Plads i en tæt kø | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. In dieser Schlange wird es wirklich eng.

   Der bliver virkelig trangt i denne kø.

   dieser

   denne

   Schlange

   kø

   wird es

   bliver der

   wirklich

   virkelig

   eng

   trangt

   Uddybende forklaring

   dieser står i In dieser Schlange. Her styrer in dativ, fordi der beskrives et sted eller en situation, ikke en bevægelse ind i noget. Schlange er femininum, så den bestemte form i dativ er dieser; nominativformen er diese Schlange. Demonstrativet betyder her “denne” og peger på den kø, som udsagnet handler om. Schlange er et substantiv med grundformen die Schlange, flertal die Schlangen. Ordet kan betyde både “slange” og “kø”; i denne sætning er betydningen “kø”, som den faste oversættelse viser. Et eksempel: Die Schlange ist lang. — “Køen er lang.” wird es er en del af en upersonlig konstruktion. wird er 3. person ental i nutid af werden; her bruges werden til at udtrykke, at en tilstand opstår eller ændrer sig. es fungerer som et formelt, upersonligt subjekt og peger ikke her på et bestemt substantiv. Sammen med et adjektiv får konstruktionen mønsteret es wird + adjektiv: Es wird kalt. — “Det bliver koldt.” wirklich betyder “virkelig” og forstærker udsagnet. Det ændrer ikke, hvem eller hvad der er trangt, men understreger graden eller talerens vurdering. Et eksempel: Der Weg ist wirklich eng. — “Vejen er virkelig trang.” eng er et adjektiv og betyder her “trang” eller “snæver”. I wird ... eng står det prædikativt efter werden, så det får ikke en særlig endelse: Der Gang wird eng. — “Gangen bliver trang.” Ved sammenligning er rækken eng – enger – am engsten (“trang – trangere – mest trang”). Samlet består sætningen af stedangivelsen In dieser Schlange, den upersonlige ændringskonstruktion wird es og adjektivet wirklich eng. Den betyder derfor: “Der bliver virkelig trangt i denne kø.”

2. Lassen wir an der Seite etwas Platz.

   Lad os lade lidt plads være fri i siden.

   Lassen wir

   lad os lade

   an der Seite

   i siden

   etwas

   lidt

   Platz

   plads

   Uddybende forklaring

   Lassen wir er en opfordring i 1. person flertal: "lad os ...". Den bygger på lassen i infinitiv og wir = "vi"; den talende inkluderer sig selv i handlingen. Den efterfølgende infinitiv eller handling viser, hvad gruppen skal lade ske. Eksempel: Gehen wir weiter. — "Lad os gå videre." an der Seite betyder her "i siden" eller "ved siden". Seite er et feminint substantiv, og efter an ved en fast placering står det i dativ, derfor der i stedet for grundformen die: an der Seite. Ved bevægelse hen imod et sted bruges derimod normalt akkusativ, for eksempel an die Seite gehen — "gå hen til siden". etwas betyder her "lidt" eller "noget" i betydningen en ubestemt mængde. Det angiver ikke en præcis mængde. Det kan også stå foran andre mængdeord eller stofnavne, for eksempel etwas Wasser — "lidt vand". Platz er et hankønsord og betyder her "plads" i betydningen ledig rumplads. I denne brug fungerer det som en massebetegnelse, så etwas Platz betyder "lidt plads"; det handler ikke om et bestemt antal pladser. Et nyttigt fast mønster er Platz lassen — "give eller lade plads være fri". Eksempel: Lass bitte Platz! — "Lad venligst plads være fri!" Sammen danner Lassen wir opfordringen, an der Seite angiver, hvor pladsen skal være, og etwas Platz lassen udtrykker, at man skal lade en ubestemt mængde rum være fri. Hele sætningen betyder derfor: "Lad os lade lidt plads være fri i siden."

3. Soll ich ein bisschen zurückgehen?

   Skal jeg gå lidt bagud?

   Soll ich

   skal jeg

   ein bisschen

   lidt

   zurückgehen

   gå bagud

   Uddybende forklaring

   Soll ich: Her er soll formen af sollen for ich. I et spørgsmål som dette bruges konstruktionen Soll ich + infinitiv? til at spørge, om taleren bør eller skal gøre noget. Det er altså ikke selve handlingen, der ligger i soll; handlingen kommer bagefter. Sammenlign: Soll ich warten? = »Skal jeg vente?« ein bisschen: Dette betyder »lidt« og angiver en lille grad eller mængde. ein bisschen bruges ofte foran et verbum eller et adjektiv: Warte ein bisschen. = »Vent lidt.« Her ændrer det omfanget af bevægelsen, ikke hvem der udfører den. zurückgehen: Dette er infinitiven af zurückgehen og betyder her »gå bagud« eller »gå tilbage«. Verbet er sammensat af zurück og gehen; i en hovedsætning kan det normalt deles: Ich gehe zurück. = »Jeg går tilbage.« Efter soll står det derimod som en samlet infinitiv til sidst: Soll ich zurückgehen? Ved bevægelse kan zurück beskrive retning væk fra den nuværende position, som i den faste oversættelse her. Tilsammen danner delene mønstret Soll ich + ein bisschen + infinitiv?: »Skal jeg gå lidt bagud?« Spørgsmålet handler om, hvorvidt taleren skal flytte sig en lille smule bagud. I sammenhængen passer det med at skabe mere plads i siden og gøre det lettere for folk at komme forbi.

