At hvile et ømt ben | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Bein tut ein bisschen weh.

   Mit ben gør lidt ondt.

   Mein

   min

   Bein

   ben

   tut … weh

   gør ondt

   ein bisschen

   lidt

   Uddybende forklaring

   Mein betyder her »min« og er et possessivt bestemmelsesord. Formen hører sammen med Bein: Bein er intetkøn og står her i ental som grundled, altså i nominativ. Derfor hedder det mein i denne kombination. Sammenlign: mein Bein (mit ben), men meine Hand (min hånd), hvor bestemmelsesordets form blandt andet følger substantivets grammatiske køn og tal; kasus spiller også en rolle. Bein betyder her »ben«. Substantivet er intetkøn: das Bein. Flertal er die Beine. Eksempel: Mein Bein ist müde. — »Mit ben er træt.« tut ... weh er den faste tyske konstruktion for, at noget gør ondt eller er smertefuldt. tut er 3. person ental i nutid af tun (at gøre), og weh står adskilt fra verbet i denne konstruktion. Mønstret kan genbruges som Mein Kopf tut weh. — »Jeg har ondt i hovedet.« Her er Mein Bein det, der gør ondt; den danske oversættelse gengiver konstruktionens samlede betydning naturligt som »Mit ben gør ondt«. ein bisschen betyder »lidt« eller »en smule« og dæmper graden af smerte. Det er en fast, almindelig måde at udtrykke en lille grad på. Eksempel: Ich bin ein bisschen müde. — »Jeg er lidt træt.« Samlet bygges sætningen sådan op: Mein Bein — »mit ben« — er grundleddet; tut ... weh angiver, at det gør ondt; og ein bisschen angiver, at smerten kun er i ringe grad. Derfor betyder hele ytringen: »Mit ben gør lidt ondt.«

2. Setz dich für einen Moment auf diesen Stuhl.

   Sæt dig på denne stol et øjeblik.

   Setz dich

   sæt dig

   für

   i / i løbet af

   Moment

   øjeblik

   auf

   på

   diesen

   denne

   Stuhl

   stol

   Uddybende forklaring

   Setz dich: Setz er 2. person ental imperativ af setzen — en opfordring til én person i uformel tiltale. Sammen med det refleksive pronomen dich betyder konstruktionen “sæt dig” eller “sæt dig ned”; dich står i akkusativ og henviser til den person, der skal sætte sig. Eksempel: Setz dich hierhin. = “Sæt dig her.” für: Her indleder für en tidsangivelse. Præpositionen styrer akkusativ, så einen Moment står i akkusativ. I andre sammenhænge kan für også angive noget som “til”, men her er betydningen en kort varighed. Moment: Moment er et hankønsnavneord og betyder “øjeblik”. I für einen Moment bruges det om et kort tidsrum. Entalsformen er Moment, mens flertalsformen er Momente: ein Moment = “et øjeblik”, zwei Momente = “to øjeblikke”. auf: Her angiver auf, at personen skal sætte sig på en overflade med bevægelse hen imod den. Derfor står den følgende stedangivelse i akkusativ: auf diesen Stuhl. Ved en fast placering bruges normalt dativ: Ich sitze auf diesem Stuhl. = “Jeg sidder på denne stol.” diesen: Diesen er den maskuline entalsform af det påpegende ord dies- i akkusativ. Det passer med Stuhl, som er hankøn, og med akkusativen, som auf kræver ved bevægelse hen imod stolen. Sammenlign dieser Stuhl (nominativ) og diesem Stuhl (dativ). Stuhl: Stuhl er et hankønsnavneord og betyder “stol”. Flertalsformen er Stühle: ein Stuhl = “en stol”, zwei Stühle = “to stole”. Samlet bliver Setz dich en uformel opfordring til at sætte sig, für einen Moment begrænser handlingens varighed til et kort øjeblik, og auf diesen Stuhl angiver målet for bevægelsen. Hele ytringen betyder derfor: “Sæt dig på denne stol et øjeblik.”

