At tale om en øm ryg | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mein Rücken fühlt sich wund an.

   Min ryg føles øm.

   Mein

   min

   Rücken

   ryg

   fühlt sich … an

   føles

   wund

   øm

   Uddybende forklaring

   Mein er et ejestedord i 1. person ental: det betyder her “min” og viser, at ryggen hører til taleren. Formen mein passer til Rücken, som er hankøn, ental og står som grundled i nominativ. Ejestedord bøjes efter det navneord, de står til; sammenlign for eksempel meine Hand (“min hånd”), hvor formen er anderledes. Rücken er navneordet “ryg”. Den bestemte form er der Rücken; flertalsformen er også Rücken, men med artiklen die, som i die Rücken. I denne sætning er ryggen det, der beskrives som ømt. fühlt sich og an hører sammen i det delelige udsagnsord sich anfühlen, “at føles”. I nutid, 3. person ental, bliver det fühlt sich ... an: fühlt står tidligt i sætningen, mens præfikset an står til sidst. sich er den refleksive del af konstruktionen. Eksempel: Das Kissen fühlt sich weich an. — “Puden føles blød.” wund er et beskrivende adjektiv, der her betyder “øm” eller “irriteret”. Efter sich anfühlen står adjektivet som prædikativ og får derfor ingen endelse: Der Rücken fühlt sich wund an. Det beskriver, hvordan ryggen føles, og siger ikke i sig selv, at der er et synligt sår. Et nyt eksempel er Mein Hals fühlt sich wund an. — “Min hals føles øm.” Samlet betyder Mein Rücken fühlt sich wund an. “Min ryg føles øm.” Mønstret kan genbruges som X fühlt sich Y an, hvor X er det, der opleves, og Y er beskrivelsen af, hvordan det føles.

2. Versuch, aufrecht zu sitzen.

   Prøv at sidde ret op.

   Versuch

   prøv

   aufrecht

   oprejst

   zu sitzen

   at sidde

   Uddybende forklaring

   Versuch betyder her “prøv”. Det er bydeformen i ental af versuchen (“at prøve”) og henvender sig til én person. I en høflig eller flertalsrettet opfordring bruges andre former, for eksempel Versuchen Sie ... eller Versucht .... aufrecht beskriver måden at sidde på: med kroppen oprejst eller ret. Det er et ubøjet tillægsord her, fordi det står som beskrivelse af handlingens måde. Sammenlign aufrecht sitzen (“sidde oprejst”) med gebeugt sitzen (“sidde foroverbøjet”); det sidste er et eksempel på en modsætning, ikke en beskrivelse af den faste sætning. zu sitzen består af infinitivmarkøren zu og grundformen sitzen (“at sidde”). Efter versuchen bruges normalt zu-infinitiv: Versuch, ... zu sitzen = “Prøv at ... sidde”. Ved et adskilleligt verbum placeres zu inde i verbet, men sitzen er ikke et sådant verbum. Mønstret er Versuch, [måde eller mål] zu + infinitiv. Her opfordrer Versuch til handlingen, aufrecht angiver hvordan, og zu sitzen angiver selve handlingen. Hele ytringen betyder derfor: “Prøv at sidde ret op.”

3. Ich habe heute zu lange gesessen.

   Jeg sad for længe i dag.

   Ich habe

   jeg har

   heute

   i dag

   zu lange

   for længe

   gesessen

   siddet

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Ich er første person ental, “jeg”. habe er nutidsformen af haben for ich. Her betyder habe ikke “har” i betydningen at eje noget; det fungerer som hjælpeverbum i tysk perfektum. I denne konstruktion står hjælpeverbet tidligt i sætningen, mens perfektumsformen af hovedverbet står til sidst. Eksempel: Ich habe gegessen. = “Jeg har spist.” heute: Dette tidsadverbium betyder “i dag”. Det placerer den omtalte handling på den aktuelle dag. Eksempel: Heute arbeite ich. = “I dag arbejder jeg.” zu lange: lange angiver varighed: “længe”. zu gør betydningen overskridende: “for længe”, altså længere end passende eller ønsket. Det er ikke det samme som blot lange (“længe”). Eksempel: Wir waren zu lange dort. = “Vi var der for længe.” gesessen: Dette er perfektum participium af sitzen (“sidde”): sitzen – saß – gesessen. Formen beskriver her det at have siddet, ikke selve bevægelsen “sætte sig”. Den beslægtede handling “sætte sig” udtrykkes for eksempel med sich setzen: Ich setze mich. = “Jeg sætter mig.” Sammen med habe danner gesessen perfektum: Ich habe gesessen. Samlet bliver mønstret Ich habe + tidsudtryk + varighedsudtryk + perfektum participium. Det giver betydningen “Jeg sad for længe i dag.” Tysk perfektum med habe ... gesessen kan her gengives med dansk datid, fordi den faste danske oversættelse fremstiller den afsluttede oplevelse som noget, der skete i dag.

