At vælge mad | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Soll ich ein Sandwich oder einen Salat wählen?

   Skal jeg vælge en sandwich eller en salat?

   Soll ich

   skal jeg

   Sandwich

   sandwich

   oder

   eller

   Salat

   salat

   wählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Soll ich: sollen betyder her “skulle/skal” i et spørgsmål om, hvad taleren skal gøre. soll er nutid, 1. person ental, og ich er subjektet “jeg”. I et ja-nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Soll ich ...? = “Skal jeg ...?”. Sammenlign med Sollst du ...? = “Skal du ...?”; verbets form ændres efter personen. Sandwich: Her er det den første valgmulighed, “en sandwich”. Sandwich er et navneord og et låneord. I ein Sandwich er navneordet intetkøn. Gruppen står i akkusativ, fordi den er direkte genstand for wählen; ein afslører dog ikke alene akkusativ, fordi intetkønnet nominativ også har formen ein Sandwich. Formen passer både til kønnet og til, at intetkønnet har samme artikel i nominativ og akkusativ. oder: Bindeordet betyder “eller” og forbinder de to mulige valg. Mønstret A oder B kan genbruges, når man vælger mellem to ting, for eksempel Tee oder Kaffee? = “Te eller kaffe?”. Salat: Her er det den anden valgmulighed, “en salat”. Den fulde gruppe er einen Salat; einen står ikke i det valgte citat, men viser sammen med Salat, at dette hankønnede navneord står i akkusativ. I den efterfølgende kontekst ses der Salat, altså formen med bestemt kendeord i nominativ. Sammenlign ein Salat i nominativ med einen Salat i akkusativ. wählen: Verbet betyder “vælge”. Det står i infinitiv, fordi sollen er det bøjede modalverbum; i en hovedsætning med et modalverbum står infinitiven normalt sidst: Ich soll ... wählen = “Jeg skal ... vælge”. Grundformen er wählen; uden modalverbum har nutid for eksempel formen ich wähle = “jeg vælger”. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Soll ich angiver spørgsmålet om, hvad taleren skal gøre, ein Sandwich oder einen Salat angiver de to valgmuligheder, og wählen angiver handlingen. Derfor betyder Soll ich ein Sandwich oder einen Salat wählen? “Skal jeg vælge en sandwich eller en salat?”. Det er et neutralt spørgsmål om at vælge mellem de to nævnte muligheder.

2. Der Salat ist eine leichtere Option.

   Salaten er en lettere mulighed.

   Salat

   salat

   leichtere

   lettere

   Option

   mulighed

   Uddybende forklaring

   Salat betyder her “salat” og står i Der Salat som sætningens subjekt. Ordet er hankøn: grundformen har artiklen der i ental nominativ, mens den samme form efter wählen i den foregående sætning står som einen Salat i akkusativ. Eksempel: Der Salat ist frisch. — “Salaten er frisk.” leichtere beskriver Option og betyder “lettere” i betydningen et lettere valg eller alternativ. Grundformen er leicht, og komparationen er leicht – leichter – am leichtesten. Her er leichter komparativformen, og endelsen -e i leichtere skyldes den grammatiske position efter eine foran det feminine substantiv Option. Eksempel: Das ist eine leichtere Lösung. — “Det er en lettere løsning.” Option betyder “mulighed” eller “alternativ”. Det er et feminint substantiv: die Option i bestemt form og eine Option i ubestemt form. I denne sætning er Option det prædikative substantiv efter ist, og eine angiver en ubestemt mulighed; det betyder ikke i sig selv et bestemt tal. Samlet består udsagnet af Der Salat (“Salaten”), ist (“er”) og eine leichtere Option (“en lettere mulighed”). Det betyder derfor: “Salaten er en lettere mulighed.”

3. Ich bin nicht sehr hungrig.

   Jeg er ikke særlig sulten.

   Ich bin

   jeg er

   nicht sehr

   ikke særlig

   hungrig

   sulten

   Uddybende forklaring

   Ich bin betyder her “jeg er”. Ich er det tyske personlige pronomen for første person ental. bin er nutidsformen af sein (“at være”) med ich; andre former er for eksempel du bist og er/sie ist. Eksempel: Ich bin müde. — “Jeg er træt.” nicht sehr betyder “ikke særlig”. nicht laver en nægtelse, mens sehr forstærker det efterfølgende beskrivende ord. Sammen gør de udsagnet mindre stærkt end sehr hungrig (“meget sulten”): Ich bin sehr hungrig. — “Jeg er meget sulten.” hungrig betyder “sulten”. Det er et beskrivende tillægsord, der står efter sein og beskriver subjektets tilstand. I denne prædikative brug får det ingen særlig endelse efter person eller tal: Wir sind hungrig. — “Vi er sultne.” Samlet består udsagnet af subjektet Ich, verbet bin, nægtelsen og forstærkeren nicht sehr samt tilstandsbeskrivelsen hungrig: “Jeg er ikke særlig sulten.”

