At holde et fælles badeværelse rent | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Kann ich dieses gemeinsame Badezimmer benutzen?

   Må jeg bruge dette fælles badeværelse?

   Kann ich

   Må jeg?

   dieses

   dette

   gemeinsame

   fælles

   Badezimmer

   badeværelse

   benutzen

   bruge

   Uddybende forklaring

   Kann ich består af modalverbet können i 1. person ental, nutid: kann. Her bruges det i et spørgsmål om tilladelse: “må jeg …?” I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede verbum først, efterfulgt af subjektet: Kann ich …? Sammenlign med udsagnet Ich kann … (“Jeg kan/må …”). dieses betyder “dette” og står foran Badezimmer. Formen viser her intetkøn, ental og akkusativ: det hedder das Badezimmer, og efter dieses står den tilsvarende form dieses. Demonstrativet peger på det bestemte badeværelse, som spørgsmålet handler om. gemeinsame er adjektivet gemeinsam (“fælles”) i attributiv form foran Badezimmer. I dieses gemeinsame Badezimmer får adjektivet endelsen -e, fordi det står efter dieses i denne konstruktion. Det beskriver badeværelset som fælles, ikke som privat for én person. Eksempel: ein gemeinsames Zimmer = “et fælles værelse”. Badezimmer betyder “badeværelse”. Det er et intetkønsord: das Badezimmer. Ordet er et sammensat substantiv, men bruges som ét ord på tysk. I den faste sætning står det som genstand for handlingen. benutzen betyder “bruge” og står i infinitiv. Det er den leksikalske handling, mens kann bærer bøjningen og modalbetydningen. Efter et modalverbum står infinitiven normalt sidst: Ich kann das Badezimmer benutzen = “Jeg kan/må bruge badeværelset.” Hele opbygningen er Kann ich + dieses gemeinsame Badezimmer + benutzen: “Må jeg bruge dette fælles badeværelse?” Modalverbet gør spørgsmålet til en anmodning om tilladelse, objektgruppen angiver hvilket badeværelse, og benutzen angiver handlingen. Kontextens svar bekræfter netop, at taleren må bruge det.

2. Ja, du kannst es benutzen, und bitte halte den Bereich am Waschbecken sauber.

   Ja, det må du gerne, og hold venligst området ved håndvasken rent.

   du kannst

   du kan / må gerne

   es

   det

   benutzen

   bruge

   bitte

   venligst

   halte

   hold / hold ... rent

   Bereich

   område

   am Waschbecken

   ved håndvasken

   sauber

   ren

   Uddybende forklaring

   du kannst: Her betyder det “du kan” og, i denne situation, tilladelse: “du må gerne”. kannst er 2. person ental i nutid af können; mønstret du kannst + infinitiv bruges fx i Du kannst warten – “Du kan vente”. Det er modalverbet, der står bøjet, mens hovedverbet står i infinitiv. es: Dette er et personligt stedord i akkusativ, “det”. Her er det genstandsleddet til benutzen; det, der må bruges, gentages ikke. Formen es kan også være subjekt i andre sætninger, men her har det funktionen som genstandsled. benutzen: Det betyder “bruge” i denne sammenhæng. Grundformen er benutzen, og efter et modalverbum står den ubøjede infinitiv sidst i denne hovedsætning: Ich kann es benutzen – “Jeg kan bruge det”. bitte: bitte betyder “venligst” og gør anmodningen høfligere. Det kan stå alene som høflighedsord eller inde i en anmodning, fx Bitte warten – “Vent venligst”. halte: Her er det en opfordring: “hold”. halte er en imperativform til du af halten (“holde”). Eksempel: Halte die Tür offen – “Hold døren åben”. Bereich: Det betyder “område”. Grundformen er der Bereich, og i den Bereich står substantivet i akkusativ, fordi det er genstandsled til halte. Artiklen viser her maskulinum ental i akkusativ: der bliver til den. am Waschbecken: am er sammentrækningen af an dem og betyder her “ved håndvasken”. Waschbecken betyder “håndvask”; das Waschbecken er intetkøn. I denne stedangivelse bruges an med dativ, derfor dem i den sammentrukne form am. Eksempel: Das Handtuch liegt am Waschbecken – “Håndklædet ligger ved håndvasken”. sauber: Det betyder “ren” og beskriver den tilstand, området skal være i. Efter halten bruges mønstret etwas sauber halten: “holde noget rent”. Adjektivet står her uden bøjning, fordi det er prædikativt efter halten, ikke fordi det står direkte foran et substantiv. Samlet bygges udsagnet sådan op: du kannst es benutzen betyder “du må gerne bruge det”, og bitte halte den Bereich am Waschbecken sauber er en høflig opfordring om at holde området ved håndvasken rent. Hele betydningen er derfor: “Ja, det må du gerne, og hold venligst området ved håndvasken rent.”

