Brug af et fælles mødelokale | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Können wir den gemeinsamen Besprechungsraum benutzen?

   Kan vi bruge det fælles mødelokale?

   Können wir

   kan vi

   gemeinsamen

   fælles

   Besprechungsraum

   mødelokale

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Können wir betyder her “kan vi”. können er grundformen for et modalverbum, der udtrykker mulighed eller evne. können bøjes i nutid: ich kann, du kannst, wir können. I et ja/nej-spørgsmål står verbet først, mens subjektet wir kommer bagefter: Können wir ...? Eksempel: Können wir anfangen? = “Kan vi begynde?” gemeinsamen betyder her “fælles”. Grundformen er adjektivet gemeinsam. Formen gemeinsamen står foran det maskuline substantiv Besprechungsraum i akkusativ og efter den bestemte artikel den; derfor får adjektivet denne endelse. Eksempel: Wir suchen den gemeinsamen Eingang. = “Vi leder efter den fælles indgang.” Besprechungsraum betyder “mødelokale”. Det er et sammensat substantiv: Besprechung betyder møde eller drøftelse, og Raum betyder rum. Det er Raum, der bestemmer sammensætningens grammatiske køn, så Besprechungsraum er maskulinum. Efter præpositionen in kan man for eksempel sige: Wir sind im Besprechungsraum. = “Vi er i mødelokalet.” benutzen betyder “bruge” eller “benytte”. Grundformen er også benutzen; her står den i infinitiv, fordi den følger modalverbet können. I en hovedsætning med et modalverbum står modalverbet på andenpladsen i en meddelelsessætning, eller først i et ja/nej-spørgsmål, mens infinitiven står sidst: Wir können den Raum benutzen. = “Vi kan bruge lokalet.” Samlet bliver strukturen Können wir + den gemeinsamen Besprechungsraum + benutzen?: modalverbet spørger om mulighed, wir er den gruppe, der skal bruge noget, og den bestemte nominalgruppe angiver det fælles mødelokale. Den naturlige samlede betydning er: “Kan vi bruge det fælles mødelokale?”

2. Das kannst du, aber halte ihn für die anderen ordentlich.

   Det kan du, men hold det ryddeligt for de andre.

   Das

   det

   kannst du

   kan du

   halte

   hold

   ihn

   den/det

   für die anderen

   for de andre

   ordentlich

   ryddeligt

   Uddybende forklaring

   Das står som selvstændigt stedord i ental, intetkøn og nominativ, altså som sætningens subjekt. Her svarer det til det og peger på den handling eller situation, der er forståelig ud fra sammenhængen; i den foregående replik er det naturligt knyttet til at bruge møderummet. Sammenlign kort med der og die, som bruges for andre grammatiske køn i ental. kannst du indeholder 2. persons ental af können i nutid, kannst, sammen med subjektet du. I Das kannst du står det finitte verbum på anden plads, fordi Das er placeret først. Infinitiven er udeladt, men kan forstås fra sammenhængen: Das kannst du (tun). können kan blandt andet udtrykke mulighed, evne eller tilladelse; her er den tilsigtede betydning den, der fremgår af oversættelsen: “det kan du”. halte er bydeform af halten til én person, som tiltales med du. Her bruges halten i mønstret etwas ordentlich halten: at holde noget ordentligt eller ryddeligt. Den samme grundform kan have andre betydninger, for eksempel “holde” i fysisk forstand, så konstruktionen med objekt og ordentlich er vigtig for denne betydning. ihn er et personligt stedord i akkusativ, hankøn og ental. I den givne sammenhæng henviser det til den gemeinsamen Besprechungsraum fra den foregående replik; det tyske stedord følger rummets grammatiske køn, selv om den danske oversættelse bruger det. Akkusativformen passer til det, der holdes ordentligt. Sammenlign ihn med ihm, som er dativformen af samme hankønsstedord. für die anderen betyder “for de andre”. Præpositionen für styrer akkusativ. anderen er et substantiveret adjektiv i flertal, og die har samme form i nominativ og akkusativ flertal. Udtrykket angiver, hvem hensynet gælder for; det er ikke en del af selve betydningen af ordentlich. ordentlich er her et ubøjet adjektiv brugt som beskrivende led efter halten: noget skal holdes ordentligt eller ryddeligt. Grundformen er ordentlich; når adjektivet står foran et navneord, kan endelsen ændres, som i ein ordentlicher Raum, men den ændring sker ikke i denne konstruktion. Samlet er strukturen Das kannst du, aber halte ihn für die anderen ordentlich: først en bekræftelse af, at adressaten kan gøre den underforståede handling, derefter en modsætning med aber og en opfordring. halte angiver opfordringen, ihn angiver møderummet som det, der skal holdes ordentligt, ordentlich beskriver resultatet, og für die anderen angiver hensynet til de andre. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan du, men hold det ryddeligt for de andre.”

