At tage billeder | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Machst du Fotos?

   Tager du billeder?

   Machst

   gør

   du

   du

   Fotos

   billeder

   Uddybende forklaring

   Machst er en bøjet form af verbet machen (at gøre/lave). Her er det nutid, 2. person ental: du machst. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Machst du ...? Det er selve verbet, ikke du, der viser personen gennem endelsen -st. Eksempel: Machst du das? – Gør du det? du betyder du og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen bruges til én person, som man taler direkte til. Sammen med verbet bliver mønstret Machst du ...? – Gør du ...?. Fotos er flertal af substantivet Foto og betyder billeder her, nærmere bestemt fotografier. Efter machen står det som det, handlingen retter sig mod; i tysk er det et akkusativobjekt. Flertalsformen Fotos ser ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich mache Fotos. – Jeg tager billeder. Hele spørgsmålet Machst du Fotos? samler mønstret Machst du ...? med objektet Fotos: Tager du billeder? På tysk bruges machen i denne forbindelse, selv om den danske oversættelse naturligt bruger tage.

2. Ich benutze meine kleine Kamera an den meisten Tagen.

   Jeg bruger mit lille kamera de fleste dage.

   Ich

   jeg

   benutze

   bruger

   meine

   min

   kleine

   lille

   Kamera

   kamera

   an den meisten Tagen

   de fleste dage

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er den tyske personlige stedordsform for første person ental. Den står som subjekt, altså den der udfører handlingen. Formen varierer ikke efter grammatisk køn hos den person, der taler. benutze betyder her “bruger”. Grundformen er benutzen. benutze er nutid i første person ental: ich benutze = “jeg bruger”. Eksempel: Ich benutze mein Handy. — “Jeg bruger min mobiltelefon.” meine betyder her “min” og viser ejerskab. Grundformen er det possessive ord mein. Kamera er et hunkønsord på tysk (die Kamera), og fordi benutzen tager et akkusativobjekt, får det possessive ord formen meine foran dette substantiv. I den faste sætning angiver meine ejerskab, ikke et antal. kleine betyder “lille” og beskriver Kamera. Grundformen er adjektivet klein. Endelsen i kleine er en bøjningsendelse, der passer til den akkusative hunkønskonstruktion efter meine; det er adjektivet klein, ikke substantivet, der har denne endelse. Eksempel: eine kleine Tasche — “en lille taske”. Kamera betyder “kamera”. Det er et hunkønsord: die Kamera. Her er det det, der bliver brugt. Eksempel: Die Kamera ist klein. — “Kameraet er lille.” an den meisten Tagen betyder “de fleste dage” og angiver, hvornår eller hvor ofte brugen foregår. meisten hører til sammenligningen af viel: viel = “meget/mange”, mehr = “mere/flere”, am meisten = “mest”; foran et substantiv bruges blandt andet die meisten = “de fleste”. Tagen er flertal af Tag i dativ efter præpositionen an: der Tag = “dagen”, die Tage = “dagene”, an den Tagen = “på dagene”. Hele sætningen bygges sådan: Ich benutze = “jeg bruger”, meine kleine Kamera = “mit lille kamera”, og an den meisten Tagen = “de fleste dage”. Tilsammen betyder Ich benutze meine kleine Kamera an den meisten Tagen.: “Jeg bruger mit lille kamera de fleste dage.”

3. Was fotografierst du gern?

   Hvad kan du lide at fotografere?

   Was

   hvad

   fotografierst

   fotograferer

   du

   du

   gern

   gerne

   Uddybende forklaring

   Was spørger efter det, der fotograferes: “hvad”. Her står det som spørgeord for genstanden for handlingen. Det kan bruges i andre spørgsmål, for eksempel: Was liest du? — “Hvad læser du?” fotografierst betyder her “fotograferer”. Det er nutidsformen af grundformen fotografieren med du: du fotografierst. Endelsen -st markerer her anden person ental i nutid. Eksempel: Du fotografierst die Straße. — “Du fotograferer gaden.” du er pronomenet for én person, som tiltales direkte, og er her subjektet: den person, der fotograferer. Formen du bruges i ental; ved flere personer bruges ihr, for eksempel Ihr fotografiert. — “I fotograferer.” gern er et adverbium, der viser, at man gør noget med glæde eller kan lide at gøre det. Sammen med et verbum giver fotografierst du gern betydningen “kan du lide at fotografere”. Det sammenlignes ofte sådan: gern — “gerne”, lieber — “hellere”, am liebsten — “allerhelst”. Eksempel: Ich lese gern. — “Jeg kan godt lide at læse.” I hele spørgsmålet står spørgeordet først, efterfulgt af det bøjede verbum og derefter subjektet: Was fotografierst du gern? Mønstret Was + verbum + du + gern? spørger, hvilken genstand personen godt kan lide at fotografere. Derfor bliver den samlede betydning: “Hvad kan du lide at fotografere?”