4. Dehne dich langsam, wenn du kannst.

   Stræk dig langsomt, hvis du kan.

   Dehne

   stræk

   dich

   dig

   langsam

   langsomt

   wenn du kannst

   hvis du kan

   Uddybende forklaring

   Dehne er imperativ af dehnen i betydningen “at strække”. Formen henvender sig til én person og fungerer som en opfordring: Dehne dich! = “Stræk dig!” I en imperativsætning står subjektet normalt ikke udtrykt; her er det underforståede subjekt du. dich er det refleksive pronomen for anden person ental i akkusativ. Det viser, at den person, der strækker, også er den, der bliver strakt: du dehnst dich = “du strækker dig”. Sammenlign med mich for “mig”: Ich dehne mich. = “Jeg strækker mig.” langsam betyder her “langsomt” og beskriver måden, handlingen udføres på. Adjektivformen bruges her adverbielt og ændres ikke for at passe til et substantiv. Et nyttigt modstykke er schnell = “hurtigt”: Dehne dich langsam. = “Stræk dig langsomt.” wenn du kannst er en betingelsesledsætning med betydningen “hvis du kan”. wenn indleder her en betingelse, og i den ledsætning står det bøjede verbum kannst sidst. kannst er anden person ental af können (“at kunne”): du kannst = “du kan”. For eksempel: Komm, wenn du kannst. = “Kom, hvis du kan.” Samlet består ytringen af opfordringen Dehne dich (“stræk dig”), mådesangivelsen langsam (“langsomt”) og betingelsen wenn du kannst (“hvis du kan”). Hele betydningen er derfor: “Stræk dig langsomt, hvis du kan.”

5. Dieser Stuhl fühlt sich besser an.

   Denne stol føles bedre.

   Dieser

   denne

   Stuhl

   stol

   fühlt … sich … an

   føles

   besser

   bedre

   Uddybende forklaring

   Dieser betyder her »denne« og står foran Stuhl. Formen er maskulinum, ental og nominativ, fordi den peger på subjektet Stuhl, som er et maskulint navneord. Sammenlign: dieser Stuhl = »denne stol«, mens diese bruges med feminine og pluralis i tilsvarende nominativiske konstruktioner, f.eks. diese Lampe og diese Stühle. Stuhl betyder »stol«. Det er et maskulint navneord: der Stuhl. I flertal hedder det die Stühle; vokalskiftet u → ü er en del af denne bøjningsform. fühlt sich an kommer fra det adskillelige verbum sich anfühlen, »at føles«. I sætningen står fühlt i præsens, 3. person ental, mens sich er den refleksive del, og an står til sidst, fordi verbet er adskilleligt. Her beskriver verbet, hvordan stolen opleves, ikke at stolen selv føler noget. Et genbrugeligt eksempel er: Der Stoff fühlt sich weich an. — »Stoffet føles blødt.« besser betyder »bedre« og er komparativformen af gut (»god«): gut → besser → am besten. Komparativformen angiver en højere grad end et sammenligningspunkt, men sætningen siger ikke, hvad sammenligningen præcis er med. Et eksempel er: Dieser Stoff fühlt sich besser an. — »Dette stof føles bedre.« Samlet består udsagnet af Dieser Stuhl (»denne stol«) som subjekt, fühlt sich an (»føles«) som verbalkonstruktion og besser (»bedre«) som sammenlignende beskrivelse. Den tyske ordstilling placerer an sidst i hovedsætningen, mens den danske oversættelse gengiver konstruktionen samlet som »føles«.

6. Bleib dort ein paar Minuten.

   Bliv der i et par minutter.

