At vente i køen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ist das hier die Schlange für den Schalter?

   Er det her køen til skranken?

   Ist das

   er det

   hier

   her

   die Schlange

   køen

   für den Schalter

   til skranken

   Uddybende forklaring

   Ist das er en ja/nej-spørgeramme: ist er 3. person ental i nutid af sein („at være“), og das er et kønsneutralt demonstrativt pronomen („det“). Sammen betyder de her „er det“. I et spørgsmål står det finitte verbum først: Ist das ...? = „Er det ...?“ Eksempel: Ist das dein Buch? — „Er det din bog?“ hier betyder „her“ og peger på stedet, hvor den talende befinder sig eller som den talende henviser til. Det er et ubøjeligt stedsadverbium. Eksempel: Warte hier. — „Vent her.“ die Schlange betyder her „køen“. Substantivet Schlange har femininum, så bestemt artikel i ental er die. Flertalsformen er Schlangen, og med bestemt artikel bliver den die Schlangen; formen i den faste sætning er ental. Den bogstavelige betydning „slange“ findes også, men den faste betydning i denne situation er en række mennesker, der venter. Eksempel: Die Schlange ist lang. — „Køen er lang.“ für den Schalter betyder „til skranken“. für er en præposition, der styrer akkusativ. Derfor står det maskuline substantiv Schalter med den bestemte artikel den i stedet for nominativformen der: der Schalter → für den Schalter. Her angiver forbindelsen, hvilken skranke køen er til. Eksempel: Das ist für den Schalter nebenan. — „Det er til skranken ved siden af.“ Hele spørgsmålet samles sådan: Ist das („er det“) + hier („her“) + die Schlange („køen“) + für den Schalter („til skranken“). Den naturlige betydning er derfor „Er det her køen til skranken?“ Spørgsmålet søger bekræftelse af, om den kø, der er her, er den rigtige kø til skranken.

2. Hier beginnt die Schlange.

   Det er her, køen begynder.

   Hier

   her

   beginnt

   begynder

   Schlange

   kø

   Uddybende forklaring

   Hier betyder “her” og angiver stedet. Det kan stå først for at fremhæve, hvor noget sker. Eksempel: Hier ist die Haltestelle. – “Her er stoppestedet.” beginnt er nutidsformen af beginnen i tredje person ental: beginnen – beginnt. Her er det die Schlange, der begynder. Formen beginnt bruges altså med et entalsgrundled; med wir hedder det for eksempel beginnen: Wir beginnen jetzt. – “Vi begynder nu.” Schlange betyder her “kø”. Navneordet er hunkøn: die Schlange, og i denne sætning står det som grundled i ental. Tysk Schlange kan også betyde “slange” i en anden sammenhæng, men den faste oversættelse og konteksten om en skranke viser, at betydningen her er en kø. Eksempel: Die Schlange ist lang. – “Køen er lang.” Sætningen bygges op som sted + udsagn + grundled: Hier + beginnt + die Schlange. Den samlede betydning er: “Det er her, køen begynder.”

3. Brauche ich ein Ticket?

   Skal jeg have en billet?

   Brauche ich

   har jeg brug for

   Ticket

   billet

   Uddybende forklaring

   Brauche ich står først, fordi tysk ofte danner et ja/nej-spørgsmål med det bøjede verbum før subjektet. Brauche er 1. person ental i nutid af brauchen (“have brug for”): ich brauche er den tilsvarende udsagnsform, mens spørgsmålet får rækkefølgen brauche ich. Formen viser her, at taleren spørger om sit eget behov. Et genanvendeligt mønster er: Brauche ich ...? = “Har jeg brug for ...?” eller, som i den faste oversættelse, “Skal jeg have ...?” Eksempel: Brauche ich einen Ausweis? — “Har jeg brug for et identitetskort?” Her er eksemplet en ny sætning, ikke en oplysning fra den givne samtale. Ticket er et intetkønssubstantiv og betyder “billet”. I ein Ticket er Ticket genstanden for brauchen. Fordi intetkønnet har samme form i nominativ og akkusativ, ser artiklen ein ens ud i ein Ticket som subjekt og som genstand; det er altså ikke artiklen alene, der viser en bestemt mængde. Sammenlagt spørger Brauche ich ein Ticket? om, hvorvidt taleren har brug for en billet: “Skal jeg have en billet?” Det er et direkte ja/nej-spørgsmål om, hvorvidt billetten er nødvendig.

