Tjek en besked før afsendelse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kannst du diese Nachricht prüfen?

   Kan du tjekke denne besked?

   Kannst du

   kan du

   diese

   denne

   Nachricht

   besked

   prüfen

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Kannst du er et genbrugeligt spørgsmålsmønster: kannst er 2. person ental af können (”kunne”), og du er subjektet ”du”. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum før subjektet. Her spørges der om mulighed eller evne til at udføre handlingen; den danske oversættelse gengiver det som ”kan du”. Eksempel: Kannst du kommen? — ”Kan du komme?” diese betyder ”denne” her. Det er en form af det demonstrative bestemmerord dies- foran Nachricht, som er et feminint navneord i ental; i denne akkusativkonstruktion er formen diese. Formen afhænger også af køn, tal og kasus: for eksempel er diesen den maskuline akkusativform i diesen Text — ”denne tekst”. Nachricht er navneordet ”besked”. Det er et feminint navneord: die Nachricht. Flertal er die Nachrichten, så man kan genbruge ordet sådan: zwei Nachrichten — ”to beskeder”. prüfen betyder ”tjekke” eller ”kontrollere”. Det er infinitiven, som står efter det bøjede modalverbum kannst; i denne verbalkombination står infinitiven til sidst. Eksempel: Ich kann die Antwort prüfen. — ”Jeg kan tjekke svaret.” Samlet består spørgsmålet af Kannst du + diese Nachricht + prüfen: ”Kan du tjekke denne besked?” diese Nachricht er det, der skal tjekkes, mens prüfen beskriver selve handlingen. Mønstret Kannst du + objekt + infinitiv kan bruges til mange lignende spørgsmål, for eksempel Kannst du diesen Text lesen? — ”Kan du læse denne tekst?”

2. Ich kann sie jetzt lesen.

   Jeg kan læse den nu.

   Ich kann

   jeg kan

   sie

   den

   jetzt

   nu

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til noget. kann er 1. person ental af modalverbet können; den fulde nutidsrække er ich kann, du kannst, er/sie/es kann. På tysk står et efterfølgende hovedverbum normalt i infinitiv uden zu efter et modalverbum. sie henviser her til den besked, der blev nævnt i den foregående sætning. Formen er et personligt pronomen i 3. person ental femininum, brugt som genstandsled; i denne funktion svarer den her til dansk den. Den samme tyske form kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er den ikke subjektet. jetzt er tidsadverbiet nu. Det placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Et nyttigt modsætningspar er jetzt — später (“nu” — “senere”). lesen betyder “læse” her. Det er infinitiven af lesen; efter kann står det i infinitiv og bevarer denne grundform. Eksempel: Ich kann das Buch lesen. — “Jeg kan læse bogen.” Samlet bliver mønsteret Ich kann + genstandsled + tidsadverbium + infinitiv: taleren siger, at han eller hun nu kan læse den besked. Den tyske ordstilling med modalverbet tidligere i sætningen og infinitiven til sidst skaber betydningen “Jeg kan læse den nu”.

3. Ist sie verständlich?

   Ser den tydelig ud?

   Ist

   er

   sie

   den

   verständlich

   forståelig; tydelig

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental i nutid af sein («at være»). I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først: Ist ...? svarer til «Er ...?». Sammenlign med udsagnet Sie ist verständlich. («Den er forståelig.»), hvor ist står efter subjektet. sie er her et personligt pronomen i 3. person ental og nominativ. Det er sætningens subjekt og svarer i den faste oversættelse til «den». Den præcise referent er ikke navngivet i materialet; den tyske form viser dog, at pronomenet er feminint i denne grammatiske funktion. sie kan i andre sammenhænge også betyde «hun» eller «de», så betydningen afgøres af grammatik og kontekst. verständlich er et beskrivende adjektiv med betydningen «forståelig» eller her «tydelig». Det beskriver, hvordan den omtalte genstand fremstår. Adjektivet kan sammenlignes: verständlich («forståelig»), verständlicher («mere forståelig»), am verständlichsten («mest forståelig»). Eksempel: Diese Erklärung ist verständlicher. — «Denne forklaring er mere forståelig.» Samlet består spørgsmålet af det finitte verbum først (Ist), derefter subjektet (sie) og til sidst egenskaben (verständlich). Derfor betyder Ist sie verständlich? «Ser den tydelig ud?» eller mere direkte «Er den forståelig?».

