Hovedpine og hvile | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe leichte Kopfschmerzen.

   Jeg har lidt hovedpine.

   Ich habe

   jeg har

   leichte

   milde / lette

   Kopfschmerzen

   hovedpine

   Uddybende forklaring

   Ich habe er en nyttig tysk konstruktion til at sige, at man har en tilstand eller et symptom. habe er nutidsformen af haben for ich: ich habe, du hast, er/sie/es hat. I denne sætning betyder konstruktionen derfor “jeg har” — ikke nødvendigvis ejerskab. Eksempel: Ich habe Durst. — “Jeg er tørstig” (ordret: “Jeg har tørst”). leichte betyder her “milde” eller “lette” og beskriver hovedpinen. Grundformen er leicht; sammenlign leichter — “mildere/lettere” — og am leichtesten — “mest mild/lettest”. Endelsen -e på leichte hænger sammen med, at adjektivet står foran navneordet Kopfschmerzen i flertal uden en artikel. Kopfschmerzen er “hovedpine”. Formen er flertal af Kopfschmerz; tysk bruger meget almindeligt flertalsformen i konstruktionen Kopfschmerzen haben. Eksempel: Sie hat Kopfschmerzen. — “Hun har hovedpine.” Her ændres hat efter personen, mens Kopfschmerzen betegner selve symptomet. Samlet bliver Ich habe leichte Kopfschmerzen. til “Jeg har lidt hovedpine.” Mere direkte beskriver den tyske formulering hovedpinen som mild; den danske oversættelse udtrykker samme tilsigtede betydning med “lidt”. Konstruktionen kan genbruges ved at skifte symptomet ud, for eksempel Ich habe Bauchschmerzen. — “Jeg har mavesmerter.”

2. Setz dich für eine Minute hin und schone deine Augen.

   Sæt dig ned et øjeblik, og hvil dine øjne.

   Setz dich … hin

   sæt dig ned

   Minute

   minut

   schone

   skån

   Augen

   øjne

   Uddybende forklaring

   Setz dich … hin er bydeformen til én person af det refleksive, separable verbum sich hinsetzen, “at sætte sig ned”. Setz er imperativformen til du, og dich er det refleksive pronomen i akkusativ: den, der sætter sig, er også den, som pronomenet viser til. I det separable verbum står hin her sidst. Mønstret kan genbruges i Setz dich hin! — “Sæt dig ned!” eine Minute betyder “et minut”. Minute er et feminint substantiv, og efter für står det her i akkusativ; den ubestemte artikel har derfor formen eine i denne kombination. für eine Minute angiver et tidsrum, som den faste oversættelse gengiver som “et øjeblik”. schone er bydeformen til du af schonen, “at skåne” eller “at tage hensyn til”. Sammen med deine Augen betyder det her, at man skal skåne eller hvile øjnene. Det er et andet verbum end schön, “smuk”; de to former skal ikke blandes sammen. Et genbrugeligt eksempel er Schone deine Stimme. — “Skån din stemme.” Augen er flertalsformen af Auge, “øje”. I deine Augen står deine som possessivt ord, der betyder “dine”; formen passer til det flertallige, akkusative Augen, mens dein viser, at ejeren tiltales med du. Singularis er dein Auge — “dit øje” — og flertallet er deine Augen — “dine øjne”. Det er substantivet Augen, ikke deine, der har den tydelige flertalsendelse -en. Samlet er ytringen en opfordring til at sætte sig ned i et kort tidsrum og skåne øjnene: “Sæt dig ned et øjeblik, og hvil dine øjne.” und forbinder de to bydehandlinger uden i sig selv at angive en bestemt rækkefølge, og deine viser, at øjnene tilhører den person, der tiltales. Setz markerer her en uformel entalstiltale; andre tiltaleformer bruger andre tyske former.

3. Kannst du mir etwas Wasser bringen?

   Kan du hente noget vand til mig?