4. Dann passt er vielleicht besser zu dir.

   Så passer den måske bedre til dig.

   Dann

   så

   passt

   passer

   er

   den

   vielleicht

   måske

   besser

   bedre

   zu dir

   til dig

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. Det kan også bruges om et senere tidspunkt, for eksempel: Dann komme ich. — “Så kommer jeg.” passt er nutidsformen af passen i 3. person ental: passen → er/sie/es passt. Her betyder verbet, at noget passer til eller egner sig for en person. I denne betydning bruges mønstret etwas passt zu jemandem: Das passt zu mir. — “Det passer til mig.” er er et personligt pronomen i 3. person ental. Formen er maskulin ental i tysk, men den danske oversættelse viser her “den”; pronomenet identificerer ikke i sig selv præcist, hvad genstanden er. Det er er, der bærer denne grammatiske form, ikke passt. vielleicht betyder “måske” og markerer, at udsagnet ikke fremsættes som sikkert. Det ændrer ikke, hvem der passer til hvem, men gør vurderingen usikker. besser er komparativ af gut: gut — “godt” → besser — “bedre” → am besten — “bedst”. Her sammenlignes den mulige egnethed med en anden mulighed, der allerede er relevant i situationen. Eksempel: Diese Farbe passt besser zu dir. — “Denne farve passer bedre til dig.” zu dir består af præpositionen zu og pronomenet dir. zu styrer dativ, og dir er dativformen af du: du — “du” → dir — “dig”. Mønstret zu mir/dir/ihm ... passen bruges om, hvem noget passer til: Das passt zu ihr. — “Det passer til hende.” Samlet dannes betydningen sådan: er er det, der vurderes; passt zu dir siger, at det passer til dig; besser siger, at det passer bedre end en relevant sammenligningsmulighed; vielleicht gør vurderingen usikker; og Dann forbinder den med det foregående. Hele sætningen betyder derfor: “Så passer den måske bedre til dig.”

5. Was nimmst du?

   Hvad skal du have?

   Was

   hvad

   nimmst

   tager eller vælger

   du

   du

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger efter det, der skal vælges eller tages. Det er et spørgende pronomen. Sammenlign med wer “hvem” og wo “hvor”; de spørger henholdsvis efter en person og et sted. nimmst er nutidsformen af nehmen (“tage”) for du: nehmen – du nimmst. Formen har vokalskifte fra e til i, så den kan ikke dannes ved blot at tilføje en endelse til stammen. I denne sammenhæng betyder nimmst ikke kun fysisk “tager”, men “vælger” eller “skal have”, som i et valg mellem muligheder. Eksempel: Was nimmst du? — “Hvad vælger du?” du er det uformelle entalspronomen for “du” og er subjektet. Det er du, der bestemmer verbets form nimmst; ved ihr ville man for eksempel sige nehmt. Sammen danner Was nimmst du? et spørgsmål med spørgeordet først, derefter det bøjede verbum og så subjektet: “Hvad skal du have?” eller mere direkte “Hvad vælger du?” Her passer betydningen med en situation, hvor personen skal vælge noget, for eksempel noget større. Formen er en almindelig uformel måde at spørge en enkelt person om dennes valg.

6. Ich möchte etwas Größeres.

   Jeg vil have noget større.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   etwas

   noget

   Größeres

   noget større

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil have eller vælge noget. möchte er 1. person ental af mögen i konjunktiv II og bruges ofte til at udtrykke et ønske på en høflig og mindre direkte måde. Formen i 1. person flertal er möchten, som i Wir möchten einen Tee. = »Vi vil gerne have en te.« Sammenlign også den mere direkte Ich will = »Jeg vil«. etwas betyder »noget« og er her et ubestemt stedord: den konkrete ting bliver ikke identificeret. Det kan stå foran et tillægsord, når man beskriver en ubestemt ting, for eksempel etwas Neues = »noget nyt«. Größeres betyder her »noget større«. Det bygger på tillægsordet groß (»stor«); dets komparativ er größer (»større«). I etwas Größeres er tillægsordet gjort substantivisk: det står alene som beskrivelse af en ubestemt ting og skrives derfor med stort begyndelsesbogstav. Endelsen -es hører til den substantiverede tillægsordsform efter etwas; den er ikke en endelse på etwas. Sammenlign etwas Kleineres = »noget mindre«. Samlet betyder Ich möchte etwas Größeres. »Jeg vil gerne have noget større.« Ich möchte udtrykker ønsket, etwas gør den ønskede ting ubestemt, og Größeres sammenligner den med noget, der allerede er relevant i situationen, uden at sætningen selv angiver præcis hvad. Mønstret kan genbruges med andre beskrivelser, for eksempel Ich möchte etwas Wärmeres. = »Jeg vil gerne have noget varmere.«

7. Ich wähle das Sandwich.

   Jeg vælger sandwichen.