3. Ist dieser Tisch frei?

   Er dette bord ledigt?

   Ist

   er

   dieser

   denne

   Tisch

   bord

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Ist er en bøjet form af sein (at være). Her står den først, fordi tysk normalt sætter det finitte verbum før subjektet i et ja/nej-spørgsmål: Ist ...? svarer til “Er ...?”. I en konstatering står rækkefølgen typisk Dieser Tisch ist frei. dieser betyder “denne” og peger på ét bestemt element tæt på taleren eller i den aktuelle situation. Formen dieser er maskulinum nominativ singularis; den passer her til Tisch, som er maskulinum. Bøjningen afhænger altså ikke kun af ental, men også af grammatisk køn og kasus. Sammenlign i et andet eksempel: diese Tür betyder “denne dør”, fordi Tür er femininum. Tisch betyder “bord”. Grundformen er der Tisch; flertallet er die Tische. I den faste sætning er det bordet, der spørges om, hvorvidt det er ledigt. frei betyder her “ledig” eller “til rådighed”. Det er et adjektiv, der står som prædikativ efter sein, og det får ingen særlig endelse i denne position. Et nyttigt modsætningsord er besetzt, “optaget”: Der Tisch ist besetzt. — “Bordet er optaget.” Sammen danner ordene spørgsmålet Ist dieser Tisch frei?: “Er dette bord ledigt?” Ist placeres først som spørgsmålssignal, dieser Tisch er det, der vurderes, og frei beskriver bordets aktuelle status. Spørgsmålet kan derfor bruges, når man vil finde ud af, om man kan bruge eller sætte sig ved bordet.

4. Er ist jetzt frei.

   Det er ledigt nu.

   Er

   det (om bordet)

   ist

   er

   jetzt

   nu

   frei

   ledig

   Uddybende forklaring

   Er er et tysk stedord i tredje person ental, hankøn. Her henviser det til Tisch fra det foregående spørgsmål. På dansk er bord intetkøn, så den danske oversættelse bruger det, selv om Tisch er hankøn på tysk. Formen følger altså det tyske navneords grammatiske køn. ist er en bøjet form af sein (“at være”) og er nutidsformen i tredje person ental. Sammen danner er ist her betydningen “det er”. Andre nutidsformer er for eksempel ich bin = “jeg er” og wir sind = “vi er”. jetzt betyder “nu” og er et ubøjeligt tidsadverbium. Det placerer tilstanden på det aktuelle tidspunkt. frei betyder her “ledig”, altså ikke optaget eller i brug. Det er et tillægsord, der beskriver subjektets tilstand efter sein. I denne position får det ingen bøjningsendelse: Der Tisch ist frei = “Bordet er ledigt”. Foran et navneord bøjes det derimod, for eksempel ein freier Tisch = “et ledigt bord”. Sætningen samler mønstret stedord + sein + tidsadverbium + tillægsord: Er ist jetzt frei. betyder derfor “Det er ledigt nu.”

