At beslutte den næste opgave | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Was sollen wir jetzt tun?

   Hvad skal vi gøre nu?

   Was

   hvad

   sollen wir

   skal vi

   jetzt

   nu

   tun

   gøre

   Uddybende forklaring

   Was betyder her “hvad” og spørger efter det, der skal gøres. Det er et spørgende pronomen; formen was bruges om en ubestemt ting eller handling, når man ikke spørger efter en bestemt person. Eksempel: Was machst du? – “Hvad laver du?” sollen wir består af modalverbet sollen og subjektet wir. Her udtrykker sollen det, som forventes eller foreslås, og med wir bliver betydningen “skal vi”. Modalverbet bøjes efter subjektet: ich soll, wir sollen. I et hovedspørgsmål står det bøjede modalverbum tidligt, mens det andet verbum står som infinitiv til sidst. Eksempel: Sollen wir warten? – “Skal vi vente?” jetzt betyder “nu” og angiver tidspunktet for handlingen. Det kan også stå andre steder i tysk, men her står det mellem subjektet og infinitiven og præciserer, at spørgsmålet gælder det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Wir beginnen jetzt. – “Vi begynder nu.” tun betyder “gøre” i denne formulering. Det er infinitiven og står efter modalverbet sollen; infinitiven har ingen personbøjning her. Den bøjede form af tun findes for eksempel i ich tue og wir tun, men efter et modalverbum bruges tun: Was sollen wir tun? – “Hvad skal vi gøre?” Samlet er mønstret Was + modalverbum + subjekt + tidsadverbium + infinitiv?. Was spørger efter handlingen, sollen wir spørger, hvad vi forventes eller foreslås at gøre, jetzt begrænser tidspunktet til nu, og tun fuldender handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Hvad skal vi gøre nu?”

2. Fangen wir mit der kurzen Liste an.

   Lad os begynde med den korte liste.

   Fangen wir … an

   lad os begynde

   mit

   med

   kurzen

   korte

   Liste

   liste

   Uddybende forklaring

   Fangen wir … an er den tyske opfordringskonstruktion for et forslag om at begynde sammen: “lad os begynde”. Den bygger på det adskillelige verbum anfangen (“begynde”). I denne opfordringsform står den bøjede del fangen først, subjektet wir (“vi”) bagefter, og præfikset an sidst: Fangen wir an. Det er en fælles opfordringsform og ikke den almindelige imperativ til én person, for eksempel Fang an! — “Begynd!”. mit betyder “med” og styrer her dativ. Det viser, hvad man begynder med. Et eksempel: Wir beginnen mit der Arbeit. — “Vi begynder med arbejdet.” kurzen betyder her “korte” og er bøjningsformen af adjektivet kurz (“kort”). I der kurzen Liste står adjektivet i dativ ental femininum, fordi mit styrer dativ, og den bestemte artikel der markerer denne form. Derfor får adjektivet endelsen -en. Formen kurzen beskriver Liste, ikke mit. Liste betyder “liste”. Det er et feminint substantiv: die Liste. Efter mit bliver den bestemte artikel til der: mit der Liste. I ental er Liste den samme substantivform her; det er især artiklen og adjektivet, der viser dativforholdet. Sammen bliver Fangen wir … an + mit der kurzen Liste til “Lad os begynde med den korte liste.” Sætningen foreslår altså, at taleren og mindst én anden begynder deres fælles aktivitet med denne liste.

3. Sollen wir sie fertig machen, bevor wir die Datei prüfen?

   Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?

