At finde enden af køen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wo ist das Ende dieser Schlange?

   Hvor er enden af denne kø?

   Wo ist

   Hvor er …?

   das Ende

   enden

   dieser

   denne

   Schlange

   kø

   Uddybende forklaring

   Wo ist er en genanvendelig måde at spørge “Hvor er …?”. wo spørger om sted, og ist er 3. person ental af sein (“at være”): sein – ist. Eksempel: Wo ist die Tür? — “Hvor er døren?” das Ende betyder her “enden”. Ende er et intetkønsord, så den bestemte artikel i ental er das. Formen Ende er den samme i ental og flertal, men artiklen viser her ental: das Ende over for die Enden (“enderne”). dieser betyder her “denne” og står foran Schlange. I dieser Schlange er dieser bøjet som genitiv ental femininum; denne genitivforbindelse svarer til “af denne …” på dansk. Det er altså ikke Ende, der bærer denne bøjning. Eksempel: die Farbe dieser Tür — “farven på denne dør”. Schlange betyder her “kø”. Ordet er feminint: die Schlange; efter dieser i denne genitivforbindelse står det som Schlange. Ordet kan også betyde “slange” i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse og konteksten gør betydningen “kø” relevant her. Samlet bliver Wo ist + das Ende + dieser Schlange til “Hvor er enden af denne kø?”. Spørgsmålet beder om endens placering; den følgende sætning angiver, at enden er ved døren.

2. Das Ende ist bei der Tür.

   Enden er henne ved døren.

   Ende

   ende

   ist

   er / er befinder sig

   bei

   ved / hos

   Tür

   dør

   Uddybende forklaring

   Ende betyder her “ende” og er et intetkønsord: das Ende. Formen er ental og står som sætningens subjekt. I den foregående sætning ses samme ord i das Ende dieser Schlange, altså “enden af denne kø”. Flertal er die Enden. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Her forbinder det subjektet med dets sted. Eksempel: Das Buch ist dort. — “Bogen er der.” bei betyder her “ved” og bruges om placering nær eller hos noget eller nogen. Det styrer dativ. Det er ikke det samme som in (“i”); bei der Tür angiver placering ved døren, ikke inde i døren. Tür betyder “dør”. I der Tür står substantivet i ental, og den feminine artikel die bliver til der i dativ efter bei: die Tür → bei der Tür. Det er altså artiklen der, der viser dativformen; Tür ændrer ikke form. Eksempel: Ich stehe bei der Tür. — “Jeg står ved døren.” Samlet bygges sætningen sådan op: Das Ende (“enden”) + ist (“er”) + bei der Tür (“ved døren”). Hele betydningen er: “Enden er henne ved døren.” bei der Tür beskriver placeringen af das Ende, og nutidsformen ist fremstiller placeringen som gældende nu.

3. Soll ich dort warten?

   Skal jeg vente der?

   Soll ich

   skal jeg …?

   dort

   der

   warten

   vente

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en tysk ja/nej-spørgsmålsramme med modalverbet sollen og subjektet ich. Soll er nutidsformen af sollen sammen med ich; her spørger taleren, om vedkommende skal vente. I et sådant spørgsmål står det bøjede modalverb først, mens hovedverbet står som infinitiv til sidst. Sammenlign: Soll ich gehen? = "Skal jeg gå?" Formen ændres efter subjektet: ich soll, du sollst, er/sie soll, wir/sie sollen. dort er et stedsadverbium med betydningen "derovre/der". Det peger på et sted, som er forståeligt i situationen, men selve sætningen fastslår ikke et mere præcist sted end det. Det står i kontrast til hier = "her". Eksempel: Warte dort! = "Vent der!" warten er infinitiven "at vente". Efter modalverbet sollen bruges infinitiven uden zu: Ich soll warten. = "Jeg skal vente." Når man nævner, hvad eller hvem man venter på, bruges ofte mønstret auf + akkusativ, for eksempel Ich warte auf den Bus. = "Jeg venter på bussen." Hele spørgsmålet samler mønstret Soll ich + stedangivelsen dort + infinitiven warten: "Skal jeg vente der?" Modalverbet gør det til et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal udføre handlingen, dort angiver stedet, og warten er selve handlingen.

