At tale om gåture som hobby | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ist Spazierengehen dein Hobby?

   Er gåture din hobby?

   Ist

   er

   Spazierengehen

   at gå ture

   dein

   din

   Hobby

   hobby

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental i nutid af sein («at være»). Her er det det finitte verbum, og det står først, fordi tysk normalt sætter verbet først i et ja/nej-spørgsmål. Sammenlign: Ist das dein Hobby? – «Er det din hobby?». Spazierengehen betyder her «at gå ture» og bruges som et substantiveret infinitiv. Derfor skrives det med stort begyndelsesbogstav. Det betegner aktiviteten generelt, ikke en bestemt enkelt gåtur. Den tilsvarende verbale konstruktion er spazieren gehen: Ich gehe gern spazieren. – «Jeg kan godt lide at gå ture.» Som substantiveret aktivitet kan man bruge mønstret ... ist mein/dein Hobby. dein betyder «din» og er her en possessiv bestemmelse for en person, der tiltales med du. Formen dein er den ubøjede form, der bruges foran et intetkønsord i ental i nominativ, som Hobby her. Sammenlign deine Aktivität: deine har en anden endelse, fordi Aktivität er hunkøn i ental. Formen skal altså forstås ud fra både den tiltalte ejers person og substantivets køn, tal og kasus. Hobby er et substantiv for en fritidsinteresse. Det står i ental her. Flertalsformen er Hobbys: Meine Hobbys sind Lesen und Schwimmen. – «Mine hobbyer er at læse og svømme.» Hele spørgsmålet samles sådan: Spazierengehen er aktiviteten, dein Hobby angiver, at den forbindes med den tiltalte persons hobby, og Ist gør udsagnet til et ja/nej-spørgsmål: «Er gåture din hobby?».

2. Ich gehe in meiner Freizeit gern spazieren.

   Jeg kan godt lide at gå ture i min fritid.

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   meiner

   min

   Freizeit

   fritid

   gern

   gerne

   spazieren

   spadsere

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der går tur. Sammenlign ich med du (“du”) og sie (“hun” eller “de”, afhængigt af sammenhængen); pronomenets form skal passe til personen. gehe er 1. person ental i nutid af grundformen gehen (“gå”). Grundformen bruges for eksempel efter zu: Ich versuche zu gehen — “Jeg prøver at gå”. I kombinationen spazieren gehen bidrager gehen til betydningen “gå en tur”. meiner er en form af possessivbestemmeren mein (“min”). Den står foran Freizeit. I udtrykket in meiner Freizeit er in en præposition med dativ, og Freizeit er hunkøn ental: die Freizeit, derfor meiner. Sammenlign meine Freizeit uden denne dativkonstruktion, for eksempel som subjekt eller direkte objekt. Freizeit er et hunkønsord, die Freizeit, og betyder “fritid”. I in meiner Freizeit betegner det den tid, hvor man ikke arbejder eller er optaget af pligter. Et eksempel er In meiner Freizeit lese ich gern — “I min fritid læser jeg gerne”. gern er et adverbium, der viser, at taleren gør noget med glæde eller kan lide at gøre det. Det kan bruges med mange verber: Ich lese gern — “Jeg kan godt lide at læse”. Her hører det betydningsmæssigt sammen med gehe ... spazieren. spazieren betyder her “spadsere” og står sammen med gehen i udtrykket spazieren gehen, “gå en tur”. Det er ikke bøjet efter personen i denne konstruktion; person- og talbøjningen ligger på gehe. Eksempel: Wir gehen spazieren — “Vi går en tur”. Sætningen bygges således op: Ich angiver den handlende; gehe ... spazieren danner udtrykket “går en tur”; in meiner Freizeit angiver tidspunktet; og gern viser, at taleren kan lide aktiviteten. Samlet betyder Ich gehe in meiner Freizeit gern spazieren: “Jeg kan godt lide at gå ture i min fritid.”

3. Wohin gehst du normalerweise?

   Hvor plejer du at gå?

