At stå i den rigtige kø | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ist das die richtige Schlange?

   Er det den rigtige kø?

   Ist das

   Er det

   richtige

   rigtige

   Schlange

   kø

   Uddybende forklaring

   Ist das er en almindelig tysk ja/nej-spørgeramme med verbet først: Ist er 3. person ental af sein (”at være”), mens das her er et demonstrativt pronomen, omtrent ”det/den dér”. Formen das er ikke en bøjning af Schlange; den peger på noget, som samtalen allerede gør relevant. Eksempel: Ist das neu? — ”Er det nyt?” richtige kommer af adjektivet richtig (”rigtig/korrekt”). I die richtige Schlange står det i singularis, femininum og nominativ og får endelsen -e, fordi det står efter den bestemte artikel die. Sammenlign: die richtige Tür — ”den rigtige dør”. Det er adjektivet richtige, ikke substantivet, der bærer denne adjektivendelse. Schlange er et feminint substantiv: die Schlange. Her betyder det ”kø”, ikke ”slange”; den relevante betydning fremgår af oversættelsen og konteksten. Flertal er Schlangen. Eksempel: Die Schlange ist lang. — ”Køen er lang.” Samlet bliver strukturen Ist das die richtige Schlange? til ”Er det den rigtige kø?” Spørgsmålet identificerer den kø, der menes, som den korrekte; die richtige Schlange står efter sein som det, der identificerer, hvad das er. I den givne kontekst passer købetydningen med, at den går hen til skranken.

2. Sie geht zum Schalter.

   Den går til skranken.

   Sie

   hun

   geht

   går

   zum

   til den

   Schalter

   skranken

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “hun”, som også fastslået af den danske oversættelse. Formen er 3. person ental af det personlige pronomen; tysk sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner, men den betydning er ikke relevant her. geht kommer fra grundformen gehen “at gå”. geht er nutidsformen for 3. person ental: sie geht = “hun går”. Sammenlign ich gehe “jeg går” og sie gehen “de går”; endelsen følger subjektet. zum er en sammentrækning af zu dem. zu styrer dativ, og dem er dativformen af den bestemte artikel ved et maskulint eller neutralt substantiv. Her står zum sammen med Schalter og betyder “til skranken”. Schalter er et maskulint substantiv: der Schalter i grundformen og dem Schalter efter zu. I denne sætning betyder det “skranke”; ordet kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og konteksten med en kø identificerer skranken her. Sætningen bygges således: Sie + geht = “hun går”, og zum Schalter angiver målet for bevægelsen: “til skranken”. Hele udsagnet betyder derfor: “Hun går til skranken.”

3. Ist der Schalter weiter vorne?

   Er skranken længere fremme?

   Ist

   er …?

   Schalter

   skranke

   weiter

   længere

   vorne

   fremme

   Uddybende forklaring

   Ist står først, fordi tysk her laver et ja/nej-spørgsmål med det finitte verbum foran subjektet. Formen hører til sein: ist betyder “er” for 3. person ental. Eksempel: Ist das der Eingang? — “Er det indgangen?” der Schalter betyder her “skranken”. Schalter er et maskulint substantiv, så bestemt ental har artiklen der; i flertal er det die Schalter. I den faste oversættelse er den tilsigtede betydning altså en skranke, ikke en anden mulig betydning af ordet i en anden sammenhæng. weiter er komparativformen af weit (“langt” eller “vidt”) og betyder her “længere”. Den kan bruges til at sammenligne en placering eller afstand. Eksempel: Der Eingang ist weiter links. — “Indgangen er længere til venstre.” vorne er et stedadverbium, “fremme” eller “forrest”. Det bøjes ikke efter substantivet. Sammen med weiter danner det her den naturlige placeringsangivelse weiter vorne, “længere fremme”. Eksempel: Die Toilette ist vorne. — “Toilettet er fremme.” Hele spørgsmålet bygges således: Ist + der Schalter + weiter vorne? Det spørger, om skranken befinder sig længere fremme, hvilket giver betydningen “Er skranken længere fremme?”