   Sollen wir

   skal vi

   sie

   den

   fertig

   færdig

   machen

   gøre

   bevor

   før

   wir

   vi

   Datei

   fil

   prüfen

   gennemgå

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er en genbrugelig måde at foreslå eller spørge om en fælles handling: "skal vi ...?" sollen er både infinitivformen og formen i 1. person flertal i nutid; her viser wir, at subjektet er "vi". I et spørgsmål står det finitte modalverbum først, mens hovedverbet kommer senere i infinitiv. sie er her et personligt stedord i 3. person ental, femininum, og det er objekt for machen. Den faste oversættelse viser betydningen "den" i denne sætning. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men her er den ikke subjektet: wir er den, der udfører handlingen. fertig betyder her "færdig" i udtrykket etwas fertig machen, altså at gøre noget færdigt. Adjektivet står uden endelse i denne faste konstruktion. Sammenlign det selvstændige adjektiv i Die Arbeit ist fertig — "Arbejdet er færdigt" — med handlingen i Wir machen die Arbeit fertig — "Vi gør arbejdet færdigt". machen betyder "gøre". Her står det i infinitiv, fordi det følger modalverbet sollen, og det danner sammen med fertig udtrykket fertig machen. I hovedsætningen står infinitiven til sidst: Wir sollen sie fertig machen — "Vi skal gøre den færdig". bevor betyder "før" og indleder en ledsætning om tidspunkt. I en tysk bevor-sætning står det finitte verbum normalt sidst; derfor kommer prüfen efter objektet die Datei. wir betyder "vi" og er nominativformen for 1. person flertal. Det er subjektet i ledsætningen og udfører handlingen prüfen. Datei er et navneord for en fil. Den bestemte form er die Datei i både nominativ og akkusativ, fordi feminine entalsformer har samme artikel i disse to kasus. Her er die Datei objekt for prüfen, ikke subjektet. prüfen betyder "gennemgå" eller "kontrollere". Formen prüfen ser ud som infinitiven, men her er den det finitte verbum i 1. person flertal i nutid, fordi subjektet er wir; den finite form og infinitiven er ens i denne person. I ledsætningen står verbet til sidst: Wir prüfen die Datei — "Vi gennemgår filen". Det konkrete udsagn handler om at kontrollere filen. Hele strukturen er Sollen wir + sie fertig machen + bevor + wir die Datei prüfen? Første del spørger, om taleren og den anden person skal gøre noget færdigt. bevor forbinder dette med den efterfølgende tidsbetingelse: handlingen med at gøre den færdig sættes før gennemgangen af filen. Den samlede betydning er derfor: "Skal vi gøre den færdig, før vi gennemgår filen?"

4. Wir können sie schnell erledigen, wenn wir die Arbeit aufteilen.

   Vi kan hurtigt blive færdige med den, hvis vi deler arbejdet.

   Wir können

   vi kan

   sie

   den/det

   schnell

   hurtigt

   erledigen

   blive færdige med

   wenn wir

   hvis vi

   Arbeit

   arbejde

   aufteilen

   dele op

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her “vi kan”. können er infinitivformen og er også den form, der bruges med wir i nutid: wir können. Det er et modalverbum, som her udtrykker mulighed. Det efterfølges normalt af et andet verbum i infinitiv: Wir können warten. – “Vi kan vente.” sie er her et personligt pronomen i akkusativ og fungerer som objekt for erledigen. Den faste oversættelse angiver betydningen “den”, men pronomenformen identificerer ikke alene den konkrete genstand. Den skal derfor forstås som det, der skal gøres færdigt, uden at tilføje en mere specifik reference. schnell betyder “hurtigt”. Det er et ubøjet adverbium her og beskriver handlingens tempo. Eksempel: Wir arbeiten schnell. – “Vi arbejder hurtigt.” erledigen betyder her “blive færdige med” eller “få gjort”. Det er infinitiv og står efter modalverbet können. Verbet kan også bruges om at få en konkret opgave fra hånden: Ich erledige die Aufgabe. – “Jeg får opgaven gjort.” wenn wir indleder betingelsen “hvis vi”. wenn kan indlede en betingelsessætning, og wir betyder “vi”. I en tysk ledsætning står det finitte verbum typisk til sidst; derfor står aufteilen efter objektet die Arbeit. Arbeit betyder “arbejde”. I die Arbeit står substantivet med bestemt artikel og fungerer som objekt for aufteilen. Den bestemte form svarer her til “arbejdet” i oversættelsen. Tyske substantiver skrives med stort begyndelsesbogstav. aufteilen betyder “dele op” eller “fordele”. Det er et separabelt verbum; som infinitiv skrives det samlet. I en hovedsætning kan det adskilles: Wir teilen die Arbeit auf. – “Vi deler arbejdet op.” Her står infinitiven samlet, fordi den står sidst i ledsætningen efter wenn. Hele sætningen bygges således: Wir können sie schnell erledigen betyder “Vi kan hurtigt blive færdige med den”. wenn wir die Arbeit aufteilen tilføjer betingelsen “hvis vi deler arbejdet”. Samlet betyder sætningen: “Vi kan hurtigt blive færdige med den, hvis vi deler arbejdet.”

