Brug af fælles vaskerum | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich den gemeinsamen Waschraum benutzen?

   Må jeg bruge det fælles vaskerum?

   Kann ich

   må jeg

   gemeinsamen

   fælles

   Waschraum

   vaskerum

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kann ich: Her betyder kombinationen “må jeg …?” og bruges til at spørge om tilladelse på en almindelig, høflig måde. kann er 1. person ental af modalverbet können; infinitiven er können. I et spørgsmål står det finitte modalverbum først, subjektet ich kommer derefter, og hovedverbet står til sidst i infinitiv. Eksempel: Kann ich hereinkommen? — “Må jeg komme ind?” gemeinsamen: Dette er adjektivet gemeinsam (“fælles”) i formen for hankøn, ental, akkusativ efter den bestemte artikel den. Den stærke form i andre sammenhænge kan være gemeinsamer, men her viser -en-endelsen sammen med den, at adjektivet beskriver det direkte objekt. Eksempel: Ich benutze den gemeinsamen Eingang. — “Jeg bruger den fælles indgang.” Waschraum: Dette navneord betyder “vaskerum” her. Det er et hankønsord: der Waschraum; som direkte objekt bliver det den Waschraum. Ordet er sammensat af Wasch- og Raum, men det skal læres som ét tysk navneord med flertal Waschräume. Eksempel: Der Waschraum ist offen. — “Vaskerummet er åbent.” benutzen: Dette er infinitiven “bruge” og står sidst, fordi kann er et modalverbum. Det finitte verbum er altså kann, mens benutzen ikke bøjes i denne konstruktion. benutzen er ikke et deleligt verbum; sammenlign derfor ikke placeringen med et verbum som aufmachen, hvor en del kan stå sidst. Eksempel: Ich kann den Raum benutzen. — “Jeg må/kan bruge rummet.” Samlet bygges ytringen sådan: Kann ich spørger om tilladelse, den gemeinsamen Waschraum er det bestemte hankønsobjekt i akkusativ, og benutzen angiver handlingen. Hele sætningen betyder derfor: “Må jeg bruge det fælles vaskerum?” Konstruktionen Kann ich + infinitiv? kan genbruges til andre høflige spørgsmål om, hvorvidt man må gøre noget.

2. Es ist jetzt offen.

   Det er åbent nu.

   Es ist

   det er

   jetzt

   nu

   offen

   åben

   Uddybende forklaring

   Es ist betyder her “det er”. ist er nutidsformen af sein (“at være”) i 3. person ental: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Es fungerer som subjekt, men den faste sætning og oversættelse angiver ikke entydigt, hvad pronomenet henviser til. jetzt betyder “nu” og placerer tilstanden på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Jetzt ist die Tür offen. — “Nu er døren åben.” offen betyder her “åben” og beskriver en tilstand. Efter ist står adjektivet prædikativt og får derfor ingen særlig bøjningsendelse i denne konstruktion. Det modsatte er geschlossen (“lukket”). Eksempel: Das Fenster ist offen. — “Vinduet er åbent.” Hele sætningen følger mønstret Es ist + tidsangivelse + adjektiv: Es ist jetzt offen. betyder “Det er åbent nu.” Den beskriver en aktuel åben tilstand, mens den konkrete henvisning for es ikke fastslås af selve sætningen.

3. Ist diese Maschine frei?

   Er denne maskine ledig?

   Ist

   er

   diese

   denne

   Maschine

   maskine

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Ist er 3. person ental i nutid af sein (at være). I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først: Ist ...? svarer til “Er ...?”. Eksempel: Ist die Tür offen? — “Er døren åben?” diese betyder “denne” her. Formen er femininum, ental, nominativ og passer derfor til Maschine, som er et feminint substantiv: die Maschine. dieser og dieses er andre former af samme demonstrativ, blandt andet ved andre grammatiske køn; formen vælges ikke kun ud fra betydningen “denne”, men også ud fra substantivets køn og funktion i sætningen. Maschine betyder “maskine”. Substantivet er feminint: die Maschine. Et nyttigt eksempel er Diese Maschine ist neu. — “Denne maskine er ny.” frei betyder her “ledig” eller “til rådighed”. Det er et prædikativt adjektiv efter ist, så det får ingen særlig endelse i denne konstruktion. Som selvstændigt adjektiv kan frei også betyde “fri”, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er, at maskinen ikke er optaget. Samlet danner Ist + diese Maschine + frei et ja/nej-spørgsmål: “Er denne maskine ledig?” Diese Maschine er det, der spørges om, og frei beskriver dens tilgængelighed.

4. Diese hier ist frei.

   Denne her er ledig.

