Et rent fælles køkken | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich meine Tasse hier abwaschen?

   Kan jeg vaske min kop her?

   Kann ich

   kan jeg

   meine

   min

   Tasse

   kop

   hier

   her

   abwaschen

   vaske

   Uddybende forklaring

   Kann ich er en genanvendelig måde at spørge om, hvorvidt man må eller kan gøre noget: Kann ich ...? betyder her “Kan jeg ...?”. kann er 1. person ental af können i nutid, og ich er subjektet “jeg”. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, mens subjektet kommer bagefter. Sammenlign: Ich kann ... = “Jeg kan ...”; Kann ich ...? = “Kan jeg ...?”. meine betyder her “min” og hører sammen med Tasse. Grundformen i denne betydning er det possessive ord mein. Formen meine bruges, fordi Tasse er hunkøn og står som direkte objekt i ental i denne sætning. Et andet eksempel: meine Tasche = “min taske”. Tasse betyder “kop”. Det er et navneord med flertalsformen Tassen: eine Tasse = “en kop”, zwei Tassen = “to kopper”. I den faste sætning er Tasse objektet for handlingen. hier er et stedsadverbium, “her”. Det angiver stedet for handlingen og kan bruges tilsvarende i andre sætninger, for eksempel Ich warte hier. = “Jeg venter her.” abwaschen betyder her “vaske” en kop. Det er infinitiven af det adskillelige verbum abwaschen; i andre konstruktioner kan den finitte del stå tidligt, mens ab kommer til sidst, for eksempel Ich wasche die Tasse ab. = “Jeg vasker koppen.” Efter modalverbet kann står infinitiven samlet til sidst: Kann ich ... abwaschen? Samlet består spørgsmålet af spørgeordstillingen Kann ich, objektet meine Tasse, stedet hier og infinitiven abwaschen: “Kan jeg vaske min kop her?” Det er et spørgsmål om muligheden eller tilladelsen til at vaske koppen på dette sted.

2. Benutze das Waschbecken links.

   Brug vasken til venstre.

   Benutze

   brug

   Waschbecken

   vask

   links

   til venstre

   Uddybende forklaring

   Benutze betyder her en direkte opfordring til én person: “brug”. Det er imperativformen af benutzen (“at bruge”) i du-form. I en høflig tiltale bruges Benutzen Sie ..., mens benutzt er en nutidsform, for eksempel i Du benutzt das Waschbecken (“Du bruger vasken”). Waschbecken er navnet på en vask eller håndvask. Det er et intetkønsord, så den bestemte artikel er das: das Waschbecken. Ordet er et sammensat substantiv; den sidste del bestemmer grammatisk køn. I denne sætning er det den konkrete vask, som personen skal bruge. links betyder “til venstre” og står her som et adverbium, der angiver vaskens placering. Det modsatte retningsord er rechts (“til højre”). Et genbrugeligt mønster er das ... links for “den ... til venstre”, for eksempel der Eingang links — “indgangen til venstre”. Sammen bliver Benutze das Waschbecken links til en direkte anvisning: “Brug vasken til venstre.” Benutze angiver opfordringen, das Waschbecken er det, der skal bruges, og links identificerer hvilken vask der menes.

3. Ich möchte den Bereich sauber halten.

   Jeg vil gerne holde området rent.

   möchte

   vil gerne

   Bereich

   område

   sauber

   ren

   halten

   holde

   Uddybende forklaring

   möchte betyder her, at taleren udtrykker et ønske: "vil gerne". Formen er 1. person ental af möchten, som bruges som en høflig eller afdæmpet måde at sige, hvad man ønsker. Efter möchte står det andet verbum normalt i infinitiv til sidst: Ich möchte lernen = "Jeg vil gerne lære". Det er ikke det samme som det mere direkte will i betydningen "vil". Bereich er et maskulint substantiv med grundformen der Bereich ("området" eller "området/afsnittet"). Her står det som den Bereich, fordi det er direkte objekt for halten; den bestemte artikel viser også akkusativ maskulin ental. Et almindeligt genanvendeligt mønster er den ... halten, når man holder et bestemt område eller en bestemt ting på en given måde. sauber betyder "ren" i denne sætning. Adjektivet beskriver den tilstand, som området skal holdes i. Som prædikativt eller adverbialt brugt adjektiv får sauber ingen endelse: Der Tisch ist sauber = "Bordet er rent". Det kan også indgå i mønstret etwas sauber halten = "holde noget rent". halten betyder her "holde" i betydningen at bevare noget i en bestemt tilstand, ikke blot at holde fast i det. Det er infinitiven, som følger efter modalverbet möchte; derfor står den uden personendelse. Sammenlign Ich halte die Tür = "Jeg holder døren" med Ich halte den Bereich sauber = "Jeg holder området rent". I den sidste konstruktion beskriver sauber, hvilken tilstand objektet bevares i. Hele sætningen består af Ich ("jeg") + möchte ("vil gerne") + den Bereich ("området") + sauber halten ("holde rent"). Den betyder derfor: "Jeg vil gerne holde området rent." Mønstret Ich möchte [objekt] [adjektiv] halten kan genbruges, når man vil udtrykke et ønske om at bevare noget i en bestemt tilstand.

