Madlavning som hobby | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ist Kochen dein Hobby?

   Er madlavning din hobby?

   Ist

   er

   Kochen

   madlavning

   dein

   din

   Hobby

   hobby

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental i nutid af sein (at være). Her står det først, fordi tysk danner et ja/nej-spørgsmål ved at sætte det finitte verbum foran subjektet. Sammenlign: Du bist müde. = "Du er træt." → Bist du müde? = "Er du træt?" Kochen betyder her "madlavning". Det er infinitiven kochen (at lave mad), der er gjort til et substantiv; derfor skrives den med stort begyndelsesbogstav. Som substantiv kan den bruges som emne: Kochen macht Spaß. = "Det er sjovt at lave mad." Det er ikke den finitte verbalform i spørgsmålet; den finitte form er Ist. dein betyder "din" og er et possessivt pronomen/determinerled. Formen passer her til Hobby, som er ental og intetkøn: das Hobby, derfor dein Hobby. Det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal. Formen ændres efter det ord, den knytter sig til, for eksempel deine Hobbys = "dine hobbyer" i flertal. Hobby er et substantiv for en fritidsaktivitet, man dyrker regelmæssigt. I tysk er det intetkøn: das Hobby; flertallet er die Hobbys. Samlet er strukturen Ist + emne + possessivt led + substantiv?: Ist Kochen dein Hobby? betyder "Er madlavning din hobby?" Det er et direkte ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt madlavning er samtalepartnerens hobby.

2. Ich mache zu Hause gern einfaches Essen.

   Jeg kan godt lide at lave enkel mad derhjemme.

   Ich

   jeg

   mache

   laver

   zu Hause

   derhjemme

   gern

   gerne

   einfaches

   enkel

   Essen

   mad

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. persons entalspronomenet. Det er den, der udfører handlingen i sætningen. I andre funktioner bruges for eksempel mich som objektsform: Er sieht mich. – “Han ser mig.” mache er formen af verbet machen – “at gøre” eller “at lave” – for ich i nutid: ich mache. Her får verbet betydningen “laver”, fordi det står sammen med Essen. machen kan altså få en mere konkret betydning ud fra sammenhængen. Eksempel: Ich mache einen Kuchen. – “Jeg laver en kage.” zu Hause er et fast udtryk, der betyder “derhjemme”. Det beskriver stedet, hvor handlingen foregår. Det er forskelligt fra nach Hause, som betyder “hjem” i retning eller bevægelse: Ich gehe nach Hause. – “Jeg går hjem.” gern betyder “gerne” og viser, at taleren synes om at udføre handlingen. En almindelig konstruktion er verbet efterfulgt af gern: Ich lese gern. – “Jeg kan godt lide at læse.” Her knytter gern sig til mache, ikke til maden som en egenskab. einfaches er bøjningsformen af adjektivet einfach – “enkel” eller “simpel”. Endelsen -es passer her til Essen, som er intetkøn i ental; i denne ubestemte, artikeløse nominalgruppe står adjektivet i den form, der markerer intetkøn ental i akkusativ. Sammenlign einfaches Essen med einfache Suppe, hvor Suppe er hunkøn. Eksempel: Sie kocht einfaches Essen. – “Hun laver enkel mad.” Essen betyder her “mad” og er et intetkønsord: das Essen. Det kan også betyde “måltid” afhængigt af sammenhængen. Som substantiv skrives det med stort begyndelsesbogstav. Det hænger sammen med verbet essen – “at spise” – men Essen i denne sætning er substantivet for maden, ikke handlingen “at spise”. Samlet bygges sætningen op som Ich + mache + zu Hause + gern + einfaches Essen: “Jeg kan godt lide at lave enkel mad derhjemme.” Den finitte verbform mache står på anden plads, mens zu Hause angiver stedet, gern angiver talerens præference, og einfaches Essen er det, der laves.

3. Was machst du gern?

   Hvad kan du lide at lave?

   Was

   hvad

   machst

   laver; gør

   du

   du

   gern

   gerne; med glæde

   Uddybende forklaring

   Was spørger efter det, som handlingen retter sig mod: “hvad?”. Her er det objektet til machst, altså hvilken aktivitet personen gerne udfører. Eksempel: Was liest du? — “Hvad læser du?” machst er 2. person ental i nutid af machen — “at gøre” eller “at lave”. Formen bruges med du; sammenlign ich mache — “jeg gør/laver” og sie macht — “hun gør/laver”. I denne sætning handler machen sammen med Was om, hvad personen laver, ikke om et bestemt navngivet arbejde. du er det personlige pronomen for én tiltalt person. Det er subjektet, altså den person, der udfører handlingen. I et almindeligt tysk hovedspørgsmål står verbet ofte før subjektet: Machst du ...? — “Gør/laver du ...?” Her står spørgeordet først, så rækkefølgen bliver Was machst du ...?. gern er et adverbium, der viser, at personen gør noget med glæde eller kan lide at gøre det. Det står her efter verbet og beskriver hele handlingen machst. Eksempel: Ich lese gern. — “Jeg kan godt lide at læse.” Det modsatte udtryk er nicht gern — “ikke gerne” eller “kan ikke lide at”. Sammen danner Was machst du gern? et spørgsmål med mønsteret Was + verb + subjekt + gern?: “Hvad laver du gerne?” På naturligt dansk svarer det til “Hvad kan du lide at lave?” Spørgsmålet efterlyser en aktivitet, som den tiltalte godt kan lide at udføre.

