At blive inde i dårligt vejr | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Das Wetter sieht schlecht aus.

   Vejret ser dårligt ud.

   Wetter

   vejr

   sieht … aus

   ser ud

   schlecht

   dårligt

   Uddybende forklaring

   Wetter betyder her “vejr”. Det er et intetkønsord: das Wetter; tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Das Wetter ist gut. — “Vejret er godt.” sieht ... aus er den delelige verbalkonstruktion fra grundformen aussehen, “se ud” eller “virke”. Den bøjede del står tidligt i sætningen, mens aus står senere: Das sieht gut aus. — “Det ser godt ud.” sieht er nutidsformen af aussehen for tredje person ental. Formen svarer til den bøjede del af sehen, men her giver aussehen som helhed betydningen “se ud”, ikke blot “se” i betydningen at iagttage noget. schlecht betyder her “dårligt” og beskriver vejrets tilstand. Det står efter verbets bøjede del og før den adskilte del aus: Das Wetter sieht schlecht aus. Eksempel: Das Wetter ist schlecht. — “Vejret er dårligt.” Das Wetter er den bestemte nominalgruppe “vejret”. Das er her den bestemte artikel, der passer til intetkønsordet Wetter; den udtrykker ikke i sig selv et antal. Samlet består sætningen af Das Wetter (“vejret”), sieht ... aus (“ser ... ud”) og schlecht (“dårligt”). Derfor betyder Das Wetter sieht schlecht aus. “Vejret ser dårligt ud.” Konstruktionen beskriver det indtryk, vejret giver, snarere end at sige, at vejret bogstaveligt kan se noget.

2. Vielleicht kommt ein Sturm.

   Der kommer måske en storm.

   Vielleicht

   måske

   kommt

   kommer

   Sturm

   storm

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og udtrykker usikkerhed om det, der følger. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Vielleicht regnet es. – “Måske regner det.” kommt er nutidsformen af kommen for tredje person ental: kommen → er/sie/es kommt. Her betyder den, at stormen kommer eller nærmer sig. I tysk står det finitte verbum normalt på anden plads i en hovedsætning; når Vielleicht står først, kommer kommt derfor direkte bagefter. Eksempel: Morgen kommt ein Zug. – “I morgen kommer der et tog.” Sturm betyder “storm”. Den observerede form er ental; grundformen er der Sturm, og flertallet er die Stürme. Det maskuline køn ses også i den ubestemte artikel ein i nominativ: ein Sturm. Her angiver ein ikke nødvendigvis tallet én, men introducerer en ubestemt storm som sætningens subjekt. Samlet betyder Vielleicht kommt ein Sturm. “Der kommer måske en storm.” Mønstret kan genbruges som Vielleicht + verbum + ein/eine + substantiv for at udtrykke, at noget muligvis sker eller kommer.

3. Sollen wir drinnen bleiben?

   Skal vi blive indenfor?

   Sollen wir

   skal vi

   drinnen

   indenfor

   bleiben

   blive

   Uddybende forklaring

   Sollen wir: sollen er modalverbet i 1. person flertal i nutid; wir betyder “vi”. I et ja/nej-spørgsmål står modalverbet først, så Sollen wir ...? bruges til at foreslå eller spørge, om vi skal gøre noget. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst. Eksempel: Sollen wir warten? — “Skal vi vente?” drinnen: Dette er et stedadverbium med betydningen “indenfor” eller “indendørs”. Det beskriver, hvor handlingen foregår, uden selv at bøjes efter et substantiv. Det kan sammenlignes med draußen, “udenfor”. Eksempel: Wir sind drinnen. — “Vi er indenfor.” bleiben: Grundformen er bleiben, “blive”. Her står infinitiven efter sollen: sollen ... bleiben. Verbet bruges om at forblive et sted eller i en tilstand; det er ikke det samme som gehen, “gå”. Eksempel: Ich bleibe hier. — “Jeg bliver her.” Sammen betyder Sollen wir + drinnen + bleiben? “Skal vi blive indenfor?” Spørgsmålsformen gør det til et forslag eller en opfordring til at overveje, om man skal forblive indendørs.

4. Warten wir hier, bis es vorbei ist.

   Lad os vente her, til det er ovre.

