Gør dig klar til kulden | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Draußen fühlt es sich kalt an.

   Det føles koldt udenfor.

   Draußen

   udenfor

   fühlt … sich … an

   føles

   kalt

   kold

   Uddybende forklaring

   Draußen betyder her «udenfor» og bruges som stedsadverbium. Det kan stå først for at angive, hvor oplevelsen finder sted. Eksempel: Draußen ist es warm. — «Udenfor er det varmt.» fühlt sich an kommer fra det separable verbum sich anfühlen — «at føles». I den viste form er fühlt nutid, 3. person ental, og sich er det refleksive pronomen, der hører til verbet. I en hovedsætning står den finitte del fühlt på anden plads, mens præfikset an står til sidst: Das fühlt sich gut an. — «Det føles godt.» Ved andre personer ændres den finitte verbform, for eksempel Ich fühle mich gut. — «Jeg har det godt.» kalt betyder «kold» og er her et prædikativt adjektiv efter sich anfühlen; det beskriver, hvordan noget opleves. Formen har ingen endelse i denne brug. Sammenlign warm — «varm»: Das fühlt sich warm an. — «Det føles varmt.» Hele sætningen bygges sådan: Draußen angiver stedet, fühlt sich ... an udtrykker oplevelsen, og kalt angiver oplevelsens karakter. es er det formelle subjekt i konstruktionen es fühlt sich ... an; den faste betydning er derfor «Det føles koldt udenfor.»

2. Zieh deinen Schal an.

   Tag dit tørklæde på.

   Zieh … an

   tag ... på

   deinen

   dit

   Schal

   tørklæde

   Uddybende forklaring

   Zieh ... an er den adskilte opfordring fra verbet anziehen, som her betyder “tage på” om tøj. Zieh er bydeform til én person, der tiltales uformelt med du; i denne verbtype står den adskilte del an sidst i sætningen. I en helsætning kan mønstret genbruges sådan: Zieh deine Jacke an. — “Tag din jakke på.” deinen betyder “din/dit” her og viser ejerskab. Formen er akkusativ maskulinum ental, fordi den hører sammen med det maskuline navneord Schal: grundformen i nominativ er dein, mens akkusativ maskulinum har deinen. Formen ændres altså på ejestedordet, ikke på navneordet. Til sammenligning hedder det deine Mütze med et feminint navneord: “din hue”. Schal er navneordet “tørklæde”. Det er maskulinum på tysk: der Schal; i denne sætning står det i akkusativ som genstand for “tage på”. Et genbrugeligt eksempel er: Ich trage einen Schal. — “Jeg har et tørklæde på.” Samlet betyder Zieh deinen Schal an. “Tag dit tørklæde på.” Konstruktionen er en direkte, uformel opfordring til én person: bydeformen Zieh kombineres med genstanden deinen Schal, og den adskilte verbdel an placeres til sidst.

3. Brauche ich auch Handschuhe?

   Skal jeg også bruge handsker?

   Brauche

   har brug for

   ich

   jeg

   auch

   også

   Handschuhe

   handsker

   Uddybende forklaring

   Brauche er 1. person ental af brauchen i nutid: “jeg har brug for”. Infinitiven er brauchen; med ich bliver formen brauche. Verbet tager typisk det, man har brug for, som genstandsled: Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” ich betyder “jeg” og er den talende person. Det er subjektet her, og derfor passer verbets form brauche til det. I et almindeligt udsagn står ich ofte før verbet: Ich brauche Handschuhe. — “Jeg har brug for handsker.” auch betyder “også”. Det føjer handskerne til noget andet, der allerede er relevant; i konteksten er et tørklæde allerede nævnt. Placeringen kan ændre sig efter, hvad man vil fremhæve, men her står auch efter verbet og før substantivet. Handschuhe betyder “handsker”. Det er flertal af der Handschuh — “handsken”. Formen Handschuhe bruges altså om flere handsker; i denne sætning står den uden artikel, hvilket er almindeligt, når man taler generelt om ting, man har brug for. Eksempel: Ich kaufe Handschuhe. — “Jeg køber handsker.” I et tysk spørgsmål af denne type står det finitte verbum først: Brauche ich ...? svarer strukturelt til “Har jeg brug for ...?”. Derefter kommer subjektet ich, så auch, og til sidst det, man har brug for, Handschuhe. Samlet betyder Brauche ich auch Handschuhe?: “Skal jeg også bruge handsker?”