4. Nimm eins aus dieser Box.

   Tag en fra denne kasse.

   Nimm

   tag

   eins

   én / et

   aus

   fra / ud af

   dieser

   denne

   Box

   kasse

   Uddybende forklaring

   Nimm er imperativ af nehmen („at tage“) til én person i du-form. Imperativet bruges til en direkte opfordring eller anmodning. Eksempel: Nimm den Stift. – „Tag pennen.“ eins betyder her „én“ eller „et“ og bruges selvstændigt om én genstand; det står ikke foran et navneord. Som talord og stedfortrædende form står eins typisk alene, mens ein blandt andet kan stå som artikel foran et navneord: ein Ticket – „en billet“. Her angiver eins, at der skal tages én genstand. aus er præpositionen „fra“ eller „ud af“. Her viser den, at genstanden udvælges fra kassen. aus styrer dativ. Eksempel: Ich nehme ein Buch aus der Tasche. – „Jeg tager en bog fra tasken.“ dieser betyder her „denne“ og står foran Box. Box er et feminint navneord (die Box), og i dativ ental er demonstrativets form dieser: aus dieser Box. Dativformen skyldes præpositionen aus; det er altså dieser, der bærer denne form, ikke navneordet Box. Box betyder „kasse“ eller „boks“. Det er et feminint navneord: die Box. I dette udtryk står det i ental efter aus, som kræver dativ, men selve formen Box ændres ikke her. Sætningen bygges sådan op: Nimm (tag) + eins (én genstand) + aus dieser Box (fra denne kasse). Tilsammen betyder den: „Tag en fra denne kasse.“ Det er en direkte opfordring til én person, og eins angiver én genstand.

5. Wann bin ich dran?

   Hvornår er det min tur?

   Wann

   hvornår

   bin ich

   er jeg

   dran

   på tur

   Uddybende forklaring

   Wann spørger om tidspunkt eller rækkefølge: her betyder det “hvornår” i spørgsmålet om, hvornår talerens tur kommer. Det kan også bruges i andre spørgsmål, for eksempel: Wann beginnt der Film? — “Hvornår begynder filmen?” bin ich består af bin, første person ental i nutid af sein (“at være”), og subjektet ich (“jeg”). I et tysk spørgsmål med et spørgeord står det finitte verbum før subjektet: Wann bin ich ...? Det er altså bin, der er bøjet efter ich; ich ændrer ikke form her. Sammenlign Wann bist du dran? — “Hvornår er det din tur?” Her skifter bin til bist, fordi subjektet er du. dran er en kort, dagligdags form, som i udtrykket dran sein, hvor betydningen er at være den, hvis tur det er. I denne sætning betyder det derfor “på tur” eller “den næste i rækken”. Et nyttigt eksempel er: Du bist dran. — “Det er din tur.” Sætningen følger mønsteret Wann + sein-bøjning + person + dran? og betyder samlet: “Hvornår er det min tur?” Den spørger om tidspunktet eller placeringen i rækkefølgen for talerens tur.

6. Du bist nach dieser Person dran.

   Du kommer efter den person.