   Diese hier

   denne her

   ist

   er

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Diese hier betyder “denne her” og peger på én bestemt ting eller person, som er tæt på eller udpeges. diese er den feminine entalsform i nominativ af det demonstrative pronomen dies-; hier tilføjer betydningen “her”. Formen viser grammatisk køn og tal, men fortæller ikke alene, hvilken konkret ting der menes. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Den bruges med et entals-subjekt, her Diese hier. frei betyder her “ledig” eller “tilgængelig”. Det er et prædikativt adjektiv efter sein, så det har ingen særskilt bøjningsendelse i denne placering. Sammenlign: Der Platz ist frei. — “Pladsen er ledig.” Samlet bygges sætningen sådan op: Diese hier (“denne her”) + ist (“er”) + frei (“ledig”). Hele ytringen betyder derfor: “Denne her er ledig.”

5. Wo soll ich meinen Korb hinstellen?

   Hvor skal jeg stille min kurv?

   Wo soll ich

   Hvor skal jeg ...?

   meinen

   min

   Korb

   kurv

   hinstellen

   stille

   Uddybende forklaring

   Wo soll ich betyder her “Hvor skal jeg …?”. wo spørger om stedet, mens soll er 1. person ental af sollen i et spørgsmål om, hvad taleren bør eller skal gøre. ich er subjektet, altså den person, der skal udføre handlingen. Et nyttigt mønster er Wo soll ich ...?. Eksempel: Wo soll ich warten? — “Hvor skal jeg vente?” meinen betyder her “min” og står foran et maskulint navneord i akkusativ ental. Grundformen er mein; formen meinen viser i denne sammenhæng både ejerskab og, sammen med navneordets køn og funktion som direkte objekt, maskulin akkusativ ental. Formen er derfor ikke en selvstændig betydning af “min”, men en bøjet form af mein. Eksempel: Ich suche meinen Schlüssel. — “Jeg leder efter min nøgle.” Her er meinen også knyttet til et maskulint navneord i akkusativ ental. Korb betyder “kurv”. Det er et maskulint navneord: der Korb. I den faste sætning er det direkte objekt for handlingen, og derfor står ejestedordet foran det i formen meinen. Flertalsformen er Körbe. Eksempel: Der Korb ist voll. — “Kurven er fuld.” hinstellen betyder “stille eller placere et objekt et sted”. Det er et sammensat, adskilleligt verbum: hin angiver bevægelse hen til et sted, og stellen betyder at stille noget op eller placere det. I spørgsmålet står verbet som infinitiv efter modalverbet soll. I en hovedsætning kan det adskilles: Ich stelle den Korb hin. — “Jeg stiller kurven derhen.” Samlet bygges betydningen sådan op: Wo soll ich spørger, hvor handlingen skal foregå; meinen Korb er det, der skal placeres; og hinstellen angiver selve placeringen. Hele ytringen spørger derfor, hvor taleren skal stille sin kurv.

6. Stell ihn neben die Wand.

   Stil den ved siden af væggen.

   Stell

   stil

   ihn

   den

   neben

   ved siden af

   die Wand

   væggen

   Uddybende forklaring

   Stell er imperativ singularis af stellen og betyder her at stille eller placere noget. Den underforståede modtager er du; imperativformen bruges til en direkte opfordring. Sammenlign: Stell den Korb dort hin. — “Stil kurven derhen.” ihn er akkusativ singularis af det personlige pronomen er (“han”/“den”), og her henviser den faste oversættelse til det, der skal stilles. Formen ihn bruges som direkte objekt; den er ikke en form af verbet. Eksempel: Ich sehe ihn. — “Jeg ser ham/den.” neben betyder “ved siden af”. Her angiver præpositionen destinationen for placeringen: noget flyttes eller stilles hen til et sted. Ved en fast placering bruges normalt dativ i stedet: Der Korb steht neben der Wand. — “Kurven står ved siden af væggen.” Ved bevægelse eller retning bruges derimod akkusativ: Stell den Korb neben die Wand. — “Stil kurven ved siden af væggen.” die Wand betyder “væggen”. Wand er et feminint substantiv; die er her akkusativ singularis, som har samme form som nominativ singularis. Det er præpositionen neben i denne retningsbetydning, der kræver akkusativ, ikke selve substantivet. Samlet er mønstret Stell + direkte objekt ihn + neben + mål: “Stil den ved siden af væggen.” Imperativen angiver handlingen, ihn er det, der skal placeres, og neben die Wand angiver, hvor det skal placeres.

7. Ich nehme meine Kleidung heraus, wenn die Wäsche fertig ist.

   Jeg tager mit tøj ud, når vasken er færdig.