   Wohin

   hvorhen

   gehst

   går

   du

   du

   normalerweise

   normalt

   Uddybende forklaring

   Wohin spørger om retning eller destination: “hvorhen?” Det bruges, når man vil vide, hvor nogen bevæger sig hen. Sammenlign wo = “hvor?” om et sted uden fokus på bevægelse. Eksempel: Wohin gehst du? – “Hvor går du hen?” gehst er den bøjede form af gehen i nutid for du: du gehst = “du går”. I denne sætning beskriver nutiden en tilbagevendende vane, ikke nødvendigvis noget, der sker netop nu. Eksempel: Du gehst im Park spazieren. – “Du går tur i parken.” du er det uformelle 2. persons entalspronomen, “du”. Det passer sammen med verbets form gehst; med ich hedder det for eksempel ich gehe, mens du har du gehst. normalerweise betyder “normalt” eller “sædvanligvis” og viser, at spørgsmålet handler om det, der plejer at ske. Det står efter subjektet og den bøjede verbform i denne formulering. Hele spørgsmålet er bygget sådan: Wohin + gehst du + normalerweise = “Hvor plejer du at gå?” I et tysk spørgsmål står spørgeordet først, og den bøjede verbform kommer derefter; du er den person, der går, mens normalerweise gør spørgsmålet til et spørgsmål om en sædvanlig destination eller retning.

4. Ich gehe im Park spazieren.

   Jeg går tur i parken.

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   im

   i

   Park

   park

   spazieren

   gå en tur

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er den personlige pronomenform for første person ental. Den bruges om taleren som subjekt: Ich lerne Deutsch. = “Jeg lærer tysk.” gehe er nutidsformen af gehen (“at gå”) i første person ental: ich gehe. I denne sætning beskriver den sammen med spazieren aktiviteten “går en tur”. Andre nyttige former er du gehst = “du går” og wir gehen = “vi går”. im er sammentrækningen af in dem. Her står den foran Park og betyder “i” med en bestemt maskulin eller neutral entalsform i dativ. Den fulde form in dem Park er grammatisk mulig, men im Park er den almindelige korte form. in den Park ville derimod typisk betyde bevægelse ind i parken, mens im Park angiver stedet, hvor aktiviteten foregår. Park er et maskulint substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Formen efter im er Park; artiklen viser her dativ ental: in dem Park → im Park. Et eksempel er Wir sind im Park. = “Vi er i parken.” spazieren er infinitiven (“at gå en tur” eller “at spadsere”). Sammen med gehen danner den den almindelige konstruktion spazieren gehen, hvor gehen bøjes, mens spazieren bliver stående i infinitiv: Sie geht spazieren. = “Hun går en tur.” Samlet består sætningen af subjektet Ich, den bøjede form gehe, stedleddet im Park og aktiviteten spazieren: “Jeg går en tur i parken.” Den beskriver talerens egen aktivitet i parken uden at angive, hvor længe turen varer.

5. Ist die Strecke lang?

   Er ruten lang?

   Ist

   er

   Strecke

   rute; strækning

   lang

   lang

   Uddybende forklaring

   Ist er nutidsformen af sein (at være) for tredje person ental: er/sie/es ist. I et tysk ja-nej-spørgsmål står det bøjede udsagnsord først, så Ist ...? svarer til et dansk spørgsmål med verbet først. Eksempel: Ist der Weg frei? — Er vejen fri? Strecke er et feminint navneord og betyder her en rute eller strækning. Den bestemte artikel er derfor die: die Strecke. Navneord skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Die Strecke ist kurz. — Ruten er kort. lang betyder lang. Her står adjektivet efter ist som prædikativ, og derfor får det ingen bøjningsendelse: Die Strecke ist lang. Det er ikke en attributiv form som i eine lange Strecke, hvor lang står direkte foran navneordet. Sammen danner Ist + die Strecke + lang et ja-nej-spørgsmål: Ist die Strecke lang? — Er ruten lang? Formen spørger om rutens længde uden i sig selv at angive en bestemt måleenhed eller længde.

6. Es ist ein kurzer, einfacher Spaziergang.

   Det er en kort og nem gåtur.