   Kannst du

   kan du

   mir

   mig / til mig

   etwas

   noget

   Wasser

   vand

   bringen

   hente / bringe

   Uddybende forklaring

   Kannst du: können betyder her “at kunne” i betydningen “at være i stand til” eller som en høflig anmodning. kannst er 2. person ental i nutid, og grundformen er können; du er subjektet “du”. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, så Kannst du ...? svarer til “Kan du ...?”. Eksempel: Kannst du mir helfen? — “Kan du hjælpe mig?” mir: Dette er dativformen af 1. person ental ich og betyder “mig” som modtager eller den, noget gøres til fordel for. Den er ikke akkusativformen; akkusativ er mich. Eksempel: Sie gibt mir das Buch. — “Hun giver mig bogen.” Her viser mir, hvem der modtager bogen. etwas: Det betyder “noget” og gør mængden ubestemt. Sammen med et stof- eller massenavn som Wasser betyder etwas Wasser “noget vand”, uden at angive en bestemt mængde. Det er ikke i sig selv et talord. Eksempel: Ich möchte etwas Tee. — “Jeg vil gerne have noget te.” Wasser: Wasser betyder “vand”. Det er et intetkønsord: das Wasser; i denne brug betegner det et stof og står normalt uden flertalsbetydning. Efter etwas står navnet i grundformen: etwas Wasser. bringen: Dette er infinitiven af bringen, “at bringe” eller i denne situation “at hente og bringe”. Den står til sidst, fordi können er et modalverbum: Kannst du ... bringen? Det bøjede modalverbum bærer person- og tidsinformationen, mens det andet verbum bliver stående i infinitiv. Eksempel: Kannst du das Buch bringen? — “Kan du bringe bogen?” Samlet bliver mønstret Kannst du + modtager i dativ (mir) + ubestemt mængde (etwas) + det, der skal bringes (Wasser) + infinitiven (bringen). Derfor betyder hele sætningen: “Kan du hente noget vand til mig?” Spørgsmålet er formuleret som en direkte, almindelig anmodning.

4. Hier, trink es langsam in kleinen Schlucken.

   Her, drik det langsomt i små slurke.

   Hier

   her

   trink

   drik

   es

   det

   langsam

   langsomt

   kleinen

   små

   Schlucken

   slurke

   Uddybende forklaring

   Hier betyder “her” og peger på stedet i den aktuelle situation. Som stedadverbium står det uændret; det er ikke et pronomen, der skal bøjes. trink er imperativ i du-form af trinken (“at drikke”). Imperativen bruges her til en direkte, men ikke nødvendigvis uhøflig opfordring. Eksempel: Trink langsam! = “Drik langsomt!” es betyder her “det” og er det direkte objekt for trink. Formen er et personligt pronomen i akkusativ, neutrum, ental. I den givne sammenhæng henviser det kompatibelt til noget vand, der er nævnt i den foregående sætning. es har samme form som nominativ “det”, men dets rolle her ses af, at det er det, der drikkes. langsam betyder “langsomt” i denne brug og beskriver måden at drikke på. Adjektivet står her som et adverbial og får derfor ingen ekstra endelse. Sammenlign ein langsames Trinken (“en langsom drikken”), hvor langsam i stedet indgår som et bøjet adjektiv foran et substantiv. kleinen betyder “små” og hører til Schlucken, ikke til langsam. Grundformen er klein; endelsen -en viser her adjektivets bøjning efter in i denne præpositionsforbindelse: in kleinen Schlucken. Eksempel: Sie trinkt in kleinen Schlucken. = “Hun drikker i små slurke.” Schlucken betyder “slurke”. Grundformen er der Schluck; flertallet er die Schlucke, og dativ flertal er den Schlucken. I in kleinen Schlucken beskriver forbindelsen, hvordan man drikker: i små slurke. Det store begyndelsesbogstav viser, at Schlucken er et substantiv. Sammenlagt består ytringen af stedangivelsen Hier, opfordringen trink es, mådesangivelsen langsam og den mere specifikke måde in kleinen Schlucken. Hele betydningen er derfor: “Her, drik det langsomt i små slurke.”

5. Ich fühle mich auch ein bisschen müde.

   Jeg føler mig også lidt træt.

