At lytte til musik i fritiden | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Hörst du Musik?

   Lytter du til musik?

   Hörst

   lytter

   du

   du

   Musik

   musik

   Uddybende forklaring

   Hörst er den bøjede form af hören (at lytte/høre). Her er det nutid, 2. person ental: du hörst. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede udsagnsord først: Hörst du ...? Formen hörst er derfor ikke en imperativ, men nutidsformen til du. du er det uformelle pronomen for én person, der tiltales direkte. Det svarer til dansk du; den høflige tiltaleform på tysk er en anden form og bruges ikke her. Musik betyder musik. Det er et tysk navneord og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav. I denne sætning står det uden artikel, hvilket er almindeligt, når man taler om musik som aktivitet eller stof i almindelighed. Eksempel: Ich höre Musik. — Jeg lytter til musik. Sammenbygning: Hörst + du danner spørgsmålet Hörst du ...?, og Musik angiver, hvad der lyttes til. Hele Hörst du Musik? betyder derfor Lytter du til musik?.

2. Ich höre in meiner Freizeit Musik.

   Jeg lytter til musik i min fritid.

   Ich

   jeg

   höre

   lytter

   in meiner

   i min

   Freizeit

   fritid

   Musik

   musik

   Uddybende forklaring

   Ich er første persons entalspronomen og betyder “jeg”. Det er subjektet i sætningen. Sammenlign med du i spørgsmålet Hörst du Musik?: Ich bruges af den talende, mens du bruges om den tiltalte. höre er nutidsformen af hören i første person ental: ich höre. Her betyder hören “at lytte til”, men verbet kan også betyde “at høre” i andre sammenhænge. I denne brug står det, man lytter til, som direkte objekt: Ich höre Musik. betyder “Jeg lytter til musik.” in meiner består af præpositionen in og ejestedordet mein i den bøjede form meiner. Her indleder in en tidsangivelse, og in meiner Freizeit betyder “i min fritid”. Freizeit er et feminint entalsord, og in styrer her dativ; derfor bliver mein til meiner. Formen af ejestedordet følger både det bestemte ords køn, tal og kasus: meine Freizeit er for eksempel nominativ eller akkusativ, mens in meiner Freizeit er dativ. Freizeit er et feminint substantiv og betyder “fritid”. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: In meiner Freizeit lese ich. — “I min fritid læser jeg.” Musik betyder “musik”. Det bruges her som et masseord uden en ubestemt artikel. Eksempel: Ich höre klassische Musik. — “Jeg lytter til klassisk musik.” Sætningen bygges således op: Ich höre angiver “jeg lytter”, in meiner Freizeit angiver tidspunktet “i min fritid”, og Musik er det, der lyttes til. Samlet betyder Ich höre in meiner Freizeit Musik. “Jeg lytter til musik i min fritid.”

3. Welche Art von Musik magst du?

   Hvilken slags musik kan du lide?

   Welche

   hvilken

   Art

   slags; type

   von

   af

   Musik

   musik

   magst

   kan lide

   Uddybende forklaring

   Welche betyder her “hvilken” og står sammen med Art. Det er den bøjede form af welch-; formen viser femininum ental, og her står den i akkusativ, fordi hele Welche Art von Musik er genstanden for magst. Sammenlign: welcher Mann (maskulinum), welches Kind (neutrum) og welche Frauen (flertal). Eksempel: Welche Sprache lernst du? — “Hvilket sprog lærer du?” Art betyder her “slags” eller “type”. Navneordet har grundformen die Art og er feminint. Mønstret die Art von + navneord bruges til at angive en type eller kategori: eine Art von Spiel — “en slags spil”. Art kan også betyde “måde” i andre sammenhænge, men her betyder det “slags”. von betyder her “af” og indleder forbindelsen, der specificerer typen: Art von Musik = “slags musik”. Efter von står navneord normalt i dativ; Musik har dog ingen synlig ændring her, fordi det står uden artikel. Eksempel: ein Stück von Mozart — “et stykke af Mozart”. Musik betyder “musik”. Det er her et feminint navneord: die Musik. I denne sætning spørges der til typen af musik, ikke til en bestemt enkelt genstand. Eksempel: Ich höre Musik. — “Jeg lytter til musik.” magst er 2. person ental i nutid af mögen, som her betyder “at kunne lide”. Mønstret er ich mag, du magst, er/sie mag; möchte er en anden form, der typisk udtrykker “ville gerne”. Eksempel: Du magst langsame Lieder. — “Du kan lide langsomme sange.” I hele spørgsmålet står spørgeleddet Welche Art von Musik først. Det finitte verbum magst står derefter, og subjektet du kommer efter verbet: Welche Art von Musik magst du? betyder derfor “Hvilken slags musik kan du lide?” Det er et genbrugeligt tysk mønster for et spørgsmål om præference: Welche Art von + navneord + magst du?.

