En ugentlig rengøringsplan | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Wir brauchen einen besseren Putzplan für die Wohnung.

   Vi har brug for en bedre rengøringsplan til lejligheden.

   Wir

   vi

   brauchen

   har brug for

   einen

   en

   besseren

   bedre

   Putzplan

   rengøringsplan

   für

   til

   die

   den

   Wohnung

   lejlighed

   Uddybende forklaring

   Wir er et personligt pronomen i 1. person flertal: “vi”. Det viser, at taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden. Sammenlign Ich brauche ... = “Jeg har brug for ...” og Wir brauchen ... = “Vi har brug for ...”. brauchen er verbet i nutid med wir; grundformen er også brauchen. Her betyder det “have brug for” og står med et direkte objekt i akkusativ. Eksempel: Wir brauchen mehr Zeit. = “Vi har brug for mere tid.” einen er den ubestemte artikel i maskulinum, akkusativ, ental. Den markerer her ikke i sig selv et bestemt antal, men viser den grammatiske form for det maskuline navneord Putzplan efter brauchen. Sammenlign ein Putzplan som subjekt med Wir brauchen einen Putzplan som objekt. besseren er komparativformen af adjektivet gut: gut – besser – am besten. I denne sætning beskriver besseren Putzplan, og endelsen -en skyldes den maskuline akkusativ efter einen. besser betyder “bedre” end noget andet eller end en tidligere mulighed. Eksempel: Dieser Plan ist besser. = “Denne plan er bedre.” Putzplan er et maskulint sammensat navneord: Putz henviser til rengøring, og Plan til en plan eller oversigt. I den faste sætning betyder hele ordet “rengøringsplan”. Som sammensat navneord får det sin grammatiske køn fra sidste led, Plan, og derfor hedder det ein Putzplan og i akkusativ einen Putzplan. für er en præposition, der her forbinder planen med det sted eller den genstand, den vedrører. für styrer akkusativ. Eksempel: Der Plan ist für das Team. = “Planen er til teamet.” die er her den bestemte artikel i femininum, akkusativ, ental, fordi den hører sammen med Wohnung. Formen die kan også bruges i andre grammatiske sammenhænge, så dens funktion må læses sammen med navneordet og præpositionen. Wohnung er et feminint navneord og betyder “lejlighed”. Efter für står det i akkusativ, men femininum ental har samme artikel- og navneordsform her som i nominativ: die Wohnung. Eksempel: Die Wohnung ist groß. = “Lejligheden er stor.” Samlet består sætningen af Wir brauchen (“vi har brug for”), objektet einen besseren Putzplan (“en bedre rengøringsplan”) og præpositionsleddet für die Wohnung (“til lejligheden”). Hele betydningen er derfor: “Vi har brug for en bedre rengøringsplan til lejligheden.”

2. Wir haben die Aufgaben nicht gleichmäßig verteilt.

   Vi har ikke fordelt rengøringsopgaverne ligeligt.

   Wir haben

   vi har

   Aufgaben

   opgaver

   nicht

   ikke

   gleichmäßig

   ligeligt

   verteilt

   fordelt

   Uddybende forklaring

   Wir haben betyder her “vi har” og består af pronomenet wir (“vi”) og den bøjede form haben af haben (“at have”). haben står i nutid, 1. person flertal. Sammen med participiet verteilt danner det her tysk perfektum: wir haben ... verteilt = “vi har ... fordelt”. Aufgaben er flertal af Aufgabe (“opgave”). Den bestemte nominalgruppe die Aufgaben betyder her “opgaverne”; den faste oversættelse præciserer dem som rengøringsopgaver i denne sammenhæng. Flertalsformen viser flere opgaver, mens die her er den bestemte artikel til flertal. Eksempel: Wir teilen die Aufgaben. — “Vi fordeler opgaverne.” nicht er nægtelsen “ikke”. Her nægter den, at fordelingen skete på den måde, der beskrives af gleichmäßig, ikke selve eksistensen af opgaverne. gleichmäßig er et biord her og betyder “ligeligt” eller “jævnt”. Det beskriver, hvordan opgaverne blev fordelt. Adjektivet gleichmäßig kan også stå foran et navneord med bøjningsendelse, men som biord får det ingen sådan endelse. Eksempel: Die Last ist gleichmäßig verteilt. — “Belastningen er ligeligt fordelt.” verteilt er perfektum participium af verbet verteilen (“at fordele”). Det står efter hjælpeverbet haben i denne tyske perfektumskonstruktion. En nyttig kæde er verteilen — verteilt — hat verteilt: “fordele” — “fordelt” — “har fordelt”. Eksempel: Wir haben das Geld verteilt. — “Vi har fordelt pengene.” Samlet er strukturen Wir haben + die Aufgaben + nicht + gleichmäßig + verteilt. Den betyder: “Vi har ikke fordelt rengøringsopgaverne ligeligt.” nicht gleichmäßig viser, at fordelingen ikke var jævn.

