At tale om læsning | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Was liest du?

   Hvad læser du?

   Was

   hvad

   liest

   læser

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger til det, der bliver læst. Det er et spørgende stedord, ikke en betegnelse for en bestemt person. Et nyttigt mønster er Was + verballed + subjekt?, når man spørger, hvad nogen gør eller forholder sig til. liest er nutidsformen af lesen for du: lesen → du liest. Vokalen ændrer sig i denne form, så formen er ikke *du lesest*. Sammenlign: ich lese, men du liest. Eksempel: Was liest du? betyder “Hvad læser du?” du er det personlige stedord for én person, som tiltales direkte. Det er subjektet i spørgsmålet. I en hovedsætning står subjektet ofte efter verballeddet i et ja-nej-spørgsmål eller et spørgsmål med spørgende stedord: Liest du ...? og Was liest du?. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Was spørger efter genstanden eller indholdet, liest angiver handlingen “læser” i nutid og passer til du, og du angiver den person, der læser. Derfor betyder Was liest du? “Hvad læser du?”

2. Ich lese ein kurzes Buch.

   Jeg læser en kort bog.

   Ich

   jeg

   lese

   læser

   ein

   en/et

   kurzes

   kort

   Buch

   bog

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første person ental. Formen bruges som subjekt: Ich lese = “jeg læser”. Den står i kontrast til du i spørgsmålet Was liest du?, hvor du betyder “du”. lese kommer fra grundformen lesen (“læse”). Det er nutidsformen for første person ental: ich lese. Tysk nutid kan både beskrive noget, der foregår nu, og en almindelig eller aktuel handling. Eksempel: Ich lese jeden Abend. = “Jeg læser hver aften.” ein er den ubestemte artikel her. Den står sammen med et intetkønsord som direkte objekt: ein Buch. Formen ein viser ikke i sig selv et bestemt antal; den svarer her til “en” i den danske oversættelse. Artikelformen afhænger blandt andet af køn og kasus: ein Buch (intetkøn, akkusativ), men einen Roman (hankøn, akkusativ). kurzes kommer fra grundformen kurz (“kort”). Adjektivet beskriver Buch og får endelsen -es, fordi det står efter ein foran et intetkønsord i akkusativ: ein kurzes Buch. Eksempel: Ich kaufe ein kleines Buch. = “Jeg køber en lille bog.” Buch betyder “bog”. Det er et intetkønsord: das Buch; i denne sætning står det som objekt efter lesen, derfor er hele nominalgruppen ein kurzes Buch i akkusativ. Flertalsformen er Bücher: zwei Bücher = “to bøger”. Sætningen samles sådan: Ich er den, der læser, lese angiver handlingen i nutid, og ein kurzes Buch er det, der læses. Hele ytringen betyder derfor “Jeg læser en kort bog.”

3. Magst du die Geschichte?

   Kan du lide historien?

   Magst

   kan lide

   du

   du

   die

   den

   Geschichte

   historie

   Uddybende forklaring

   Magst er den bøjede form af verbet mögen i nutid med du: du magst = »du kan lide«. Grundformen er mögen, og andre nyttige former er ich mag og wir mögen. I denne sætning handler det om at kunne lide noget, ikke om den mere generelle mulighed können. Eksempel: Magst du Musik? — »Kan du lide musik?« du er det personlige pronomen for én person, som tiltales uformelt, og det er subjektet i spørgsmålet. Den samme form bruges som grundled i ental; den ændres ikke efter grammatisk køn. Eksempel: Du liest. — »Du læser.« die er den bestemte artikel foran Geschichte. Her står den sammen med et feminint substantiv i ental, og hele navneordsleddet er genstand for magst. For feminine substantiver ser nominativ og akkusativ begge ud som die; i dativ bliver artiklen derimod der, som i der Geschichte i den næste sætning. Artiklen betyder her »den« og angiver ikke i sig selv et antal. Geschichte er et feminint substantiv og betyder her »historie« eller »fortælling«; med den faste oversættelse er den tilsigtede betydning »historien«. Som substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Die Geschichte ist kurz. — »Historien er kort.« Som helhed er Magst du et ja/nej-spørgsmålsmønster: det bøjede verbum står først, derefter subjektet du, og så genstanden die Geschichte. Derfor betyder hele ytringen »Kan du lide historien?«

4. Man kann der Geschichte leicht folgen.

   Den er nem at følge.