5. Ich stelle meine Tasche an die Wand.

   Jeg lægger min taske ved væggen.

   Ich

   jeg

   stelle

   placerer; stiller

   meine

   min

   Tasche

   taske

   an

   ved; hen til

   Wand

   væg

   Uddybende forklaring

   Ich betyder “jeg” og er 1. persons entalspronomen. Det er den, der udfører placeringen i denne sætning. Sammenlign med du (“du”) og er (“han” eller “den/det” om et hankønsord); pronomenets form ændres efter person og tal. stelle er nutidsformen af stellen i 1. person ental: ich stelle = “jeg placerer/stiller”. Stellen beskriver typisk, at nogen anbringer noget i en oprejst eller bestemt position, mens legen ofte bruges om at lægge noget fladt. Eksempel: Ich stelle die Flasche auf den Tisch. — “Jeg stiller flasken på bordet.” meine betyder her “min” og hører sammen med Tasche. Det er den possessive form af mein, bøjet, fordi det ejede ord er hunkøn og står i den akkusative funktion efter placeringen: meine Tasche. Formen meine kan også bruges i andre kombinationer, så det er ikke selve formen alene, der viser alle disse oplysninger. Tasche betyder “taske”. Grundformen er die Tasche, et hunkønsord; flertal er die Taschen. I denne sætning er Tasche det, der bliver placeret. Eksempel: Die Tasche ist schwer. — “Tasken er tung.” an betyder her “hen til/ved” i en placering, der bringer noget hen mod en flade eller kant. Med stellen og den her angivne retning tager præpositionsforbindelsen akkusativ: an die Wand. Ved en allerede fast placering bruges derimod ofte dativ: Die Tasche steht an der Wand. — “Tasken står ved væggen.” Forskellen er altså ikke kun oversættelsen af an, men også om situationen beskriver bevægelse eller et resultat på et sted. Wand betyder “væg”. Grundformen er die Wand, og den er et hunkønsord. I an die Wand står den bestemte artikel die sammen med akkusativ ental; i dativforbindelsen an der Wand bliver artiklen der. Eksempel: Ich stelle den Stuhl an die Wand. — “Jeg stiller stolen hen til væggen.” Samlet består sætningen af den handlende Ich, verbet stelle, genstanden meine Tasche og placeringsforbindelsen an die Wand. Den betyder derfor: “Jeg lægger/stiller min taske ved væggen.” Den tyske formulering fremhæver, at taleren anbringer tasken der; an die Wand viser retningen mod væggen, mens an der Wand ville beskrive dens placering dér.

6. Bitte halte den Tisch frei.

   Hold venligst bordet ryddeligt.

   Bitte

   venligst

   halte

   hold

   Tisch

   bord

   frei

   ryddelig

   Uddybende forklaring

   Bitte betyder her “venligst” og gør opfordringen høfligere. Det står ofte først eller sidst i en anmodning: Bitte warte. = “Vent venligst.” halte er imperativformen af halten (“at holde”). Den bruges her til at bede én person om at udføre handlingen. Sammenlign den genanvendelige struktur Halte ... frei! med Haltet ... frei!, når man henvender sig til flere personer. den Tisch er “bordet”. Tisch er et hankønsord; den viser her bestemt ental i akkusativ, fordi bordet er det direkte objekt for halte. Den bestemte form betyder et bestemt bord, ikke et hvilket som helst bord. frei betyder her “ryddet/frit” i betydningen uden ting, der optager pladsen. Adjektivet beskriver den tilstand, bordet skal være i. Eksempel: Der Platz ist frei. = “Pladsen er ledig.” Samlet er Bitte halte den Tisch frei. en høflig direkte opfordring: “Hold venligst bordet ryddeligt.” halte angiver handlingen, den Tisch det, handlingen gælder, og frei det ønskede resultat. Formen henvender sig til én person på en uformel måde.

