Tjekke en enkel liste | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Schauen wir uns die Liste an.

   Lad os se på listen.

   Schauen wir uns … an

   lad os se på …

   Liste

   liste

   Uddybende forklaring

   Schauen wir uns … an er en genanvendelig tysk konstruktion med det adskillelige verbum sich etwas anschauen: at se på eller undersøge noget. an står til sidst, fordi verbet er adskilleligt. Formen schauen er her både identisk med infinitiven og med 1. person flertal i nutid, men i denne ordstilling fungerer den som 1. person flertal-imperativ: sammen med wir bliver det en opfordring svarende til “lad os …”. uns er det refleksive pronomen i 1. person flertal, så mønsteret er wir schauen uns etwas an. Eksempel: Schauen wir uns den Plan an. — “Lad os se på planen.” Liste betyder “liste”. Med den bestemte artikel får vi die Liste. Dette feminine substantiv har samme artikel i nominativ og akkusativ ental; her er die Liste det objekt, man ser på. Flertalsformen er Listen; for eksempel Die Listen sind hier. — “Listerne er her.” Samlet består ytringen af opfordringen Schauen wir uns … an og objektet die Liste: “Lad os se på listen.” Konstruktionen kan genbruges ved at udskifte objektet, for eksempel Schauen wir uns das Bild an. — “Lad os se på billedet.”

2. Ich habe sie hier.

   Jeg har den her.

   Ich

   jeg

   habe

   har

   sie

   den

   hier

   her

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er første person ental i nominativ. Det er den, der har noget i sætningen. Som sammenligning er du “du”, og er/sie kan betyde “han/hun” som tredjepersonspronominer. habe er første person ental i nutid af haben (“at have”): ich habe = “jeg har”. Her er haben det selvstændige udsagnsord for at have eller holde noget, ikke et hjælpeverbum. Eksempel: Ich habe Zeit. — “Jeg har tid.” sie betyder her “den” ifølge den faste oversættelse. Formen er et akkusativpronomen i ental af feminin grammatisk type og fungerer som det, der bliver haft; den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i det givne materiale. Formen sie kan have andre funktioner i andre sammenhænge, blandt andet nominativ flertal eller et tredjepersonspronomen, men her fastlægger oversættelsen objektbetydningen “den”. hier betyder “her” og angiver stedet. Det står efter objektet i denne sætning. Eksempel: Das Buch ist hier. — “Bogen er her.” Sætningen bygges sådan op: Ich (den, der har noget) + habe (har) + sie (den genstand, der haves) + hier (her). Hele betydningen er derfor: “Jeg har den her.”

3. Sind die Tassen bereit?

   Er kopperne klar?

   Sind

   er (flertal)

   Tassen

   kopper

   bereit

   klar

   Uddybende forklaring

   Sind er en bøjet form af sein (at være). Formen sind bruges i nutid med wir, sie i flertal og høfligt Sie; her står den først, fordi tysk danner ja/nej-spørgsmål med det bøjede verbum før subjektet. Sammenlign den almindelige ordstilling Die Tassen sind bereit. med spørgsmålet Sind die Tassen bereit?. Tassen betyder kopper her og er flertal af die Tasse (en kop). Flertalsformen dannes her ved at føje -n til Tasse: Tasse → Tassen. Den bestemte artikel i flertal er die. Eksempel: Die Tassen sind sauber. — Kopperne er rene. bereit betyder klar eller parat. Det er et beskrivende adjektiv, der her står efter sein og derfor beskriver subjektet uden en særlig bøjningsendelse: Die Tassen sind bereit. Foran et navneord kan adjektivet få en endelse, for eksempel bereite Tassen — klare/paratte kopper, afhængigt af sammenhængen. Sammenlagt betyder Sind + die Tassen + bereit? »Er kopperne klar?« Det er et ja/nej-spørgsmål: sind er den bøjede form af »at være«, die Tassen er subjektet i flertal, og bereit beskriver deres tilstand.

4. Ich habe sie alle gewaschen.

   Jeg har vasket dem alle.

   Ich habe

   jeg har

   sie

   dem

   alle

   alle

   gewaschen

   vasket

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af subjektet Ich (“jeg”) og hjælpeverbet habe, som er nutidsformen af haben (“at have”) i 1. person ental. Sammen med et perfektum participium danner habe her tysk perfektum: “jeg har …”. Eksempel: Ich habe gelernt. — “Jeg har lært.” sie betyder her “dem”. Den faste oversættelse viser, at det er 3. person flertal i akkusativ, altså den direkte genstand for handlingen. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men i denne sætning er flertalslæsningen den relevante. Eksempel: Ich sehe sie. — “Jeg ser dem.” alle betyder “alle” og præciserer, at handlingen gælder hele den omtalte gruppe. Her står det sammen med den flertallige genstand sie; alle har samme form i nominativ og akkusativ flertal. Eksempel: Ich kenne sie alle. — “Jeg kender dem alle.” gewaschen er perfektum participium af waschen (“at vaske”). I konstruktionen haben + perfektum participium står participiet til sidst: Ich habe ... gewaschen — “Jeg har vasket ...”. Eksempel: Wir haben die Teller gewaschen. — “Vi har vasket tallerkenerne.” Hele sætningen bygges således op som subjekt + hjælpeverb + direkte genstand + mængdeangivelse + perfektum participium: Ich habe sie alle gewaschen. Den betyder: “Jeg har vasket dem alle.”

5. Fehlt etwas?

   Mangler der noget?