4. Wir können ihn von hier aus sehen.

   Vi kan se den herfra.

   Wir können

   vi kan

   ihn

   ham / den

   von hier aus

   herfra

   sehen

   se

   Uddybende forklaring

   Wir können: wir betyder “vi” og er 1. person flertal. können er nutidsformen af können “at kunne”; med wir bliver formen können. Som modalverbum står det sammen med et andet verbum og udtrykker her mulighed eller evne: Wir können warten. – “Vi kan vente.” Det efterfølgende verbum står i infinitiv. ihn: Dette er akkusativformen af det personlige pronomen er i hankøn ental: er (grundled) → ihn (direkte objekt). Her betyder det “ham” eller, som i den faste oversættelse, “den”; selve materialet identificerer ikke nærmere, hvad pronomenet henviser til. Formen ihn vælges, fordi pronomenet er direkte objekt for sehen, ikke fordi det står som grundled. Til sammenligning er ihm dativformen “ham/den” efter bestemte verber og præpositioner. von hier aus: Denne faste præpositionsforbindelse betyder “herfra”, altså med udgangspunkt i dette sted. von markerer udgangspunktet, og hier betyder “her”; aus fuldender den stedlige forbindelse. Den kan genbruges i Man sieht das Meer von hier aus. – “Man kan se havet herfra.” sehen: sehen betyder “at se”. Det er infinitiven, som står efter modalverbet können: Wir können ihn sehen. – “Vi kan se ham/den.” I nutid ændrer verbet sig blandt andet i 2. og 3. person ental: du siehst, er/sie sieht, mens infinitiven efter können forbliver sehen. Samlet bygges sætningen sådan: Wir können angiver, at “vi” har mulighed for eller evne til noget; ihn er det direkte objekt, “ham/den”; von hier aus angiver synspunktet “herfra”; og sehen er handlingen “se”. Derfor betyder hele ytringen: “Vi kan se den herfra.”

5. Soll ich hinter dir stehen?

   Skal jeg stå bag dig?

   Soll ich

   skal jeg

   hinter dir

   bag dig

   stehen

   stå

   Uddybende forklaring

   Soll ich er et spørgsmålsmønster med første person: soll er nutidsformen af sollen for ich, og ich betyder “jeg”. Sammen spørger det, om taleren skal eller bør gøre noget. I dette spørgsmål står modalverbet først, fordi det er et ja/nej-spørgsmål; det efterfølgende hovedverbum står i infinitiv til sidst. hinter dir angiver den rumlige placering “bag dig”. dir er dativformen af du i ental. hinter er en præposition, der ved en fast placering tager dativ: Ich stehe hinter dir. — “Jeg står bag dig.” Det er ikke selve dir, der betyder “bag”; forholdet kommer fra hinter. stehen betyder her “stå” og er infinitivformen. Den beskriver en oprejst, stationær position. Ved en bevægelse hen bag nogen bruges derimod ofte gehen sammen med akkusativ efter hinter: Ich gehe hinter dich. — “Jeg går om bag dig.” Her er stehen valgt, fordi spørgsmålet handler om, hvor taleren skal være placeret, ikke om at bevæge sig derhen. Sammensat spørger Soll ich om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen, stehen beskriver handlingen eller positionen, og hinter dir angiver placeringen. Hele ytringen betyder derfor: “Skal jeg stå bag dig?” Situationen passer til en konkret placering, hvor der ikke er meget plads.

6. Bleib nah; es gibt nicht viel Platz.

   Bliv tæt på; der er ikke meget plads.