4. Ich mag langsame Lieder.

   Jeg kan lide langsomme sange.

   Ich

   jeg

   mag

   kan lide

   langsame

   langsomme

   Lieder

   sange

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental i nominativ, altså den person, der kan lide noget. Formen bruges om taleren selv. Eksempel: Ich höre Musik. — “Jeg lytter til musik.” mag er 1. person ental i nutid af mögen og betyder her “kan lide”. Mögen er et modalverb, men i denne brug står det selv som det finitte verb med et substantiv som objekt: Ich mag Tee. — “Jeg kan lide te.” Sammenlign ich mag med du magst; verbets form ændrer sig efter personen. langsame betyder “langsomme” og er en bøjet form af adjektivet langsam — “langsom”. Det beskriver Lieder. I langsame Lieder står adjektivet attributivt foran et substantiv i flertal uden artikel, så det får endelsen -e. Eksempel: Ich mag schnelle Lieder. — “Jeg kan lide hurtige sange.” Her er schnelle et nyt eksempel på samme mønster, ikke en beskrivelse af de sange, der nævnes i den faste sætning. Lieder betyder “sange” og er flertal af Lied — “sang”. Efter mögen er Lieder objektet; i denne flertalsform ser nominativ og akkusativ ens ud. Entalsformen er ein Lied eller das Lied, mens flertalsformen er Lieder. Sammen danner Ich mag langsame Lieder. en enkel nutidsytring: Ich angiver den, der har præferencen, mag udtrykker “kan lide”, og langsame Lieder angiver, hvad præferencen gælder: “Jeg kan lide langsomme sange.”

5. Benutzt du Kopfhörer?

   Bruger du hovedtelefoner?

   Benutzt

   bruger

   du

   du

   Kopfhörer

   hovedtelefoner

   Uddybende forklaring

   Benutzt betyder her “bruger” og er en bøjet form af benutzen (“at bruge”). Formen er nutid, 2. person ental, fordi subjektet er du. Sammenlign: ich benutze = “jeg bruger”, du benutzt = “du bruger”. du betyder “du” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. I et tysk ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum før subjektet: Benutzt du ...? Det svarer til mønstret Verb + du + ...?, mens en konstaterende sætning har Du benutzt .... Kopfhörer betyder “hovedtelefoner”. Formen kan bruges om både én hovedtelefon og flere hovedtelefoner; den ændrer sig ikke mellem ental og flertal. I denne oversættelse er betydningen gengivet som flertal, uden at sætningen dermed angiver et bestemt antal. Ordet er sammensat af Kopf (“hoved”) og Hörer (“lytter”/“høreapparat” i sammensætninger), men Kopfhörer skal læres som den almindelige betegnelse for hovedtelefoner. Hele sætningen følger mønstret Benutzt du + substantiv?: det bøjede verbum Benutzt spørger om handlingen, du angiver hvem der udfører den, og Kopfhörer angiver det, der bruges. Derfor betyder Benutzt du Kopfhörer? “Bruger du hovedtelefoner?”

6. Ich benutze sie, wenn ich mich entspannen will.

   Jeg bruger dem, når jeg vil slappe af.