3. Ich kann am Samstagmorgen die Regale abstauben.

   Jeg kan tørre støv af hylderne lørdag morgen.

   Ich kann

   jeg kan

   Samstagmorgen

   lørdag morgen

   Regale

   hylder

   abstauben

   tørre støv af

   Uddybende forklaring

   Ich kann: kann er nutidsformen af modalverbet können i 1. person ental sammen med ich. Det betyder her, at taleren har mulighed for eller er i stand til at gøre noget. I en hovedsætning står det andet verbum normalt sidst i infinitiv: Ich kann morgen kommen. — Jeg kan komme i morgen. Samstagmorgen: Dette sammensatte substantiv betyder lørdag morgen. Det første led angiver dagen, og Morgen angiver tidspunktet. I den fulde tidsangivelse står am foran: am Samstagmorgen — lørdag morgen. am er her den faste sammentrækning af an dem; det angiver tidspunktet, ikke en person eller genstand. Regale: Dette er flertalsformen af das Regal, et hyldemøbel eller en reol. Den bestemte artikel i den faste sætning er die, fordi der henvises til flere hylder/reoler: die Regale. Ental er das Regal, flertal die Regale. abstauben: Infinitiven betyder at tørre støv af. Det er et deleligt verbum: ab- + stauben. I en hovedsætning med et personligt subjekt skilles det ofte ad, mens modalverbet står foran: Ich staube die Regale ab. — Jeg tørrer støv af hylderne. Efter kann bliver infinitiven stående samlet sidst: Ich kann die Regale abstauben. Samlet bliver strukturen Ich kann + tidsangivelsen am Samstagmorgen + genstanden die Regale + infinitiven abstauben. Den betyder derfor: »Jeg kan tørre støv af hylderne lørdag morgen.«

4. Dann wische ich nach dem Mittagessen den Küchenboden.

   Så vasker jeg køkkengulvet efter frokost.

   Dann

   så

   wische

   vasker / tørrer af

   ich

   jeg

   Mittagessen

   frokost

   Küchenboden

   køkkengulv

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og placerer handlingen i rækken af handlinger. Det er et tidsadverbium; i en tysk hovedsætning står det ofte først, og så kommer det bøjede verbum før subjektet: Dann wische ich .... wische kommer af wischen og betyder her at vaske eller tørre et gulv af. Formen er nutid, 1. person ental: ich wische. Sammenlign ich wische med wir wischen; endelsen viser blandt andet forskellen mellem ental og flertal. Eksempel: Ich wische den Tisch. — “Jeg tørrer bordet af.” ich er det personlige pronomen for taleren, “jeg”. Det er subjektet for wische, så taleren udfører handlingen. Mittagessen er et sammensat navneord, der betyder “frokost” som måltid. I udtrykket nach dem Mittagessen står det efter præpositionen nach, som her betyder “efter” og styrer dativ. dem er den bestemte artikel i dativ ental for dette navneord. Mønstret kan genbruges i nach dem Frühstück — “efter morgenmaden”. Küchenboden er et sammensat navneord: Küche betyder “køkken”, og Boden betyder “gulv”; samlet betyder det “køkkengulv”. I den Küchenboden er hele sammensætningen genstand for handlingen, og den markerer akkusativ ental i denne maskuline navneordsgruppe. Eksempel: Ich wische den Badezimmerboden. — “Jeg vasker badeværelsesgulvet.” Samlet består sætningen af tidsplaceringen Dann, verbet wische, subjektet ich, tidsudtrykket nach dem Mittagessen og genstanden den Küchenboden. Den betyder derfor: “Så vasker jeg køkkengulvet efter frokost.”

5. Sollen wir jeden Sonntag das Badezimmer putzen?

   Skal vi gøre badeværelset rent hver søndag?

   Sollen wir

   skal vi ...?