4. Der wichtigste Punkt ist leicht zu verstehen.

   Det vigtigste punkt er let at forstå.

   wichtigste

   vigtigste

   Punkt

   punkt

   ist

   er

   leicht

   let

   zu verstehen

   at forstå

   Uddybende forklaring

   wichtigste er superlativformen af wichtig (“vigtig”). Her står den foran et bestemt maskulint substantiv i ental, Punkt, og får derfor endelsen -ste: der wichtigste Punkt. Sammenlign: wichtig = vigtig, wichtiger = vigtigere, am wichtigsten = vigtigst (som selvstændigt prædikativt/adverbielt udtryk). Eksempel: Das ist der wichtigste Teil. — “Det er den vigtigste del.” Punkt betyder her “punkt” eller “aspekt”. Det er et maskulint substantiv: der Punkt, flertal die Punkte. I andre sammenhænge kan ordet også betyde et punktum eller et tidspunkt, men i denne sætning betegner det et vigtigt aspekt eller emne. ist er 3. person ental nutid af sein (“at være”): ich bin, du bist, er/sie/es ist. Her forbinder det subjektet der wichtigste Punkt med beskrivelsen leicht zu verstehen. Eksempel: Der Text ist kurz. — “Teksten er kort.” leicht betyder her “let” i betydningen “nemt”, ikke fysisk “let” som modsætning til tungt. Efter sein beskriver det, hvor nem handlingen zu verstehen er. Det modsatte i denne betydning er schwierig eller schwer: Der Text ist schwer zu verstehen. — “Teksten er svær at forstå.” zu verstehen består af zu plus infinitiven verstehen (“at forstå”). Denne form bruges i mønsteret sein + Adjektiv + zu + Infinitiv: Das ist leicht zu verstehen. — “Det er let at forstå.” Mønstret beskriver, hvor nem eller vanskelig en handling er. verstehen er her ikke bøjet efter en person; den person, der skal forstå noget, er ikke angivet i selve sætningen. Samlet bygges sætningen sådan op: Der wichtigste Punkt er det bestemte emne, ist siger, at det har en egenskab, og leicht zu verstehen beskriver denne egenskab. Derfor betyder hele ytringen: “Det vigtigste punkt er let at forstå.”

5. Siehst du irgendwelche Fehler?

   Kan du se nogen fejl?

   Siehst du

   ser du

   irgendwelche

   nogen

   Fehler

   fejl

   Uddybende forklaring

   Siehst du: siehst er nutidsformen af sehen (“at se”) i 2. person ental sammen med du. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum her først, efterfulgt af subjektet: Siehst du ...? = “Ser du ...?” Et genbrugeligt eksempel er: Siehst du den Fehler? — “Kan du se fejlen?” irgendwelche: Dette er en form af bestemmerelementet irgendwelch-, som gør spørgsmålet ubestemt: “nogen” eller “nogle som helst”. Her står irgendwelche i flertal og passer til objektet Fehler; formen er den samme i nominativ og akkusativ flertal. Et eksempel er: Hast du irgendwelche Fragen? — “Har du nogen spørgsmål?” Fehler: Fehler betyder “fejl”. Ental er der Fehler, og flertal er die Fehler; stavningen er den samme, men artiklen viser tallet, når en artikel bruges. I denne sætning er det et flertalsobjekt efter sehen, så betydningen er “fejl” og ikke én bestemt fejl. Eksempel: Ich sehe einen Fehler. — “Jeg kan se en fejl.” Samlet består spørgsmålet af det bøjede verbum Siehst, subjektet du, den ubestemte flertalsbestemmer irgendwelche og objektet Fehler: “Kan du se nogen fejl?” Den danske oversættelse bruger kan du se som en naturlig måde at stille dette spørgsmål på, mens den tyske ordlyd bogstaveligt tager udgangspunkt i “ser du nogen fejl?”

6. Ich sehe gegen Ende einen kleinen Rechtschreibfehler.

   Jeg kan se en lille stavefejl hen mod slutningen.