4. Wisch bitte den Tisch ab, wenn du fertig bist.

   Tør venligst bordet af, når du er færdig.

   Wisch … ab

   tørre af

   bitte

   venligst

   Tisch

   bord

   wenn

   når

   fertig

   færdig

   bist

   er

   Uddybende forklaring

   Wisch ... ab er en genbrugelig tysk partikelverbskonstruktion. Den kommer fra abwischen og betyder her “tørre af”. I bydeform til én person med uformelt du bliver den Wisch, mens partiklen ab står adskilt sidst i hovedsætningen. Eksempel: Wisch den Teller ab. — “Tør tallerkenen af.” bitte gør anmodningen høfligere og betyder “venligst”. Det ændrer ikke selve verbets form. Eksempel: Warte bitte. — “Vent venligst.” Tisch betyder “bord”. Her står det som det, der bliver tørret af, så det er akkusativobjektet: den Tisch. Tisch er hankøn, og den bestemte artikel har derfor formen den i akkusativ. Eksempel: Ich wische den Tisch ab. — “Jeg tørrer bordet af.” wenn indleder en ledsætning med betydningen “når” her. I en tysk wenn-ledsætning står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret er wenn + subjekt + ... + verbum. fertig betyder “færdig” og indgår her i udtrykket fertig sein, “at være færdig”. Adjektivet bøjes ikke efter du i denne prædikative brug. Eksempel: Ich bin fertig. — “Jeg er færdig.” bist er formen af sein, “at være”, for du i nutid: du bist. I ledsætningen står den til sidst på grund af wenn: wenn du fertig bist. Eksempel: Wenn du bereit bist, beginnen wir. — “Når du er klar, begynder vi.” Hele ytringen samler sig sådan: Wisch bitte den Tisch ab betyder “Tør venligst bordet af”, og wenn du fertig bist tilføjer betingelsen eller tidspunktet “når du er færdig”. Samlet bliver betydningen derfor: “Tør venligst bordet af, når du er færdig.”

5. Kommt der Müll in diesen Mülleimer?

   Skal affaldet i denne skraldespand?

   Kommt

   kommer

   der Müll

   affaldet

   in

   i / ind i

   diesen

   denne

   Mülleimer

   skraldespand

   Uddybende forklaring

   Kommt er den bøjede form af kommen i 3. person ental i nutid. I et ja/nej-spørgsmål står det finitte verbum først: Kommt der Müll ...? I denne sammenhæng bruges nutidsformen om, hvor affaldet skal ende. Eksempel: Kommt das Buch in die Tasche? – Skal bogen i tasken? der Müll betyder her affald som en samlet masse. Müll er et maskulint substantiv, og der viser nominativ i subjektet. Det er ikke en betegnelse for én bestemt enkelt genstand. Eksempel: Der Müll ist im Mülleimer. – Affaldet er i skraldespanden. in kan angive både placering og retning. Ved retning mod et sted står den følgende nominalgruppe i akkusativ; ved placering står den i dativ. Sammenlign Der Müll ist in dem Mülleimer. – Affaldet er i skraldespanden – med den faste sætning, der spørger om destinationen in diesen Mülleimer. diesen er den maskuline akkusativform af det demonstrative ord dies-, med betydningen denne. Formen er ikke bare valgt på grund af substantivets køn: den maskuline nominalgruppe er her akkusativ, fordi den er mål for retningen efter in. Sammenlign dieser Mülleimer i nominativ med diesen Mülleimer i akkusativ. Mülleimer betyder skraldespand og er et maskulint substantiv: der Mülleimer. I den faste sætning står det i nominalgruppen diesen Mülleimer, som fungerer som mål efter det retningsgivende in. Ordet er et sammensat substantiv med Müll og Eimer, men det kan læres som navnet på beholderen. Eksempel: Tu es in den Mülleimer. – Læg det i skraldespanden. Samlet består spørgsmålet af det foranstillede verbum Kommt, subjektet der Müll og målleddet in diesen Mülleimer. Det spørger, om affaldet skal ende i denne skraldespand: Skal affaldet i denne skraldespand? Mønstret kan genbruges som Kommt X in diesen Y?, når man spørger, om noget skal ende i en bestemt beholder eller på et bestemt sted.

6. Tu ihn in den Mülleimer an der Tür.

   Læg det i skraldespanden ved døren.