4. Ich koche oft eine einfache Suppe.

   Jeg laver ofte en enkel suppe.

   Ich

   jeg

   koche

   laver mad; koger

   oft

   ofte

   einfache

   enkel

   Suppe

   suppe

   Uddybende forklaring

   Ich er det tyske personlige pronomen for 1. person ental: “jeg”. Det angiver den, der udfører handlingen, men siger ikke i sig selv noget om andre deltagere. koche er nutidsformen af kochen med ich: ich koche = “jeg laver mad/koger”. Sammenlign du kochst = “du laver mad/koger” og er/sie kocht = “han/hun laver mad/koger”. I denne sætning får verbet betydningen “laver”, fordi genstanden er en suppe. oft betyder “ofte” og beskriver, hvor hyppigt handlingen sker. Det ændrer ikke verbets person eller tal. einfache kommer fra adjektivet einfach = “enkel”. Her beskriver det Suppe. Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står foran et feminint navneord i ental efter den ubestemte artikel eine: eine einfache Suppe. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalsform. Som sammenligning: ein einfacher Salat (maskulinum) og ein einfaches Rezept (neutrum). Suppe betyder “suppe”. Det er et feminint navneord: die Suppe; flertal er die Suppen. I denne sætning står det i ental og er genstand for koche; efter eine har det formen eine Suppe. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich koche = “jeg laver”, oft = “ofte”, og eine einfache Suppe = “en enkel suppe”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg laver ofte en enkel suppe.”

5. Benutzt du ein Rezept?

   Bruger du en opskrift?

   Benutzt

   bruger

   du

   du

   ein

   en/et (ubestemt artikel)

   Rezept

   opskrift

   Uddybende forklaring

   Benutzt betyder her «bruger». Det er formen af verbet benutzen («at bruge») i nutid, 2. person ental: du benutzt. I et ja/nej-spørgsmål står verbet foran subjektet: Benutzt du ...? En nærliggende kortere variant er Nutzt du ...?, men den observerede form er Benutzt. du betyder «du» og er subjektet, altså den person der bruger noget. Formen du bruges ved én tiltalt person; den skal ikke forveksles med høflighedsformen Sie. ein er den ubestemte artikel foran Rezept. Her står den sammen med et intetkønsord i ental. Rezept er intetkøn (das Rezept), og i denne sætning er det akkusativ som genstand for benutzen; for intetkøn er artiklen ein både i nominativ og akkusativ. Artiklen udtrykker ikke i sig selv tallet én som en fremhævet optælling. Et eksempel er Ich benutze ein Messer. — «Jeg bruger en kniv.» Rezept betyder «opskrift». Det er et intetkønsord: das Rezept; flertal er die Rezepte. I denne sætning er Rezept det, der bruges. Et eksempel er Das Rezept ist einfach. — «Opskriften er enkel.» Samlet består spørgsmålet af verbet Benutzt, subjektet du, den ubestemte artikel ein og genstanden Rezept: «Bruger du en opskrift?»

6. Ich folge einem einfachen Rezept.

   Jeg følger en enkel opskrift.

   Ich

   jeg

   folge

   følger

   einfachen

   enkel

   Rezept

   opskrift

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige pronomen i 1. person ental og står som grundled: den, der følger. Det ændrer sig efter grammatisk rolle; for eksempel er mich formen som direkte objekt, mens mir er dativformen: Er folgt mir. — Han følger efter mig. folge er 1. person ental i nutid af grundformen folgen: ich folge, du folgst, sie folgt. I betydningen “følge nogen eller noget” styrer folgen dativ, ikke akkusativ. Derfor står der einem og ikke einen i den følgende nominalgruppe. Eksempel: Ich folge dem Weg. — Jeg følger vejen. einfachen er en bøjet form af adjektivet einfach — enkel. Her beskriver det Rezept. Formen har endelsen -en, fordi adjektivgruppen er i dativ ental efter præpositionløst folgen, og den neutrale artikel einem allerede viser noget af den grammatiske information. Sammenlign: ein einfaches Rezept — en enkel opskrift (nominativ/akkusativ), men mit einem einfachen Rezept — med en enkel opskrift (dativ). Endelsen hører til adjektivet einfach, ikke til substantivet. Rezept er et intetkønssubstantiv: das Rezept, flertal die Rezepte. I denne sætning står det i ental og betegner opskriften, som taleren følger. Med dativartiklen bliver det einem Rezept; selve substantivet får ingen synlig dativendelse. Samlet betyder Ich folge einem einfachen Rezept. “Jeg følger en enkel opskrift.” Ich er den handlende, folge udtrykker nutidig følgen, og einem einfachen Rezept er det, der følges. Konstruktionen jemandem/etwas folgen er et nyttigt mønster: pronomenet eller substantivgruppen efter folgen står i dativ.

