Hobbyer og tegning i fritiden | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Was machst du in deiner Freizeit?

   Hvad laver du i din fritid?

   Was

   hvad

   machst

   laver

   du

   du

   in

   i

   deiner

   din

   Freizeit

   fritid

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og bruges til at spørge efter det, en person gør. Det er et spørgende stedord. Sammenlign med wer = “hvem” og wo = “hvor”: Was machst du? betyder “Hvad laver du?”, mens Wo bist du? betyder “Hvor er du?”. machst er en bøjet form af machen = “at lave/gøre”. Endelsen -st viser 2. person ental i nutid: du machst. Her betyder verbet naturligt “laver” eller “gør”. Eksempel: Was machst du heute? – “Hvad laver du i dag?” du er stedordet for én person, som tiltales direkte med “du”. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. I en almindelig tysk hovedsætning står subjektet ofte før det bøjede verbum: Du machst ...; i dette spørgsmål står verbet efter spørgeordet og subjektet efter verbet: Was machst du ...?. in betyder her “i” og indleder et tidsudtryk. I in deiner Freizeit angiver det den tidsmæssige ramme, altså “i din fritid”. deiner betyder her “din” og er en bøjet form af dein. Freizeit er hunkøn ental, og efter in i dette tidsudtryk står navneordsgruppen i dativ; derfor får dein formen deiner: in deiner Freizeit. Eksempel: in deiner Pause – “i din pause”. Freizeit er et navneord, der betyder “fritid”, altså tid uden arbejde eller andre faste pligter. Det skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske navneord. Eksempel: Meine Freizeit ist kurz. – “Min fritid er kort.” Sætningen bygges sådan op: Was spørger efter handlingen eller aktiviteten, machst du betyder “laver du”, og in deiner Freizeit angiver, hvornår eller i hvilken tidsramme det sker. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Hvad laver du i din fritid?”

2. Ich zeichne gern zu Hause.

   Jeg kan godt lide at tegne derhjemme.

   Ich

   jeg

   zeichne

   tegner

   gern

   gerne

   zu Hause

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental i grundledsfunktion. Det er den form, man bruger om sig selv som den, der udfører handlingen. zeichne er nutidsformen af zeichnen (“at tegne”) for ich: ich zeichne. Verbet er regelmæssigt; stammen zeichn- får endelsen -e i 1. person ental. Eksempel: Ich zeichne ein Haus. — “Jeg tegner et hus.” gern er et biord, der efter et handlingsverbum udtrykker, at man gerne udfører handlingen eller kan lide at gøre den. Mønstret etwas gern tun svarer ofte til “at kunne lide at gøre noget”. Det er ikke selve verbet, der bøjes på grund af gern; her er det zeichne, der viser person og tal. Eksempel: Ich lese gern. — “Jeg kan godt lide at læse.” zu Hause er et fast adverbialt udtryk, der betyder “derhjemme” eller “hjemme”. Det angiver stedet for handlingen. Hause skrives med stort begyndelsesbogstav i dette faste udtryk; det skal ikke ændres til Haus i den givne formulering. Sætningen bygges således op: Ich er den, der handler, zeichne siger “tegner”, gern viser, at personen kan lide at tegne, og zu Hause angiver, at det foregår derhjemme. Samlet betyder Ich zeichne gern zu Hause.: “Jeg kan godt lide at tegne derhjemme.”

3. Das klingt nach einem entspannenden Hobby.

   Det lyder som en afslappende hobby.

   Das

   det

   klingt … nach

   lyder som

   entspannenden

   afslappende

   Hobby

   hobby

   Uddybende forklaring

   Das fungerer her som et ubøjet demonstrativt pronomen i ental og nominativ: “det”. Med den givne kontekst peger det på den aktivitet eller idé, der er blevet omtalt, uden at sætningen behøver at gentage den. Et pronomen skal ikke forveksles med en artikel: das Hobby er artiklen plus substantivet, mens Das står alene som subjekt. klingt er tredje person ental i nutid af klingen — “at lyde”. Formen passer til subjektet Das: Das klingt .... Eksempel: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” nach hører her sammen med klingen i mønstret nach etwas klingen: “lyde som noget”. I denne brug står det efterfølgende navneordsled i dativ. Det er ikke den samme betydning som for eksempel nach Hause i “til hjem”. entspannenden er adjektivet entspannend — “afslappende” — i en bøjet form. Det beskriver Hobby, ikke klingt. Endelsen -en skyldes kombinationen einem + et adjektiv + et substantiv i dativ ental; Hobby er intetkøn: das Hobby, dativ einem Hobby. Eksempel: Das ist ein entspannendes Hobby. — “Det er en afslappende hobby.” Hobby er et intetkønssubstantiv: das Hobby. Tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav. I flertal hedder det Hobbys: Viele Hobbys sind entspannend. — “Mange hobbyer er afslappende.” Samlet bliver mønstret Das klingt nach einem ...: “Det lyder som en ...”. Das er subjektet, klingt nach udtrykker vurderingen “lyder som”, og einem entspannenden Hobby er det, som aktiviteten sammenlignes med. Hele sætningen betyder derfor: “Det lyder som en afslappende hobby.”