   Man kann

   man kan

   Geschichte

   historie

   leicht

   let

   folgen

   følge

   Uddybende forklaring

   Man kann betyder her, at noget er muligt for en ubestemt person eller for mennesker generelt. man er et upersonligt pronomen og står i 3. person ental; kann er nutidsformen af können for man. Med kann står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Man kann folgen = »man kan følge«. Geschichte betyder her »historie« eller »fortælling«. Formen står i der Geschichte: folgen styrer dativ, så et feminint navneord med bestemt artikel får der i dativ ental. Det er altså ikke Geschichte, der viser dativ med en særskilt endelse her; artiklen der viser den grammatiske form. I den faste oversættelse er det denne historie, der er let at følge. leicht betyder her »let« i betydningen »uden besvær«. Det står ikke som et bøjet tillægsord foran et navneord, men beskriver hvor let handlingen er og fungerer derfor adverbielt. Et kort eksempel: Die Aufgabe ist leicht. — »Opgaven er let.« folgen er infinitiven af folgen og betyder her »at følge«. I denne betydning bruges det med dativ for det, man følger: jemandem oder etwas folgen — »følge nogen eller noget«. Eksempel: Ich folge dem Weg. — »Jeg følger vejen.« Her er dem Weg dativ, ligesom der Geschichte i den faste sætning. Samlet bliver mønstret Man kann + dativled + leicht + infinitiv: Man kann der Geschichte leicht folgen. Det betyder »Den er nem at følge.« Man angiver den generelle mulighed, kann udtrykker »kan«, der Geschichte er det, man følger, leicht beskriver handlingens lethed, og folgen står til sidst som infinitiv.

5. Wo liest du normalerweise?

   Hvor læser du normalt?

   Wo

   hvor

   liest

   læser

   du

   du

   normalerweise

   normalt

   Uddybende forklaring

   Wo betyder her “hvor” og spørger efter et sted eller en placering. Det er et spørgeord for sted. Sammenlign wo = “hvor?” med wohin = “hvorhen?”; wo bruges om, hvor noget foregår eller befinder sig, mens wohin bruges om retning. Eksempel: Wo arbeitest du? — “Hvor arbejder du?” liest er den bøjede form af lesen (“at læse”). Her er det nutid, 2. person ental, fordi subjektet er du. I nutid ændres vokalen i lesen i nogle former: ich lese, men du liest og er/sie liest. Eksempel: Du liest ein Buch. — “Du læser en bog.” du betyder “du” og er subjektet, altså den person der læser. Formen bruges til én person i en direkte, uformel tiltale. Den formelle tiltale bruger i stedet Sie, men det er en anden grammatisk form og skrives med stort begyndelsesbogstav. normalerweise betyder “normalt” eller “sædvanligvis”. Det er et biord, som angiver, at læsningen typisk foregår sådan, ikke nødvendigvis hver eneste gang. Eksempel: Ich lese normalerweise abends. — “Jeg læser normalt om aftenen.” I spørgsmålet står Wo først, fordi det er det, der spørges til. Det finitte verbum liest står derefter, og subjektet du kommer efter verbet: Wo liest du ...? Det er en almindelig ordstilling i tyske spørgsmål med spørgeord. normalerweise tilføjer, at handlingen normalt eller typisk foregår sådan. Hele sætningen Wo liest du normalerweise? betyder derfor “Hvor læser du normalt?” Den spørger om det sted, hvor personen sædvanligvis læser.

6. Ich lese normalerweise in einem ruhigen Zimmer zu Hause.

   Jeg læser normalt i et stille rum derhjemme.