   Ich

   jeg

   wähle

   vælger

   das

   det bestemte kendeord

   Sandwich

   sandwich

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg”. Det er 1. person ental af det tyske personlige pronomen. I nominativ bruges ich som subjekt, altså den der udfører handlingen. Til sammenligning betyder du “du” og wir “vi”. wähle betyder her “vælger”. Formen kommer fra grundformen wählen og er 1. person ental i nutid: ich wähle. Sammenlign du wählst — “du vælger” — og wir wählen — “vi vælger”. das er her den bestemte artikel foran Sandwich. Den viser, at substantivet er bestemt, og formen passer til intetkøn i akkusativ, fordi Sandwich er genstanden for wähle. Artiklen das kan også bruges i nominativ intetkøn; dens form alene fortæller derfor ikke altid kasus. Sandwich betyder “sandwich”. Det er et substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I denne sætning er det det bestemte objekt: das Sandwich. Et genanvendeligt eksempel er: Ich kaufe das Sandwich. — “Jeg køber sandwichen.” Sætningen samles således: Ich er den, der vælger, wähle angiver valghandlingen i nutid, og das Sandwich er det, der vælges. Hele betydningen er: “Jeg vælger sandwichen.”

8. Der Salat passt für mich.

   Salaten passer til mig.

   Salat

   salat

   passt

   passer

   für mich

   for mig

   Uddybende forklaring

   Salat er her substantivet “salat”. Dets grundform er der Salat; der viser, at substantivet er maskulint i tysk. I andre sammenhænge kan Salat også stå i andre kasusformer, for eksempel Ich esse den Salat = “Jeg spiser salaten”. passt kommer fra verbet passen og betyder her, at noget passer eller er egnet for en person. passt er nutidsformen til tredje person ental: Der Salat passt. Sammenlign Ich passe = “jeg passer” og Das passt = “det passer”. I denne betydning er passen ikke det samme som wählen (“vælge”): valget er allerede udtrykt i den foregående sætning, mens passen vurderer, om salaten er et passende valg for taleren. für mich betyder “for mig”. für styrer her akkusativ, og mich er akkusativformen af første persons pronomen: ich → mich. Mønstret Das passt für mich kan genbruges om noget, der fungerer eller er passende for taleren. Sætningen samles sådan: Der Salat er det, der vurderes; passt siger, at det er passende; og für mich angiver, hvem det er passende for. Derfor betyder Der Salat passt für mich. “Salaten passer til mig.”

9. Lass uns bestellen, wenn die Person hinter dem Tresen zurückkommt.

   Lad os bestille, når personen bag disken kommer tilbage.

   Lass uns

   lad os

   bestellen

   bestille

   wenn

   når

   Person

   person

   hinter

   bag

   Tresen

   disk

   zurückkommt

   kommer tilbage

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordringskonstruktion: Lass er imperativ ental af lassen, og uns er 1. persons flertals objektsform. Sammen betyder den her “lad os …”. Den bruges til et forslag, efterfulgt af et infinitiv: Lass uns warten. — “Lad os vente.” bestellen er infinitiv og betyder her at bestille, for eksempel mad eller drikke. Efter Lass uns står handlingens verb i infinitiv: Lass uns einen Kaffee bestellen. — “Lad os bestille en kaffe.” wenn indleder her en tidsledsætning og svarer til “når”, som den faste oversættelse viser. Ordet kan også betyde “hvis” i en betingelse, men den betydning passer ikke til denne sætning. I en wenn-ledsætning står det finitte verb normalt til sidst: Ich rufe dich an, wenn ich ankomme. — “Jeg ringer til dig, når jeg ankommer.” Person er et navneord med betydningen “person”. Det har grammatisk femininum på tysk, hvilket ses i die Person; det siger ikke noget om personens faktiske køn. I denne sætning er die Person subjekt i ental, og derfor passer den finitte verbform zurückkommt til tredje person ental. hinter betyder “bag” her og beskriver en placering. Ved en fast placering tager hinter dativ, derfor dem Tresen; ved bevægelse hen bag noget bruges normalt akkusativ: hinter den Tresen — “om bag disken”. Tresen betyder “disk” eller “bardisk”. Det er et hankønsord: grundformen har artiklen der Tresen, og efter hinter ved placering bliver det dem Tresen i dativ ental. dem markerer altså både den bestemte reference og den kasus, som den stedlige brug af hinter kræver. zurückkommt kommer af det delelige verb zurückkommen (“komme tilbage”). kommt er nutidsformen for tredje person ental, mens zurück er verbets præfiks. I en hovedsætning skilles verbet typisk: Die Person kommt zurück. — “Personen kommer tilbage.” I den indledte ledsætning står den finitte form til sidst og skrives samlet: wenn die Person hinter dem Tresen zurückkommt. Hele opbygningen er Lass uns + infinitiv + wenn-ledsætning: først forslaget Lass uns bestellen, derefter tidspunktet wenn die Person hinter dem Tresen zurückkommt. Den samlede betydning er derfor: “Lad os bestille, når personen bag disken kommer tilbage.”