4. Ich zeichne normalerweise kleine Dinge in meinem Notizbuch.

   Jeg tegner normalt små ting i min notesbog.

   Ich

   jeg

   zeichne

   tegner

   normalerweise

   normalt

   kleine

   små

   Dinge

   ting

   in

   i

   meinem

   min

   Notizbuch

   notesbog

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen. Det er den, der udfører handlingen; formen ændres ikke efter grammatisk køn. zeichne kommer af grundformen zeichnen (“at tegne”). Formen er præsens, første person ental: ich zeichne. Sammenlign fx du zeichnest (“du tegner”). normalerweise betyder “normalt” eller “som regel” og angiver, at handlingen er typisk, men ikke nødvendigvis sker hver gang. Det er et adverbium og ændrer ikke form. kleine kommer af adjektivet klein (“lille”) og beskriver Dinge: “små ting”. Her står substantivet i flertal uden artikel, så adjektivet får den stærke flertalsendelse -e: kleine Dinge. Sammenlign ein kleines Ding (“en lille ting”), hvor konstruktionen giver adjektivet en anden endelse. Dinge er flertal af Ding (“ting”). Ental er ein Ding, mens flertal er Dinge. I denne sætning er det det, der bliver tegnet. in betyder her “i” og angiver placering. Ved en fast placering står in normalt med dativ: in meinem Notizbuch (“i min notesbog”). Ved bevægelse ind i noget bruges derimod ofte akkusativ, fx Ich lege es in das Notizbuch (“Jeg lægger det i notesbogen”). meinem er den bøjede form af det possessive ord mein (“min/mit”). Det står her i dativ ental, fordi in beskriver en fast placering, og det hører sammen med det neutrale substantiv Notizbuch. For eksempel: Ich lese in meinem Buch (“Jeg læser i min bog”). Notizbuch betyder “notesbog”. Det er et sammensat substantiv med kønnet neutrum: das Notizbuch; derfor bliver mein til meinem i dativ: in meinem Notizbuch. Flertalsformen er Notizbücher. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich zeichne = “jeg tegner”, normalerweise = “normalt”, kleine Dinge = “små ting”, og in meinem Notizbuch = “i min notesbog”. Hele betydningen er derfor: “Jeg tegner normalt små ting i min notesbog.”

5. Übst du oft?

   Øver du dig ofte?

   Übst

   øver

   du

   du

   oft

   ofte

   Uddybende forklaring

   Übst er den bøjede form af verbet üben, her med betydningen “øver”. üben bruges om at træne eller øve en færdighed. Formen übst er nutid, 2. person ental: du übst = “du øver”. Eksempel: Ich übe Deutsch. = “Jeg øver tysk.” du betyder “du” og er subjektet, altså den person der øver. Det er 2. person ental. Sammenlign du übst (“du øver”) med ihr übt (“I øver”), hvor subjektet er flertal og verbets form derfor også er anderledes. oft betyder “ofte” og angiver hyppighed. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Ich lese oft. = “Jeg læser ofte.” I spørgsmålet står verbet først: Übst du ...? På tysk placeres det bøjede verb normalt først i et ja/nej-spørgsmål, efterfulgt af subjektet. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel Lernst du oft? = “Lærer du ofte?” Hele spørgsmålet Übst du oft? betyder “Øver du dig ofte?” Her spørger Übst du om handlingen, mens oft spørger til, hvor hyppigt den forekommer. Det er et nutidigt ja/nej-spørgsmål.

6. Ein bisschen, meistens wenn ich Zeit habe.

   Lidt, mest når jeg har tid.

   Ein bisschen

   lidt

   meistens

   mest

   wenn

   når

   ich

   jeg

   Zeit

   tid

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Ein bisschen betyder her "lidt" og fungerer som en mængdeangivelse. bisschen står i den faste udtryksmåde ein bisschen; det er ikke det samme som wenig i alle sammenhænge, selv om begge kan udtrykke en lille mængde. Eksempel: Ich spreche ein bisschen Deutsch. — "Jeg taler lidt tysk." Her er Deutsch det, der tales lidt af; i den faste sætning er det ikke udtrykt direkte. meistens betyder "for det meste" eller "mest" og angiver, at noget typisk gælder, men ikke nødvendigvis altid. Det er et adverbium og bøjes ikke efter person eller tal. Eksempel: Meistens lerne ich abends. — "Jeg lærer for det meste om aftenen." wenn betyder her "når" og indleder den underordnede tidsbetingelse wenn ich Zeit habe. På tysk står det bøjede verbum i sådan en underordnet sætning normalt til sidst. Sammenlign det med als, som normalt bruges om en enkelt afsluttet situation i fortiden; wenn passer til en gentagen eller generel situation. Eksempel: Ich lese, wenn ich Zeit habe. — "Jeg læser, når jeg har tid." ich er første person ental, altså "jeg". Det er subjektet for habe, så verbet står i første person ental. Eksempel: Ich übe jeden Tag. — "Jeg øver mig hver dag." Zeit betyder "tid". Det er et feminint substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav, som tyske substantiver gør. I udtrykket Zeit haben betyder det bogstaveligt "at have tid" og bruges om at have tid til noget. Eksempel: Ich habe heute Zeit. — "Jeg har tid i dag." habe er første person ental af haben ("at have"): ich habe. I den underordnede sætning står habe efter subjektet og til sidst i hele sætningen: wenn ich Zeit habe. Eksempel: Wenn ich Zeit habe, koche ich. — "Når jeg har tid, laver jeg mad." Sætningen samles således: Ein bisschen giver mængden "lidt", meistens angiver "mest" eller "for det meste", og wenn ich Zeit habe angiver, hvornår det typisk gælder: "Lidt, mest når jeg har tid." I den givne samtale fungerer den som et kort svar om at øve sig; den underforståede aktivitet kommer fra spørgsmålet, ikke fra et ekstra udtrykt verbum i denne sætning.