   Ich

   jeg

   nehme … heraus

   tager ud

   meine

   min/mit

   Kleidung

   tøj

   wenn

   når

   Wäsche

   vasketøj

   fertig

   færdig

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er 1. person ental. Det er subjektformen; i tysk har 1. person ental normalt ich som subjekt, mens objektformen er mich. nehme ... heraus hører sammen med det adskillelige verbum herausnehmen, “tage ud”. I den viste nutidsform hedder det ich nehme; den adskilte del heraus står til sidst i hovedsætningen. Sammenlign: Ich nehme das Buch heraus. — “Jeg tager bogen ud.” I en ledsætning bliver verbet normalt samlet til sidst: ..., weil ich das Buch herausnehme. — “..., fordi jeg tager bogen ud.” meine betyder her “mit” foran Kleidung. Formen viser ejerskab og passer grammatisk til Kleidung, som er femininum ental; den står her i akkusativ, fordi tøjet er det, der tages ud. Ejestedordet har også andre former, for eksempel mein foran et intetkønsord: mein Buch — “min bog”. Kleidung betyder “tøj” og bruges ofte som et utælleligt eller samlet navneord. Det er femininum: die Kleidung. I denne sætning er det det direkte objekt for herausnehmen, derfor står det i akkusativ; den synlige form ændrer sig ikke her: die Kleidung bliver også die Kleidung i akkusativ. wenn indleder her en tidsledsætning med betydningen “når”. Det finitte verbum i sådan en tysk ledsætning står til sidst. Mønstret er wenn + subjekt + ... + verbum: Wenn die Wäsche fertig ist, ... — “Når vasketøjet er færdigt, ...”. Wäsche betyder her “vasketøj” eller “vask” og er femininum: die Wäsche. Det er subjekt i ledsætningen, ikke genstanden der tages ud. Den bestemte artikel die står i kildesætningen lige før dette ord, men er ikke med i den valgte frase. fertig betyder “færdig” i betydningen klar eller afsluttet. Her beskriver det tilstanden hos die Wäsche; det er ikke bøjet efter køn eller tal i denne prædikative brug. ist er formen af sein for 3. person ental, og fordi ledsætningen begynder med wenn, står ist til sidst: die Wäsche fertig ist. Hele sætningen bygges sådan: Ich er den, der handler; nehme ... heraus betyder “tager ud”; meine Kleidung er det, der tages ud; og wenn die Wäsche fertig ist angiver tidspunktet. Den samlede betydning er derfor: “Jeg tager mit tøj ud, når vasken er færdig.”

8. Hol sie bitte sofort ab.

   Hent dem med det samme.

   Hol … ab

   hent ...

   sie

   dem

   bitte

   venligst

   sofort

   med det samme

   Uddybende forklaring

   Hol ... ab: Dette er imperativ af det tyske separable verbum abholen — “at hente”. I imperativ til én person i du-form står verbets bøjede del først, mens præfikset ab står til sidst: Hol ... ab! Det er altså abholen, der er den relevante verbale enhed i denne formulering. Eksempel: Hol mich ab! — “Hent mig!” Hol: Hol er imperativformen af holen i du-form. Sammen med ab udgør den imperativen abholen. Imperativformen har ikke et synligt du i sætningen; subjektet er underforstået. ab: ab er det separable præfiks i abholen. I en hovedsætning med et bøjet verbum bliver præfikset skilt fra verbet og placeret sidst. I infinitiv kan det stå sammen med verbet: Ich möchte sie abholen. — “Jeg vil hente dem.” sie: Her er sie objektet for abholen og betyder “dem”. Det er akkusativformen af pronomenet for flere personer eller ting; den faste oversættelse viser, at der menes flere enheder, men identificerer ikke nærmere, hvem eller hvad de er. I andre sammenhænge kan sie have andre funktioner, men her er det objektet i betydningen “dem”. bitte: bitte gør opfordringen høfligere og svarer her til “venligst”. Det kan stå i en imperativsætning uden at ændre handlingen: Warte bitte! — “Vent venligst!” sofort: sofort er et tidsadverbium, der betyder “med det samme” eller “øjeblikkeligt”. Det præciserer, at hentningen skal ske uden forsinkelse. Eksempel: Komm sofort! — “Kom med det samme!” Samlet bliver mønsteret Hol [objekt] bitte sofort ab.: imperativen Hol ... ab betyder “hent ...”, sie er det, der skal hentes, bitte markerer en høflig opfordring, og sofort tilføjer kravet om at gøre det straks. Hele ytringen betyder derfor: “Hent dem med det samme.”