7. Ich möchte sie probieren, wenn sie fertig ist.

   Jeg vil gerne prøve den, når den er klar.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   sie

   den

   probieren

   prøve

   wenn

   når

   sie

   den

   fertig

   klar

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her “jeg vil gerne”. möchte er 1. person ental af mögen i konjunktiv II; formen læres også ofte som verbet möchten, der udtrykker et ønske på en mindre direkte måde end will. Det står sammen med subjektet Ich: Ich möchte ... = “Jeg vil gerne ...”. Efter möchte står den anden verbumsform normalt i infinitiv: Ich möchte lernen. = “Jeg vil gerne lære.” Det første sie er et personligt pronomen i femininum ental og fungerer her som direkte objekt for probieren. I denne sammenhæng er det den bestemte ting, som taleren vil prøve; den faste oversættelse gengiver det som “den”. Formen sie kan også have andre grammatiske funktioner i andre sætninger, så dens rolle må bestemmes af sammenhængen. probieren betyder her “prøve”. Verbet kan også betyde “smage”, når det handler om mad eller drikke, men den faste oversættelse angiver her den generelle betydning “prøve”. Efter möchte står probieren i infinitiv. Eksempel: Ich möchte das Rezept probieren. = “Jeg vil gerne prøve opskriften.” wenn indleder her en ledsætning med betydningen “når”. I en tysk ledsætning med wenn står det bøjede verbum typisk til sidst. Mønstret er wenn + subjekt + øvrige led + bøjet verbum: wenn sie fertig ist. Det andet sie er subjekt i ledsætningen. Det er også femininum ental, men her står det i nominativ, fordi det er det, der beskrives som fertig. Den samme bestemte ting gengives i den faste oversættelse som “den”. fertig betyder her “klar”. Det er et beskrivende adjektiv, der står efter sein og beskriver subjektets tilstand: etwas ist fertig = “noget er færdigt/klart”. I denne prædikative placering ændrer fertig ikke form efter subjektets køn eller tal. Eksempel: Das Essen ist fertig. = “Maden er klar.” ist er 3. person ental af sein, “at være”. Her fungerer det som det bøjede verbum i ledsætningen og står til sidst på grund af wenn: sie ... ist. Formen ist passer til et subjekt i 3. person ental. Hele sætningen samles sådan: Ich möchte sie probieren = “Jeg vil gerne prøve den”, og wenn sie fertig ist = “når den er klar”. Derfor betyder den samlede ytring: “Jeg vil gerne prøve den, når den er klar.”

8. Ich hebe etwas Suppe für dich auf.

   Jeg gemmer lidt suppe til dig.

   Ich

   jeg

   hebe … auf

   gemmer

   etwas

   lidt

   Suppe

   suppe

   für dich

   til dig

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er den personlige form for den, der udfører handlingen. Det er 1. person ental; sammenlign du = “du”, som er 2. person ental. hebe ... auf kommer fra det adskillelige verbum aufheben, her i nutid: ich hebe ... auf. Det betyder i denne sætning “gemme” eller “lægge til side” til senere. Ved et adskilleligt verbum står auf ofte sidst i hovedsætningen, mens den bøjede del hebe står på verbets normale plads. Eksempel: Ich hebe das Buch auf. — “Jeg gemmer bogen.” Formen hebe viser 1. person ental i nutid; grundformen er aufheben. etwas betyder her “lidt” og angiver en ubestemt, mindre mængde. Det er ikke en bestemt måleenhed. etwas kan også bruges foran et adjektiv, for eksempel etwas warm — “lidt varm”. Suppe betyder “suppe”. Substantivet er hunkøn på tysk: die Suppe. I denne sætning står det uden artikel efter mængdeordet etwas, fordi der henvises til en ubestemt mængde suppe. Eksempel: Ich esse Suppe. — “Jeg spiser suppe.” für dich betyder “til dig”. für bruges her til at angive, hvem noget er bestemt til, og styrer akkusativ. Pronomenet dich er akkusativformen af du; sammenlign du som subjekt i Du wartest. — “Du venter.” og Ich sehe dich. — “Jeg ser dig.” Samlet bliver strukturen Ich hebe etwas Suppe für dich auf: “Jeg gemmer lidt suppe til dig.” Ich er den handlende, hebe ... auf udtrykker det at gemme, etwas Suppe angiver den ubestemte mængde, og für dich angiver modtageren eller den person, som suppen gemmes til.