4. Sie halten deine Hände warm.

   De holder dine hænder varme.

   Sie

   de

   halten

   holder

   deine

   dine

   Hände

   hænder

   warm

   varme

   halten … warm

   holde varme

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her "de", som den faste danske oversættelse viser. Formen Sie kan i andre sammenhænge også være høfligt "De", men den betydning er ikke den aktuelle her. Som subjekt står den sammen med halten, der er nutidsformen i 3. person flertal af halten ("at holde"). Ental er hält: Sie halten = "de holder", mens er/sie hält = "han/hun holder". halten har her ikke betydningen at holde noget fysisk i hånden. Sammen med et objekt og et adjektiv danner det mønstret jemanden/etwas + Adjektiv halten: at holde nogen eller noget i en bestemt tilstand. Eksempel: Die Decke hält mich warm. = "Tæppet holder mig varm." deine betyder "din/dine" og viser en uformel ental-ejer, altså "din" rettet til én person. Det bøjes efter det ejede substantiv. Her står det foran flertalsformen Hände; i denne form er deine både nominativ og akkusativ flertal. Det er ikke deine, der betyder "hænder". Hände betyder "hænder" og er flertal af Hand ("hånd"). Umlautet i ä hører til flertalsformen: die Hand → die Hände. I sætningen er Hände objekt for halten, derfor står det i akkusativ; ved dette flertal ser formen dog ud som nominativ flertal. warm betyder "varm/varme". Her står adjektivet efter objektet som et prædikativ, der beskriver den tilstand, hænderne holdes i. Derfor får det ingen adjektivendelse: Hände warm halten, ikke Hände warme halten. Sammenlign eksemplet Sie hält das Essen warm. = "Hun holder maden varm." Her er warm også uændret efter halten. halten warm er således den genbrugelige konstruktion "holde varm(e)": subjekt + halten + objekt + warm. Hele sætningen Sie halten deine Hände warm. samler delene til: "De holder dine hænder varme."

5. Wo sind meine Handschuhe?

   Hvor er mine handsker?

   Wo

   hvor

   sind

   er

   meine

   mine

   Handschuhe

   handsker

   Uddybende forklaring

   Wo betyder her “hvor” og spørger om et steds placering. Det er et spørgende adverbium, ikke et ord for en person eller en ting. Eksempel: Wo ist mein Mantel? — “Hvor er min frakke?” sind er nutidsformen af sein (“at være”) for 3. person flertal. Her passer den til Handschuhe, som er flertal: Die Handschuhe sind hier. — “Handskerne er her.” Ved ental bruges i stedet ist: Wo ist mein Handschuh? — “Hvor er min handske?” meine er ejestedordet “min/mine” i den form, der står foran et flertalsord i nominativ her. Grundformen i denne serie er mein; sammenlign mein Handschuh (“min handske”) med meine Handschuhe (“mine handsker”). Formen viser ejerskab, mens flertallet bæres af substantivet Handschuhe. Handschuhe betyder “handsker”. Det er flertal af Handschuh (“handske”); flertalsformen har endelsen -e. Eksempel: Meine Handschuhe liegen hier. — “Mine handsker ligger her.” Samlet er mønstret Wo + verbet sind + ejestedordet meine + flertalsordet Handschuhe: “Hvor er mine handsker?” Spørgsmålet søger deres placering. I en tilsvarende entalssætning ændres både verbet og ejestedordets form: Wo ist mein Handschuh? — “Hvor er min handske?”

6. Sie liegen neben deinem Mantel.

   De ligger ved siden af din frakke.

