Machst
I “Machst du Fotos?” betyder “tager du fotos?”. “Machst” er formen af “machen”, som her bruges sammen med “Fotos” om at tage billeder. Mønstret “Machst du ...?” bruges til at spørge, om nogen gør noget.
du
“du” betyder “du” i spørgsmålet “Machst du Fotos?”. Det er personen, som spørgsmålet henvender sig til. Det bruges som subjekt foran verbet i et almindeligt direkte spørgsmål.
Fotos
“Fotos” betyder “fotos” i “Machst du Fotos?”. Det er det, man tager med verbet “machen” i denne sammenhæng. Mønstret “Fotos machen” kan bruges, når man taler om at tage fotos.
Ich
“Ich” betyder “jeg” i “Ich benutze meine kleine Kamera an den meisten Tagen.” Det viser, hvem der bruger kameraet. Det bruges som subjekt, ofte foran verbet i en hovedsætning.
benutze
“benutze” betyder “bruger” i “Ich benutze meine kleine Kamera”. Det er formen af “benutzen”, som her beskriver, hvad personen gør med kameraet. Mønstret “Ich benutze ...” kan bruges til at fortælle, hvilket redskab man bruger.
meine
“meine” betyder “min” i “meine kleine Kamera”. Det viser, at kameraet tilhører eller hører sammen med personen, der siger “Ich”. Formen står sammen med “Kamera” i udtrykket “meine kleine Kamera”.
kleine
“kleine” betyder “lille” i “meine kleine Kamera”. Det beskriver kameraet og står mellem “meine” og “Kamera”. Mønstret “meine kleine ...” kan genbruges foran et navneord, når man beskriver noget som lille.
Kamera
“Kamera” betyder “kamera” i “meine kleine Kamera”. Det er det redskab, personen bruger til at tage fotos. Mønstret “eine Kamera benutzen” kan bruges til at tale om at bruge et kamera.
an
“an” er en del af tidsudtrykket “an den meisten Tagen”, som betyder “på de fleste dage”. Her forbinder det handlingen med bestemte dage. Mønstret “an den meisten Tagen” bruges til at beskrive, hvor ofte noget sker i løbet af ugen.
den
“den” er artiklen i tidsudtrykket “an den meisten Tagen”, som betyder “på de fleste dage”. Den hører sammen med “meisten Tagen” og skal ikke forstås alene som hele tidsudtrykket. Brug den samlede sekvens “an den meisten Tagen”, når du beskriver en handling, der sker på de fleste dage.
meisten
“meisten” betyder “fleste” i “an den meisten Tagen”. Det viser, at det gælder størstedelen af dagene, men ikke nødvendigvis alle. Mønstret “den meisten ...” bruges til at tale om størstedelen af noget.
Tagen
“Tagen” betyder “dage” i “an den meisten Tagen”. Sammen med “an den meisten” angiver det de dage, hvor personen normalt bruger kameraet. Mønstret “an ... Tagen” bruges til at angive, på hvilke dage noget foregår.
Was
“Was” betyder “hvad” i spørgsmålet “Was fotografierst du gern?”. Det spørger til det, som personen kan lide at fotografere. Mønstret “Was ...?” bruges til at spørge om en ting eller aktivitet.
fotografierst
“fotografierst” betyder “fotograferer” i “Was fotografierst du gern?”. Det er formen af “fotografieren”, som her bruges om motivet for personens fotos. Mønstret “Was fotografierst du gern?” kan bruges til at spørge, hvad nogen godt kan lide at fotografere.
gern
“gern” betyder “gerne” i “Was fotografierst du gern?”. Det viser, at handlingen er noget, personen godt kan lide at gøre. Det står ofte efter verbet, som i “fotografierst du gern”.
mag
“mag” betyder “kan lide” i “Ich mag ruhige Straßen am liebsten.” Det viser personens præference for stille gader. “Mag” er formen af “mögen”, og mønstret “Ich mag ...” bruges til at sige, hvad man kan lide.
ruhige
“ruhige” betyder “stille” i “ruhige Straßen”. Det beskriver gaderne som rolige eller uden meget aktivitet. Mønstret “ruhige Straßen” kan bruges, når man beskriver gader, der ikke er livlige eller støjende.
Straßen
“Straßen” betyder “gader” i “Ich mag ruhige Straßen”. Det er det, personen bedst kan lide at fotografere. Mønstret “ruhige Straßen” bruges til at beskrive denne type motiv.
am
“am” er en del af udtrykket “am liebsten”, som viser den stærkeste præference i “Ich mag ruhige Straßen am liebsten.” Det betyder her, at stille gader er det, personen bedst kan lide. Brug hele udtrykket “am liebsten” efter noget, man foretrækker mest.
liebsten
“liebsten” er den del af “am liebsten”, der viser “allerbedst” eller “mest af alt”. I “Ich mag ruhige Straßen am liebsten” gør det præferencen stærkere end andre mulige præferencer. Mønstret “... am liebsten” bruges til at fortælle, hvad man foretrækker mest.
Kann
“Kann” betyder “kan” i “Kann ich ein Foto sehen?”. Her bruges det til høfligt at spørge, om man må se et foto. “Kann” er formen af “können”, og efter det står handlingen “ein Foto sehen”.
ein
“ein” betyder “et” eller “ét” i “ein Foto”. Her spørger personen om at se ét foto. Mønstret “ein Foto sehen” bruges, når man beder om at se et foto.