   Ich

   jeg

   sehe

   ser

   gegen Ende

   hen mod slutningen

   einen

   en

   kleinen

   lille

   Rechtschreibfehler

   stavefejl

   Uddybende forklaring

   Ich er det personlige pronomen for første person ental: “jeg”. Det viser, at taleren selv er den, der ser. Sammenlign med du for én anden person: Du siehst den Fehler. = “Du ser fejlen.” sehe er nutidsformen af verbet sehen (“at se”) i første person ental: ich sehe. Verbet bøjes altså efter subjektet; du siehst betyder “du ser”. Her beskriver nutiden en observation, ikke nødvendigvis en varig evne. gegen Ende er en fast, nyttig tidsforbindelse med betydningen “hen mod slutningen”. gegen angiver her et omtrentligt tidspunkt, ikke en præcis grænse. Eksempel: Gegen Abend bin ich zu Hause. = “Hen mod aften er jeg hjemme.” einen er den ubestemte artikel i akkusativ maskulinum. Den markerer her det direkte objekt, som synet rettes mod: en stavefejl. Artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal; den præsenterer et ubestemt eksemplar. kleinen betyder “lille” her og er bøjningsformen af adjektivet klein. Formen har endelsen -en, fordi adjektivet står foran et maskulint substantiv i akkusativ efter einen: einen kleinen .... Grundformen er klein; eksempelvis betyder ein kleiner Fehler “en lille fejl”, hvor artiklen og kasusforholdet er anderledes. Rechtschreibfehler er et maskulint substantiv, der betyder “stavefejl”. Det er et sammensat ord: Rechtschreibung (“retskrivning/stavning”) + Fehler (“fejl”), men i denne sætning skal ordet læres som den samlede betegnelse. Flertal er Rechtschreibfehler; formen ændrer sig ikke synligt her, selv om betydningen kan være ental eller flertal afhængigt af artikel og sammenhæng. Samlet bygges sætningen op som Ich sehe (“jeg ser”) + gegen Ende (“hen mod slutningen”) + einen kleinen Rechtschreibfehler (“en lille stavefejl”). Den betyder derfor: “Jeg kan se en lille stavefejl hen mod slutningen.”

7. Ich werde das jetzt korrigieren.

   Jeg retter det nu.

   Ich werde

   jeg kommer til at

   das

   det

   jetzt

   nu

   korrigieren

   rette

   Uddybende forklaring

   Ich werde består af pronomenet Ich og formen werde af verbet werden. Sammen med et infinitiv til sidst danner det her fremtid: taleren angiver, at handlingen vil blive udført nu eller kort efter. werden kan også bruges i andre konstruktioner, så det er kombinationen med infinitiven korrigieren, der giver denne fremtidsbetydning. Eksempel: Ich werde morgen lernen. — Jeg vil læse i morgen. das er et pronomen i akkusativ. Her betyder det det, som genstand for rettelsen. Formen das er neutrum i denne funktion; den skal ikke forveksles med dass, som er en konjunktion og ikke betyder det. jetzt betyder nu og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Wir beginnen jetzt. — Vi begynder nu. korrigieren er infinitiven, altså grundformen, og betyder at rette eller at korrigere. Efter werde står verbet i infinitiv, mens werde bærer bøjningen for første person ental. I andre konstruktioner kan verbet bøjes, for eksempel ich korrigiere — jeg retter. Samlet angiver konstruktionen, at taleren vil rette det nu: Ich werde markerer første person og fremtid, das er det, der rettes, jetzt angiver tidspunktet, og korrigieren nævner selve handlingen. Den neutrale formulering kan bruges både mundtligt og skriftligt.

8. Danach sollte sie zum Senden bereit sein.

   Derefter burde den være klar til at blive sendt.

   Danach

   derefter

   sollte

   burde

   sie

   den

   Senden

   afsendelse

   bereit

   klar

   sein

   være

   Uddybende forklaring

   Danach betyder “derefter” og angiver et tidspunkt efter noget tidligere nævnt. Det er et tidsadverbium og står her først i sætningen. sollte giver her betydningen “burde”. Det er en form af modalverbet sollen; i denne betydning kan det analyseres som Konjunktiv II, mens den samme form også kan være datidsformen i en anden sammenhæng. Her udtrykker den en forventning om den efterfølgende tilstand. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt som infinitiv til sidst. Eksempel: Du solltest warten. — “Du burde vente.” sie er her et personligt pronomen i ental, femininum og nominativ. I den faste oversættelse svarer det til “den”. Formen sie kan dog også bruges om flertal, så formen alene viser ikke altid tallet; den konkrete læsning her støttes af den faste oversættelse. Pronomenet er det, som beskrives som klar. Senden er infinitiven senden (“sende”), brugt som et substantiveret infinitiv; derfor skrives den med stort begyndelsesbogstav. I forbindelsen zum Senden betyder det her “til afsendelse” eller mere naturligt “til at blive sendt”. zum er sammentrækningen af zu dem. Eksempel: Das Gerät ist zum Senden bereit. — “Apparatet er klar til at sende.” bereit er et adjektiv, der betyder “klar” eller “parat”. Her står det efter sein som prædikativ og beskriver den tilstand, som sie har. Det bøjes ikke her efter pronomenet. sein betyder “være” og er infinitiven, som står efter modalverbet sollte. Sammen danner sollte ... sein betydningen “burde være”; bereit angiver den egenskab, der beskrives. Hele strukturen er Danach sollte sie zum Senden bereit sein: “Derefter burde den være klar til at blive sendt.” Danach angiver tidspunktet, sollte udtrykker “burde”, bereit sein betyder “være klar”, og zum Senden angiver den handling, som den er klar til.