein (“at være”), og es, som fungerer som det formelle subjekt i en upersonlig vejrbeskrivelse. sein har blandt andet formerne ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her er es ikke oversat med et bestemt dansk navneord; det svarer til det danske formelle “det” i “det er solrigt”. sonnig er et beskrivende adjektiv og betyder “solrig”. Det er dannet af Sonne (“sol”) med endelsen -ig; i denne prædikative brug efter ist får adjektivet ikke en ekstra endelse. Et eksempel er: Heute ist es sonnig. — “I dag er det solrigt.” Sammen bliver Draußen ist es sonnig. til “Det er solrigt udenfor.” Først angives stedet med Draußen, derefter vejrkonstruktionen ist es, og til sidst beskrives vejret med sonnig.

2. Bring deine Sonnenbrille mit.

   Tag dine solbriller med.

   Bring

   tag med; bring

   deine

   din/dine

   Sonnenbrille

   solbriller

   mit

   med

   Uddybende forklaring

   Bring er imperativ af bringen — “at tage/bringe”. Her er det en opfordring til én person. I tysk står imperativformen uden subjekt: Bring ... mit! eller i denne sætning med punktum. Eksempel: Bring einen Schirm mit. — “Tag en paraply med.” deine betyder “din/dine” og er den possessive form, der passer til den tiltalte person (du). Formen bøjes efter det følgende navneords grammatiske køn, tal og kasus; her står den foran Sonnenbrille, som er femininum, singularis og akkusativ: deine Sonnenbrille. I flertal hedder det for eksempel deine Schuhe — “dine sko”. Sonnenbrille betyder “solbrille”. Det er et sammensat navneord af Sonne (“sol”) og Brille (“brille”), men som ét tysk navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Formen her er singularis; tysk bruger altså singularisformen Sonnenbrille, selv om dansk ofte siger “solbriller” om den samme genstand. Eksempel: Die Sonnenbrille ist neu. — “Solbrillen er ny.” mit betyder her “med” og er den adskillelige del af verbet mitbringen (“tage/bringe med”). I en tysk hovedsætning med et bøjet verb står denne del typisk til sidst: Bring ... mit. Det er derfor vigtigt ikke at læse mit som et selvstændigt element, der blot står tilfældigt efter navneordet. Eksempel: Ich bringe Wasser mit. — “Jeg tager vand med.” Sammen bliver Bring deine Sonnenbrille mit. til “Tag dine solbriller med.” Bring giver opfordringen, deine Sonnenbrille er det, der skal tages med, og mit fuldender det adskillelige verb mitbringen.

3. Ist es zu heiß für einen Spaziergang?

   Er det for varmt til en gåtur?

   Ist es

   er det

   zu heiß

   for varm

   für

   til / for

   Spaziergang

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Ist es står først i et ja/nej-spørgsmål. ist er 3. person ental af sein (»at være«), og es er det formelle subjekt i betydningen »det«. I tysk får et sådant spørgsmål ofte rækkefølgen verballed + subjekt: Ist es ...? = »Er det ...?« Eksempel: Ist es kalt? — »Er det koldt?« zu heiß beskriver her en grad, der er højere end ønsket eller passende: »for varmt«. heiß er grundformen af adjektivet »varm/hed«, mens zu foran et adjektiv betyder »for ...«. Det er ikke det samme som sehr heiß, »meget varmt«; sehr angiver høj grad, mens zu også siger, at graden er problematisk i situationen. Eksempel: Der Tee ist zu heiß. — »Teen er for varm.« für er en præposition, der her betyder »til« i forbindelsen »egnet eller passende til noget«. Den styrer akkusativ. Derfor står det maskuline navneord Spaziergang med den ubestemte artikel einen: für einen Spaziergang. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt tal; den markerer blandt andet kasus og køn i denne konstruktion. Eksempel: Das Wetter ist gut für einen Spaziergang. — »Vejret er godt til en gåtur.« Spaziergang er et maskulint navneord, der Spaziergang, »gåtur«. I den viste forbindelse er formen einen Spaziergang, fordi für styrer akkusativ. Et nyttigt beslægtet verbum er spazieren gehen, »gå en tur«, men det er en anden konstruktion end navneordet Spaziergang. Samlet spørger Ist es zu heiß für einen Spaziergang?, om temperaturen er så høj, at den gør en gåtur mindre passende eller mulig: »Er det for varmt til en gåtur?« Mønstret kan genbruges som Ist es zu + adjektiv + für + akkusativisk aktivitet eller ting?, for eksempel Ist es zu dunkel für einen Spaziergang? — »Er det for mørkt til en gåtur?«

4. Es ist warm, aber wir können trotzdem gehen.

   Det er varmt, men vi kan stadig gå.