4. Stell dich hinter die letzte Person.

   Stil dig bag den sidste person.

   Stell dich

   stil dig

   hinter

   bag

   letzte

   sidste

   Person

   person

   Uddybende forklaring

   Stell dich er en uformel entalsimperativ af sich stellen med det refleksive pronomen dich. Det betyder her, at den tiltalte skal placere sig selv et bestemt sted. Infinitiven er sich stellen; i imperativ bliver stellen til stell, og dich viser, hvem der placerer sig. Eksempel: Stell dich hierhin. — Stil dig herhen. hinter betyder her “bag”. Det er en præposition, der angiver placering eller retning i forhold til noget. Ved sich hinter etwas stellen står målet efter hinter i akkusativ, fordi handlingen beskriver, hvor personen bevæger eller placerer sig: hinter die Person. Ved en allerede etableret placering bruges derimod ofte dativ, for eksempel Er steht hinter der Person. — Han står bag personen. letzte betyder “sidste” og er bøjet fra adjektivet letzt. I die letzte Person står adjektivet foran et feminint substantiv i ental og får endelsen -e efter den bestemte artikel die. Sammenlign: die letzte Person — den sidste person; die letzten Personen — de sidste personer. Person er et feminint substantiv og betyder “person”. Ental er die Person, og flertal er die Personen. I den faste sætning er Person objektet efter hinter, mens letzte beskriver, hvilken person der menes. Hele mønstret er: Stell dich hinter + akkusativled. Stell dich angiver den opfordrede handling, hinter angiver placeringen i forhold til noget, og die letzte Person betyder “den sidste person”. Derfor bliver hele ytringen: “Stil dig bag den sidste person.”

5. Ich habe das Schild nicht gesehen.

   Jeg så ikke skiltet.

   Ich habe

   jeg har

   Schild

   skilt

   nicht

   ikke

   gesehen

   set

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har” og består af Ich, første person ental, plus hjælpeverbet haben i nutid. Sammen med den følgende perfektumform danner det en fortidskonstruktion: Ich habe ... gesehen = “jeg har set ...” eller, som i den faste oversættelse, “jeg så ...”. Schild betyder “skilt”. Det er et intetkønsnavneord; i den fulde nominalgruppe står det som das Schild, bestemt ental i den form, der bruges som genstand for verbet. Flertalsformen er Schilder. Eksempel: Das Schild ist groß. — “Skiltet er stort.” nicht betyder “ikke” og nægter her selve det at have set skiltet. I mønsteret Ich habe ... nicht gesehen står negationen før perfektumets participium gesehen. gesehen er perfektum participium af sehen (“se”). Formen sehen – sah – gesehen viser grundformen, datidsformen og perfektum participiet. Med haben bruges gesehen til at danne perfektum: Ich habe den Bus gesehen. — “Jeg så bussen.” Samlet bliver Ich habe das Schild nicht gesehen. til “Jeg så ikke skiltet.” Ich er den, der ser, das Schild er det, der ikke blev set, nicht gør udsagnet negativt, og habe ... gesehen udtrykker den afsluttede se-handling.

6. Es hängt neben der Tür.

   Det hænger ved siden af døren.