   Es ist

   Det er

   kurzer

   kort

   einfacher

   nem

   Spaziergang

   gåtur

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “det er”. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental; sein – ist – war er en nyttig formrække. es står som subjektpronomen i formuleringen, men dets konkrete referent identificeres ikke entydigt af sætningen. kurzer betyder “kort” her og beskriver Spaziergang. Grundformen er kurz. Formen kurzer har endelsen -er, fordi adjektivet står foran et hankønsnavneord i ental i nominativ efter ein: ein kurzer Spaziergang. Et eksempel er ein kurzer Weg — “en kort vej”. einfacher betyder her “nem” eller “enkel”. Grundformen er einfach. I ein einfacher Spaziergang får adjektivet også endelsen -er, fordi det beskriver det samme hankønsnavneord i ental i nominativ efter ein. Et eksempel er eine einfache Aufgabe — “en nem opgave”; her har adjektivet en anden endelse på grund af konstruktionen med eine. Spaziergang betyder “gåtur”. Det er et hankønsnavneord: der Spaziergang. Her står det i ental og fungerer som prædikativ efter ist, ikke som sætningens subjekt. Flertallet er Spaziergänge, for eksempel Die Spaziergänge sind kurz — “Gåturerne er korte”. Samlet bygges sætningen sådan: Es ist + ein kurzer, einfacher Spaziergang. De to adjektiver beskriver den samme gåtur, og deres -er-endelser passer til hankønsnavneordet Spaziergang i ental i nominativ efter ein. Hele udsagnet betyder derfor: “Det er en kort og nem gåtur.”

7. Das klingt entspannend.

   Det lyder afslappende.

   Das

   det

   klingt

   lyder

   entspannend

   afslappende

   Uddybende forklaring

   Das er et tysk demonstrativt pronomen i nominativ ental, neutrum. Her betyder det “det” og peger på noget, der allerede er nævnt eller forstået; den præcise reference er ikke fastlagt af sætningen alene. Formen das kan også være bestemt artikel, men her står den alene som pronomen. klingt er 3. person ental i nutid af klingen — “at lyde”. I denne brug beskriver verbet, hvilket indtryk noget giver: Das klingt gut. = “Det lyder godt.” Andre nutidsformer er for eksempel ich klinge og wir klingen. entspannend er et beskrivende ord dannet af verbet entspannen — “at afslappe” eller “at få til at slappe af”. Det beskriver noget, der virker afslappende eller fremkalder afslapning. Det er ikke det samme som entspannt, som typisk beskriver en person eller ting, der selv er afslappet: Ich bin entspannt. = “Jeg er afslappet.” Sammen danner Das klingt entspannend mønsteret Das klingt + beskrivelse: “Det lyder afslappende.” Das er det, der vurderes, klingt angiver det indtryk, det giver, og entspannend beskriver dette indtryk. Sætningen er en naturlig, neutral reaktion på noget, der præsenteres som behageligt eller afslappende.

8. Wir können zusammen dorthin gehen.

   Vi kan gå derhen sammen.

   Wir können

   vi kan

   zusammen

   sammen

   dorthin

   derhen

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan”. Wir er 1. person flertal, altså talerens gruppe, og können er den bøjede form af modalverbet können for dette subjekt. Et modalverbum står sammen med et andet verbum: Wir können warten. = “Vi kan vente.” Modalverbet viser her mulighed eller evne; det efterfølgende handlingsverbum står i infinitiv. zusammen betyder “sammen” og beskriver, at handlingen udføres af flere personer i fællesskab. Det er et adverbium og ændrer ikke form. Eksempel: Wir lernen zusammen. = “Vi lærer sammen.” dorthin betyder “derhen” og angiver bevægelse mod et sted, der allerede er identificeret i situationen. Sammenlign dort = “der” om placering uden bevægelse og dorthin = “derhen” om retning. Eksempel: Wir gehen dorthin. = “Vi går derhen.” gehen betyder “gå” og står her i infinitiv. Efter können bruges infinitiven uden zu, så mønstret er können + infinitiv: Sie können kommen. = “De kan komme.” Samlet er mønstret Wir können + zusammen + dorthin + gehen: “Vi kan gå derhen sammen.” können udtrykker muligheden eller evnen, gehen angiver handlingen, dorthin angiver retningen, og zusammen angiver, at deltagerne gør det i fællesskab.