4. Das würde es den Leuten leichter machen, vorbeizugehen.

   Det ville gøre det lettere for folk at komme forbi.

   Das

   det

   würde

   ville

   es

   det

   Leuten

   folk

   leichter

   lettere

   machen

   gøre

   vorbeizugehen

   at komme forbi

   Uddybende forklaring

   Das står først som subjekt og betyder her “det” i den faste oversættelse. Formen das kan også være kendeord eller pronomen i andre sammenhænge, men her fungerer den som et selvstændigt pronomen. würde er konjunktiv II af werden og bruges sammen med infinitiv for at udtrykke en hypotetisk eller betinget mulighed: würde ... machen = “ville ... gøre”. Det er ikke datidsformen af machen; det er werden, der står i den bøjede form. Et genbrugeligt mønster er Ich würde helfen = “Jeg ville hjælpe.” es er et pronomen, der her står som objekt for machen: “gøre det”. Den konkrete ting, som es henviser til, er ikke nærmere identificeret i den faste sætning, så man bør ikke tilføje en bestemt referent. Leuten betyder “folk” her. Det er dativ flertal af die Leute: den Leuten = “for folk” eller “folk” efter et verbum, der angiver, hvem noget bliver lettere for. Dativformen har endelsen -n i flertal i denne form. Sammenlign die Leute (grundform i flertal) og den Leuten (dativ flertal). leichter er komparativ af adjektivet leicht (“let”). Rækken er leicht – leichter – am leichtesten: “let” – “lettere” – “lettest”. Her sammenlignes den mulige handling med en mindre let situation uden at der nødvendigvis nævnes en direkte sammenligning. Eksempel: So ist es leichter. = “Sådan er det lettere.” machen er infinitiv af machen (“gøre”). Efter würde står infinitiven til sidst i verbalkonstruktionen: würde ... machen = “ville ... gøre”. Her betyder den samlede konstruktion es jemandem leichter machen “at gøre det lettere for nogen”. vorbeizugehen betyder “at komme/gå forbi” i denne sammenhæng. Det er infinitiven med zu af det adskillelige verbum vorbeigehen; i denne form står zu inde i verbet: vorbeizugehen. Eksempel: Es ist schön, vorbeizugehen. = “Det er rart at komme forbi.” Hele strukturen er Das würde es den Leuten leichter machen, vorbeizugehen: “Det ville gøre det lettere for folk at komme forbi.” Das er det, der ville gøre noget; würde ... machen udtrykker den hypotetiske mulighed; es er det, der gøres lettere; den Leuten angiver, hvem det bliver lettere for; og vorbeizugehen angiver, hvilken handling der bliver lettere.

5. Ist das weit genug?

   Er det langt nok?

   Ist

   er

   das

   det

   weit

   langt

   genug

   nok

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental af sein i nutid. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Ist ...? svarer til “er ...?”. das betyder her “det”. Det er et tysk demonstrativt pronomen i neutrum, ental, og fungerer som subjekt. Den konkrete ting eller situation, som das henviser til, er ikke nærmere navngivet i selve sætningen. weit betyder her “langt” i betydningen med stor afstand eller udstrækning. Adjektivets grundform er weit; nyttige sammenligningsformer er weiter (“længere”) og am weitesten (“længst”). Eksempel: Der Weg ist weiter. — “Vejen er længere.” genug betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Efter et adjektiv står det normalt bagefter: weit genug = “langt nok”. Det ændrer ikke formen af weit. Sammen danner Ist das weit genug? spørgsmålet sein + subjekt + beskrivelse: “Er det langt nok?” Her spørges der, om den relevante afstand eller udstrækning når den nødvendige grad.

6. Jetzt ist der Weg frei.

   Der er nu en fri passage.