3. Ich bin heute zu viel gelaufen.

   Jeg gik for meget i dag.

   Ich bin

   jeg er

   heute

   i dag

   zu viel

   for meget

   gelaufen

   gået

   Uddybende forklaring

   Ich bin er her et genanvendeligt hjælpeverbumsmønster: sein i 1. person ental, ich bin. Her betyder bin ikke “er” alene; det hjælper med at danne førnutid sammen med gelaufen. I tysk bruges sein som hjælpeverbum blandt andet med visse bevægelsesverber. Eksempel: Ich bin nach Hause gegangen. — “Jeg er gået hjem.” heute betyder “i dag” og angiver tidspunktet. Det kan stå forskellige steder i sætningen, men her står det efter hjælpeverbet og før resten af udsagnet. zu viel betyder “for meget”. zu gør mængden eller graden overdreven: viel er “meget”, mens zu viel er “for meget”. Det er ikke nødvendigvis et bestemt antal. Eksempel: Ich habe zu viel gearbeitet. — “Jeg har arbejdet for meget.” Her kombineres zu viel med en anden handling, men betydningen “mere end passende” er den samme. gelaufen er perfektum participium af laufen — “at gå” eller “at løbe”. I denne sætning, og ifølge oversættelsen, er den relevante betydning “gået”, ikke “løbet”. Den nyttige formkæde er laufen – lief – gelaufen: infinitiv, præteritum og perfektum participium. Ved denne betydning dannes førnutid med sein: Ich bin gelaufen. Hele mønstret er Ich bin ... gelaufen: “Jeg er gået ...”. Når heute og zu viel sættes ind, bliver betydningen Ich bin heute zu viel gelaufen. — “Jeg gik for meget i dag.” Sætningen siger, at taleren har gået mere end passende i løbet af i dag.

4. Leg dein Bein hier hoch und ruh dich aus.

   Læg dit ben op her, og hvil dig.

   Leg … hoch

   læg ... op

   dein

   dit

   Bein

   ben

   hier

   her

   ruh dich aus

   hvil dig

   Uddybende forklaring

   Leg ... hoch betyder her “læg ... op”. Det er imperativ af hochlegen (“lægge op/hæve”): ved tiltale til én person står verbet som leg, mens det adskillelige hoch står sidst i denne imperativkonstruktion. Mønstret er Leg X hoch! — “Læg X op!” Eksempel: Leg den Arm hoch! — “Læg armen op!” dein betyder “dit” her og er possessivformen foran Bein. Den viser, hvem benet tilhører. Formen dein passer her til Bein, som er intetkøn; i akkusativ ændres den ikke i denne kombination. Sammenlign dein Bein — “dit ben” med deine Hand — “din hånd”. Bein betyder “ben”. Det er et intetkønsord: das Bein; efter leg er det genstanden for handlingen og står derfor i akkusativ: dein Bein. Flertal er die Beine — “benene”. hier betyder “her” og angiver stedet for handlingen. Det ændrer ikke form efter det ord, det knytter sig til. Eksempel: Stell die Tasche hier hin. — “Stil tasken her.” ruh dich aus betyder “hvil dig”. Det er imperativ af det refleksive, adskillelige verbum sich ausruhen (“at hvile sig”): ruh er imperativformen, dich er det refleksive pronomen ved tiltale til én person, og aus står sidst. Mønstret er Ruh dich aus! — “Hvil dig!” Ved formel tiltale bruges Ruhen Sie sich aus! — “Hvil Dem!” Sie kan her henvise til én eller flere personer; formen markerer den formelle tiltale. Hele ytringen består af to opfordringer. Først placeres den adresseredes ben højt på det angivne sted: Leg dein Bein hier hoch. Derefter følger opfordringen til at hvile sig: und ruh dich aus. Den samlede betydning er derfor: “Læg dit ben op her, og hvil dig.”

5. Kann ich später ein bisschen herumgehen?

   Må jeg gå lidt rundt senere?

