At vælge en enkel aktivitet | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Welche Aktivität sollen wir machen?

   Hvilken aktivitet skal vi lave?

   Welche

   hvilken

   Aktivität

   aktivitet

   sollen wir

   skal vi

   machen

   lave

   Uddybende forklaring

   Welche betyder her “hvilken” og står foran substantivet Aktivität. Formen er den feminine entalsform af spørgeordet/-bestemmeren welch-: welcher (maskulin), welche (feminin eller pluralis), welches (neutrum). Formen vælges altså ikke kun ud fra ental, men også ud fra Aktivitäts grammatiske køn: die Aktivität. Eksempel: Welche Sprache lernst du? — “Hvilket sprog lærer du?” Her tilpasses welche til det feminine substantiv Sprache. Aktivität betyder “aktivitet”. Det er et feminint substantiv: die Aktivität; flertalsformen er die Aktivitäten. I denne sætning spørges der om, hvilken aktivitet der skal udføres. sollen wir er en genbrugelig konstruktion med modalverbet sollen og pronomenet wir. sollen udtrykker her, hvad vi skal eller forventes at gøre, og wir betyder “vi”. I et spørgsmål som dette kommer modalverbet foran subjektet: Sollen wir ...?. Eksempel: Sollen wir anfangen? — “Skal vi begynde?” machen betyder her “lave” eller “gøre” og står i infinitiv. Når machen bruges sammen med modalverbet sollen, står infinitiven sidst i spørgsmålet: Sollen wir ... machen?. I denne sammenhæng bruges machen om at udføre den nævnte aktivitet. Samlet bliver mønstret Welche + substantiv + sollen wir + infinitiv?: Welche Aktivität sollen wir machen? betyder “Hvilken aktivitet skal vi lave?” Spørgeordet og substantivet angiver, hvad der spørges om, sollen wir angiver “skal vi”, og machen fuldender handlingen. Formen er en almindelig, neutral måde at spørge en gruppe inklusive taleren, hvilken aktivitet den skal udføre.

2. Wir könnten draußen spazieren gehen.

   Vi kunne gå en tur udenfor.

   Wir könnten

   vi kunne

   draußen

   udenfor

   spazieren gehen

   gå en tur

   Uddybende forklaring

   Wir könnten betyder her “vi kunne” og består af subjektet wir (“vi”) og könnten, Konjunktiv II-formen af können (“kunne”). Formen udtrykker her en mulig eller foreslået handling, ikke en sikker plan. Sammenlign: Wir können gehen. = “Vi kan gå” (mulighed eller evne), mens Wir könnten gehen. = “Vi kunne gå” (forslag eller mulighed). Formen könnten passer til wir; den samme form bruges også med sie i betydningen “de” eller høfligt “De”, men ikke med alle subjekter. draußen er et stedsadverbium og betyder “udenfor” eller “ude”. Det beskriver, hvor handlingen foregår. Det hænger sammen med drinnen (“indenfor”/“inde”) som modsætning. Eksempel: Wir essen draußen. = “Vi spiser udenfor.” spazieren gehen er en fast, genbrugelig kombination med betydningen “gå en tur” eller “gå en tur til fods”. gehen er grundformen af verbet “gå”, og spazieren præciserer, at der er tale om en gåtur snarere end blot at bevæge sig fra ét sted til et andet. Eksempel: Ich gehe gern spazieren. = “Jeg kan godt lide at gå en tur.” Efter et modalverbum som könnten står det andet verbum i infinitiv: Wir könnten spazieren gehen. Her står den sammensatte infinitiv spazieren gehen til sidst, mens draußen angiver stedet før denne verbalkombination. Hele sætningen betyder derfor: “Vi kunne gå en tur udenfor.” Den fremsætter en mulig idé eller et forslag om, at vi går en tur ude.

3. Dort draußen kann es kalt sein.

   Det kan være koldt derude.