   Sie

   de

   liegen

   ligger

   neben

   ved siden af

   deinem

   din

   Mantel

   frakke

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de” og henviser i den givne sammenhæng til handskerne fra det foregående spørgsmål. Formen er flertal i nominativ og fungerer som sætningens subjekt. Den skrives med stort begyndelsesbogstav her, fordi den står først i sætningen; det er ikke den høflige entalsform Sie. liegen betyder her “ligger” og beskriver en placering. Det er nutidsformen af liegen; i flertal hedder den sie liegen, mens ental hedder sie liegt. Eksempel: Die Bücher liegen auf dem Tisch. — “Bøgerne ligger på bordet.” neben betyder “ved siden af” og angiver en placering. Når neben bruges om en fast placering, står det følgende navneordsled i dativ. Ved bevægelse hen til en placering kan samme præposition i stedet forbindes med akkusativ. deinem betyder “din” i den form, der passer til det følgende maskuline navneord Mantel efter dativ. Grundformen er dein; her viser endelsen -em dativ maskulinum. Eksempel: Ich sitze neben deinem Bruder. — “Jeg sidder ved siden af din bror.” Mantel betyder her “frakke”. Det er et maskulint navneord: der Mantel. Efter den stedlige præposition neben bruges her dativ, så ejestedordet dein får formen deinem foran Mantel. Samlet består sætningen af subjektet Sie, verbet liegen og placeringsleddet neben deinem Mantel: “De ligger ved siden af din frakke.” Den beskriver en fast placering, ikke en bevægelse. I den efterfølgende sætning henviser sie tilsvarende til dem, der ligger der.

7. Ich ziehe sie an, bevor ich gehe.

   Jeg tager dem på, før jeg går.

   ziehe … an

   tager på

   sie

   dem

   bevor

   før

   gehe

   går

   Uddybende forklaring

   ziehe … an er den adskilte konstruktion af verbet anziehen, som her betyder “tage på” om beklædning. I hovedsætningen står den bøjede del ziehe på anden plads, mens den adskillelige del an står til sidst: Ich ziehe sie an. anziehen har stammen zieh-; med ich hedder den ich ziehe an. Eksempel: Ich ziehe meine Jacke an. — “Jeg tager min jakke på.” sie betyder her “dem” og er objektet for anziehen. Formen kan i andre sammenhænge betyde “hun” eller “de”, men den faste oversættelse og konteksten viser her den flertallige objektslæsning: de ting, der ligger ved siden af frakken. Den tilsvarende entalsform for et hankøns- eller intetkønsord er ofte ihn eller es, mens sie også bruges som akkusativ for flertal. Eksempel: Ich sehe sie. — “Jeg ser dem.” bevor indleder en ledsætning med betydningen “før”. Det, der sker i ledsætningen, fungerer som tidspunktet eller grænsen for handlingen i hovedsætningen. En ledsætning med bevor har normalt det bøjede verbum til sidst: bevor ich gehe. Eksempel: Bevor ich schlafe, lese ich. — “Før jeg sover, læser jeg.” gehe er første person ental nutid af gehen, “gå”: ich gehe. I denne ledsætning står gehe til sidst, fordi bevor har indledt en underordnet sætning. Formen gehe siger her, at taleren selv går; den betyder ikke “går” med et andet subjekt. Eksempel: Ich gehe nach Hause. — “Jeg går hjem.” Samlet betyder Ich ziehe sie an “Jeg tager dem på”, hvor ich er den, der udfører handlingen, og sie er det, der tages på. bevor ich gehe betyder “før jeg går”. Hele udsagnet er derfor: “Jeg tager dem på, før jeg går.”

8. Dann bist du bereit für die Kälte.

   Så er du klar til kulden.

   Dann

   så; derefter

   bist du

   er du

   bereit

   klar

   für

   til; for

   Kälte

   kulde

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og forbinder udsagnet med det, der netop er nævnt. Det kan også stå i betydningen “i så fald”. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” bist du består af formen bist af verbet sein (“at være”) og pronomenet du (“du”). bist er nutidsformen til du; sammenlign ich bin, du bist, er/sie ist. Når Dann står først, kommer det finitte verbum før subjektet: Dann bist du .... bereit betyder “klar” eller “parat”. Det er et beskrivende adjektiv, der her står efter sein: Du bist bereit. — “Du er klar.” Adjektivet beskriver subjektets tilstand og bøjes ikke efter du i denne placering. für betyder “til” i denne anvendelse og tager normalt akkusativ på tysk. Derfor står den bestemte artikel foran Kälte som die: für die Kälte — “til kulden”. Kälte er et feminint substantiv og betyder “kulde”. Grundformen med bestemt artikel er die Kälte; uden artikel er det Kälte. Som abstrakt substantiv betegner det kulde som vejr- eller temperaturforhold, ikke nødvendigvis en bestemt genstand. Samlet betyder Dann bist du bereit für die Kälte.: “Så er du klar til kulden.” Mønstret Dann bist du ... kan genbruges til en tilstand, der følger af noget tidligere, og bereit für + akkusativ betyder “klar til ...”.