   Es

   det

   hängt

   hænger

   neben

   ved siden af

   Tür

   dør

   Uddybende forklaring

   Es betyder her “det” og henviser med støtte fra den foregående sætning til das Schild (“skiltet”). Det er et personligt pronomen i neutrum, ental, nominativ og fungerer som sætningens subjekt. Pronomenets form følger det, der henvises til: das Schild → es. hängt er nutidsformen i 3. person ental af hängen (“at hænge”). Her beskriver verbet, hvor noget befinder sig: skiltet hænger et bestemt sted. hängen kan også bruges transitivt om at hænge noget op, men den betydning er ikke den, der udtrykkes her. Eksempel: Das Bild hängt an der Wand. — “Billedet hænger på væggen.” neben er en præposition med betydningen “ved siden af”. Ved en fast placering tager neben dativ. Ved bevægelse hen til en placering kan den tage akkusativ; derfor er det den konkrete betydning “befinder sig ved siden af”, der forklarer dativen her. Tür er substantivet “dør”. Grundformen er die Tür, altså femininum; flertallet er die Türen. I udtrykket neben der Tür står der i dativ ental femininum: die Tür → der Tür. Det er hele præpositionsleddet, der betyder “ved siden af døren”. Samlet bygges sætningen sådan op: Es (“det”) + hängt (“hænger”) + neben der Tür (“ved siden af døren”). Den samlede betydning er: “Det hænger ved siden af døren.”

7. Ich gehe zum Ende der Schlange.

   Jeg går hen til enden af køen.

   Ich

   jeg

   gehe

   går

   zum

   til det

   Ende

   ende

   Schlange

   kø

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er første persons entalspronomen. Det bruges om den talende, men formen angiver ikke i sig selv køn. gehe er nutidsformen af gehen med ich: ich gehe. Her beskriver verbet, at den talende bevæger sig hen til et mål. Eksempel: Ich gehe nach Hause. — “Jeg går hjem.” zum er den faste sammentrækning af zu dem. zu angiver her retning mod et mål, og dem er den bestemte artikel i dativ, fordi zu styrer dativ. Sammentrækningen gælder altså ikke som et selvstændigt grundord: zu dem Ende bliver zum Ende. Ende er et intetkønsord: das Ende. Efter zu står det her i dativ, men artiklen er skjult i sammentrækningen zum: zu dem Ende. Ordet betyder “ende” eller “slutpunkt”; her er det slutpunktet for køen. Schlange er et hunkønsord, die Schlange. I der Schlange står det i genitiv og angiver, hvilket ende der menes: køens ende. I denne faste betydning betyder Schlange “kø”; ordet kan også betyde “slange” i andre sammenhænge, men det er ikke betydningen her. Samlet bygges sætningen sådan op: Ich gehe — “jeg går”, zum Ende — “hen til enden”, og der Schlange — “af køen/køens”. Hele betydningen er derfor: “Jeg går hen til enden af køen.”

8. Dort stellen sich die Leute an.

   Det er der, folk stiller sig i kø.

   Dort

   der

   stellen … sich … an

   stille sig i kø

   Leute

   folk

   Uddybende forklaring

   Dort betyder “der” og peger på et sted. Det er et stedsadverbium og ændrer ikke form efter det, der befinder sig dér. Eksempel: Dort wohnt Anna. – “Anna bor der.” stellen sich an: Her er den adskillelige konstruktion sich anstellen i nutid: stellen står på verbets plads, sich står foran subjektet, og an står til sidst. I denne brug betyder sich anstellen “at stille sig i kø”; den adskiller sig fra den transitive brug jemanden anstellen, som betyder “at ansætte nogen”. Formen stellen er 3. person flertal, fordi subjektet er die Leute. Eksempel: Wir stellen uns an. – “Vi stiller os i kø.” Leute betyder “folk” eller “mennesker”. Det er et flertalssubstantiv, som normalt bruges med den bestemte artikel die: die Leute. Der findes ikke en almindelig entalsform med samme betydning. Her er die Leute subjektet, og derfor står verbet i 3. person flertal. Eksempel: Die Leute warten. – “Folk venter.” Samlet står stedleddet Dort først, derefter den finitte del af verbkonstruktionen stellen sich, så subjektet die Leute, og til sidst den adskilte partikel an. Sætningen betyder: “Der stiller folk sig i kø.”