   Sonntag

   søndag

   Badezimmer

   badeværelse

   putzen

   gøre rent

   Uddybende forklaring

   Sollen wir betyder her en forespørgsel om et fælles forslag eller en plan: “skal vi …?”. sollen er formen af modalverbet sollen til wir; sammenlign ich soll, du sollst, ihr sollt og sie/Sie sollen. I et ja/nej-spørgsmål står det bøjede modalverbum først, mens hovedverbet står til sidst i infinitiv. Eksempel: Sollen wir heute kochen? – “Skal vi lave mad i dag?” Sonntag betyder “søndag”. Grundformen er der Sonntag, og i tidsudtrykket jeden Sonntag står det med jeden, fordi udtrykket betyder “hver søndag” og angiver, hvornår noget gentager sig. Eksempel: Ich arbeite jeden Sonntag. – “Jeg arbejder hver søndag.” Badezimmer betyder “badeværelse”. Det er et intetkønsord: das Badezimmer. I das Badezimmer står artiklen sådan, fordi badeværelset er det direkte objekt for rengøringen; ved intetkøn ser nominativ og akkusativ ens ud i denne bestemte form. Eksempel: Das Badezimmer ist klein. – “Badeværelset er lille.” putzen betyder her “gøre rent”. Det er infinitiven af verbet; i nutid hedder det for eksempel ich putze og wir putzen. Efter modalverbet sollen bliver infinitiven stående til sidst: Sollen wir das Badezimmer putzen? Eksempel: Wir putzen die Küche. – “Vi gør køkkenet rent.” Samlet består sætningen af spørgsmålet Sollen wir, tidsudtrykket jeden Sonntag, objektet das Badezimmer og infinitiven putzen: “Skal vi gøre badeværelset rent hver søndag?” Den spørger altså, om taleren og den eller de andre skal gøre dette sammen som en gentagen plan.

6. Der Sonntag passt gut, weil das Badezimmer schnell schmutzig wird.

   Søndag er en god idé, fordi badeværelset hurtigt bliver beskidt.

   Sonntag

   søndag

   passt

   passer

   gut

   godt

   weil

   fordi

   Badezimmer

   badeværelse

   schnell

   hurtigt

   schmutzig

   beskidt

   wird

   bliver

   Uddybende forklaring

   Sonntag betyder her søndag og står som subjekt: Der Sonntag er nominativ med bestemt artikel. Ugedage er hankøn på tysk, derfor der; i andre sætningsroller kan artiklen ændre sig, fx am Sonntag = om søndagen. passt er 3. person ental i nutid af passen. I denne brug betyder det, at søndag er passende eller praktisk: Der Termin passt mir. = Tidspunktet passer mig. Konstruktionen etwas passt jemandem kan også bruges, når noget passer en person. gut betyder her godt og fungerer som adverbium til passt: noget passer godt. Det er ikke badeværelset, der beskrives som godt; det er egnetheden af søndag, der vurderes. weil indleder en begrundende ledsætning: weil ... = fordi ... . I tysk står det finitte verbum normalt sidst i sådan en ledsætning. Her kommer wird derfor efter schmutzig. Badezimmer betyder badeværelse. Det er et intetkønsord: das Badezimmer. Ordet er sammensat af Bad og Zimmer, men som helhed betegner det rummet badeværelse. I ledsætningen er das Badezimmer subjekt. schnell betyder hurtigt. Her beskriver det, hvor hurtigt en forandring sker: badeværelset bliver hurtigt beskidt. Som adjektiv kan schnell også stå direkte foran et navneord, fx ein schnelles Auto = en hurtig bil. schmutzig betyder beskidt. Det er et beskrivende adjektiv efter verbet werden, så det står uden en attributiv endelse i mønstret etwas wird schmutzig = noget bliver beskidt. Det modsatte er sauber = ren. wird er 3. person ental i nutid af werden. I wird schmutzig betyder det bliver og udtrykker en overgang til en tilstand; det er ikke her en fremtidsmarkør. Mønstret etwas wird + adjektiv kan genbruges, fx Das Wasser wird kalt. = Vandet bliver koldt. Samlet består udsagnet af Der Sonntag passt gut — søndag er passende eller praktisk — og begrundelsen weil das Badezimmer schnell schmutzig wird — fordi badeværelset hurtigt bliver beskidt. Den faste oversættelse gengiver derfor meningen: Søndag er en god idé, fordi badeværelset hurtigt bliver beskidt.

7. Ich hänge den Putzplan an den Kühlschrank.

   Jeg sætter planen på køleskabet.