   Ich

   jeg

   benutze

   bruger

   sie

   dem

   wenn

   når

   ich

   jeg

   mich

   mig

   entspannen

   slappe af

   will

   vil

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person der udfører handlingen. Formen bruges for første person ental; sammenlign du (“du”) og wir (“vi”). benutze betyder her “bruger”. Det er første person ental i nutid af benutzen (“at bruge”): ich benutze, du benutzt, sie benutzt. Eksempel: Ich benutze den Computer. — “Jeg bruger computeren.” sie betyder her “dem” og er det direkte objekt for benutze. Den tyske form kan grammatisk være femininum ental eller flertal, men den faste oversættelse og den nærliggende kontekst identificerer her flertal: hovedtelefonerne. Eksempel: Ich benutze sie jeden Tag. — “Jeg bruger dem hver dag.” wenn betyder “når” og indleder her en ledsætning om den situation, hvor hovedsætningens handling finder sted. I en wenn-ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Det andet ich betyder igen “jeg” og er subjektet i wenn-ledsætningen. Det er samme taler som i hovedsætningen, men tysk gentager subjektet i den nye sætning. mich betyder “mig” og er den refleksive objektsform, der passer til subjektet ich. Den hører sammen med entspannen i konstruktionen sich entspannen (“at slappe af”): ich entspanne mich, du entspannst dich, er/sie entspannt sich. Her står mich, fordi subjektet er ich. entspannen betyder her “slappe af”. Det er infinitiven i den refleksive konstruktion sich entspannen; i denne ledsætning står den før det afsluttende modalverbum. Eksempel: Ich entspanne mich am Abend. — “Jeg slapper af om aftenen.” will betyder “vil” og er første person ental af modalverbet wollen. Det udtrykker her talerens ønske eller hensigt, ikke en fremtidig tid i sig selv. Med ich hedder det ich will; med du hedder det du willst. Når wollen styrer en anden verbform, står infinitiven normalt sidst: Ich will schlafen. — “Jeg vil sove.” Sætningen er bygget sådan: Ich benutze sie (“Jeg bruger dem”) + wenn (“når”) + ich mich entspannen will (“jeg vil slappe af”). I ledsætningen står will til sidst, mens infinitiven entspannen står foran det. Samlet betyder det: “Jeg bruger dem, når jeg vil slappe af.”

7. Darf ich etwas hören?

   Må jeg høre noget?

   Darf ich

   Må jeg

   etwas

   noget

   hören

   høre

   Uddybende forklaring

   Darf ich betyder her «må jeg». Darf er 1. person ental i nutid af modalverbet dürfen («måtte; have lov til»), mens grundformen er dürfen. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, subjektet ich bagefter, og det andet verbum til sidst: Darf ich ... hören? = «Må jeg ... høre?» etwas betyder «noget» og er her et ubestemt pronomen for en ikke nærmere specificeret ting. Det kan også bruges i betydningen «lidt/noget» foran visse beskrivelser, men den brug er ikke nødvendig i denne sætning. hören betyder «at høre» eller «at lytte til» afhængigt af sammenhængen. Det er infinitiven, altså grundformen, og står efter darf, fordi et modalverbum normalt sender det andet verbum til slutningen i denne spørgekonstruktion. Eksempel: Ich kann Musik hören. — «Jeg kan høre musik.» Samlet består sætningen af modalverbet og subjektet Darf ich, det ubestemte pronomen etwas og infinitiven hören: «Må jeg høre noget?» Spørgsmålet beder om tilladelse til at høre noget.

8. Ich spiele ein ruhiges Lied.

   Jeg spiller et roligt nummer.

   Ich

   jeg

   spiele

   spiller

   ruhiges

   roligt

   Lied

   sang; nummer

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den der udfører handlingen. Sammenlign ich med du (“du”) i direkte tiltale. spiele kommer fra grundformen spielen (“at spille”). Det er nutid i 1. person ental: ich spiele. Her handler verbet om at spille et musikstykke. Eksempel: Ich spiele Klavier. — “Jeg spiller klaver.” ruhiges kommer fra adjektivet ruhig (“rolig”) og beskriver Lied. I ein ruhiges Lied står adjektivet foran et intetkønsord efter den ubestemte artikel ein, så det får endelsen -es. Den samme endelse ses i nominativ: ein ruhiges Lied; akkusativ kan derfor ikke alene forklare endelsen. Eksempel: ein ruhiger Tag — “en rolig dag”; her er -er knyttet til det maskuline Tag. Lied betyder her “sang” eller “nummer” i betydningen et musikstykke. Opslagsformen er das Lied, og i sætningen er det det direkte objekt for spiele. Substantivet er intetkøn; dets form ændres ikke mellem nominativ og akkusativ: das Lied / Ich höre das Lied. Sætningen bygges op som Ich + spiele + ein ruhiges Lied: “Jeg spiller et roligt nummer.” Ich er den handlende, spiele angiver handlingen, og ein ruhiges Lied er det musikstykke, der spilles. I sammenhæng med Darf ich etwas hören? passer musikbetydningen af spiele og Lied.