Tjek før vi går | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Haben wir alles, bevor wir gehen?

   Har vi alt, før vi går?

   Haben wir

   har vi?

   alles

   alt

   bevor

   før

   gehen

   går

   Uddybende forklaring

   Haben wir står i omvendt spørgeordstilling: det finitte verbum haben kommer før subjektet wir. haben er grundformen; her er haben 1. person flertal i nutid. Et genbrugeligt mønster er Haben wir ...? = “Har vi ...?” alles betyder her “alt” eller “det hele”. Det er et selvstændigt stedord og henviser ikke nødvendigvis til et bestemt navngivet substantiv. Eksempel: Wir haben alles. — “Vi har alt.” bevor betyder “før” og indleder en ledsætning om noget, der sker tidligere end noget andet. I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning: bevor wir gehen = “før vi går”. Det er ikke det samme mønster som en hovedsætning med normal verbplacering. gehen har grundformen gehen = “at gå”. I den faste tekst er formen også skrevet gehen, fordi den fungerer som 1. person flertal i nutid sammen med wir; i ledsætningen står den til sidst. Eksempel: Wir gehen jetzt. — “Vi går nu.” Samlet bliver Haben wir alles? til “Har vi alt?”, og bevor wir gehen til “før vi går”. Hele spørgsmålet betyder derfor: “Har vi alt, før vi går?”

2. Lass uns das jetzt prüfen.

   Lad os tjekke det nu.

   Lass uns

   lad os

   das

   det

   jetzt

   nu

   prüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordring med betydningen “lad os …”. Lass er imperativ af lassen (“lade”) til én person, og uns betyder “os”. I denne konstruktion står det, der skal gøres, i infinitiv bagefter: Lass uns warten = “Lad os vente”. das betyder her “det”. Formen er et stedord med intetkønsform; den præcise reference fremgår ikke af den faste sætning, men oversættelsen viser, at der menes noget, som skal kontrolleres. Sammenlign som eksempel: Ich sehe das. = “Jeg ser det.” jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form. prüfen betyder “at kontrollere” eller “at tjekke”. Det er infinitiven, som bruges efter Lass uns: Lass uns prüfen = “Lad os tjekke”. Verbet har grundformen prüfen; et eksempel er Wir prüfen den Plan. = “Vi kontrollerer planen.” Hele sætningen bygges således: Lass uns (“lad os”) + das (“det”) + jetzt (“nu”) + prüfen (“tjekke”). Den samlede betydning er: “Lad os tjekke det nu.” Konstruktionen kan genbruges som Lass uns + infinitiv, for eksempel Lass uns gehen = “Lad os gå”.

3. Hast du deine Schlüssel?

   Har du dine nøgler?

   Hast du

   Har du

   deine

   dine

   Schlüssel

   nøgler

   Uddybende forklaring

   Hast du er den tyske ja/nej-spørgsmålsramme med verbet haben i 2. person ental: du hast bliver til Hast du ...?, fordi verbet står først i spørgsmålet. haben betyder her “have”. Eksempel: Hast du Zeit? — “Har du tid?” deine betyder “dine” og er possessivformen af dein (“din/dine”). Her står den foran Schlüssel og passer til flertal i akkusativ: deine Schlüssel. Formen deine bruges også foran et feminint entalsord, så formen alene viser ikke, om det følgende ord er feminint ental eller flertal; her viser Schlüssel-formen og oversættelsen, at der er tale om nøgler i flertal. Eksempel: Sind das deine Bücher? — “Er det dine bøger?” Schlüssel betyder “nøgler” i denne sætning. Ordet har samme form i ental og flertal: der Schlüssel — “nøglen”; die Schlüssel — “nøglerne”. Det er altså artiklen eller en anden bestemmelse, der ofte viser tallet, mens selve substantivet ikke ændrer form. Substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsordstillingen Hast du ...?, possessivet deine og substantivet Schlüssel: “Har du dine nøgler?”

