At rykke frem i køen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Schlange bewegt sich vorwärts.

   Køen bevæger sig fremad.

   Schlange

   kø

   bewegt sich

   bevæger sig

   vorwärts

   fremad

   Uddybende forklaring

   Schlange betyder her “kø”. Det er et tysk substantiv med hunkøn: die Schlange i ental. Ordet kan også betyde “slange” i en anden sammenhæng, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er en kø. Eksempel: Die Schlange ist lang. — “Køen er lang.” bewegt sich kommer fra sich bewegen, “at bevæge sig”. bewegt er nutidsformen i tredje person ental af bewegen, og sich er det refleksive pronomen, der knytter handlingen tilbage til subjektet. Mønstret etwas bewegt sich kan genbruges om noget, der bevæger sig. Eksempel: Das Auto bewegt sich langsam. — “Bilen bevæger sig langsomt.” vorwärts er et biord, der angiver retning: “fremad”. Det beskriver her, hvilken retning køen bevæger sig i. Det nærliggende udtryk nach vorne betyder også “fremad/hen foran”, men vorwärts fungerer her som et kort retningsbiord. Eksempel: Gehen Sie vorwärts. — “Gå fremad.” Sætningen samles sådan: Die Schlange er subjektet, altså køen; bewegt sich siger, at den bevæger sig; og vorwärts angiver retningen. Hele betydningen er derfor: “Køen bevæger sig fremad.”

2. Wir sollten jetzt nach vorne gehen.

   Vi bør gå frem nu.

   Wir sollten

   vi bør

   jetzt

   nu

   nach vorne

   fremad

   gehen

   gå

   Uddybende forklaring

   Wir sollten betyder her “vi bør” og udtrykker et forslag eller en anbefaling. wir er 1. person pluralis, altså taleren sammen med mindst én anden; sollten er en bøjet form af modalverbet sollen i denne brug. Sammen med et efterfølgende infinitiv står det i mønsteret Wir sollten + infinitiv: “Vi bør …”. Det udtrykker her ikke en sikker konstatering af, at noget skal ske. jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan genbruges direkte i andre sætninger, for eksempel Wir beginnen jetzt. — “Vi begynder nu.” nach vorne angiver retning: “fremad” eller “hen mod forsiden”. nach bruges her sammen med vorne til bevægelse i denne retning. Det adskiller sig fra vorwärts, som også betyder “fremad”, men er et enkelt adverbium; den foregående sætning bruger netop vorwärts i bewegt sich vorwärts. gehen betyder “at gå” og står her i infinitiv. Efter modalverbet sollten står det betydningsbærende verbum i infinitiv: Wir sollten gehen. — “Vi bør gå.” Formen gehen angiver ikke i sig selv person eller tal i denne konstruktion; det er sollten, der bærer den bøjede verbform. Samlet bliver Wir sollten + jetzt + nach vorne + gehen: “Vi bør gå frem nu.” Sætningen foreslår altså, at taleren og mindst én anden bør gå frem på dette tidspunkt.

3. Sind wir jetzt dran?

   Er det vores tur nu?

   Sind wir

   er vi

   jetzt

   nu

   dran

   på tur

   Uddybende forklaring

   Sind wir: Her står det bøjede verbum sind fra sein (”at være”) før subjektet wir (”vi”). Denne rækkefølge markerer et ja/nej-spørgsmål: Sind wir ...? svarer til ”Er vi ...?”. sind er nutid, 1. person flertal; wir er subjektet, så formen passer til ”vi”. jetzt: Betyder ”nu” og angiver tidspunktet for spørgsmålet. Det kan genbruges i udsagn og spørgsmål, for eksempel: Wir gehen jetzt. — ”Vi går nu.” dran: I det faste, dagligdags udtryk dran sein betyder dran her, at det er ens tur eller ens tur til at gøre noget. Udtrykket kan bruges med forskellige personer: Ich bin dran. — ”Det er min tur.” Her får dran sin betydning sammen med sind ... dran; alene er det ikke et almindeligt dansk ”tur”-ord. Hele spørgsmålet samles sådan: Sind wir gør sætningen til et ja/nej-spørgsmål, jetzt spørger om tidspunktet, og dran indgår i udtrykket ”at være på tur”. Derfor betyder Sind wir jetzt dran? ”Er det vores tur nu?” Spørgsmålet bruger en uformel, almindelig samtaleform.

