At vælge et sted at sidde | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wo sollen wir sitzen?

   Hvor skal vi sidde?

   Wo

   hvor

   sollen wir

   skal vi

   sitzen

   sidde

   Uddybende forklaring

   Wo spørger til et sted eller en placering. Her betyder det “hvor” og står først, fordi hele ytringen er et spørgsmål om sted. I sollen wir er wir subjektet “vi”, og sollen er nutidsformen af modalverbet sollen for første person flertal. Sammen udtrykker de her, hvad der er meningen eller anbefalingen: “skal vi …?” Det er ikke det samme som müssen wir, som spørger om, hvad vi er nødt til. Modalverbet står på anden plads i det tyske spørgsmål, mens subjektet står lige efter det. sitzen betyder “sidde” eller “være siddende”. Det er infinitiven af sitzen, og efter modalverbet står det i infinitiv til sidst. Sammenlign sitzen (“sidde”) med setzen (“sætte” eller “sætte sig”): det første beskriver en tilstand, mens det andet beskriver at bringe nogen eller sig selv i siddende position. Hele mønstret er Wo + modalverbum + subjekt + infinitiv?: Wo sollen wir sitzen? betyder derfor “Hvor skal vi sidde?” Spørgsmålet handler om, hvilken placering der er passende eller tiltænkt.

2. Der Tisch in der Ecke steht an einem ruhigen Ort.

   Hjørnebordet står et roligt sted.

   Tisch

   bord

   Ecke

   hjørne

   steht

   står

   ruhigen

   roligt

   Ort

   sted

   Uddybende forklaring

   Tisch betyder her et bord. Flertalsformen er Tische; den bestemte form i ental er der Tisch, mens dativformen efter an i betydningen placering er dem Tisch. Eksempel: Der Tisch ist groß. – Bordet er stort. Ecke betyder hjørne. Den bestemte form er die Ecke; i in der Ecke står navneordet i dativ, fordi der beskrives en fast placering og ikke en bevægelse ind i hjørnet. Eksempel: Die Lampe steht in der Ecke. – Lampen står i hjørnet. steht er nutidsformen af stehen for er, sie eller es. Verbet beskriver her, at noget står eller befinder sig i en oprejst eller fast position. Eksempel: Der Stuhl steht am Fenster. – Stolen står ved vinduet. stehen må ikke forveksles med stellen, som betyder at stille noget et sted og derfor normalt beskriver en handling, der placerer noget. ruhigen er bøjningsformen af adjektivet ruhig, “rolig”. Her beskriver det Ort, som er hankøn i ental og står efter an einem; derfor får adjektivet endelsen -en: an einem ruhigen Ort. Grundformen er ruhig, komparativformen er ruhiger, og superlativformen er am ruhigsten. Eksempel: Wir suchen einen ruhigen Platz. – Vi leder efter et roligt sted. Ort betyder sted eller lokalitet. Flertalsformen er Orte; i den faste vending an einem Ort står entalsformen efter den ubestemte artikel einem. Ort er mere konkret end det bredere Stelle i mange sammenhænge, men de kan overlappe, når man taler om en placering. Samlet består sætningen af Der Tisch (“bordet”), den nærmere placering in der Ecke (“i hjørnet”), verbet steht (“står”), og placeringen an einem ruhigen Ort (“et roligt sted”). Den betyder derfor: “Bordet i hjørnet står et roligt sted.”

3. An diesem Tisch ist auch gutes Licht.

   Dette bord har også godt lys.