   Es ist

   det er

   warm

   varm

   aber

   men

   wir können

   vi kan

   trotzdem

   stadig

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Es ist: Her er es et upersonligt subjekt i vejr- og tilstandsudtrykket, mens ist er 3. person ental af sein (“at være”). Mønstret Es ist + adjektiv bruges for eksempel i Es ist kalt. — “Det er koldt.” I denne sætning henviser es ikke til en bestemt person eller ting. warm: Her betyder adjektivet “varm” og beskriver en tilstand. Det står som prædikativ efter ist og får derfor ikke en særlig endelse. En nyttig sammenligning er warm – wärmer – am wärmsten (“varm – varmere – varmest”). Eksempel: Der Tee ist warm. — “Teen er varm.” aber: Dette er en sideordnende konjunktion med betydningen “men”. Den forbinder to udsagn, der står i kontrast. Eksempel: Ich bin müde, aber ich gehe. — “Jeg er træt, men jeg går.” wir können: wir betyder “vi”, og können er 1. person flertal af modalverbet können (“at kunne”). Modalverbet bøjes efter subjektet: ich kann, wir können. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det tilhørende udsagnsords infinitiv normalt står sidst: Wir können bleiben. — “Vi kan blive.” trotzdem: Dette adverbium betyder her “alligevel” eller “stadig” i betydningen “på trods af det”. Det markerer, at den følgende mulighed fortsat gælder trods den varme, der netop er nævnt. Eksempel: Es regnet. Trotzdem gehen wir. — “Det regner. Alligevel går vi.” gehen: Dette er infinitiven af gehen, “at gå”. Her står den efter modalverbet können, fordi modalverber normalt forbindes med en infinitiv: Wir können gehen. — “Vi kan gå.” Gehen kan afhængigt af sammenhængen også beskrive det at tage af sted eller bevæge sig til fods; her er den faste betydning “gå”. Samlet består udsagnet af Es ist warm (“Det er varmt”), kontrastforbindelsen aber (“men”), wir können (“vi kan”), trotzdem (“stadig/alligevel”) og infinitiven gehen (“gå”). Hele betydningen er derfor: “Det er varmt, men vi kan stadig gå.”

5. Wir können im Schatten bleiben.

   Vi kan blive i skyggen.

   Wir können

   vi kan

   Schatten

   skygge

   bleiben

   blive

   Uddybende forklaring

   Wir können: wir betyder “vi” og er 1. person flertal. können er grundformen können og betyder her “kan” som modalverbum; det udtrykker mulighed eller evne. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen: Wir können bleiben = “Vi kan blive”. Formen kann bruges med ich, er, sie eller es, mens können bruges med wir, sie og Sie. Schatten: Ordet betyder her “skygge”. Substantivet er hankøn: der Schatten; entalsformen og flertalsformen er begge Schatten. I im Schatten står det efter im (= in dem) i dativ: “i skyggen”. Eksempel: Wir sitzen im Schatten. = “Vi sidder i skyggen.” bleiben: bleiben er infinitiven og betyder “blive” eller “forblive”. Her står den efter modalverbet können og placeres derfor sidst. I en hovedsætning uden modalverbum bøjes den efter personen, for eksempel Wir bleiben hier. = “Vi bliver her.” Den må ikke forveksles med gehen, som betyder “gå”. Samlet består sætningen af Wir können (“vi kan”), stedudtrykket im Schatten (“i skyggen”) og infinitiven bleiben (“blive”). Den betyder derfor: “Vi kan blive i skyggen.”

6. Die Bäume sollten uns kühl halten.

   Træerne burde holde os kølige.