   Ich

   jeg

   fühle mich

   føler mig

   auch

   også

   ein bisschen

   lidt

   müde

   træt

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er subjektet, altså den person der oplever tilstanden. Formen bruges om første person ental. Sammenlign med du = “du”, når man taler til én anden person. fühle mich kommer af verbet fühlen, “at føle”. I denne sætning er fühle nutidsformen for ich, og mich er det refleksive pronomen, der viser, at følelsen angår taleren selv. Mønstret ich fühle mich + adjektiv kan bruges om en egen tilstand: Ich fühle mich gut. — “Jeg har det godt.” Ved et andet subjekt ændres verbet og pronomenet, for eksempel Du fühlst dich gut. — “Du har det godt.” auch betyder “også”. Det føjer denne oplevelse til noget, der allerede er nævnt eller forstået; selve ordet angiver ikke, hvem eller hvad sammenligningen gælder. ein bisschen betyder “lidt” eller “en smule”. Det gør graden mindre stærk. Det er en fast, almindelig måde at udtrykke en lille grad på: Ich bin ein bisschen nervös. — “Jeg er lidt nervøs.” Her er ein ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. müde betyder “træt”. Det er et beskrivende adjektiv, som her beskriver talerens tilstand efter fühle mich. Adjektivet står i grundform efter fühlen i dette mønster og får ikke en særlig endelse her. En nyttig kontrast er wach = “vågen”: Ich fühle mich wach. — “Jeg føler mig vågen.” Samlet danner Ich fühle mich mønstret “jeg føler mig”, auch tilføjer betydningen “også”, og ein bisschen müde angiver en lille grad af træthed. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg føler mig også lidt træt.”

6. Du kannst dich in diesem ruhigen Zimmer hinlegen.

   Du kan lægge dig ned i dette stille rum.

   Du kannst

   du kan

   dich

   dig

   in

   i

   diesem

   dette

   ruhigen

   stille

   Zimmer

   værelse

   hinlegen

   lægge sig ned

   Uddybende forklaring

   Du kannst betyder her “du kan” og består af du plus modalverbet können i 2. person ental. kannst bruges med du; efter et modalverb står det andet verb normalt i infinitiv: Du kannst warten. — “Du kan vente.” Her udtrykker kannst en mulighed eller tilladelse, mens resten af sætningen angiver handlingen og stedet. dich er det refleksive pronomen i akkusativ, som passer til du. Det viser, at handlingen retter sig mod samme person som subjektet: Du legst dich hin. — “Du lægger dig ned.” Formen er altså dich for du i denne funktion; andre personer har andre former, for eksempel Ich lege mich hin. — “Jeg lægger mig ned.” in betyder her “i” og angiver placering. Ved en fast placering bruges det med dativ: in diesem Zimmer — “i dette værelse”. Ved bevægelse ind i noget kan in i stedet forbindes med akkusativ, for eksempel Ich gehe in das Zimmer. — “Jeg går ind i værelset.” diesem betyder her “dette” og er dativ ental af den demonstrative form dieser. I diesem Zimmer er dativen nødvendig, fordi in her beskriver placering. Formen diesem kan bruges med både maskuline og neutrale substantiver; her er Zimmer neutrum, hvilket også ses i grundformen das Zimmer. diesem angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en mængdeangivelse; entalsformen er en grammatisk egenskab ved denne forbindelse. ruhigen betyder her “stille” og beskriver Zimmer. Adjektivet har grundformen ruhig; i diesem ruhigen Zimmer får det endelsen -en, fordi det står efter en demonstrativ form i dativ ental neutrum. Eksempel: in einem ruhigen Raum — “i et stille rum”. Zimmer betyder “værelse”. Det er et neutrumord: das Zimmer. I denne forbindelse står det i dativ efter in, fordi der er tale om at være et sted, ikke om bevægelse ind i stedet. Flertal er die Zimmer — “værelserne”; ordet ændrer ikke form i flertal, men artiklen gør. hinlegen betyder her “lægge sig ned” sammen med det refleksive pronomen. Det er et separabelt verb med grundformen hinlegen; i en hovedsætning med et modalverb bliver infinitiven stående samlet til sidst: Du kannst dich hinlegen. hin angiver bevægelse hen til eller mod et sted, mens legen grundlæggende betyder “lægge”. Eksempel: Ich will mich kurz hinlegen. — “Jeg vil lægge mig ned et øjeblik.” Samlet bygges sætningen sådan: Du kannst angiver, at du har mulighed for eller tilladelse til noget; dich hinlegen er den refleksive handling “lægge dig ned”; og in diesem ruhigen Zimmer angiver stedet, “i dette stille værelse”. Hele betydningen er derfor: “Du kan lægge dig ned i dette stille rum.”

7. Ich hoffe, dass ich mich bald besser fühle.

   Jeg håber, at jeg snart får det bedre.

