Kann
I spørgsmålet "Kannst du diese Nachricht prüfen?" udtrykker formen "Kannst" mulighed eller evne til at gøre noget; den leverede enhed dækker denne form i dialogen. Den bruges til at spørge en anden person, om vedkommende kan udføre en handling.
du
I "Kannst du diese Nachricht prüfen?" betyder "du" den person, som taleren henvender sig til. Formen står som den, der skal udføre handlingen, og bruges ved direkte henvendelse til én person.
diese
I "diese Nachricht" peger "diese" på den konkrete besked, der skal tjekkes. Det står foran substantivet og bruges til at udpege noget bestemt i den aktuelle situation.
Nachricht
I "diese Nachricht" betyder "Nachricht" den besked, som skal kontrolleres før afsendelse. Ordet bruges om en skriftlig meddelelse og står her sammen med "diese".
prüfen
I "diese Nachricht prüfen" betyder "prüfen" at undersøge eller tjekke beskeden for klarhed og fejl. Det står som infinitiv efter modalverbet i "Kannst du diese Nachricht prüfen?" og kan bruges, når man beder nogen udføre en kontrol.
Ich
I "Ich kann sie jetzt lesen." betyder "Ich" den person, der taler. Det står som subjekt og bruges til at fortælle, hvad man selv gør eller kan gøre.
sie
I "Ich kann sie jetzt lesen." henviser "sie" tilbage til "Nachricht", altså beskeden, og betyder den. Formen står som det, der bliver læst, efter "lesen".
jetzt
I "Ich kann sie jetzt lesen." markerer "jetzt", at læsningen sker nu. Det placeres her mellem "sie" og "lesen" og bruges til at angive tidspunktet for en handling.
lesen
I "Ich kann sie jetzt lesen." betyder "lesen" at læse beskeden. Det står som infinitiv efter "kann" og bruges om at aflæse eller gennemgå skrevet tekst.
Ist
I "Ist sie verständlich?" spørger "Ist", om noget er på en bestemt måde, her om beskeden er forståelig. Verbet står først, fordi sætningen er et ja-nej-spørgsmål.
verständlich
I "Ist sie verständlich?" beskriver "verständlich", om beskeden kan forstås klart. Det står efter "Ist" og bruges til at vurdere, om en tekst eller forklaring er let at forstå.
Der
I "Der wichtigste Punkt" angiver "Der", at der er tale om det bestemte hovedpunkt. Det står foran adjektivet og substantivet i denne navneordsgruppe.
wichtigste
I "Der wichtigste Punkt" betyder "wichtigste" den mest centrale eller betydningsfulde. Formen står foran "Punkt" og bruges, når ét punkt fremhæves som det vigtigste.
Punkt
I "Der wichtigste Punkt" betyder "Punkt" det centrale indhold eller den vigtigste idé i beskeden. Ordet kan bruges om en bestemt del af en tekst, forklaring eller samtale.
leicht
I "leicht zu verstehen" betyder "leicht", at noget er nemt at forstå. Det beskriver, hvor let hovedpunktet kan forstås, og står foran "zu verstehen".
zu
I "leicht zu verstehen" markerer "zu" infinitivkonstruktionen med "verstehen". Sammen med "leicht" beskriver konstruktionen, at noget er nemt at forstå, mens "zu" står direkte foran verbet.
verstehen
I "leicht zu verstehen" betyder "verstehen" at forstå meningen med noget. Formen bruges her efter "zu" i en konstruktion, der beskriver, hvor let noget kan forstås.
Siehst
I "Siehst du irgendwelche Fehler?" spørger "Siehst", om den anden person opdager eller bemærker noget. Formen står først, fordi det er et spørgsmål, og bruges her med "du".
irgendwelche
I "irgendwelche Fehler" betyder "irgendwelche", om der findes nogen fejl uden at specificere hvilke. Det står foran "Fehler" og bruges i spørgsmål om uspecificerede ting.
Fehler
I "Siehst du irgendwelche Fehler?" betyder "Fehler" fejl eller mangler i beskeden. Ordet bruges her om noget, man kan opdage ved at kontrollere en tekst.
sehe
I "Ich sehe gegen Ende einen kleinen Rechtschreibfehler." siger "sehe", at taleren opdager eller bemærker en fejl. Det bruges her sammen med det, der bliver set, nemlig "einen kleinen Rechtschreibfehler".
gegen
I "gegen Ende" angiver "gegen" en omtrentlig placering i tiden eller teksten: hen imod slutningen. Her danner det et tidsudtryk sammen med "Ende" og peger på et sted tæt på afslutningen.
Ende
I "gegen Ende" betyder "Ende" slutningen af beskeden. Sammen med "gegen" angiver det, at fejlen findes tæt på det sted, hvor teksten slutter.
einen
I "einen kleinen Rechtschreibfehler" introducerer "einen" én uspecificeret stavefejl som det, taleren ser. Formen står foran den efterfølgende beskrivelse og substantivet i denne objektgruppe.
kleinen
I "einen kleinen Rechtschreibfehler" betyder "kleinen", at stavefejlen er lille eller begrænset. Formen står foran "Rechtschreibfehler" og beskriver substantivet.
Rechtschreibfehler
I "einen kleinen Rechtschreibfehler" betyder "Rechtschreibfehler" en fejl i stavningen. Ordet bruges, når man taler om en konkret stavefejl i en tekst.
werde
I "Ich werde das jetzt korrigieren." viser "werde", at taleren vil udføre rettelsen nu. Det står sammen med "Ich" og efterfølges af infinitiven "korrigieren".
das
I "Ich werde das jetzt korrigieren." henviser "das" tilbage til den fejl eller det problem, der netop er nævnt, og betyder det. Det fungerer som det, der skal korrigeres, så man kan bruge formen til at pege tilbage på en allerede omtalt sag.
korrigieren
I "Ich werde das jetzt korrigieren." betyder "korrigieren" at rette fejlen. Det står som infinitiv til sidst efter "werde" og bruges om at rette tekst, stavning eller andre fejl.
Danach
I "Danach sollte sie zum Senden bereit sein." betyder "Danach" derefter og henviser til rettelsen, der lige er nævnt. Det forbinder handlingerne i rækkefølge ved at angive, hvad der sker efter noget andet.
sollte
I "Danach sollte sie zum Senden bereit sein." udtrykker "sollte", at beskeden forventes at være klar. Formen angiver en forventning snarere end en sikker konstatering og står foran resten af udsagnsleddet.
zum
I "zum Senden" forbinder "zum" beskeden med det formål eller den handling, den skal være klar til. Det står direkte foran "Senden" og indgår i udtrykket om at være klar til at sende.
Senden
I "zum Senden" betyder "Senden" selve handlingen at sende beskeden. Det står med stort begyndelsesbogstav og bruges her som navnet på den handling, beskeden skal være klar til.
bereit
I "zum Senden bereit sein" beskriver "bereit", at beskeden er færdig og kan sendes. Det bruges sammen med "sein" til at angive en tilstand efter rettelsen.
sein
I "zum Senden bereit sein" betyder "sein" at være og fuldender udtrykket om at være klar til afsendelse. Det står som infinitiv efter "sollte" og bruges her sammen med "bereit".