   Bäume

   træer

   sollten

   burde

   uns

   os

   kühl

   kølig

   halten

   holde

   Uddybende forklaring

   Bäume betyder her “træer”. Det er flertal af der Baum (“træ”): der Baum → die Bäume. Umlauten äu og endelsen hører til denne flertalsform. Sammen med den bestemte artikel die bliver die Bäume til “træerne”; selve Bäume betyder ikke alene “træerne”. sollten gengiver her “burde”. Formen hører til sollen (“skulle/burde”). Den kan være datidsformen i 3. person flertal eller Konjunktiv II, som har samme form; den faste oversættelse og sammenhængen støtter her læsningen “burde”. Som modalverbum står sollten bøjet, mens det andet verbum står i infinitiv: sollten ... halten. uns betyder “os”. Det er akkusativformen af det personlige pronomen wir (“vi”): wir → uns. Her er uns det objekt, som træerne skal holde køligt. kühl betyder “kølig”. Efter halten beskriver det objektets tilstand og står ubøjet; tysk har altså ikke en adjektivendelse her. Mønstret jemanden/etwas kühl halten betyder “holde nogen/noget kølig(t)”. halten betyder her “holde”. Det er infinitiven af halten og betyder i mønstret jemanden/etwas kühl halten at holde nogen eller noget i en kølig tilstand. Eksempel: Der Schatten hält das Wasser kühl. — “Skyggen holder vandet køligt.” Samlet er strukturen subjekt + modalverbum + objekt + tilstandsbeskrivelse + infinitiv: Die Bäume er subjektet, sollten udtrykker “burde”, uns er objektet, og kühl halten beskriver den tilstand, træerne bør holde os i. Hele ytringen betyder: “Træerne burde holde os kølige.”

7. Ich bringe eine Flasche Wasser mit.

   Jeg tager en flaske vand med.

   Ich

   jeg

   bringe … mit

   tager med

   Flasche

   flaske

   Wasser

   vand

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er den person, der udfører handlingen i sætningen. Sammenlign med du (“du”) og wir (“vi”); disse former angiver andre personer eller tal. bringe er 1. person ental i nutid af bringen (“at bringe”). Formen passer til subjektet Ich: ich bringe, men du bringst og wir bringen. Et eksempel er: Ich bringe das Buch. — “Jeg tager bogen med.” mit står her som en adskilt del af det sammensatte verbum mitbringen (“at tage med”). I en hovedsætning står den bøjede del tidligt, mens partiklen står til sidst: Ich bringe ... mit. I infinitiv bliver delene stående sammen: Ich möchte Wasser mitbringen. — “Jeg vil gerne tage vand med.” bringe alene betyder “bringer”, mens mitbringen tilføjer betydningen “med”. Flasche betyder “flaske”. Det er et feminint substantiv: die Flasche. I denne sætning står det efter eine som direkte objekt: eine Flasche. En anden genbrugelig form er flertal Flaschen, for eksempel zwei Flaschen — “to flasker”. Wasser betyder “vand”. Her angiver det, hvad flasken indeholder, i målekonstruktionen eine Flasche Wasser — “en flaske vand”. Wasser er normalt et stofnavn og står ofte uden artikel, når man taler om vand som stof: Ich trinke Wasser. — “Jeg drikker vand.” Samlet er strukturen Ich + bringe + eine Flasche Wasser + mit: subjektet er “jeg”, bringe ... mit er det adskilte verbum “tager med”, og eine Flasche Wasser er det, der tages med. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg tager en flaske vand med.”

8. Die Flasche wird beim Spaziergang nützlich sein.

   Den bliver god at have under gåturen.

   Die Flasche

   flasken

   wird

   vil

   beim Spaziergang

   under gåturen

   nützlich

   nyttig

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Die Flasche betyder her “flasken”. Die er den bestemte artikel i nominativ femininum singularis, og Flasche er et feminint substantiv: die Flasche, eine Flasche. I den foregående sætning blev den introduceret som eine Flasche Wasser; her omtales den samme flaske bestemt. wird er 3. person singularis af werden. Sammen med infinitiven sein danner det futurum: wird ... sein = “vil være”. Formen wird passer til det singulariske subjekt Die Flasche. Werden kan også bruges med en anden betydning, for eksempel “blive”, men her fungerer det som fremtidsmarkør. beim Spaziergang betyder “under gåturen”. beim er sammentrækningen af bei dem; præpositionen bei styrer dativ, og dem Spaziergang er dativ maskulinum singularis. Det faste mønster bei dem → beim er almindeligt: beim Essen = “under måltidet”. nützlich betyder “nyttig” eller “praktisk”. Det er et ubøjet adjektiv her, fordi det står efter sein: Die Flasche ist nützlich = “Flasken er nyttig”. Efter sein beskriver adjektivet subjektet uden en særlig endelse. sein er infinitiven af “at være”. Den står sidst, fordi futurumkonstruktionen bruger werden i bøjet form og lader infinitiven stå til sidst. Sammenlign: Die Flasche wird nützlich sein = “Flasken vil være nyttig”. Hele sætningen samles sådan: Die Flasche angiver den bestemte flaske, wird ... sein udtrykker, at noget vil være tilfældet senere, nützlich angiver egenskaben, og beim Spaziergang angiver situationen. Derfor betyder sætningen: “Den bliver god at have under gåturen.”