   An

   ved

   diesem

   dette

   Tisch

   bord

   ist

   er / findes

   auch

   også

   gutes

   godt

   Licht

   lys

   Uddybende forklaring

   An står her sammen med stedangivelsen diesem Tisch og betyder «ved». Ved en fast placering bruges an med dativ: an dem Tisch eller an diesem Tisch. Bemærk, at an diesem ikke er en sammentrækning; den almindelige sammentrækning er an dem → am. Eksempel: Ich sitze an diesem Tisch. — «Jeg sidder ved dette bord.» diesem er dativ ental hankøn af dieser («denne»). Kæden er: dieser (nominativ hankøn), diesen (akkusativ hankøn), diesem (dativ hankøn). Her markerer diesem dativen efter stedforholdet med an. Eksempel: Ich sitze an diesem Tisch. — «Jeg sidder ved dette bord.» Tisch betyder «bord». Det er et hankønsord: der Tisch. I denne frase står substantivet syntaktisk i dativ, men det får ingen synlig dativendelse; diesem bærer den tydelige kasusmarkering. Eksempel: Der Tisch ist groß. — «Bordet er stort.» ist er 3. person ental i nutid af sein («at være»): sein – ist. Her præsenterer sein, at lys er til stede på det angivne sted. Eksempel: Im Zimmer ist Licht. — «Der er lys i værelset.» auch betyder «også» og føjer denne oplysning til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke bøjningen af de omkringstående ord. Eksempel: Hier ist auch Wasser. — «Her er der også vand.» gutes er den bøjede form af adjektivet gut («god»), ikke en form af substantivet Licht. I gutes Licht står adjektivet foran et intetkønsord uden artikel i nominativ, så det får endelsen -es. Sammenlign gutes Licht, guter Wein og gute Musik; endelsen følger det ord, adjektivet beskriver, samt konstruktionen. Eksempel: Das ist gutes Licht. — «Det er godt lys.» Licht betyder «lys» og er et intetkønsord: das Licht. Her bruges det som et stof- eller masseord, så gutes Licht betyder god belysning eller lys af god kvalitet, ikke nødvendigvis én afgrænset lyskilde. Eksempel: Wir brauchen mehr Licht. — «Vi har brug for mere lys.» Samlet er mønstret An + dativisk stedangivelse + ist + auch + adjektiv + substantiv: An diesem Tisch ist auch gutes Licht. Placeringen an diesem Tisch angiver, hvor forholdet gælder; ist præsenterer, at noget er til stede dér; auch tilføjer oplysningen; og gutes Licht betegner lyset ved bordet. Den naturlige samlede betydning er: «Ved dette bord er der også godt lys.»

4. Dieser Tisch wäre besser zum Lesen.

   Dette bord ville være bedre til at læse ved.

   Dieser

   dette

   Tisch

   bord

   wäre

   ville være

   besser

   bedre

   zum Lesen

   til at læse ved

   Uddybende forklaring

   Dieser står i nominativ ental hankøn og passer grammatisk til Tisch. Som demonstrativ betyder det her “dette” og peger på det bord, der omtales. Tisch er et hankønsord: der Tisch — “bordet”. Flertal er die Tische. I denne sætning er det bordet, der vurderes som egnet til den nævnte aktivitet. wäre er Konjunktiv II af sein (“at være”). Formen udtrykker her en hypotetisk eller vurderende betydning, som svarer til “ville være”; den siger ikke, at bordet faktisk er bedre. Sammenlign ist (“er”) med wäre (“ville være”). besser er komparativ af gut: gut — besser — am besten (“god” — “bedre” — “bedst”). Her sammenlignes bordets egnethed med en anden mulighed, selv om den anden mulighed ikke nævnes. zum Lesen består af zu dem i sammentrukket form zum og det nominaliserede infinitiv Lesen (“læsning / at læse”). Denne konstruktion angiver, hvad noget er egnet til: gut zum Lesen betyder “god til at læse ved”. Lesen skrives med stort begyndelsesbogstav, fordi infinitiven bruges som et substantiv. Et andet eksempel er ein Platz zum Warten — “et sted at vente på”. Sammen betyder Dieser Tisch “dette bord”, wäre besser “ville være bedre”, og zum Lesen “til at læse ved”. Hele sætningen er derfor: “Dette bord ville være bedre til at læse ved.”

5. Sind diese Stühle bequem?

   Er disse stole behagelige?

   Sind diese

   er disse

   Stühle

   stole

   bequem

   behagelige

   Uddybende forklaring

   Sind diese står i begyndelsen af ja/nej-spørgsmålet. sind er 3. person flertal af sein (at være), og diese er her en demonstrativ form i flertal: “disse”. I denne konstruktion står det finitte verbum først, foran hele subjektleddet diese Stühle: Sind diese ...? svarer til “Er disse ...?”. Formen diese viser flertal her, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Stühle betyder “stole” her. Ental er der Stuhl, og flertal er die Stühle; vokalskiftet u → ü hører til denne flertalsform. Eksempel: Die Stühle sind neu. – “Stolene er nye.” bequem betyder her “behagelig” eller “komfortabel” om stolene. Efter sein står adjektivet prædikativt og får derfor ingen bøjningsendelse: Die Stühle sind bequem. – “Stolene er behagelige.” Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsordstillingen Sind + subjektleddet diese Stühle og det beskrivende prædikativ bequem: “Er disse stole behagelige?” Det spørger, om de stole, der omtales som “disse”, er behagelige.

6. Sie fühlen sich für mich gut an.

   De føles fine for mig.