   Dort draußen

   derude

   kann … sein

   kan være

   es

   det

   kalt

   koldt

   Uddybende forklaring

   Dort draußen betyder her “derude”. dort angiver et sted, og draußen betyder “udenfor”; sammen peger de på et sted udenfor. Eksempel: Dort draußen ist ein Hund. – “Derude er der en hund.” kann … sein er en modal konstruktion med betydningen “kan være”. kann er her nutidsformen af modalverbet können for tredje person ental, fordi subjektet er es. sein står i infinitiv og placeres til sidst i denne konstruktion. Sammenlign: Es könnte kalt sein. – “Det kunne være koldt.” könnte er en Konjunktiv II-form af können, som ofte udtrykker en mere hypotetisk mulighed; det er ikke blot en almindelig datidsform. es er her et upersonligt pronomen, som fungerer som grammatisk subjekt i en vejr- eller tilstandsbeskrivelse. Det henviser ikke til en bestemt person eller genstand i den givne sætning. Eksempel: Es ist kalt. – “Det er koldt.” kalt betyder “kold(t)” og er grundformen af adjektivet. Her står adjektivet efter sein som prædikativ, så det får ingen særlig endelse: Es ist kalt, ikke en form, der bøjes efter es. Dets modsætning er warm – “varm”. Eksempel: Das Wasser ist kalt. – “Vandet er koldt.” Hele sætningen bygges således op: Dort draußen angiver stedet, kann … sein udtrykker mulighed, es er det upersonlige subjekt, og kalt beskriver tilstanden. Dort draußen kann es kalt sein. betyder derfor: “Det kan være koldt derude.”

4. Dann können wir drinnen lesen.

   Så kan vi læse indenfor.

   Dann

   så; derefter

   können wir

   kan vi

   drinnen

   indenfor

   lesen

   læse

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og markerer en følge af det foregående. Det kan også bruges om et senere tidspunkt, men i denne sætning passer følgebetydningen med den faste oversættelse. I können wir er können verbet können (“at kunne”). Formen können er nutidsformen med subjektet wir; den udtrykker her mulighed, uden at sige at handlingen nødvendigvis bliver udført. I en tysk hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens wir betyder “vi”. Eksempel: Wir können heute lesen. — “Vi kan læse i dag.” drinnen er et adverbium, der betyder “inde” eller “indendørs”. Det angiver stedet for handlingen og bøjes ikke efter køn eller tal. Det danner en nyttig kontrast til draußen, “ude”, som står i den foregående sætning. lesen er grundformen af verbet “at læse”. Efter modalverbet können står det andet verbum i infinitiv, normalt sidst i hovedsætningen. Eksempel: Wir können drinnen lesen. — “Vi kan læse indenfor.” Samlet markerer Dann en følge, können wir angiver mulighed, drinnen angiver stedet, og lesen angiver handlingen. Derfor betyder hele ytringen: “Så kan vi læse indenfor.” Rækkefølgen er typisk tysk hovedsætningsordstilling: adverbial først, derefter det bøjede verbum, subjektet, stedangivelsen og infinitiven til sidst.

5. Lesen klingt heute besser.

   Det lyder bedre at læse i dag.

   Lesen

   at læse; læsning

   klingt

   lyder

   heute

   i dag

   besser

   bedre

   Uddybende forklaring

   Lesen er infinitiven lesen (“at læse”), brugt som et substantiveret infinitiv og derfor skrevet med stort begyndelsesbogstav. Her fungerer det som sætningens subjekt: handlingen at læse er det, der vurderes. Sammenlign: Lesen macht Spaß. = “Det er sjovt at læse.” klingt er 3. person ental i nutid af klingen (“at lyde”). Formen passer til subjektet Lesen, som grammatisk behandles som ental. I denne sætning betyder klingt “lyder” i betydningen “fremstår eller virker på en bestemt måde”, ikke nødvendigvis at der er en konkret lyd. Das klingt gut. = “Det lyder godt.” heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet for vurderingen. Det står her mellem verbet og sammenligningen og gør udsagnet tidsafgrænset til i dag. besser er komparativ af gut: gut – besser – am besten (“godt” – “bedre” – “bedst”). Komparativen sammenligner den aktuelle vurdering med en anden eller tidligere mulighed, uden at den anden mulighed behøver at blive nævnt. Heute klingt es besser. = “I dag lyder det bedre.” Samlet er strukturen Lesen klingt heute besser: det substantiverede infinitiv Lesen er subjekt, klingt siger, hvordan det fremstår, heute angiver tidspunktet, og besser udtrykker sammenligningen. Den samlede betydning er: “Det lyder bedre at læse i dag.”

6. Lass uns einen ruhigen Raum wählen.

   Lad os vælge et stille rum.