   Kann ich

   kan jeg

   später

   senere

   ein bisschen

   lidt

   herumgehen

   gå rundt

   Uddybende forklaring

   Kann ich betyder her “må jeg?” og bruges til at spørge om tilladelse. kann er 1. person ental i nutid af können; sammenlign du kannst = “du kan”. I andre sammenhænge kan können også udtrykke evne eller mulighed, men den faste oversættelse viser, at spørgsmålet her handler om tilladelse. später er et tidsadverbium og betyder “senere”, altså på et tidspunkt efter nu. Eksempel: Ich komme später. – “Jeg kommer senere.” ein bisschen betyder “lidt” eller “en smule”. Det angiver en lille mængde eller grad; ein er her ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Eksempel: Warte ein bisschen. – “Vent lidt.” herumgehen er verbet “gå rundt”. Det er infinitivformen, som står efter kann i dette spørgsmål. gehen betyder grundlæggende “gå”, mens herumgehen præciserer, at man går omkring eller rundt. Eksempel: Wir gehen im Park herum. – “Vi går rundt i parken.” Samlet er strukturen Kann ich + tidsangivelse + mængdeangivelse + infinitiv: Kann ich später ein bisschen herumgehen? betyder “Må jeg gå lidt rundt senere?” Spørgsmålet beder altså om tilladelse til at gå rundt i et begrænset omfang på et senere tidspunkt.

6. Geh nur, wenn es sich gut anfühlt.

   Gå kun, hvis det føles okay.

   Geh

   gå

   nur

   kun

   wenn

   hvis

   gut

   godt

   anfühlt

   føles

   Uddybende forklaring

   Geh er imperativ af gehen og henvender sig til én person i den uformelle du-form. Det betyder her “gå”. Imperativen bruger stammen uden subjekt: Geh! = “Gå!”. En høflig tiltale ville bruge en anden form, så formen bør ikke automatisk bruges til alle modtagere. nur begrænser opfordringen og betyder her “kun”. Sammen med en betingelse får det mønsteret Geh nur, wenn ... = “Gå kun, hvis ...”. Det betyder ikke i sig selv et bestemt antal. wenn indleder en betingelsessætning og svarer her til “hvis”. I en tysk wenn-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn es ... anfühlt. gut er adjektivet “god” og beskriver her, hvordan noget føles. I udtrykket sich gut anfühlen betyder det naturligt “føles godt” eller “føles okay”. Adjektivet bøjes ikke her, fordi det står efter verbet som et prædikativt led. anfühlt kommer af det adskillelige verbum sich anfühlen (“at føles”). Formen er nutid, 3. person ental: es fühlt sich an, men i den underordnede sætning står verbet samlet til sidst: es sich gut anfühlt. sich er den refleksive del, og es er subjektet i betydningen “det”. Eksempel: Der Plan fühlt sich gut an. — “Planen føles god.” Hele sætningen bygges sådan: Geh giver opfordringen, nur begrænser den, og wenn es sich gut anfühlt angiver betingelsen. Derfor betyder Geh nur, wenn es sich gut anfühlt. “Gå kun, hvis det føles okay.”

7. Das Sofa ist bequemer als dieser Stuhl.

   Sofaen er mere behagelig end denne stol.