3. Ich brauche ein Papiertuch.

   Jeg skal bruge et papirhåndklæde.

   Ich brauche

   jeg har brug for

   Papiertuch

   papirhåndklæde

   Uddybende forklaring

   Ich brauche: ich betyder “jeg”, og brauche er nutidsformen af verbet brauchen for første person ental. Her betyder brauchen “have brug for” eller “behøve”; konstruktionen Ich brauche + akkusativ kan genbruges, for eksempel: Ich brauche Wasser. — “Jeg har brug for vand.” Papiertuch: Det er et intetkønsord: das Papiertuch. Ordet er en sammensætning af Papier (“papir”) og Tuch (“klud/stykke stof”), men den samlede betydning her er “papirhåndklæde”. I sætningen står det efter brauche som det, der er brug for, altså i akkusativ. For intetkøn er den ubestemte artikel ein ens i nominativ og akkusativ: ein Papiertuch. Samlet bliver Ich brauche + ein Papiertuch til “Jeg skal bruge et papirhåndklæde.” Det er en enkel måde at udtrykke et behov på tysk: Ich brauche efterfulgt af den ting, man har brug for.

4. Da sind welche neben dem Waschbecken.

   Der er nogle ved håndvasken.

   Da sind

   der er

   welche

   nogle

   neben

   ved siden af

   Waschbecken

   håndvask

   Uddybende forklaring

   Da sind bruges her som en stedangivende konstruktion: “der er”. da peger på et sted eller en situation, mens sind er 3. person flertal af sein (“at være”): sein – ist – sind. Formen sind viser altså flertal, men fortæller ikke i sig selv, hvad der findes. welche betyder her “nogle” og står alene som et pronomen i stedet for at gentage det, der allerede er forstået. Det er ikke det spørgende welche? (“hvilke?”) i denne sætning. Eksempel: Ich nehme welche. — “Jeg tager nogle.” neben angiver placering ved siden af noget. Ved en fast placering styrer neben normalt dativ; ved en bevægelse hen til en placering bruges derimod ofte akkusativ. Sammenlign: Das steht neben dem Tisch. — “Det står ved siden af bordet.” og Ich stelle es neben den Tisch. — “Jeg stiller det ved siden af bordet.” dem Waschbecken er dativformen efter neben. Waschbecken betyder “håndvask” og er et intetkønsord: grundformen med bestemt artikel er das Waschbecken, mens dativ ental er dem Waschbecken. Selve navneordet ændrer ikke form her; artiklen bærer dativmarkeringen. Samlet betyder Da sind welche neben dem Waschbecken: “Der er nogle ved siden af håndvasken.” Konstruktionen angiver, at nogle ting befinder sig på stedet ved siden af håndvasken; den gentager ikke, hvad tingene er.

5. Kommt das in den Müll?

   Skal det her i skraldespanden?

   Kommt

   kommer

   das

   det

   in den

   i den

   Müll

   skrald

   Uddybende forklaring

   Kommt er en bøjet form af kommen (»komme«). Her står den først, fordi tysk ofte laver ja/nej-spørgsmål med verbet før subjektet: Kommt das ...? betyder i denne sammenhæng »Skal det ...?« eller mere ordret »Kommer det ...?«. Den danske oversættelse viser, at spørgsmålet handler om, hvorvidt genstanden skal ende i skraldespanden; formen alene betyder ikke nødvendigvis, at genstanden bevæger sig af sig selv. das er her et selvstændigt stedord med neutrumformen »det«. Det står som subjekt for kommt, men den konkrete genstand bliver ikke navngivet i den faste sætning. das kan i andre sammenhænge også stå foran et navneord som kendeord, men her står det alene. in den består af præpositionen in og den maskuline akkusativform den af det bestemte kendeord. Ved in bruges akkusativ, når der er tale om retning eller placering hen et sted, som i in den Müll; ved ren placering bruges ofte dativ, for eksempel in dem Müll. Her udtrykker hele forbindelsen altså retning mod skraldet/skraldespanden. Müll er et hankønsnavneord og betyder »skrald« eller »affald«. Det er ikke det samme som selve beholderen: Mülleimer betyder »skraldespand«. I den faste oversættelse er den naturlige danske gengivelse derfor »skraldespanden«, selv om det tyske Müll bogstaveligt betegner affaldet. Eksempel: Das kommt in den Müll. — »Det skal i skraldespanden.« Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Kommt står først som spørgende verballed, das er den ikke nærmere identificerede genstand, og in den Müll angiver destinationen. Hele ytringen betyder derfor: »Skal det her i skraldespanden?«

6. Tu es in den kleinen Mülleimer.

   Læg det i den lille skraldespand.