7. Wir hinterlassen den Raum sauber, wenn wir fertig sind.

   Vi efterlader lokalet rent, når vi er færdige.

   Wir

   vi

   hinterlassen

   efterlade

   Raum

   lokale

   sauber

   ren; ryddelig

   wenn wir fertig sind

   når vi er færdige

   Uddybende forklaring

   Wir betyder her “vi” og er 1. person flertal. Formen er den samme som grundformen i nominativ; den bruges som subjekt. Til sammenligning betyder ich “jeg” og sie kan betyde “de” i en anden person. hinterlassen betyder her “efterlade”. Grundformen er hinterlassen; med wir står verbet i nutid som wir hinterlassen. Det er et selvstændigt verbum, ikke en kombination med et hjælpeverbum. Et nyttigt eksempel er: Wir hinterlassen den Tisch sauber. — “Vi efterlader bordet rent.” Raum betyder her “lokale” eller “rum”. I den fulde nominalgruppe den Raum står substantivet som genstand for hinterlassen; den markerer her maskulinum i akkusativ ental. Grundformen i ordbøger er der Raum. Flertal er die Räume, med umlaut i stammen. sauber beskriver den tilstand, som lokalet har, når det efterlades: “rent”. Adjektivet står her uden endelse, fordi det bruges prædikativt efter handlingen, ikke som attribut direkte foran substantivet. Et eksempel er: Der Raum ist sauber. — “Lokalet er rent.” wenn wir fertig sind betyder “når vi er færdige”. wenn indleder her en tidsledsætning. I sådan en tysk ledsætning står det bøjede verbum til sidst: wir ... sind; sind er nutidsformen af sein for wir. fertig betyder “færdig” og beskriver wir i flertal, så den danske oversættelse bliver “færdige”. Samlet består udsagnet af hovedsætningen Wir hinterlassen den Raum sauber og tidsledsætningen wenn wir fertig sind. Hovedsætningen siger, at vi efterlader lokalet rent; wenn-ledsætningen angiver, at dette sker, når vi er færdige. Hele betydningen er: “Vi efterlader lokalet rent, når vi er færdige.”

8. Das hilft der nächsten Gruppe.

   Det hjælper den næste gruppe.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   nächsten

   næste

   Gruppe

   gruppe

   Uddybende forklaring

   Das er her et pronomen i ental og fungerer som sætningens subjekt. Det oversættes med »det«; den præcise reference er ikke identificeret af den faste tekst. Formen das bruges blandt andet som neutrumform, men et pronomen skal ikke nødvendigvis oversættes med et bestemt substantiv, hvis konteksten ikke angiver hvilket. hilft kommer fra helfen (»at hjælpe«). Det er nutidsformen i 3. person ental: ich helfe, du hilfst, er/sie/es hilft. Verbet har vokalskiftet e → i i 2. og 3. person ental. helfen styrer den, der modtager hjælpen, i dativ: Das hilft mir. = »Det hjælper mig.« nächsten betyder her »næste«. Det er en bøjet form af nächst-; endelsen -en skyldes konstruktionen efter helfen: der nächsten Gruppe er dativ ental. Formen angiver ikke i sig selv en sammenligning her. Sammenlign die nächste Gruppe (nominativ eller akkusativ, afhængigt af sætningen) med der nächsten Gruppe (dativ efter dette verbum). Gruppe er et feminint substantiv i ental og betyder »gruppe«. Efter helfen står det i dativ, hvilket ses i ledsageren der nächsten Gruppe. Eksempel: Ich helfe der Gruppe. = »Jeg hjælper gruppen.« Sammenstillingen Das hilft der nächsten Gruppe følger mønstret subjekt + helfen i 3. person ental + dativled. Derfor bliver den samlede betydning: »Det hjælper den næste gruppe.«