7. Vielleicht kann ich es auch probieren.

   Måske kan jeg også prøve det.

   Vielleicht

   måske

   kann ich

   jeg kan

   es

   det

   auch

   også

   probieren

   prøve

   Uddybende forklaring

   Vielleicht betyder her “måske” og markerer usikkerhed: taleren fremsætter handlingen som en mulighed uden at fastslå, at den vil ske. Det er et adverbium og ændrer ikke verbets form. Eksempel: Vielleicht komme ich morgen. — “Måske kommer jeg i morgen.” kann ich bygger på modalverbet können og betyder her “jeg kan”. kann er nutidsformen af können med ich; modalverbet bøjes efter personen: ich kann, du kannst. I denne konstruktion står det andet verbum i infinitiv til sidst. Eksempel: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” es betyder her “det”. Det er et stedord, men den konkrete henvisning er ikke identificeret i den faste sætning eller oversættelse. es er den neutrale form, som både kan være nominativ og akkusativ; her står det som objekt for probieren. auch betyder “også” og føjer denne mulighed til noget, der allerede er relevant. Eksempel: Ich probiere es auch. — “Jeg prøver det også.” probieren betyder “prøve” i betydningen at forsøge noget. Det er infinitiven, grundformen, og står efter modalverbet kann; derfor har det ikke en personbøjet endelse her. Uden modalverb kan man for eksempel sige Ich probiere es. — “Jeg prøver det.” I en tysk hovedsætning står det finitte verbum normalt på anden plads. Her kommer Vielleicht først, derefter det finitte kann og subjektet ich. Modalverbet bærer nutidsbøjningen, mens infinitiven probieren står sidst: Vielleicht kann ich ... probieren. Objektet es og adverbiet auch står mellem subjektet og infinitiven. Samlet betyder Vielleicht kann ich es auch probieren.: “Måske kan jeg også prøve det.” Sætningen udtrykker altså en mulig handling: taleren siger, at vedkommende måske har mulighed for eller er i stand til at forsøge det, som es henviser til.

8. Du kannst meinen alten Bleistift benutzen.

   Du kan bruge min gamle blyant.

   Du kannst

   du kan

   meinen

   min

   alten

   gammel

   Bleistift

   blyant

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan”. kannst er nutidsformen af modalverbet können i 2. person ental sammen med du. Det udtrykker mulighed eller evne; her giver det mulighed/tilladelse til at bruge blyanten. Sammenlign: ich kann = “jeg kan”, du kannst = “du kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. meinen betyder “min” her. Grundformen er mein. Formen får endelsen -en, fordi den hører til det maskuline entalsord Bleistift, som står som direkte objekt i akkusativ: meinen Bleistift. Det er ejestedordet, der har denne bøjning, ikke substantivet. alten betyder “gamle” her og beskriver Bleistift. Grundformen er adjektivet alt. Endelsen -en viser her den svage adjektivbøjning efter det possessive bestemmelsesord meinen i maskulin akkusativ ental: meinen alten Bleistift. Til sammenligning kan man sige ein alter Bleistift i nominativ, men einen alten Bleistift i akkusativ. Bleistift betyder “blyant”. Det er et maskulint substantiv: der Bleistift. I denne sætning står det som det direkte objekt for benutzen, og derfor ses formen meinen ... Bleistift uden en særlig substantivendelse. Flertal er Bleistifte. benutzen betyder “bruge” eller “anvende”. Det står i infinitiv, fordi det følger efter modalverbet kannst, og infinitiven står til sidst: Du kannst ... benutzen. Et kort eksempel er Du kannst meinen Stift benutzen. — “Du kan bruge min pen.” Sætningen bygges således op: Du kannst angiver, at du har mulighed for eller får lov til noget; meinen alten Bleistift er det, der bruges; og benutzen er handlingen. Samlet betyder Du kannst meinen alten Bleistift benutzen. “Du kan bruge min gamle blyant.”