   Sie

   de

   fühlen … sich … an

   føles

   für mich

   for mig

   gut

   godt; fint

   Uddybende forklaring

   Sie betyder her “de” og henviser i den givne oversættelse til de omtalte ting. Formen er skrevet med stort begyndelsesbogstav, fordi den står først i sætningen; det gør den ikke til det høflige pronomen “De”. Som flertalspronomen er sie ellers den relevante form, mens ental kan være er, sie eller es afhængigt af det ord, der henvises til. fühlen ... sich ... an er den adskilte konstruktion sich anfühlen, “at føles”. I nutid står den bøjede del på anden plads, mens den adskilte del an står til sidst: Die Stühle fühlen sich bequem an = “Stolene føles behagelige”. Her er fühlen flertalsformen i nutid, og sich er det refleksive pronomen, som hører til konstruktionen. Ved ental ændres den bøjede del, for eksempel Der Stuhl fühlt sich bequem an = “Stolen føles behagelig”. für mich betyder “for mig”. Efter præpositionen für står dette pronomen i akkusativ, derfor mich; den tilsvarende nominativform er ich. Udtrykket angiver, hvem vurderingen gælder for, uden at ændre hvem der føles på en bestemt måde. gut betyder her “godt” eller mere naturligt “fint” i forbindelsen sich gut anfühlen. Det er samme grundform som i andre sammenhænge, hvor noget vurderes positivt, men her beskriver det, hvordan noget føles. Et modsætningsord er schlecht: Das fühlt sich schlecht an = “Det føles dårligt”. Samlet bliver mønstret Sie fühlen sich für mich gut an: “De føles fine for mig.” Sie er det, der føles, fühlen ... sich ... an udtrykker selve oplevelsen, für mich angiver vurderingens perspektiv, og gut angiver oplevelsen som positiv. Konstruktionen kan genbruges med andre subjekter, for eksempel Der Stoff fühlt sich weich an = “Stoffet føles blødt”.

7. Lass uns an diesem Tisch sitzen.

   Lad os sidde ved dette bord.

   Lass uns

   lad os

   an

   ved

   diesem

   dette

   Tisch

   bord

   sitzen

   sidde

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå en fælles handling på: "lad os ...". Lass er imperativ singularis af lassen (at lade), men her bruges formen i konstruktionen Lass uns + infinitiv, hvor uns er "os", og den efterfølgende handling udføres af gruppen. Eksempel: Lass uns warten. — "Lad os vente." an angiver her placering ved eller tæt på noget, ikke bevægelse hen til det. Ved en fast placering står dette præpositionsled med dativ: an dem Tisch eller, som i sætningen, an diesem Tisch. Ved bevægelse hen til en placering kan an derimod forbindes med akkusativ, fx Ich setze mich an den Tisch. — "Jeg sætter mig ved bordet." diesem betyder "dette" i den form, der passer til Tisch i denne konstruktion. Tisch er hankøn og står her i ental dativ, fordi an angiver en fast placering; derfor bruges diesem. Sammenlign dieser Tisch — "dette bord" som grundled — med an diesem Tisch — "ved dette bord". Tisch betyder "bord". Flertal er Tische: Die Tische sind groß. — "Bordene er store." sitzen betyder "sidde" og er infinitiven, der afslutter Lass uns + infinitiv-konstruktionen. Den beskriver den fælles handling, som foreslås. Eksempel: Lass uns hier sitzen. — "Lad os sidde her." Samlet består sætningen af forslaget Lass uns, handlingen sitzen og placeringsleddet an diesem Tisch. Den betyder derfor: "Lad os sidde ved dette bord." Konstruktionen kan genbruges som Lass uns + infinitiv, fx Lass uns gehen. — "Lad os gå."

8. Ich lege unsere Taschen unter den Tisch.

   Jeg lægger vores tasker under bordet.

   Ich

   jeg

   lege

   lægger

   unsere

   vores

   Taschen

   tasker

   unter

   under

   Tisch

   bord

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. lege er 1. person ental i nutid af legen, “at lægge”. Formen bruges med ich: ich lege. Legen er transitivt: noget bliver lagt et sted. Eksempel: Ich lege das Buch auf den Tisch. – “Jeg lægger bogen på bordet.” unsere betyder “vores”. Det er den possessive form, der hører til wir (“vi”), her foran et navneord i flertal: unsere Taschen. Den viser ejerskab, ikke et bestemt antal. Taschen er flertal af die Tasche, “taske”. Her er det genstanden, der bliver lagt. Eksempel: Unsere Taschen sind schwer. – “Vores tasker er tunge.” unter betyder “under”. Ved en bevægelse eller placering med retning tager unter akkusativ. Her viser det, hvor taskerne bliver lagt: ned under bordet. Ved en ren fast placering bruges derimod normalt dativ, som i Die Taschen sind unter dem Tisch. – “Taskerne er under bordet.” Tisch betyder “bord”. Grundformen er der Tisch; efter unter i denne retningsbetydning står det som den Tisch, fordi maskulinum ental får akkusativformen den. Sætningen bygges således op: Ich er den handlende, lege angiver handlingen, unsere Taschen er det, der lægges, og unter den Tisch angiver målet for placeringen. Samlet betyder Ich lege unsere Taschen unter den Tisch.: “Jeg lægger vores tasker under bordet.”