   Ich hoffe

   jeg håber

   dass

   at

   mich

   mig

   bald

   snart

   besser

   bedre

   fühle

   føler

   Uddybende forklaring

   Ich hoffe er første person ental af hoffen i nutid: “jeg håber”. Det er subjektet ich, der udfører handlingen. Eksempel: Ich hoffe auf gutes Wetter. — “Jeg håber på godt vejr.” Med en hel ledsætning bruges ofte mønstret Ich hoffe, dass .... dass betyder “at” og indleder her en ledsætning. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Eksempel: Ich weiß, dass er kommt. — “Jeg ved, at han kommer.” mich betyder “mig” og er her den refleksive form, der hører sammen med subjektet ich. Verbet bruges som sich fühlen, “at føle sig”, så ich bliver til mich i denne konstruktion. Det er ikke mich, der angiver, hvem der håber; det er det refleksive objekt i fühle mich. bald betyder “snart” og angiver, at noget sker inden længe. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. Eksempel: Wir sehen uns bald. — “Vi ses snart.” besser er komparativformen af gut (“god”): gut — besser — am besten (“god” — “bedre” — “bedst”). Her beskriver besser, at personen har det bedre end tidligere eller end en tidligere tilstand. Eksempel: Heute geht es mir besser. — “I dag har jeg det bedre.” fühle er første person ental i nutid af fühlen, “at føle”. I konstruktionen sich fühlen betyder Ich fühle mich ... “jeg føler mig ...”; her gengives det naturligt som “jeg får det ...”. Eksempel: Ich fühle mich müde. — “Jeg føler mig træt.” Samlet er Ich hoffe, dass ... “Jeg håber, at ...”. I ledsætningen er ich subjekt, mich den refleksive form til ich, bald tidsangivelsen, besser sammenligningen, og fühle står til sidst, fordi det er det bøjede verbum i dass-ledsætningen. Hele sætningen betyder derfor: “Jeg håber, at jeg snart får det bedre.”

8. Bleib hier und ruf mich, wenn du etwas brauchst.

   Bliv her, og kald på mig, hvis du har brug for noget.

   Bleib

   bliv

   hier

   her

   ruf

   kald på

   mich

   mig

   wenn

   hvis

   etwas

   noget

   brauchst

   har brug for

   Uddybende forklaring

   Bleib er imperativ ental af bleiben og betyder her, at den tiltalte skal blive. Grundformen er bleiben, og imperativ ental har formen bleib; til flere personer bruges bleibt. Eksempel: Bleib ruhig. — “Forbliv rolig.” hier betyder “her” og angiver stedet i forhold til taleren eller den relevante situation. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter person eller tal. ruf er imperativ ental af rufen, “at kalde” eller “at råbe”. I denne sætning får det sammen med mich betydningen “kald på mig”. Grundformen er rufen; imperativ ental er ruf. Eksempel: Ruf mich morgen an. — “Ring til mig i morgen.” Her viser an sammen med verbet den særlige betydning “ringe til”. mich betyder “mig” som direkte objekt. Det er akkusativformen af første persons entalspronomen: ich — “jeg” som subjekt, mich — “mig” som direkte objekt. I ruf mich er den person, der skal kaldes på, derfor objektet for ruf. wenn indleder her en betingelsessætning og betyder “hvis”. Det kan også betyde “når” i tidslige sammenhænge, men her viser den danske oversættelse og meningen en betingelse: at opkaldet skal ske i det tilfælde, at behovet opstår. etwas betyder “noget”. Det er et ubestemt pronomen, så det angiver ikke, hvad behovet konkret gælder. Eksempel: Ich brauche etwas. — “Jeg har brug for noget.” brauchst er nutidsformen af brauchen for du: du brauchst, “du har brug for”. Grundformen er brauchen; endelsen -st markerer anden person ental i nutid. Her står etwas som det, der er brug for. Eksempel: Du brauchst Hilfe. — “Du har brug for hjælp.” Sætningen består først af to imperativer, Bleib hier og ruf mich: “Bliv her” og “kald på mig”. Derefter præciserer betingelsessætningen wenn du etwas brauchst, hvornår den anden handling skal udføres: “hvis du har brug for noget”. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst, hvilket ses i wenn du etwas brauchst. Samlet betyder hele ytringen: “Bliv her, og kald på mig, hvis du har brug for noget.”