   Bleib

   bliv

   nah

   tæt på

   es gibt

   der er

   nicht viel

   ikke meget

   Platz

   plads

   Uddybende forklaring

   Bleib er imperativ af bleiben ved tiltale til én person med du: “bliv”. Grundformen bleiben betyder “at blive” eller “at forblive”, mens Bleib bruges som en direkte opfordring. Eksempel: Bleib hier! = “Bliv her!” nah betyder her “tæt på” eller “i nærheden”. Det beskriver den ønskede afstand eller nærhed i forbindelse med Bleib. Eksempel: Bleib nah bei mir. = “Bliv tæt på mig.” es gibt er et fast tysk udtryk for, at noget findes eller er til stede: “der er”. es er her en del af den upersonlige konstruktion og henviser ikke til en bestemt person eller ting. Eksempel: Es gibt einen Fehler. = “Der er en fejl.” nicht viel betyder “ikke meget”. viel angiver en stor mængde, og nicht negerer dette mængdeudsagn. Eksempel: Ich habe nicht viel Zeit. = “Jeg har ikke meget tid.” Platz er substantivet “plads” eller “rum”. Her er det den plads, der er til rådighed i konstruktionen es gibt. Platz er maskulint: der Platz. Efter es gibt står substantiver normalt i akkusativ; her er formen dog synligt den samme som i nominativ. Platz står uden artikel, fordi det bruges som en ikke-tællelig mængde under kvantifikatoren viel. Eksempel: Wir brauchen mehr Platz. = “Vi har brug for mere plads.” Samlet betyder Bleib nah “Bliv tæt på”. Derefter siger es gibt nicht viel Platz, at der ikke er meget plads. Hele ytringen bliver derfor: “Bliv tæt på; der er ikke meget plads.” Semikolonet forbinder opfordringen med forklaringen på situationen.

7. Die Schlange bewegt sich langsam.

   Køen bevæger sig langsomt.

   Schlange

   kø

   bewegt sich

   bevæger sig

   langsam

   langsomt

   Uddybende forklaring

   Schlange betyder her “kø”, som den faste danske oversættelse viser. På tysk kan ordet også betyde “slange”, men i denne sætning er kø-betydningen den relevante. Som navneord skrives det med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Die Schlange ist lang. – “Køen er lang.” bewegt sich beskriver, at køen bevæger sig. Infinitivformen er sich bewegen; bewegen er verbet, og sich er det refleksive pronomen, der hører til denne brug. Formen bewegt er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er Die Schlange. Eksempel: Das Auto bewegt sich langsam. – “Bilen bevæger sig langsomt.” langsam betyder “langsomt” her og beskriver måden, bevægelsen foregår på. Formen er også den almindelige form, når et adjektiv bruges adverbielt på tysk; den får ikke en særlig adverbial endelse i denne placering. Som beskrivende adjektiv kan langsam også stå foran et navneord med en passende endelse, for eksempel ein langsamer Zug – “et langsomt tog”. Samlet bliver Die Schlange til “køen”, bewegt sich til “bevæger sig”, og langsam angiver, at bevægelsen sker langsomt. Hele sætningen betyder derfor: “Køen bevæger sig langsomt.”

8. Wir können noch ein bisschen warten.

   Vi kan vente lidt længere.

   Wir

   vi

   können

   kan

   noch

   stadig; endnu

   ein bisschen

   lidt

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er 1. person flertal. Formen bruges om taleren sammen med mindst én anden person; sammenlign ich for “jeg”. können er grundformen af modalverbet “at kunne”. I denne sætning står det i nutid til wir: wir können. Et modalverb følges normalt af et andet verbum i infinitiv, som står sidst i sætningen. Eksempel: Wir können gehen. — “Vi kan gå.” noch betyder her, at ventningen kan fortsætte lidt endnu. Sammen med den faste oversættelse svarer det til “endnu” eller “lidt længere”, ikke til en ny handling. Eksempel: Ich warte noch. — “Jeg venter stadig.” ein bisschen er en fast mængdeangivelse, der betyder “lidt”. ein skal her ikke forstås som en præcis optælling af én enhed. Udtrykket kan bruges om en lille mængde eller grad, for eksempel ein bisschen Wasser — “lidt vand”. warten er grundformen “at vente”. Efter können står det som infinitiv uden ekstra endelse: Wir können warten. Det finitte modalverb bærer person- og talbøjningen, mens warten bliver stående i infinitiv. Sætningen bygges således: Wir können — “vi kan”, noch ein bisschen — “lidt endnu”, og warten — “vente”. Samlet betyder Wir können noch ein bisschen warten.: “Vi kan vente lidt længere.”