4. Fast, eine Person ist noch vor uns.

   Næsten, der er én person foran os.

   Fast

   næsten

   Person

   person

   ist

   er

   noch

   endnu

   vor uns

   foran os

   Uddybende forklaring

   Fast betyder her “næsten” og står først som en kort vurdering af situationen. Det kan også bruges foran mål eller mængder, for eksempel: fast fertig = “næsten færdig”. Det er ikke det samme som fest (“fast” eller “solidt”). Person betyder “person”. Flertalsformen er Personen; den ændrede slutning hører altså til substantivet, ikke til et andet ord. Eksempel: Eine Person wartet. = “En person venter.” ist er formen af sein (“at være”) for tredje person ental i nutid: er/sie/es ist. Her forbinder den personen med dens aktuelle placering i situationen. Eksempel: Die Person ist vor uns. = “Personen er foran os.” noch betyder her “endnu” eller “stadig”: personen befinder sig fortsat foran gruppen. Det kan stå i andre sammenhænge med betydningen “endnu en”, men den betydning er ikke den, der bruges her. vor uns betyder “foran os”. vor angiver her placering foran noget eller nogen, og uns er formen af pronomenet wir (“vi/os”) efter denne præposition. I kø- eller rækkefølgesammenhæng beskriver udtrykket, at personen står foran talerens gruppe. Eksempel: Ein Kind steht vor uns. = “Et barn står foran os.” Sammen betyder eine Person ist noch vor uns: “Der er én person foran os.” Fast modificerer hele vurderingen, så den samlede besked er: “Næsten; der er én person foran os.” Den passer dermed til spørgsmålet om, hvorvidt det er gruppens tur, uden at sætningen i sig selv fastslår mere om, hvornår turen begynder.

5. Ich habe meine Karte bereit.

   Jeg har mit kort klar.

   Ich habe

   jeg har

   meine

   mit

   Karte

   kort

   bereit

   klar

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. habe er 1. person ental i nutid af haben (“at have”): ich habe, du hast, er/sie/es hat. I denne sætning indgår haben sammen med bereit i mønstret etwas bereit haben, altså at have noget klar. meine betyder her “mit” og er et possessivt bestemmelsesord knyttet til Karte. Karte er hunkøn på tysk (die Karte), og som direkte objekt står det i akkusativ. For hunkøn ental er formen derfor meine: meine Karte. Sammenlign mein Ticket — “min billet” (intetkøn) og meine Karten — “mine kort” (flertal). Det danske mit skyldes kønnet på det danske ord kort; det betyder ikke, at det tyske ord er intetkøn. Karte betyder her “kort”. Det kan i andre sammenhænge for eksempel være et navigationskort eller et kort til betaling eller adgang, men den faste oversættelse angiver ikke en mere specifik type. Karte er ental; flertalsformen er Karten. Eksempel: Die Karte ist neu. — “Kortet er nyt.” bereit betyder “klar” eller “parat”. Her står det i konstruktionen etwas bereit haben og beskriver, at kortet er gjort klar eller er klar til brug. Som prædikativ efter sein står adjektivet også uden endelse: Die Karte ist bereit. — “Kortet er klar.” bereit fremhæver klarhed til en handling, mens fertig ofte fremhæver, at noget er færdiggjort; de kan dog ikke altid byttes ud. Hele sætningen samler delene i mønstret Ich habe [noget] bereit: Ich er taleren, meine Karte er det, taleren har, og bereit angiver dets klargjorte tilstand. Derfor betyder Ich habe meine Karte bereit. “Jeg har mit kort klar.”

6. Behalte sie in der Hand.

   Hold det i hånden.