   Tu

   læg

   ihn

   det

   Mülleimer

   skraldespand

   Tür

   dør

   Uddybende forklaring

   Tu er imperativ af tun (“at gøre”) til én person i uformel tiltale. Her fungerer det sammen med objektet ihn: Tu ihn ... betyder “læg det ...”, selv om den mere bogstavelige brug af tun er “gør det”. En genanvendelig model er Tu + objekt + sted. ihn er et personligt stedord i maskulinum ental, akkusativ; her henviser det til det, der skal lægges i skraldespanden. Formen er altså ikke valgt ud fra dansk det, men ud fra det tyske ords grammatiske køn og dets rolle som direkte objekt. Til sammenligning er er nominativ (“han/det”), mens ihn er akkusativ (“ham/det”). Mülleimer betyder “skraldespand”. Det er et maskulint substantiv: der Mülleimer. I in den Mülleimer står artiklen som den, fordi bevægelse ind i noget bruger akkusativ efter in; Mülleimer selv får ingen synlig endelse her. Et nyttigt mønster er in den ... for retning ind i et maskulint sted eller en maskulin beholder. an der Tür angiver placeringen: “ved døren”. Tür er femininum: die Tür. Efter an bruges dativ, når der beskrives en fast placering, derfor der Tür; ved bevægelse hen til døren ville man typisk bruge akkusativ: an die Tür. Her er skellet mellem an der Tür (placering) og an die Tür (retning) det vigtige. Samlet består ytringen af imperativen Tu, objektet ihn, retningen in den Mülleimer og den nærmere placering an der Tür: “Læg det i skraldespanden ved døren.”

7. Ich kümmere mich jetzt darum.

   Jeg tager mig af det nu.

   Ich

   jeg

   kümmere … mich … darum

   tager mig af det

   jetzt

   nu

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektet, altså den person der udfører handlingen. I andre personer skifter pronomenet, for eksempel du = “du” og wir = “vi”. kümmere mich darum er den tyske konstruktion sich um etwas kümmern, som betyder “at tage sig af noget” eller “at sørge for noget”. I den faste sætning står kümmere i nutid, 1. person ental, og grundformen er kümmern. Verbet bruges her med det refleksive pronomen mich: ich kümmere mich. Det er ikke nok kun at bruge kümmere; pronomenet hører til denne anvendelse af konstruktionen. Formen ændrer sig efter personen, for eksempel du kümmerst dich = “du tager dig af det”. darum er et pronominaladverbium, som her betyder “om det” eller “med det” i betydningen den sag, der skal håndteres. Det svarer i denne konstruktion til um das; dar- + um bruges, når henvisningen er til en sag eller ting snarere end til en person. Konstruktionen kan genbruges sådan: Ich kümmere mich darum. = “Jeg tager mig af det.” jetzt betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan også stå andre steder i sætningen, men her står det efter verbalkonstruktionen. Samlet består sætningen af subjektet Ich, den refleksive verbalkonstruktion kümmere mich darum og tidsadverbiet jetzt: “Jeg tager mig af det nu.”

8. So bleibt die Küche für alle bereit.

   Så er køkkenet klar til alle.

   So

   så

   bleibt

   forbliver

   die Küche

   køkkenet

   für alle

   for alle

   bereit

   klar

   Uddybende forklaring

   So betyder her “så” og knytter udsagnet til det, der netop er blevet sagt. I begyndelsen af sætningen står det før verbet og fungerer som det første led. bleibt er nutidsformen af bleiben for tredje person ental: ich bleibe, du bleibst, sie/es bleibt. Verbet betyder her “forbliver” eller “bliver ved med at være”, ikke blot “opholder sig”. Det bruges sammen med bereit for at sige, at en tilstand fortsætter: Das Essen bleibt warm. = “Maden forbliver varm.” die Küche betyder “køkkenet”. Küche er grundformen for substantivet, og die er den bestemte artikel, der her passer til et entalssubstantiv i nominativ. Die Küche er subjektet, altså det, der forbliver klar. Et eksempel med samme mønster er Die Tür bleibt offen. = “Døren forbliver åben.” für alle betyder “for alle”. Præpositionen für styrer akkusativ. alle er her en pluralisk form med betydningen “alle”, uden at gruppen specificeres nærmere i sætningen. Et eksempel er Das ist für alle. = “Det er for alle.” bereit betyder “klar” eller “parat”. Her er det et prædikativt adjektiv efter bleiben: det beskriver den tilstand, som køkkenet fortsætter med at være i. Adjektivet står uden bøjningsendelse i denne brug; bereit er grundformen. Eksempel: Wir bleiben bereit. = “Vi forbliver klar.” Samlet er ordstillingen So + bleibt + [subjekt] + [for hvem] + [tilstand]. Det skyldes, at So står først, mens det finitte verbum bleibt står på anden plads: So bleibt die Küche für alle bereit. Sætningen betyder: “Så er køkkenet klar til alle.”