4. Ich mag ruhige Straßen am liebsten.

   Jeg kan bedst lide stille gader.

   mag

   kan lide

   ruhige

   stille, rolige

   Straßen

   gader

   am liebsten

   allerbedst

   Uddybende forklaring

   mag er formen af mögen i 1. person ental: ich mag = »jeg kan lide«. Verbet bruges her om en præference. Sammenlign du magst = »du kan lide« og ich mag nicht = »jeg kan ikke lide«. ruhige betyder her »stille«. Det er en bøjet form af adjektivet ruhig. I ruhige Straßen står adjektivet foran et substantiv i akkusativ flertal uden artikel eller anden bestemmende ledsager; derfor får det den stærke endelse -e. Eksempel: Ich besuche ruhige Orte. = »Jeg besøger stille steder.« Straßen betyder »gader«. Det er flertalsformen af Straße (»gade«). Eksempel: Die Straßen sind leer. = »Gaderne er tomme.« am liebsten betyder her »allerbedst« eller »helst af alt«. Det er superlativformen i udtrykket gern – lieber – am liebsten: »gerne – hellere – allerhelst«. Her angiver udtrykket den stærkeste præference, ikke blot at personen kan lide noget. Sætningen bygges op som Ich mag + ruhige Straßen + am liebsten: »Jeg kan allerbedst lide stille gader.« Den naturlige danske oversættelse er »Jeg kan bedst lide stille gader.«

5. Kann ich ein Foto sehen?

   Må jeg se et billede?

   Kann ich

   Må jeg

   Foto

   foto; billede

   sehen

   se

   Uddybende forklaring

   Kann ich er den bøjede form af können sammen med pronomenet ich. können betyder grundlæggende “at kunne”, men i dette spørgsmål bruges formen til at bede om tilladelse; derfor betyder den her “må jeg?”. kann er nutid, 1. person ental, og grundformen er können. Sammenlign: Ich kann kommen. — “Jeg kan komme.” Foto er et intetkønsord, lånt fra internationalt ordforråd, med flertalsformen Fotos. I denne sætning er Foto det direkte objekt for sehen: “se et foto”. Artiklen ein står foran det i akkusativ, men har samme form som i nominativ for et intetkønsord; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den ubestemte reference. sehen er infinitiven “at se”. Efter et modalverbum som können står det andet verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Kann ich das sehen? — “Må jeg se det?” I hele spørgsmålet står modalverbet først, derefter subjektet ich, så objektgruppen ein Foto, mens infinitiven sehen står til sidst: Kann ich ein Foto sehen? betyder derfor “Må jeg se et billede?”

6. Hier ist ein Foto, das ich in der Nähe meines Zuhauses gemacht habe.

   Her er et billede, jeg tog i nærheden af mit hjem.

   Hier ist

   Her er

   ein Foto

   et billede / et foto

   in der Nähe

   i nærheden

   meines Zuhauses

   mit hjem

   gemacht

   lavet; her: taget

   Uddybende forklaring

   Hier ist betyder her “her er”. hier angiver sted, og ist er 3. person ental af sein (“at være”). I denne præsentationskonstruktion kommer stedleddet først, efterfulgt af verbet og det, der præsenteres: Hier ist ein Foto = “Her er et billede”. ein Foto er det, der præsenteres. Foto er et intetkønsord: grundformen har artiklen das, mens den ubestemte artikel i denne nominativiske konstruktion er ein. ein angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her svarer det til det danske ubestemte “et”. Eksempel: Das ist ein Foto. — “Det er et billede.” das indleder relativsætningen das ich in der Nähe meines Zuhauses gemacht habe. Her viser das tilbage til ein Foto; det er et relativpronomen med samme intetkønsform som det ord, det henviser til. I en relativsætning står det bøjede verbum til sidst. ich er subjektet “jeg”, og det er jeg, der har taget billedet. in der Nähe betyder “i nærheden”. Nähe er et hunkønsord, så efter præpositionen in står det her med dativ: der Nähe. Mønstret in der Nähe von ... kan bruges til at angive, at noget ligger eller foregår tæt på noget andet. I den givne sætning fortsætter bestemmelsen med meines Zuhauses. meines Zuhauses betyder “mit hjem”. Zuhause er et intetkønsord, og den possessive form meines viser ejerskab i genitiv: “af mit hjem” eller naturligt på dansk “mit hjem” i udtrykket “i nærheden af mit hjem”. Den samme genitivform ses for eksempel i die Tür meines Hauses — “døren til mit hus”. Her er meines ikke en form af Zuhause; meines er det possessive bestemmerord, mens Zuhauses er den bøjede form af Zuhause. gemacht er perfektum participium af verbet machen (“at lave; at gøre”). I denne sætning betyder det “taget”, fordi ein Foto machen er den almindelige tyske måde at udtrykke “at tage et billede” på. Den nyttige formkæde er machen — machte — hat gemacht: infinitiv, præteritum og perfektum. Sammen med hjælpeverbet habe i relativsætningens slutning danner gemacht habe perfektum: “har taget”. Eksempel: Ich habe ein Foto gemacht. — “Jeg har taget et billede.” Samlet er strukturen Hier ist ein Foto + relativsætningen das ich in der Nähe meines Zuhauses gemacht habe. Den betyder: “Her er et billede, som jeg har taget i nærheden af mit hjem.” Den tyske relativsætning placerer hjælpeverbet habe til sidst, mens gemacht står lige foran det.