   Behalte

   hold fast i

   sie

   det

   in der Hand

   i hånden

   Uddybende forklaring

   Behalte er imperativ af behalten ved tiltale til én person (du). Her betyder det, at personen skal blive ved med at holde noget; det er ikke blot et neutralt udsagn om at have noget. En nyttig formkæde er behalten → du behältst i nutid → Behalte! i imperativ. Eksempel: Behalte den Schlüssel! — “Behold nøglen!” sie er her det direkte objekt for behalten, altså den ting, der skal holdes. I denne sætning gengives det med “det” i den faste danske oversættelse. Den tyske form alene identificerer dog ikke en bestemt ting: i denne objektposition kan sie være akkusativ af et feminint entalspronomen eller af et flertalspronomen. Eksempel: Ich sehe sie. — “Jeg ser hende/den” eller “Jeg ser dem”, afhængigt af sammenhængen. Her fastlægger den givne oversættelse den tilsigtede betydning “det”. in der Hand betyder “i hånden”. Hand er et feminint navneord, og efter in bruges dativ her, fordi der beskrives en fast placering, ikke bevægelse ind i hånden. Derfor står artiklen som der. Sammenlign in die Hand — “ind i hånden”, hvor retningen ind i et sted udløser akkusativ. Eksempel: Der Stift ist in der Hand. — “Pennen er i hånden.” Sammen danner delene en imperativ: Behalte + sie angiver, at én person skal holde fast i den omtalte ting, og in der Hand angiver placeringen. Hele ytringen betyder derfor: “Hold det i hånden.”

7. Ich bin bereit zu bestellen.

   Jeg er klar til at bestille.

   Ich bin

   jeg er

   bereit

   klar

   zu bestellen

   at bestille

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. Ich er 1. person ental, og bin er nutidsformen af sein (“at være”) sammen med ich. Andre former er for eksempel du bist (“du er”) og wir sind (“vi er”). Eksempel: Ich bin müde. — “Jeg er træt.” bereit beskriver, at nogen er klar eller parat. Det er et tillægsord; i denne brug står det efter sein og bøjes ikke efter Ich: Ich bin bereit. Et nyttigt modsætningsord er unbereit, men i almindeligt sprog bruges ofte nicht bereit (“ikke klar”). Eksempel: Wir sind bereit. — “Vi er klar.” zu bestellen betyder “at bestille”. bestellen er grundformen (“at bestille”), og zu bestellen er infinitiv med zu. Efter et tillægsord som bereit kan konstruktionen bereit sein, zu + infinitiv angive, hvad man er klar til at gøre. Eksempel: Sie ist bereit zu gehen. — “Hun er klar til at gå.” Her er gehen et andet verbum i samme mønster. Samlet består udsagnet af Ich bin (“jeg er”), bereit (“klar”) og zu bestellen (“til at bestille”). Det betyder derfor: “Jeg er klar til at bestille.”

8. Sie können als Nächstes unsere Bestellung aufnehmen.

   De kan tage imod vores bestilling som de næste.

   Sie können

   De kan

   als Nächstes

   som de næste

   unsere

   vores

   Bestellung

   bestilling

   aufnehmen

   tage imod

   Uddybende forklaring

   Sie können betyder her “De kan”. können er modalverbet können (“at kunne”) i nutid. I den faste oversættelse er Sie det høflige tyske pronomen, der svarer til dansk “De”; stort begyndelsesbogstav er den skriftlige form, der adskiller det fra sie (“hun” eller “de”). Et modalverb følges her af infinitiven aufnehmen, som står sidst i hovedsætningen. als Nächstes er en adverbial vending med betydningen “som det næste” eller i denne sætning “som de næste”. Nächstes er et nominaliseret adjektiv; stort begyndelsesbogstav viser denne brug, og endelsen -es hører til den neutrale form i vendingen. Eksempel: Als Nächstes lesen wir den Text. — “Som det næste læser vi teksten.” unsere betyder “vores” og står foran substantivet Bestellung. Det er possessivordet med grundformen unser, bøjet til et feminint substantiv i ental i akkusativ: unsere Bestellung. Formen forklares altså af substantivets køn, tal og grammatiske funktion, ikke af ental alene. Bestellung betyder her “bestilling” eller “ordre”. Det er et feminint substantiv: die Bestellung, flertal die Bestellungen. Det hænger betydningsmæssigt sammen med verbet bestellen (“at bestille”), men de to ord har forskellige grammatiske roller. Eksempel: Die Bestellung ist fertig. — “Bestillingen er klar.” aufnehmen betyder her “tage imod” en bestilling. Det er infinitiven af det separable verbum aufnehmen; i en finit form kan det deles: Wir nehmen Ihre Bestellung auf. — “Vi tager imod Deres bestilling.” Efter modalverbet können står infinitiven samlet sidst: können ... aufnehmen. Hele sætningen bygges således: Sie können angiver, at De har mulighed for at udføre handlingen; als Nächstes placerer handlingen som den næste i rækken; unsere Bestellung er den bestilling, der modtages; og aufnehmen angiver selve handlingen. Derfor betyder sætningen: “De kan tage imod vores bestilling som de næste.”