5. Dann übernehme ich den ersten Teil.

   Så tager jeg den første del.

   Dann

   så

   übernehme

   tager over / påtager mig

   ich

   jeg

   ersten

   første

   Teil

   del

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” i betydningen “derefter” eller “i den situation”. Det forbinder denne beslutning med det foregående forslag: først kan arbejdet deles, og så tager taleren den første del. Det er ikke selve tidsformen, der viser rækkefølgen; dann er et adverbium. übernehme er formen af grundverbet übernehmen, “at overtage” eller “at påtage sig”. I denne sætning betyder det, at taleren tager ansvar for en arbejdsdel. Formen übernehme er nutid, 1. person ental, og subjektet er ich; infinitiven er übernehmen. Sammenlign: Ich übernehme den Rest. — “Jeg tager resten.” Her bruges det samme verbum om en anden del af arbejdet. ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det angiver den person, der udfører handlingen. På tysk står subjektet i denne hovedsætning efter adverbiet Dann, mens verbet stadig står på anden plads: Dann übernehme ich .... ersten er bøjningsformen af ordenstallet erste, “første”. Det beskriver Teil og viser, at der er tale om den del, som står først i den relevante opdeling. Formen ersten er ikke en form af substantivet Teil; det er selve ordenstallet, der er bøjet. Her står det efter den bestemte artikel den og foran et maskulint substantiv i akkusativ: den ersten Teil. Sammenlign der erste Teil — “den første del” som grundled, men Ich übernehme den ersten Teil — “Jeg tager den første del” som genstand for handlingen. Teil betyder “del” og er et maskulint substantiv: der Teil. I denne sætning er det den arbejdsdel, som taleren påtager sig. Efter verbet übernehmen står det som direkte genstand i akkusativ, derfor den Teil og ikke der Teil. Et nyttigt eksempel er: Wir teilen den Teil nicht weiter auf. — “Vi deler ikke delen yderligere op.” Hele mønstret er Dann + verb + subjekt + genstand: Dann übernehme ich den ersten Teil. Dann markerer den efterfølgende beslutning, übernehme siger, at taleren tager ansvar, ich angiver aktøren, og den ersten Teil angiver den del, der overtages. Den samlede betydning er derfor: “Så tager jeg den første del.”

6. Ich übernehme den Rest.

   Jeg tager resten.

   Ich

   jeg

   übernehme

   overtager; tager mig af

   Rest

   rest

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental i nominativ, altså den, der udfører handlingen. Formen bruges om taleren selv. Til sammenligning er du “du”, når man henvender sig til én anden person. übernehme er nutidsformen af übernehmen med ich: ich übernehme. Verbet betyder her at tage ansvar for eller påtage sig noget, ikke blot fysisk at tage det. I denne sætning påtager taleren sig den resterende del. Eksempel: Ich übernehme die Aufgabe. — “Jeg tager mig af opgaven.” Rest betyder “rest” eller “det resterende”. Det er et maskulint substantiv og skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. I den faste vending den Rest står det som direkte objekt i akkusativ: grundformen i nominativ er der Rest, mens akkusativformen er den Rest. Eksempel: Der Rest ist einfach. — “Resten er enkel.” Her er der Rest subjekt, så nominativformen bruges. Sammen giver Ich übernehme den Rest betydningen “Jeg tager resten” eller mere udfoldet “Jeg tager mig af den resterende del”. Ich angiver den handlende, übernehme angiver, at taleren påtager sig noget, og den Rest er det, taleren påtager sig.

7. Danach können wir alles prüfen, was unklar ist.

   Bagefter kan vi gennemgå alt, der er uklart.