   Warten wir

   Lad os vente

   hier

   her

   bis

   indtil

   es

   det

   vorbei

   ovre

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Warten wir er en opfordring i 1. person flertal: “lad os vente”. Tysk bruger her infinitivformen warten sammen med wir i denne “lad os …”-konstruktion. Sammenlign Wir warten — “vi venter”, som er en almindelig konstatering. hier betyder “her” og angiver stedet for ventningen. Det kan genbruges direkte i korte stedangivelser, for eksempel Wir bleiben hier — “Vi bliver her.” bis betyder “indtil” og indleder en ledsætning, der angiver, hvornår noget skal ske. I en tysk bis-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. es er et stedord i ental, som her svarer til “det”. Den konkrete hændelse, som “det” henviser til, er ikke nærmere identificeret i selve sætningen; formen es angiver ikke i sig selv, hvad referenten er. vorbei betyder her “ovre” eller “forbi”. Sammen med sein danner det den almindelige konstruktion vorbei sein — “at være ovre”. Det beskriver, at en periode, hændelse eller tilstand er afsluttet; det er ikke det samme som aufhören i alle sammenhænge. ist er nutidsformen af grundverbet sein (“at være”) for 3. person ental. I ledsætningen står den efter vorbei, så es vorbei ist betyder “det er ovre”. Hele strukturen er Warten wir hier, bis es vorbei ist: Først kommer opfordringen “lad os vente her”, og derefter ledsætningen bis es vorbei ist, som angiver slutpunktet for ventningen. Den samlede betydning er: “Lad os vente her, til det er ovre.”

5. Können wir rausgehen, wenn es aufhört?

   Kan vi gå ud, når det stopper?

   Können wir

   kan vi

   rausgehen

   gå ud

   wenn

   når

   aufhört

   stopper

   Uddybende forklaring

   Können wir er en genanvendelig spørgekonstruktion: können er grundformen for modalverbet “at kunne”, og wir betyder “vi”. Her står modalverbet først, fordi hele ytringen er et spørgsmål: “Kan vi …?” Efter können står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i den pågældende del: Können wir morgen kommen? — “Kan vi komme i morgen?” rausgehen betyder “gå ud”. Det er et sammensat, adskilleligt verbum med grundformen rausgehen og hovedverbet gehen (“gå”). I en hovedsætning kan forstavelsen skilles fra: Wir gehen raus. — “Vi går ud.” Efter modalverbet bliver infinitiven derimod stående samlet, som i den faste ytring: Können wir rausgehen? wenn indleder her en tidsledsætning og betyder “når”. Det indleder ikke selve spørgsmålet, men betingelsen eller tidspunktet for handlingen. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn es regnet — “når det regner”. aufhört kommer af grundformen aufhören, “holde op” eller “stoppe”. Formen er bøjet i 3. person ental i nutid: es hört auf. Fordi aufhören er adskilleligt i en hovedsætning, står auf efter hört; i ledsætningen bliver den samlede form aufhört stående til sidst. Es hört auf. — “Det stopper.” Samlet består ytringen af spørgsmålet Können wir rausgehen? og tidsledsætningen wenn es aufhört. Den betyder derfor: “Kan vi gå ud, når det stopper?” es er et tysk stedord i ental, men den faste tekst identificerer ikke med sikkerhed, hvad “det” henviser til; oversættelsen fastlægger blot denne betydning uden at navngive referenten. Konstruktionen kan genbruges sådan: Können wir anfangen, wenn sie ankommt? — “Kan vi begynde, når hun ankommer?”

6. Wir können das Wetter noch einmal prüfen und dann entscheiden.

   Vi kan tjekke vejret igen og så beslutte os.

   Wir können

   vi kan

   Wetter

   vejr

   noch einmal

   igen

   prüfen

   tjekke

   und dann

   og så

   entscheiden

   beslutte

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan”. Wir er første person flertal. können er infinitivformen af können og står her som modalverbum i nutid for wir; det udtrykker mulighed eller evne. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst i den relevante sætning: Wir können warten = “Vi kan vente”. Wetter betyder “vejr”. Det er et intetkønsord: das Wetter. I das Wetter er nominalgruppen genstand for prüfen; artiklen das har samme form i ental nominativ og akkusativ for dette ord. Eksempel: Das Wetter ist gut = “Vejret er godt”. noch einmal betyder “igen” eller mere bogstaveligt “endnu en gang”. Udtrykket viser, at handlingen gentages. noch alene kan også betyde “stadig” eller “endnu”, men sammen med einmal får det her betydningen “igen”. prüfen betyder “tjekke” eller “undersøge”. Det er infinitivformen og står efter können: Wir können das Wetter prüfen = “Vi kan tjekke vejret”. Verbet kan bruges om at kontrollere noget konkret, for eksempel Ich prüfe den Termin = “Jeg tjekker tidspunktet”. und dann binder de to handlinger sammen i rækkefølge: først sker det, der står før und, og derefter kommer dann-handlingen. dann betyder her “så” eller “derefter”; det betyder ikke “så” i betydningen “derfor”. entscheiden betyder her “beslutte” eller “træffe en beslutning”. Formen er infinitiv og står til sidst, fordi den stadig hører sammen med modalverbet können: Wir können prüfen und entscheiden = “Vi kan tjekke og beslutte”. Tysk bruger også konstruktionen sich entscheiden, når man udtrykkeligt beskriver, at nogen vælger mellem muligheder; i den faste sætning står sich dog ikke, og entscheiden forstås her som at træffe den efterfølgende beslutning. Samlet bygges sætningen sådan op: Wir können angiver, at “vi” har mulighed for to handlinger. Først skal das Wetter noch einmal prüfen, altså tjekke vejret igen. und dann entscheiden tilføjer, at beslutningen træffes bagefter. Den samlede betydning er: “Vi kan tjekke vejret igen og så beslutte os.”