7. Es sieht einfach und klar aus.

   Det ser enkelt og klart ud.

   sieht … aus

   ser ud

   einfach

   enkelt

   klar

   klart

   Uddybende forklaring

   sieht ... aus: I denne sætning er det den tyske verbalkonstruktion aussehen — “se ud”. Formen sieht er nutid, 3. person ental, og den bruges sammen med es: es sieht ... aus. aussehen er et deleligt verbum, så aus står til sidst i hovedsætningen, mens verbets bøjede del står på andenpladsen. Eksempel: Das Haus sieht alt aus. — “Huset ser gammelt ud.” einfach: Her beskriver ordet, hvordan noget ser ud: “enkelt”. Det står som prædikativ efter aussehen, og derfor får det ingen adjektivendelse i denne konstruktion. Formen er den samme som grundformen einfach; i andre sammenhænge kan ordet også betyde “simpel” eller “bare”, men her er betydningen “enkelt”. Eksempel: Die Aufgabe sieht einfach aus. — “Opgaven ser enkel ud.” klar: Her betyder adjektivet “klart” og beskriver det samme, som sieht ... aus henviser til. Også klar står prædikativt efter aussehen og får derfor ingen adjektivendelse her. Eksempel: Der Himmel sieht klar aus. — “Himlen ser klar ud.” Sammen danner Es sieht einfach und klar aus mønstret Es sieht + [beskrivelse] + aus: “Det ser enkelt og klart ud.” und forbinder de to beskrivelser, så udsagnet siger, at noget fremstår både enkelt og klart. Det konkrete, hvad es henviser til, er ikke angivet i selve sætningen.

8. Ich übe, wann immer ich Zeit habe.

   Jeg øver mig, når jeg har tid.

   Ich

   jeg

   übe

   øver mig

   wann immer

   når som helst; hver gang

   ich

   jeg

   Zeit

   tid

   habe

   har

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den der øver. Formen bruges for første person ental; den samme form står også senere som subjekt i ledsætningen, men dér skrives den med lille begyndelsesbogstav: ich. übe kommer fra grundformen üben og er nutid, første person ental: ich übe. Her betyder verbet, at taleren øver sig eller træner. På dansk gengives det naturligt som “øver mig”, men det tyske übe indeholder ikke et separat refleksivt pronomen. Eksempel: Ich übe Deutsch. — “Jeg øver mig i tysk.” wann immer er en fast forbindelse med betydningen “når som helst” eller “hver gang/når end”. Her indleder den en tidsledsætning, der angiver, hvornår udsagnet gælder: hver gang taleren har tid. Den kan bruges i mønsteret wann immer + ledsætning. Det andet ich er igen første person ental og betyder “jeg”. I denne tyske ledsætning står subjektet før verbet, mens verbet kommer til sidst. Zeit er et navneord og betyder “tid”. Det bruges ofte uden bestemt artikel i forbindelser om at have eller få tid, som i Zeit haben. Navneord skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Ich habe heute Zeit. — “Jeg har tid i dag.” habe kommer fra grundformen haben og er nutid, første person ental: ich habe. I forbindelsen Zeit haben betyder det “at have tid”. I ledsætningen wann immer ich Zeit habe står habe til sidst, hvilket er typisk for en tysk ledsætning. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Ich übe — “Jeg øver mig” — og ledsætningen wann immer ich Zeit habe — “når jeg har tid” eller mere bogstaveligt “når end jeg har tid”. Hele betydningen er derfor: “Jeg øver mig, når jeg har tid.”