   Lass uns

   lad os

   einen

   en

   ruhigen

   rolig eller stille

   Raum

   rum

   wählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast opfordring med betydningen “lad os”. Lass er imperativ af lassen til én person; sammen med uns bruges konstruktionen til at foreslå, at taleren og mindst én anden gør noget: Lass uns anfangen. — “Lad os begynde.” Her er det ikke det følgende udsagnsord, der er en del af selve citatet; wählen forklarer, hvad gruppen foreslås at gøre. einen er den ubestemte artikel i maskulin akkusativ. Den står her, fordi Raum er direkte objekt for wählen, og Raum er maskulin: nominativ ein Raum, akkusativ einen Raum. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den præsenterer et rum som et ubestemt valg. ruhigen betyder her “rolig/stille”. Grundformen er ruhig. Endelsen -en viser, at adjektivet står foran et maskulint substantiv i akkusativ efter einen: einen ruhigen Raum. Sammenlign: ein ruhiger Raum i nominativ. Et eksempel er ein ruhiger Ort — “et roligt sted”. Raum betyder “rum” i denne betydning. Det er et maskulint substantiv: der Raum; flertallet er die Räume. I den faste sætning er Raum objektet for valget, mens einen ruhigen beskriver, hvilket slags rum der menes. wählen er infinitiven “at vælge”. Efter konstruktionen Lass uns står handlingen i infinitiv: Lass uns warten. — “Lad os vente.” Grundbetydningen er at udvælge én mulighed blandt mulige alternativer. Samlet består sætningen af opfordringen Lass uns, objektet einen ruhigen Raum og infinitiven wählen: “Lad os vælge et stille rum.”

7. Ich bringe mein Buch mit.

   Jeg tager min bog med.

   Ich

   jeg

   bringe … mit

   tager med

   mein

   min

   Buch

   bog

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er den personlige form for første person ental. Den kan bruges som subjekt: Ich lerne. — “Jeg lærer.” bringe og mit hører sammen som det adskillelige verbum mitbringen, “tage med” eller “bringe med”. I denne sætning står verbets bøjede del som bringe på den anden plads, mens forstavelsen mit står til sidst. bringe er nutidsformen for ich; sammenlign ich bringe med grundformen mitbringen. Eksempel: Ich bringe Wasser mit. — “Jeg tager vand med.” mein betyder “min” her. Det er et possessivt bestemmelsesord, som viser, at bogen tilhører eller er knyttet til taleren. Formen mein passer her til det neutrale substantiv Buch i denne grammatiske position; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Sammenlign: meine Tasche — “min taske”, hvor formen er meine. Buch betyder “bog”. Flertalsformen er Bücher — “bøger”. I mein Buch står substantivet som genstand for handlingen; Buch er neutrum, og ental og flertal kan derfor ikke forveksles her, fordi flertalsformen ændres til Bücher. Hele sætningen samles således: Ich er den, der handler, bringe ... mit betyder “tager med”, og mein Buch er det, der tages med. Derfor betyder Ich bringe mein Buch mit. “Jeg tager min bog med.”

8. Ich finde einen Platz für uns.

   Jeg finder et sted til os.

   Ich

   jeg

   finde

   finder

   einen

   en

   Platz

   plads; sted

   für uns

   til os

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er det personlige pronomen for første person ental. Det er den, der udfører handlingen i denne sætning. Sammenlign wir (“vi”), når taleren inkluderer flere personer. Eksempel: Ich lerne Deutsch. — “Jeg lærer tysk.” finde er her nutidsformen af verbet finden (“at finde”) i første person ental: ich finde. I denne sætning betyder det, at taleren finder et sted; i andre sammenhænge kan finden også bruges om at synes noget, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Eksempel: Ich finde den Schlüssel. — “Jeg finder nøglen.” einen er den ubestemte artikel i hankøn ental i akkusativ. Den står her, fordi finden har et direkte objekt: det, der bliver fundet. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den præsenterer et ubestemt sted. Sammenlign nominativformen ein: Ein Platz ist frei. — “En plads er ledig.” Platz er et hankønsord, der her betyder “sted” eller “plads”. Det har formen Platz i både nominativ og akkusativ ental; det er artiklen einen, der viser akkusativformen i denne nominalgruppe. Eksempel: Wir suchen einen Platz. — “Vi leder efter et sted.” für uns består af præpositionen für og pronomenet uns. für angiver, hvem eller hvad noget er beregnet til, og tager akkusativ på tysk. uns betyder “os” og er akkusativformen af første person flertal; samme form bruges også som dativpronomen, men her er funktionen efter für akkusativ. Eksempel: Das ist für uns. — “Det er til os.” Samlet er strukturen Ich finde einen Platz für uns: subjektet Ich udfører handlingen finde, objektet einen Platz er det sted, der findes, og für uns angiver, at stedet er beregnet til taleren og andre, som taleren inkluderer. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg finder et sted til os.”