7. Wir können Tee machen, während wir warten.

   Vi kan lave noget te, mens vi venter.

   Wir können

   vi kan

   Tee

   te

   machen

   lave

   während

   mens

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan” og består af subjektet wir (“vi”) og modalverbet können (“kan”). können bøjes efter person og tal: ich kann, men wir können. Som modalverb står det bøjede verbum på anden plads i en hovedsætning, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Wir können warten. = “Vi kan vente.” Tee betyder “te”. Det er her et stof- eller drikkenavn, så tysk kan bruge det uden en ubestemt artikel, når der tales generelt om te: Ich trinke Tee. = “Jeg drikker te.” Den faste oversættelse gør betydningen “noget te” tydelig, men Tee selv udtrykker ikke nødvendigvis en bestemt mængde. machen betyder her “lave” i forbindelsen “lave te”. Grundformen er infinitiven machen; efter modalverbet können bliver den stående i infinitiv: Wir können Tee machen. Eksempel: Sie kann Kaffee machen. = “Hun kan lave kaffe.” während betyder “mens” og indleder her en ledsætning, der angiver, hvad der foregår samtidig med hovedsætningen. I en tysk ledsætning med während står det bøjede verbum normalt sidst. Det ses i während wir warten: warten kommer efter subjektet wir. warten betyder “vente”. Grundformen er warten, og med wir er formen også warten: wir warten. Eksempel: Wir warten hier. = “Vi venter her.” I den indledte ledsætning markerer während, at ventningen sker samtidig med det, der beskrives i hovedsætningen. Samlet er opbygningen Wir können Tee machen + während wir warten: “Vi kan lave noget te, mens vi venter.” können udtrykker muligheden eller evnen, machen er handlingen, og während forbinder den med den samtidige handling wir warten.

8. Das hilft, die Zeit zu vertreiben.

   Det vil hjælpe med at få tiden til at gå.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   Zeit

   tid

   zu vertreiben

   at få tiden til at gå

   Uddybende forklaring

   Das fungerer her som et demonstrativt pronomen i neutrum ental og er subjekt. Med den foregående kontekst peger det på den nævnte situation eller handling. Et demonstrativt pronomen kan også pege på et konkret substantiv, men det er ikke nødvendigt her. hilft betyder her “hjælper” og er 3. person ental i nutid af helfen (“at hjælpe”): ich helfe, du hilfst, er/sie/es hilft. Tysk nutid kan i denne sammenhæng gengives med dansk fremtid, som i oversættelsen “det vil hjælpe”. Verbet helfen kan også bruges med en person eller ting som dativled, for eksempel: Das hilft mir. — “Det hjælper mig.” Zeit betyder “tid”. Det er substantivet die Zeit, som her står i ental og er genstandsled i vendingen die Zeit vertreiben. Formen Zeit ændrer sig ikke i denne konstruktion; den bestemte artikel viser, at substantivet er femininum, og die er her akkusativ ental. zu vertreiben er vertreiben (“at fordrive”) med infinitivmarkøren zu. Sammen med die Zeit danner det den faste vending die Zeit vertreiben, som betyder “at få tiden til at gå” eller “at fordrive tiden”. Eksempel: Wir vertreiben uns die Zeit mit einem Spiel. — “Vi får tiden til at gå med et spil.” Hele sætningen Das hilft, die Zeit zu vertreiben. betyder “Det vil hjælpe med at få tiden til at gå.” Kommaet adskiller infinitivgruppen die Zeit zu vertreiben, som angiver, hvad hjælpen består i.