4. Sie sind in meiner Hosentasche.

   De er i min lomme.

   Sie sind

   de er

   in

   i

   meiner

   min

   Hosentasche

   bukselomme

   Uddybende forklaring

   Sie sind: Her betyder Sie “de”, som fastslået af oversættelsen, og sind er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person flertal: sie sind. Den samme form sind bruges også sammen med høfligt Sie (“De er”), men det er ikke betydningen her. Eksempel: Sie sind hier. – “De er her.” in: Her angiver in et sted, hvor nogen eller noget befinder sig. Ved en statisk placering står in normalt med dativ; ved bevægelse ind i noget bruges akkusativ. Sammenlign: Das Buch ist in der Tasche. – “Bogen er i tasken.” og Ich lege das Buch in die Tasche. – “Jeg lægger bogen i tasken.” meiner: Dette er formen af ejestedordet mein (“min”) i dativ, femininum, ental. Formen meiner passer her, fordi in ved placering kræver dativ, og Hosentasche er femininum: die Hosentasche, derfor in meiner Hosentasche. Sammenlign den grundlæggende række: mein (maskulinum/intetkøn nominativ), meine (femininum nominativ eller akkusativ), meinem (dativ maskulinum/intetkøn), meiner (dativ femininum). Hosentasche: Det er et feminint navneord, die Hosentasche, med betydningen “bukselomme”. Det er et sammensat ord af Hose (“bukser”) og Tasche (“taske/lomme”); i tysk bestemmes kønnet i sådanne sammensætninger af det sidste led, her Tasche. Eksempel: Die Hosentasche ist leer. – “Bukselommen er tom.” Samlet bliver Sie sind + in + meiner Hosentasche til “De er i min bukselomme”. Sætningen beskriver en placering: sind udtrykker “er”, in markerer stedet, og meiner Hosentasche betyder “min bukselomme” i den dativform, som den statiske placering kræver.

5. Ist dein Portemonnaie in deiner Tasche?

   Er din pung i din taske?

   Ist

   er

   dein

   din

   Portemonnaie

   pung

   in

   i

   deiner

   din

   Tasche

   taske

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental af sein i nutid. I spørgsmålet står verbet først: Ist ...? svarer til et ja/nej-spørgsmønster. Sammenlign Du bist ... (du er) med Ist ...? (er ...?). dein betyder „din“ her og står foran Portemonnaie. Det er en possessiv bestemmelse, og formen passer her til det neutrale substantiv Portemonnaie i nominativ: dein Portemonnaie. Formen ændrer sig efter det bestemte substantivs køn, tal og kasus; for eksempel deine Tasche (din taske) i nominativ. Portemonnaie betyder „pung“. Det er et neutralt tysk substantiv: das Portemonnaie. I sammensætningen mein Portemonnaie betyder mein „min“ på samme plads. in betyder „i“ og angiver her placering. Ved en fast placering styrer in dativ; ved bevægelse ind i noget bruges normalt akkusativ. Eksempel: Das Portemonnaie ist in der Tasche. — „Pungen er i tasken.“ deiner betyder også „din“, men denne form står her foran det feminine substantiv Tasche i dativ: in deiner Tasche. Den relevante forskel er altså ikke kun ejerskab, men også kasus og substantivets køn. Sammenlign deine Tasche i nominativ eller akkusativ med in deiner Tasche ved fast placering. Tasche betyder „taske“ og er et feminint substantiv: die Tasche. I den faste stedsangivelse in deiner Tasche får bestemmelsen dativformen deiner. Eksempel: Ich bin in der Tasche. — „Jeg er i tasken.“ Hele spørgsmålet samles sådan: Ist danner et ja/nej-spørgsmål, dein Portemonnaie er det, der spørges om, og in deiner Tasche angiver dets placering. Den samlede betydning er: „Er din pung i din taske?“

6. Ich habe es dort hineingelegt.

   Jeg lagde den derind.