   Danach

   bagefter

   können wir

   kan vi

   alles

   alt

   prüfen

   gennemgå eller kontrollere

   was

   som eller det, der

   unklar

   uklar

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Danach betyder “bagefter” eller “derefter” og placerer handlingen efter noget tidligere nævnt. Som genbrugeligt mønster kan et tidsadverb stå først: Danach .... können wir består af modalverbet können og subjektet wir (“vi”). können betyder her, at vi har mulighed for eller er i stand til at udføre handlingen. Modalverbet bøjes efter subjektet: ich kann, men wir können. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Wir können die Datei öffnen = “Vi kan åbne filen.” alles betyder “alt” og fungerer her som det, der skal gennemgås eller kontrolleres. Det er et ubestemt pronomen, ikke et bestemt navneord; det kan derfor samle flere ting uden at angive et antal. prüfen betyder her “at gennemgå eller kontrollere” noget for at se, om det er klart eller i orden. Grundformen er prüfen; efter können står den ubøjede infinitiv prüfen: Wir können alles prüfen = “Vi kan gennemgå alt.” was henviser her til alles og indleder den nærmere beskrivelse af dette “alt”. I denne brug svarer det til “som” eller “det, der”; det er ikke et spørgsmål om “hvad”. Mønstret alles, was ... kan genbruges: alles, was wichtig ist = “alt, der er vigtigt”. unklar er et beskrivende adjektiv, der betyder “uklar” eller “ikke tydelig”. I den faste sætning beskriver det det, som bliver gennemgået. Adjektivet står her uden bøjning efter ist; i andre sammenhænge kan det få en endelse, for eksempel eine unklare Frage = “et uklart spørgsmål”. ist er formen af grundverbet sein (“at være”) for er, sie og es samt for ental i tredje person. Her står ist til sidst i ledsætningen was unklar ist, fordi det bøjede verbum i en tysk ledsætning normalt placeres sidst. Die Datei ist unklar = “Filen er uklar.” Samlet bliver strukturen: Danach + können wir + alles prüfen + den forklarende ledsætning was unklar ist. Meningen er: “Bagefter kan vi gennemgå alt, der er uklart.” Sætningen er neutral og kan bruges i en plan eller arbejdssammenhæng.

8. Ich öffne die Datei, wenn die Liste fertig ist.

   Jeg åbner filen, når listen er færdig.

   Ich

   jeg

   öffne

   åbner

   die Datei

   filen

   wenn

   når

   die Liste

   listen

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. I tysk står verbet normalt efter subjektet i en almindelig hovedsætning: Ich öffne .... öffne er 1. person ental nutid af öffnen — “at åbne”. Formen følger subjektet ich: ich öffne, mens for eksempel wir öffnen betyder “vi åbner”. Eksempel: Ich öffne die Tür. — “Jeg åbner døren.” die Datei betyder “filen”. Datei er et hunkønsord, og die er her den bestemte artikel i ental. Udtrykket står som det direkte objekt for öffne, altså det der åbnes. Eksempel: Ich speichere die Datei. — “Jeg gemmer filen.” wenn indleder en underordnet betingelses- eller tidssætning. Her har det tidsbetydningen “når”. I en tysk ledsætning efter wenn står det bøjede verbum normalt til sidst. die Liste betyder “listen”. Her er Liste subjekt i ledsætningen, og die er den bestemte artikel i ental. Artiklen ser ud som i die Datei, men ordenes grammatiske køn og rolle skal bestemmes for hvert navneord; Datei er objekt i hovedsætningen, mens Liste er subjekt i ledsætningen. fertig betyder “færdig” og er et beskrivende adjektiv. Efter sein står det prædikativt og får ikke en substantivisk endelse: Die Liste ist fertig. — “Listen er færdig.” I den givne sætning står ist til sidst i ledsætningen, efter fertig. Samlet består sætningen af hovedsætningen Ich öffne die Datei — “Jeg åbner filen” — og tidsledsætningen wenn die Liste fertig ist — “når listen er færdig”. wenn forbinder dem, og verbet ist placeres sidst i ledsætningen. Hele betydningen er derfor: “Jeg åbner filen, når listen er færdig.”