   Du

   du

   bist

   er

   nach

   efter

   dieser

   denne

   Person

   person

   dran

   på tur / næst i rækken

   Uddybende forklaring

   Du er 2. persons entalspronomen: “du”. Det bruges om den person, man taler til. Sammenlign ich (“jeg”) og du (“du”); her er Du subjektet. bist betyder “er” og er 2. persons ental i nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Formen bist passer altså til subjektet Du. Eksempel: Du bist hier. — “Du er her.” nach betyder her “efter” og angiver rækkefølge. I andre sammenhænge kan nach også bruges om retning eller destination, men her handler det om placering i en rækkefølge. nach styrer dativ. Eksempel: Nach Anna bin ich dran. — “Efter Anna er det min tur.” dieser betyder her “denne” i forbindelsen dieser Person. Det er femininum ental dativ af det demonstrative pronomen/adjektiv dies-, fordi Person står efter nach. Nominativformen foran Person er diese Person. Eksempel: Ich spreche mit dieser Person. — “Jeg taler med denne person.” Person er substantivet “person”. Det er femininum på tysk: die Person. I den faste sætning står det i dativ efter nach, derfor dieser Person i stedet for nominativ diese Person. Flertal er Personen, som i diese Personen — “disse personer”. dran er et dagligdags adverbium i udtrykket dran sein, som bruges om, hvem der har tur, eller hvem der står næst i rækkefølgen. Her betyder bist ... dran derfor, at det er Du, der kommer efter personen. Eksempel: Jetzt bist du dran. — “Nu er det din tur.” Mønsteret Du bist nach X dran kan genbruges om en rækkefølge: “Du kommer efter X” eller “Det er din tur efter X.” nach dieser Person placerer Du efter denne person, og bist ... dran angiver, at Du har den relevante plads eller tur. Samlet betyder Du bist nach dieser Person dran.: “Du kommer efter den person” eller “Det er din tur efter den person.”

7. Ich warte hier.

   Jeg venter her.

   Ich

   jeg

   warte

   venter

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er den personlige stedordform for første person ental. Den bruges om taleren selv. Til sammenligning betyder du “du” og bruges om den person, man taler til. warte kommer af grundformen warten (“at vente”). Endelsen -e viser her første person ental i nutid: ich warte = “jeg venter”. I en hel sætning kan du genbruge mønsteret ich + nutidsform, for eksempel: Ich lerne. — “Jeg lærer.” hier betyder “her” og angiver stedet, hvor noget foregår. Det er et stedsadverbium og bøjes ikke efter person eller tal. Det kan stå sammen med andre verber, for eksempel: Ich arbeite hier. — “Jeg arbejder her.” Samlet består sætningen af Ich som subjekt, warte som verballed og hier som stedangivelse: “Jeg venter her.” I tysk står det bøjede verbum i en almindelig hovedsætning på anden plads, så mønsteret er Ich warte hier.

8. Die Person vor mir ist fast fertig.

   Personen foran mig er næsten færdig.

   Person

   person

   vor mir

   foran mig

   ist

   er

   fast

   næsten

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Person betyder her “person”. Det er et tysk substantiv med grammatisk femininum: grundformen er die Person, og flertal er die Personen. I Die Person står den bestemte artikel die, fordi Person er feminint og står i bestemt ental. vor mir betyder “foran mig”. vor beskriver her placering foran taleren. mir er dativformen af førstepersonspronomenet ich (“jeg”): ich → mir. Det er ikke den samme form som akkusativ mich. ist er tredje person ental i nutid af sein (“at være”): sein → ist. Formen passer til Die Person, som er ental. Eksempel: Du bist hier — “Du er her.” fast betyder “næsten”. Det viser, at personen er tæt på at være færdig, men endnu ikke helt færdig. Eksempel: Der Film ist fast zu Ende. — “Filmen er næsten slut.” fertig betyder her “færdig”. Det er et beskrivende adjektiv, men efter sein står det prædikativt og får ingen ekstra endelse: Die Person ist fertig. Her beskriver fertig personens tilstand. Sætningen bygges sådan op: Die Person — “personen” — er subjektet; vor mir tilføjer, hvor personen befinder sig; ist fast fertig siger, at personen næsten er færdig. Samlet betyder Die Person vor mir ist fast fertig: “Personen foran mig er næsten færdig.”