   Ich habe

   jeg har

   es

   den

   dort

   der

   hineingelegt

   lagt derind

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Ich er 1. person ental, «jeg», og habe er nutidsformen af haben for ich. Her fungerer habe som hjælpeverbum i perfektum; den fortidige handling bliver derfor ikke udtrykt af habe alene, men af forbindelsen habe ... hineingelegt. es: Dette er et akkusativpronomen i neutrum. I denne sætning er det genstanden for handlingen, svarende til «den» i den faste oversættelse. Formen es viser ikke i sig selv, hvilken konkret ting der henvises til; det afgøres af den givne betydning og konteksten. dort: betyder «der» og angiver stedet. Det er et stedadverbium. Sammen med hineingelegt beskriver det, hvor genstanden blev lagt ind. hineingelegt: Dette er perfektum participium af det adskillelige verbum hineinlegen, «lægge ind». Grundformen er hineinlegen; i perfektum bruges haben sammen med participiet: hat hineingelegt eller her habe ... hineingelegt. hinein- angiver bevægelse ind i et sted, mens legen betyder «lægge». I den observerede form står hele participiet samlet til sidst. I hele mønstret Ich habe [genstand] [sted] hineingelegt står hjælpeverbet på andenpladsen i hovedsætningen, mens participiet står til sidst. Ich habe es dort hineingelegt betyder derfor «Jeg lagde den derind» og fremstiller handlingen som afsluttet. Formen habe ... hineingelegt er tysk perfektum; dansk oversætter den naturligt med datid her.

7. Ist die Tür abgeschlossen?

   Er døren låst?

   Ist

   er

   Tür

   dør

   abgeschlossen

   låst

   Uddybende forklaring

   Ist er formen af sein (“at være”) for 3. person ental i nutid: ist = “er”. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først: Ist ...? svarer til “Er ...?”. Tür betyder “dør”. Det er et feminint navneord: die Tür (“døren”), eine Tür (“en dør”). Flertalsformen er Türen (“døre”). abgeschlossen betyder her “låst”. Det er perfektum participium af abschließen (“at låse”), men bruges her som beskrivende form efter sein: Die Tür ist abgeschlossen. = “Døren er låst.” Det beskriver dørens aktuelle tilstand; det er ikke det samme som præteritumformen schloss ab (“låste”). Som samlet mønster står sein først i spørgsmålet, derefter subjektet die Tür, og til sidst den beskrivende form: Ist + subjekt + abgeschlossen? Det giver betydningen “Er døren låst?”. Spørgsmålet bruger ikke et særskilt tysk spørgeord; ordstillingen viser, at det er et ja/nej-spørgsmål.

8. Ich habe gerade nachgesehen.

   Jeg har lige tjekket den.

   Ich habe

   jeg har

   gerade

   lige

   nachgesehen

   tjekket

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har”. Ich er 1. person ental, og habe er nutidsformen af hjælpeverbet haben for denne person. Sammen danner de begyndelsen på tysk perfektum: Ich habe ... nachgesehen svarer her til “jeg har tjekket ...”. gerade betyder her “lige” og placerer handlingen tæt på taletidspunktet. Det er ikke selve verbets tid; det er et tidsord, som tilføjer, at tjekket netop er sket. nachgesehen betyder her “tjekket”. Grundformen er det adskillelige verbum nachsehen, som kan betyde at se efter eller kontrollere noget. nachgesehen er dets perfektum participium; det er ikke en form af et andet verbum. I perfektum står hjælpeverbet haben foran, mens participiet står sidst: Ich habe nachgesehen = “Jeg har tjekket”. I den faste oversættelse er det underforståede objekt “den”, altså døren fra det foregående spørgsmål. Hele ytringen samles derfor som Ich habe + gerade + nachgesehen: “Jeg har lige tjekket den.”