   Tu es

   gør det

   in den

   i den

   kleinen

   lille

   Mülleimer

   skraldespand

   Uddybende forklaring

   Tu es består af imperativen Tu af tun (“gøre”) og objektspronomenet es (“det”). Som selvstændig tysk konstruktion betyder den normalt “gør det”, ikke specifikt “læg det”. Den faste oversættelse angiver dog, at den tilsigtede samlede betydning her er “Læg det i den lille skraldespand”. in den bruges her om bevægelse ind i eller hen til noget. Derfor står in med akkusativ, og den er den bestemte artikels akkusativform i maskulinum ental. Ved en placering uden bevægelse bruges ofte dativ: Es ist in dem Eimer. = “Det er i spanden.” kleinen betyder “lille” her. Grundformen er klein; kleinen er adjektivets bøjede form i forbindelsen den kleinen .... Endelsen skyldes kombinationen af bestemt artikel, grammatisk køn, tal og kasus — ikke kun betydningen “lille”. Mülleimer betyder “skraldespand”. Substantivet er maskulint: der Mülleimer. Entals- og flertalsformen er ens, så ordet alene viser ikke tallet. I den faste oversættelse er den tilsigtede betydning ental: “den lille skraldespand”. Akkusativforbindelsen er den Mülleimer. Samlet angiver den faste oversættelse kommandoen “Læg det i den lille skraldespand”. Mønstret in den + maskulint substantiv kan genbruges, når in beskriver bevægelse mod et maskulint mål.

7. Ich werde das Waschbecken auch schnell abwischen.

   Jeg vil også hurtigt tørre håndvasken af.

   Ich werde

   jeg vil

   das Waschbecken

   håndvasken

   auch

   også

   schnell

   hurtigt

   abwischen

   tørre af

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her “jeg vil” og består af pronomenet ich (“jeg”) og den bøjede form werde af werden. Sammen med et efterfølgende infinitiv bruges werden til at danne fremtid: Ich werde ... abwischen = “Jeg vil tørre ... af” eller “Jeg kommer til at tørre ... af”. Ich werde kan også bruges i andre sammenhænge, men her er det netop hjælpeverbum for en fremtidig handling. das Waschbecken betyder “håndvasken”. Waschbecken er et intetkønsord; grundformen med bestemt artikel er das Waschbecken, og formen ser ens ud i nominativ og akkusativ. Her er det genstanden for handlingen, så det står i akkusativ. Et eksempel er: Ich putze das Waschbecken. — “Jeg rengør håndvasken.” auch betyder “også”. Det føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant i situationen. Placeringen kan variere efter, hvad man vil fremhæve, men betydningen “også” består. schnell betyder “hurtigt”. Det beskriver her måden eller tempoet for aftørringen. Adjektivet har samme form som adverbium i denne brug: Sie arbeitet schnell. — “Hun arbejder hurtigt.” abwischen betyder “tørre af”. Det er et sammensat, separabelt verbum med grundformen abwischen. I en hovedsætning med et bøjet hjælpeverbum står infinitiven samlet til sidst, som i denne sætning. Uden werden kan verbet i nutid deles: Ich wische das Waschbecken ab. — “Jeg tørrer håndvasken af.” Samlet bliver strukturen Ich werde + genstanden das Waschbecken + auch + mådesangivelsen schnell + infinitiven abwischen: “Jeg vil også hurtigt tørre håndvasken af.”

8. Das hilft der nächsten Person.

   Det hjælper den næste person.

   Das

   det

   hilft

   hjælper

   nächsten

   næste

   Person

   person

   Uddybende forklaring

   Das er her et selvstændigt, demonstrativt pronomen med betydningen »det«. Det står som subjekt i ental og peger tilbage på noget, der allerede er nævnt eller forstået; i den givne sammenhæng kan det pege tilbage på den foregående handling eller situation. Som pronomen står det ikke foran et navneord. Eksempel: Das ist gut. — »Det er godt.« hilft kommer fra grundformen helfen (»at hjælpe«). Formen hilft er nutid, 3. person ental: er/sie/es hilft. Vokalændringen fra helfen til hilft forekommer i nutidens 2. og 3. person ental. helfen styrer normalt dativ for den person eller ting, der får hjælp: Ich helfe der Person. — »Jeg hjælper personen.« nächsten betyder her »næste«. Det hører til adjektivet nächst-, som står foran Person og er bøjet efter den bestemte artikel og kasus. I der nächsten Person er Person femininum, ental og dativ, og derfor får adjektivet endelsen -en. Den nært beslægtede sammenligning er nah — näher — am nächsten (»nær — nærmere — nærmest«), men i denne sætning udtrykker nächsten den næste i rækken eller rækkefølgen. Person er et feminint navneord og betyder »person«. Efter dativverbet helfen står det her som der Person, ikke som nominativ die Person. Eksempel: Die nächste Person wartet. — »Den næste person venter.« Sætningen bygges sådan op: Das er subjektet (»det«), hilft er verbet (»hjælper«), og der nächsten Person angiver den person, som hjælpen kommer til. Derfor betyder hele ytringen: »Det hjælper den næste person.«