   Ich

   jeg

   hänge

   sætter op / hænger

   Putzplan

   rengøringsplan

   an

   på / hen på

   Kühlschrank

   køleskab

   Uddybende forklaring

   Ich er subjektet, altså den der udfører handlingen. Formen er 1. person ental; den bruges sammen med hänge, når taleren selv handler. Eksempel: Ich lerne Deutsch. = »Jeg lærer tysk.« hänge er nutidsformen i 1. person ental af hängen. Her er verbet transitivt: taleren hænger eller sætter noget op et bestemt sted. Det er altså ikke kun en beskrivelse af, at noget allerede hænger. En nyttig kontrast er Ich hänge den Plan auf. = »Jeg hænger planen op.« I denne sætning viser den Putzplan, hvad der bliver sat op, mens an den Kühlschrank viser målet for handlingen. Putzplan er et hankønsord og betyder en plan for rengøring. Det er et sammensat ord af putzen »rengøre« og Plan »plan«, men den observerede form er substantivet Putzplan. I sætningen står det som direkte objekt: grundformen i nominativ er der Putzplan, mens akkusativformen efter verbet er den Putzplan. Eksempel: Der Putzplan hängt dort. = »Rengøringsplanen hænger der.« Her er planen ikke længere det, man sætter op, men det, der allerede hænger. an angiver her retningen mod et sted eller en flade, som noget bliver sat op på. Ved en sådan bevægelse eller placering mod et mål står præpositionsleddet med akkusativ: an den Kühlschrank. Det kan sammenlignes med en ren placering: Der Plan hängt an dem Kühlschrank. = »Planen hænger på køleskabet.« Her bruges dativ, fordi planen allerede befinder sig dér. an kan derfor ikke altid oversættes med den samme danske præposition uden at se på situationen. Kühlschrank betyder »køleskab«. Det er et hankønsord: grundformen er der Kühlschrank. Efter an med retning mod målet står det her i akkusativ, den Kühlschrank. Formen den markerer altså sammen med præpositionens brug, at køleskabet er målet for at sætte planen op; den gør ikke køleskabet til handlingens direkte objekt. Samlet består udsagnet af subjektet Ich, verbet hänge, det direkte objekt den Putzplan og målleddet an den Kühlschrank: »Jeg sætter rengøringsplanen på køleskabet.« Det beskriver, at taleren udfører handlingen og placerer planen på køleskabet, ikke blot at planen allerede hænger der.

8. Das sollte uns helfen, uns an jede Aufgabe zu erinnern.

   Det burde hjælpe os med at huske hver opgave.

   Das

   det

   sollte

   burde

   uns

   os

   helfen

   hjælpe

   uns an … zu erinnern

   os med at huske

   jede

   hver

   Aufgabe

   opgave

   Uddybende forklaring

   Das står her som subjekt og betyder “det” i den faste oversættelse. Det er et pronomen; den konkrete reference er ikke entydigt angivet, så man behøver ikke knytte det til et bestemt navneord. Sollte er Konjunktiv II af sollen og gengiver her “burde”. Formen udtrykker her en forventning eller vurdering snarere end en sikker konstatering. En nyttig kæde er sollen = skulle, sollte = burde/skulle i denne form. Det er sollte, ikke Das, der bærer denne betydning. Det første uns står i dativ flertal og er modtageren af hjælpen: “os”. Formen uns bruges også som akkusativ flertal, men helfen styrer dativ: Das hilft mir = “Det hjælper mig”. Helfen betyder “hjælpe”. Efter helfen kan man angive, hvad hjælpen gør, med zu + infinitiv: Das hilft mir, die Aufgabe zu lösen = “Det hjælper mig med at løse opgaven”. Udtrykket uns an ... zu erinnern bygger på det refleksive verbum sich an etwas erinnern = “at huske noget”. I denne sætning er det andet uns den refleksive form, fordi den, der husker, er den samme gruppe som den, der hjælpes. Her står uns i akkusativ som objekt for erinnern, mens an i dette udtryk styrer akkusativ: sich an die Aufgabe erinnern. Det første uns og det andet uns har altså forskellige grammatiske roller, selv om de har samme danske form “os”. Jede betyder “hver” og står i femininum ental akkusativ, fordi det bestemmer Aufgabe, og fordi præpositionen an har akkusativ i dette udtryk. Bøjningen kan ses i et lille mønster: jeder (maskulinum), jede (femininum), jedes (neutrum). “Hver” angiver her ikke et bestemt antal; det fordeler udsagnet over opgaverne enkeltvis. Aufgabe betyder “opgave”. Grundformen er singularis die Aufgabe, og flertalsformen er die Aufgaben. I den faste sætning står ordet i singularis efter jede, så betydningen er “hver opgave” og ikke “alle opgaver” som en samlet mængde. Samlet bliver strukturen: Das sollte uns helfen = “Det burde hjælpe os”, og uns an jede Aufgabe zu erinnern angiver, hvad hjælpen skal gøre: “med at huske hver opgave”. Hele ytringen betyder derfor: “Det burde hjælpe os med at huske hver opgave.”