   Das

   den/det

   Sofa

   sofa

   ist

   er

   bequemer

   mere behagelig

   als

   end

   dieser

   denne

   Stuhl

   stol

   Uddybende forklaring

   Das står foran Sofa og er den bestemte artikel i nominativ ental for et intetkønsord. Artiklen følger altså substantivets grammatiske køn og kasus; den betyder ikke i sig selv “én”. Sofa er substantivet for en sofa. I tysk skrives substantiver med stort begyndelsesbogstav. I sætningen er Sofa subjektet, og hele subjektleddet er Das Sofa. ist er 3. person ental af sein (“at være”). Her forbinder det subjektet med en egenskab: Das Sofa ist .... Eksempel: Der Stuhl ist bequem. — “Stolen er behagelig.” bequemer er komparativ af adjektivet bequem (“behagelig” eller “komfortabel”). Kæden er bequem → bequemer → am bequemsten: behagelig → mere behagelig → mest behagelig. Formen bequemer sammenligner sofaen med noget andet, som introduceres efter als. als bruges til at indlede det andet led i en sammenligning med komparativ: X ist bequemer als Y — “X er mere behagelig end Y”. Det er ikke det samme som wie, der bruges ved en lighedssammenligning, for eksempel so bequem wie ... (“lige så behagelig som ...”). dieser er den maskuline nominativ ental-form af det demonstrative ord dies- (“denne”). Her passer den til Stuhl, fordi Stuhl er maskulinum, og dieser Stuhl er det andet led i sammenligningen. Demonstrativets form ændres efter blandt andet køn og kasus: for eksempel dieses Sofa i nominativ ental med intetkøn og diese Tasche med femininum. Stuhl betyder “stol” og er et maskulint substantiv. Derfor hedder det dieser Stuhl i denne nominativkonstruktion. Eksempel: Dieser Stuhl ist bequem. — “Denne stol er behagelig.” Samlet følger sætningen mønstret Das Sofa ist [komparativ] als dieser Stuhl: Sofaen beskrives som mere behagelig end denne stol. Den faste danske oversættelse gengiver dermed både sammenligningen og de to konkrete genstande.

8. Dann setz dich dort hin und halte dein Bein still.

   Så sæt dig der, og hold dit ben i ro.

   Dann

   så

   setz

   sæt

   dich

   dig

   dort hin

   derhen

   halte

   hold

   dein

   dit

   Bein

   ben

   still

   i ro

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og forbinder denne opfordring med det, der allerede er sagt. Det er ikke selve tidsformen i verbet, men et adverbium, der placerer handlingen som det næste trin. setz er imperativ af sich setzen (“sætte sig”) til du. Verbet setzen kan bruges med en genstand i betydningen “sætte noget”, mens sich setzen betyder “sætte sig”. I denne form er setz den udsagnsform, der bruges i en direkte opfordring til én person. Eksempel: Setz dich! — “Sæt dig!” dich er det refleksive pronomen for du i akkusativ. Det viser, at den person, der sætter, også er den person, der sætter sig. Sammen med setz danner det mønstret sich setzen: Setz dich. — “Sæt dig.” dort hin angiver retningen eller stedet “derhen”. dort betyder “der”, mens hin fremhæver bevægelse væk mod det sted. Sammen kan udtrykket genbruges efter et bevægelsesverbum: Geh dort hin. — “Gå derhen.” Her identificerer teksten ikke yderligere, hvad stedet er. halte er imperativ af halten (“holde”) til du. I imperativ bruges denne form i en direkte opfordring til én person. halten kan blandt andet betyde at holde noget i en bestemt tilstand eller position. Eksempel: Halte die Tür offen. — “Hold døren åben.” dein er et possessivt ord, der betyder “din/dit”. Det bøjes efter det ejede ords grammatiske egenskaber. Før Bein står det som dein, fordi Bein er intetkøn, og formen er den samme i nominativ og akkusativ i denne konstruktion. Det angiver ejerskab, ikke i sig selv et bestemt antal. Bein betyder “ben”. Det er et intetkønsord: das Bein; efter dein bliver det dein Bein. I denne sætning er det den kropsdel, der skal holdes i ro. Eksempel: Mein Bein tut weh. — “Mit ben gør ondt.” still betyder her “i ro” eller “ubevægeligt”. Efter halten beskriver det den tilstand, som benet skal forblive i: etwas still halten — “holde noget i ro”. Det er altså ikke nødvendigvis en opfordring til at tie; betydningen bestemmes her af, at det er Bein, der holdes stille. Samlet består første opfordring af Dann + setz dich + dort hin: “Så sæt dig derhen/der.” Den næste opfordring er halte dein Bein still: “hold dit ben i ro.” Hele utterancen betyder derfor: “Så sæt dig der, og hold dit ben i ro.” Imperativerne retter sig begge til den samme du-person, og dich markerer, at den første handling er refleksiv.