   Ich

   jeg

   lese

   læser

   normalerweise

   normalt

   ruhigen

   stille

   Zimmer

   værelse

   zu Hause

   derhjemme

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet i 1. person ental: den, der læser. Den tilsvarende objektsform er mich, som betyder “mig”; her er Ich ikke objekt. lese betyder her “læser”. Det er nutidsformen af lesen for ich: ich lese, du liest, er/sie liest. Eksempel: Ich lese jeden Abend. – “Jeg læser hver aften.” normalerweise betyder “normalt” eller “som regel” og angiver, hvad der plejer at ske. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Normalerweise lerne ich morgens. – “Normalt lærer jeg om morgenen.” ruhigen betyder her “stille” og beskriver Zimmer. Grundformen er ruhig; sammenligningen er ruhiger – “mere stille” – og superlativformen er am ruhigsten – “mest stille”. Endelsen i ruhigen skyldes ikke selve betydningen “stille”, men bøjningsforholdene i in einem ruhigen Zimmer: Zimmer står i dativ ental, og efter einem får adjektivet her endelsen -en. Zimmer betyder “værelse”. Grundformen er også Zimmer; flertallet er Zimmer, så tallet fremgår i andre sammenhænge af artiklen eller verbet. I denne sætning står ordet i ental, fordi det ledsages af einem. zu Hause er den faste adverbiale formulering “derhjemme”. Den beskriver stedet og er ikke det samme som in einem ruhigen Zimmer, som angiver det stille værelse, hvor læsningen foregår. Eksempel: Ich arbeite zu Hause. – “Jeg arbejder derhjemme.” Sammen bliver in einem ruhigen Zimmer til “i et stille værelse”: in markerer stedet, einem er den ubestemte artikel i dativ ental, og ruhigen Zimmer beskriver stedet. zu Hause tilføjer, at dette foregår derhjemme. Hele utterancen betyder derfor: “Jeg læser normalt i et stille værelse derhjemme.”

7. Das klingt ruhig.

   Det lyder roligt.

   Das

   det

   klingt

   lyder

   ruhig

   roligt

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som subjekt. Formen er 3. persons ental; den angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til. I denne sætning er den konkrete reference ikke entydigt angivet, så det er bedst at lære mønsteret Das + verballed + beskrivende ord som “Det ...”. klingt er nutidsformen af klingen for 3. person ental: klingen – klingt. Verbet betyder her “lyde” eller “give et bestemt indtryk gennem lyd”. Eksempel: Das klingt gut. = “Det lyder godt.” ruhig betyder her “roligt” i betydningen en rolig eller stille lyd. Det beskriver subjektet efter klingt og står derfor uden en særlig bøjningsendelse i denne brug. Sammenlign: ein ruhiger Raum = “et roligt rum”, hvor ruhiger står foran substantivet og får en anden form. Hele sætningen bygges således: Das (“det”) + klingt (“lyder”) + ruhig (“roligt”). Den samlede betydning er: “Det lyder roligt.”

8. Es hilft mir, meine Freizeit zu genießen.

   Det hjælper mig med at nyde min fritid.

   Es hilft mir

   det hjælper mig

   Freizeit

   fritid

   genießen

   nyde

   Uddybende forklaring

   Es hilft mir betyder her “det hjælper mig”. helfen er verbets grundform; hilft er nutidsformen i 3. person ental. Verbet helfen tager den, der får hjælp, i dativ: mir er dativformen af ich (“jeg”). Det ubestemte es fungerer her som et foreløbigt subjekt og henviser ikke nødvendigvis til en bestemt ting. Et nyttigt mønster er Das hilft mir. — “Det hjælper mig.” Med et andet modtagerpronomen kan man fx sige Das hilft ihr. — “Det hjælper hende.” Freizeit betyder “fritid” og er et hunkønsord: die Freizeit. I den fulde sætning står meine Freizeit som det, man nyder, altså i akkusativ. For hunkøn ental har meine samme form i nominativ og akkusativ: meine Freizeit. genießen betyder “at nyde”. Det er grundformen, og i denne sætning står den i en zu-infinitivkonstruktion: zu genießen. Verbet har omlyd i stammen, så formen bevarer ö: genießen, ikke en form uden omlyd. Et eksempel er Ich genieße den Urlaub. — “Jeg nyder ferien.” Konstruktionen helfen, ... zu bruges til at sige, at noget hjælper en person med at udføre en handling: Es hilft mir, Deutsch zu lernen. — “Det hjælper mig med at lære tysk.” Her markerer zu infinitiven genießen; meine Freizeit er det, der bliver nydt. Samlet betyder Es hilft mir, meine Freizeit zu genießen. “Det hjælper mig med at nyde min fritid.” Først angives hjælpen og modtageren (Es hilft mir), derefter handlingen, som hjælpen gør lettere (meine Freizeit zu genießen).