   Jetzt

   nu

   ist

   er

   Weg

   vej; passage

   frei

   fri

   Uddybende forklaring

   Jetzt betyder her “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Det står først i sætningen, men ændrer ikke betydningen af udsagnet. ist er en bøjet form af sein (“at være”). Formen er 3. person ental i nutid: er/sie/es ist. I denne sætning fungerer den som forbindelsesverbum mellem subjektet og en beskrivelse. der Weg betyder her “vejen” eller, i den faste oversættelses betydning, “passagen”. Weg er et hankønsord; grundformen er der Weg, mens bestemt form i andre kasus kan være des Weges, dem Weg eller den Weg. Her er der Weg subjekt i nominativ. Det er selve ordet Weg, ikke der, der bærer betydningen “vej”. frei betyder “fri” og beskriver der Weg. Efter sein står adjektivet her uden endelse: Der Weg ist frei. Sammenlign med attributiv brug: ein freier Weg (“en fri passage/vej”), hvor frei får endelsen -er. Mønstret Jetzt ist + subjekt + adjektiv kan genbruges til at sige, at noget nu har en bestemt egenskab, for eksempel: Jetzt ist die Tür offen. — “Nu er døren åben.” Sammen danner Jetzt ist der Weg frei betydningen “Der er nu en fri passage”: på dette tidspunkt er vejen eller passagen fri. Sætningen er kort og neutral i register.

7. Ich kann näher an der Wand stehen.

   Jeg kan stå tættere på væggen.

   Ich kann

   jeg kan

   näher

   tættere på

   an der

   ved den

   Wand

   væg

   stehen

   stå

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er 1. persons ental i nutid af können og udtrykker her mulighed eller evne: “jeg kan”. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv uden zu og kommer til sidst i sætningen. Bøjningen er: ich kann, du kannst, er/sie/es kann. Eksempel: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” näher: Dette er komparativ af nah (“nær”): nah → näher (“nærmere/tættere”). Her beskriver det, at ståstedet er tættere på væggen end et andet sammenligningspunkt, som ikke er nævnt i selve sætningen. Med en destination eller et sted bruges ofte mønstret näher an + dativ: näher an der Wand. Eksempel: Der Stuhl steht näher am Fenster. — “Stolen står tættere på vinduet.” an der: an angiver her placering ved eller tæt på noget og står med dativ. der er dativformen af den feminine bestemte artikel die; derfor hedder det an der Wand. Ved bevægelse hen imod et sted bruges derimod ofte akkusativ, for eksempel Ich stelle den Stuhl an die Wand. — “Jeg stiller stolen hen til væggen.” Wand: Wand betyder “væg”. Det er et feminint substantiv: die Wand; i dativ ental bliver den bestemte artikel der: an der Wand. Eksempel: Die Wand ist weiß. — “Væggen er hvid.” stehen: stehen er infinitiven “stå” og er den handling, som kann modificerer. I hovedsætningen står infinitiven sidst efter kann. Den kan også bruges om genstandes placering, for eksempel Das Glas steht auf dem Tisch. — “Glasset står på bordet.” Samlet består sætningen af Ich kann + näher an der Wand + stehen: taleren siger, at vedkommende har mulighed for at stå tættere på væggen. näher sammenligner afstanden, an der Wand angiver væggen som stedligt referencepunkt, og kann ... stehen viser modalverbum plus infinitiv.

8. So bleibt der Durchgang frei.

   Så holder vi passagen åben.

   So

   sådan / på den måde

   bleibt

   forbliver / bliver ved med at være

   Durchgang

   passage

   frei

   fri / åben

   Uddybende forklaring

   So står først og betyder her “sådan” eller “på den måde”; det knytter udsagnet til en måde at indrette eller gøre noget på. Det er ikke det samme som spørgsmålordet wo “hvor”. Et genanvendeligt mønster er So bleibt ... = “Sådan forbliver ...”. bleibt er 3. person ental i nutid af bleiben “forblive, blive ved med at være”. Formen passer til det ental, der er grammatisk subjekt: der Durchgang. Andre nutidsformer er for eksempel ich bleibe og wir bleiben. bleiben beskriver en fortsat tilstand; det betyder ikke i sig selv “holde” i betydningen at fastholde noget med hænderne. der Durchgang er et maskulint navneord i ental og betyder “passagen” eller “gennemgangen”. der markerer her nominativ ental, fordi Durchgang er subjektet for bleibt. Den bestemte artikel viser, at der er tale om en bestemt passage, ikke en ubestemt passage. Flertalsformen er die Durchgänge. frei er et beskrivende adjektiv og betyder her “fri” i betydningen fri for hindringer, altså “åben” eller “uhindret”. Det står efter bleiben som et prædikativ og beskriver den tilstand, som passagen fortsat har. Eksempel: Die Tür bleibt frei. — “Døren forbliver fri/uhindret.” Samlet er strukturen So bleibt der Durchgang frei: So angiver måden eller resultatet, der Durchgang er det, der fortsat er i denne tilstand, bleibt udtrykker fortsat tilstand, og frei beskriver den. Den faste danske oversættelse gengiver meningen som “Så holder vi passagen åben.” En mere ordret dansk gengivelse ville være “Så forbliver passagen fri/åben.”