   Bleib

   bliv

   dort

   der

   ein paar Minuten

   et par minutter

   Uddybende forklaring

   Bleib er imperativ af bleiben (at blive/forblive). Formen henvender sig til én person i du-formen: du bleibst → Bleib!. Her er betydningen en opfordring til fortsat at være et bestemt sted, ikke en opfordring til at bevæge sig dertil. dort er et stedadverbium med betydningen “derovre/der”. Det peger på et sted, som allerede er identificerbart i situationen; selve sætningen angiver ikke, hvilket sted det er. ein paar Minuten angiver en kort varighed: “et par minutter”. Minute er ental, mens Minuten er flertal. I udtrykket ein paar står substantivet derfor i flertal. ein paar bruges ofte om et lille, ikke nødvendigvis præcist antal; her bruges det om, hvor længe personen skal blive. Det er ikke det samme som einige Minuten, som også betyder “nogle minutter”, men kan lyde lidt mindre fast eller mere neutralt afhængigt af sammenhængen. Sætningen følger mønstret imperativ + stedadverbium + varighed: Bleib dort betyder “Bliv der”, og ein paar Minuten tilføjer tidsrummet. Samlet betyder Bleib dort ein paar Minuten.: “Bliv der i et par minutter.”

7. Eine kurze Pause sollte helfen.

   En kort pause burde hjælpe.

   Eine

   en

   kurze

   kort

   Pause

   pause

   sollte

   burde

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Eine står foran et entalstælleligt substantiv og er her den ubestemte artikel i nominativ. Formen viser ikke i sig selv tallet én; den markerer en ubestemt pause. Den passer til Pause, som er et feminint substantiv: eine Pause. kurze betyder “kort” her og beskriver Pause. Grundformen er kurz; foran dette feminine substantiv i nominativ får adjektivet endelsen -e: eine kurze Pause. Eksempel: eine lange Pause = “en lang pause”. Pause er et feminint substantiv og betyder “pause”. Flertalsformen er Pausen: kurze Pausen = “korte pauser”. I den faste sætning betegner det en ubestemt, kort pause. sollte er formen af modalverbet sollen, som både kan være 3. person ental i præteritum og 3. person ental i Konjunktiv II. Her svarer den med den faste oversættelse til “burde” og udtrykker, at pausen forventes at hjælpe eller vurderes som en mulig hjælp. Formen alene afgør ikke altid, hvilken af de to analyser der er relevant. I en hovedsætning står modalverbet på anden plads, mens det ledsagende verbum står i infinitiv til sidst. Eksempel: Das sollte funktionieren. = “Det burde fungere.” helfen er infinitiven af verbet helfen og betyder “at hjælpe”. Efter sollte står det i infinitiv: sollte helfen. Uden et modalverbum kan verbet bøjes sådan: Die Pause hilft. = “Pausen hjælper.” Samlet består sætningen af subjektet Eine kurze Pause (“en kort pause”), sollte (“burde”) og infinitiven helfen (“hjælpe”). Derfor betyder Eine kurze Pause sollte helfen. “En kort pause burde hjælpe.”

8. Beweg dich langsam, wenn du aufstehst.

   Bevæg dig langsomt, når du rejser dig.

   Beweg dich

   Bevæg dig

   langsam

   langsomt

   wenn

   når

   aufstehst

   rejser dig

   Uddybende forklaring

   Beweg dich er imperativ i du-form af det refleksive verbum sich bewegen. beweg er imperativformen af bewegen, og dich er det refleksive pronomen i akkusativ: handlingen retter sig tilbage mod den person, der bevæger sig. Sammen betyder det her “bevæg dig”. Eksempel: Beweg dich nicht! — “Bevæg dig ikke!” langsam betyder her “langsomt” og beskriver måden, bevægelsen skal foregå på. Tysk bruger ofte samme form som adjektiv og adverbium: ein langsamer Schritt — “et langsomt skridt”, men Geh langsam — “Gå langsomt”. Her præciserer ordet, hvordan personen skal bevæge sig. wenn indleder her en tidsmæssig ledsætning og betyder “når”. Det kan også betyde “hvis” i andre sammenhænge, men den danske oversættelse viser, at den tidsmæssige betydning er relevant her. I en ledsætning med wenn står det bøjede verbum normalt til sidst: wenn du ankommst — “når du ankommer”. aufstehst er 2. person ental i præsens af aufstehen — “at rejse sig” eller “at stå op”. Verbet består af den adskillelige del auf og stehen. I en hovedsætning skilles delene normalt: Du stehst früh auf. — “Du står tidligt op.” Efter wenn står verbet samlet til sidst: wenn du aufstehst. Endelsen -st viser her, at subjektet er du. Hele ytringen bygges sådan op: imperativen Beweg dich angiver opfordringen, langsam angiver måden, og wenn du aufstehst angiver tidspunktet. Samlet betyder Beweg dich langsam, wenn du aufstehst.: “Bevæg dig langsomt, når du rejser dig.”