Foto
“Foto” betyder “foto” i “Kann ich ein Foto sehen?” og “Hier ist ein Foto”. Det er det billede, som den ene person beder om at se. Mønstret “ein Foto sehen” bruges til at tale om at se et foto.
sehen
“sehen” betyder “se” i “Kann ich ein Foto sehen?”. Det er handlingen, som personen spørger om lov til at udføre. Efter “Kann ich” står verbet i formen “sehen”, som i mønstret “Kann ich ... sehen?”.
Hier
“Hier” betyder “her” i “Hier ist ein Foto”. Det peger på et foto, som vises eller gøres tilgængeligt lige dér. Mønstret “Hier ist ...” bruges til at præsentere eller vise noget.
ist
“ist” betyder “er” i “Hier ist ein Foto”. Det forbinder “Hier” med det foto, der bliver vist. “Ist” er formen af “sein”, og mønstret “Hier ist ...” bruges til at sige, at noget er her.
das
“das” indleder den beskrivende del i “das ich in der Nähe meines Zuhauses gemacht habe”. Det knytter beskrivelsen til fotoet, som personen har taget. Mønstret “ein Foto, das ich ... gemacht habe” bruges til at beskrive, hvilket foto man mener.
in
“in” er en del af udtrykket “in der Nähe meines Zuhauses”, som betyder “i nærheden af mit hjem”. Her angiver det stedet, hvor fotoet blev taget. Brug hele mønstret “in der Nähe ...”, når du beskriver, at noget ligger eller sker tæt på et sted.
der
“der” er artiklen i udtrykket “in der Nähe”. Sammen med “Nähe” danner den stedsudtrykket “in der Nähe”, som betyder “i nærheden”. Mønstret “in der Nähe ...” bruges til at angive et sted tæt på noget.
Nähe
“Nähe” betyder “nærhed” eller “nærområde” i “in der Nähe meines Zuhauses”. Udtrykket fortæller, at fotoet blev taget tæt på personens hjem. Mønstret “in der Nähe von ...” bruges også til at angive, at noget er tæt på et sted.
meines
“meines” betyder “mit” i “meines Zuhauses” og viser, at hjemmet hører til den person, der taler. Sammen med “Zuhauses” betyder “meines Zuhauses” “mit hjem”. Mønstret “in der Nähe meines Zuhauses” bruges til at fortælle, at noget ligger tæt på ens hjem.
Zuhauses
“Zuhauses” betyder “hjem” i “in der Nähe meines Zuhauses”. Det er stedet, som fotoets placering sammenlignes med. Mønstret “mein Zuhause” bruges til at tale om ens hjem, mens “in der Nähe meines Zuhauses” angiver nærheden til det.
gemacht
“gemacht” betyder “lavet” eller her “taget” i “das ich in der Nähe meines Zuhauses gemacht habe”. Sammen med “habe” beskriver det, at personen har taget fotoet. Mønstret “ein Foto gemacht haben” kan bruges til at fortælle, at man har taget et foto.
habe
“habe” betyder “har” i “das ich ... gemacht habe”. Sammen med “gemacht” viser det, at personen har taget fotoet. “Habe” er formen af “haben”, og mønstret “ich habe ... gemacht” bruges til at fortælle, hvad man har gjort.
Es
“Es” betyder “det” i “Es sieht einfach und klar aus”. Her henviser det til fotoet, som den anden person lige har vist. Det bruges som subjekt, når man beskriver, hvordan noget ser ud.
sieht
“sieht” betyder “ser ud” som en del af “sieht einfach und klar aus”. Det beskriver fotoets udseende. “Sieht” er formen af “aussehen”, og mønstret “Es sieht ... aus” bruges til at beskrive, hvordan noget ser ud.
einfach
“einfach” betyder “enkelt” i “Es sieht einfach und klar aus”. Det beskriver fotoet som enkelt eller ukompliceret i udtrykket. Det kan stå som beskrivelse efter “sieht” i mønstret “Es sieht ... aus”.
und
“und” betyder “og” i “einfach und klar”. Det forbinder de to beskrivelser af fotoet. Det bruges til at sætte to ord eller beskrivelser sammen, som i “einfach und klar”.
klar
“klar” betyder “klart” i “Es sieht einfach und klar aus”. Det er den anden beskrivelse af fotoets udseende. Mønstret “einfach und klar” bruges til at kombinere disse to beskrivelser.
aus
“aus” fuldender udtrykket “sieht einfach und klar aus”, som betyder “ser enkelt og klart ud”. Det skal forstås sammen med “sieht”, ikke alene. Mønstret “Es sieht ... aus” bruges til at beskrive, hvordan noget ser ud.
übe
“übe” betyder “øver” eller “træner” i “Ich übe”. Her fortæller personen, at vedkommende øver sig i at tage fotos. “Übe” er formen af “üben”, og mønstret “Ich übe” bruges til at fortælle, at man træner en færdighed.
wann immer
“wann immer” betyder “hver gang” eller “når som helst” i “wann immer ich Zeit habe”. “Wann” åbner tidsleddet, og “immer” viser, at det gælder hver gang, betingelsen er opfyldt. Mønstret “wann immer ...” bruges foran en ledsætning om noget, man gør ved enhver sådan lejlighed.
Zeit
“Zeit” betyder “tid” i “wann immer ich Zeit habe”. Sammen med “habe” betyder “Zeit haben” at have tid til noget. Mønstret “ich habe Zeit” bruges til at sige, at man har tid.