   Fehlt

   mangler

   etwas

   noget

   Uddybende forklaring

   Fehlt kommer fra fehlen og er nutidsformen i 3. person ental. Her betyder det, at noget ikke er til stede eller ikke er blevet taget med: “mangler”. I tyske ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Fehlt ...? svarer til mønsteret “Mangler ...?” Eksempel: Fehlt ein Teller? — “Mangler der en tallerken?” Her er fehlt stadig 3. person ental, fordi ein Teller er ental. I en anden betydning kan fehlen også bruges om at savne eller mangle nogen, men i denne sætning handler det om, at noget ikke er til stede. Etwas betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen, så det henviser ikke til en nærmere specificeret ting. I denne sætning fungerer etwas som det, der mangler. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal på en efterfølgende navneordsreference, fordi der ikke står et sådant navneord her. Sammen danner Fehlt etwas? et kort spørgsmål med verbet først: fehlt + etwas. Den samlede betydning er “Mangler der noget?” — altså et spørgsmål om, hvorvidt der er noget, som ikke er til stede eller endnu ikke er med.

6. Wir brauchen noch einen Löffel.

   Vi mangler stadig en ske.

   Wir

   vi

   brauchen

   have brug for

   noch

   stadig

   Löffel

   ske

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er 1. person flertal. Det er subjektet, altså dem, der har behovet. Til sammenligning betyder ich “jeg” og bruges om én taler. brauchen betyder “have brug for”. Formen er infinitiven og grundformen; med wir har verbet formen wir brauchen. I nutid hedder det for eksempel Wir brauchen Wasser. — “Vi har brug for vand.” noch betyder her “stadig” og viser, at behovet fortsat gælder. Ordet kan i andre sammenhænge også betyde “endnu en/et”, men den betydning passer ikke med den faste oversættelse i denne sætning. Löffel betyder “ske”. Grundformen med bestemt artikel er der Löffel; flertallet er die Löffel. I denne sætning står ordet som genstand for brauchen, så det står i akkusativ. Fordi Löffel er maskulinum, bliver den ubestemte artikel ein til einen: einen Löffel. Artiklen angiver her ikke i sig selv et bestemt antal som “én”. Sætningen bygges sådan op: Wir er dem, der har behovet, brauchen angiver behovet, noch angiver, at behovet fortsat gælder, og einen Löffel er det, der er brug for. Tilsammen betyder Wir brauchen noch einen Löffel.: “Vi mangler stadig en ske.”

7. Ich kann noch einen holen.

   Jeg kan hente en til.

   Ich kann

   jeg kan

   noch

   en til; yderligere

   einen

   en

   holen

   hente

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan” og danner en modal konstruktion. kann er nutidsformen af können med ich som subjekt; formen er den samme som ved tredje person ental, mens andre personer har andre former, for eksempel du kannst. Efter können står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Ich kann warten. — “Jeg kan vente.” noch betyder her “en til” eller “yderligere”. Sammen med et objekt angiver det, at der skal hentes endnu et eksemplar; betydningen “stadig” er en anden almindelig brug, men passer ikke bedst i denne sætning. einen er den maskuline akkusativform af den ubestemte artikel ein, brugt selvstændigt som et stedfortrædende objekt. I den afgrænsede kontekst henviser det til en ekstra Löffel — “ske” — og Löffel er maskulint på tysk. Formen einen skyldes derfor objektets maskuline akkusativ, ikke blot at der er tale om ét eksemplar. Eksempel: Ich kaufe einen. — “Jeg køber en.” holen betyder “at hente” og er infinitiven, som følger efter modalverbet kann. Den adskiller sig fra bringen, “at bringe”: holen fokuserer på at hente noget, mens bringen fokuserer på at bringe det til et sted eller en person. Eksempel: Ich hole den Löffel. — “Jeg henter skeen.” Tilsammen betyder Ich kann noch einen holen. “Jeg kan hente en til.” Ich er den, der kan udføre handlingen; noch einen er det ekstra objekt; og holen beskriver selve handlingen. Den konkrete genstand er ikke gentaget i hovedsætningen, fordi den kan forstås ud fra den tidligere omtale af en ske.

8. Dann ist der Tisch gedeckt.

   Så er bordet dækket.

   Dann

   så

   Tisch

   bord

   ist

   er

   gedeckt

   dækket

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og forbinder udsagnet med det næste trin. Eksempel: Dann gehen wir. – “Så går vi.” Tisch betyder “bord”. Det er et hankønsord: der Tisch; flertallet er die Tische. I der Tisch står den bestemte artikel der, fordi Tisch er hankøn, står i nominativ som grundled og er i ental. Alle disse forhold er relevante for artikelvalget; ental alene bestemmer ikke formen. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i tredje person ental. Her passer den til grundleddet der Tisch. Nyttige former er ich bin (“jeg er”) og wir sind (“vi er”). gedeckt betyder her “dækket”. Det er perfektum participium af decken (“at dække”) og beskriver sammen med ist den tilstand, bordet er i. Sammenlign eksemplet Der Tisch wird gedeckt. – “Bordet bliver dækket.” Her fremhæver wird gedeckt selve processen, mens ist gedeckt fremhæver den dækkede tilstand. Samlet betyder Dann + ist + der Tisch + gedeckt: “Så er bordet dækket.” Ordstillingen i denne hovedsætning er først Dann, derefter verbet ist, så grundleddet der Tisch og til sidst gedeckt.