Wir
«Wir» betyder «vi» og er den, der udfører handlingen i «Wir brauchen». Det bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person. Nyt eksempel: «Wir lernen Deutsch.»
brauchen
«brauchen» betyder «have brug for» i «Wir brauchen einen besseren Putzplan». Det står her efter «Wir» og tager det, der er brug for, bagefter. Nyt eksempel: «Wir brauchen mehr Zeit.»
einen
«einen» betyder «en» i «einen besseren Putzplan». Formen står foran «besseren Putzplan» efter «brauchen». Brug «einen» foran et maskulint navneord i denne type formulering, for eksempel i «Ich kaufe einen Tisch».
besseren
«besseren» betyder «bedre» i «einen besseren Putzplan». Formen beskriver, at planen skal være bedre end den nuværende eller tidligere plan. Den står mellem «einen» og navneordet «Putzplan».
Putzplan
«Putzplan» betyder «rengøringsplan» i «einen besseren Putzplan». Det er planen, der fordeler eller fastlægger rengøringen i hjemmet. Ordet kan bruges sammen med «für» og det, som planen gælder for, som i «Putzplan für die Wohnung».
für
«für» viser, hvad noget er beregnet til eller gælder for, her i «für die Wohnung»: for lejligheden. Det står foran «die Wohnung» og forbinder planen med det sted, den vedrører. Nyt eksempel: «Das ist für die Küche.»
die
«die» betyder «den» i «die Wohnung» og markerer det bestemte navneord «Wohnung». Her står det efter «für» som en del af «für die Wohnung». Det kan også stå foran andre bestemte navneord, for eksempel «die Küche».
Wohnung
«Wohnung» betyder «lejlighed» i «für die Wohnung». Det er det sted, som rengøringsplanen gælder for. Ordet kan bruges efter «für», når man angiver, hvem eller hvad noget er beregnet til.
haben
«haben» betyder «har» i «Wir haben nicht verteilt». Her hjælper det med at danne den afsluttede handling sammen med «verteilt». Et almindeligt mønster er «Wir haben ... gemacht», når man fortæller, hvad man har gjort.
Aufgaben
«Aufgaben» betyder «opgaver» i «die Aufgaben». Her er det rengøringsopgaverne, som de to personer ikke har fordelt ligeligt. Ordet kan bruges efter bestemte artikler eller andre ord, der beskriver flere opgaver.
nicht
«nicht» betyder «ikke» og benægter i «Wir haben die Aufgaben nicht gleichmäßig verteilt», at opgaverne blev fordelt ligeligt. Det står her foran «gleichmäßig» og «verteilt». Det kan placeres foran den del af sætningen, der benægtes.
gleichmäßig
«gleichmäßig» betyder «ligeligt» i «nicht gleichmäßig verteilt». Det beskriver måden, opgaverne blev fordelt på. Det kan bruges sammen med «verteilen», når noget skal fordeles på en ensartet eller retfærdig måde.
verteilt
«verteilt» betyder «fordelt» i «die Aufgaben ... verteilt». Formen beskriver resultatet af at fordele opgaverne og står sammen med «haben» i «Wir haben ... verteilt». Et almindeligt mønster er «etwas verteilen», for eksempel opgaver eller ting.
Ich
«Ich» betyder «jeg» og er den person, der taler i «Ich kann». Det bruges som subjekt, når taleren omtaler sig selv. Nyt eksempel: «Ich mache das am Samstag.»
kann
«kann» betyder «kan» i «Ich kann am Samstagmorgen die Regale abstauben». Det udtrykker her mulighed eller evne til at udføre opgaven. Efter «kann» står handlingen som infinitiv til sidst, her «abstauben».
am
«am» bruges om et tidspunkt i «am Samstagmorgen» og betyder her «lørdag morgen». Det er den faste tidsforbindelse foran tidspunktet. Det kan bruges på samme måde med andre tidsangivelser, når man siger, hvornår noget sker.
Samstagmorgen
«Samstagmorgen» betyder «lørdag morgen» i «am Samstagmorgen». Det angiver tidspunktet for, hvornår hylderne skal tørres af. Det bruges her efter «am» som en samlet tidsangivelse.
Regale
«Regale» betyder «hylder» i «die Regale abstauben». Det er de hylder, som taleren vil tørre støv af. Ordet kan bruges efter «die», når man taler om bestemte hylder.
abstauben
«abstauben» betyder «tørre støv af» i «die Regale abstauben». Det står efter «kann» som den handling, taleren tilbyder at udføre. Et almindeligt mønster er «etwas abstauben», for eksempel hylder eller møbler.
Dann
«Dann» betyder «så» eller «derefter» i «Dann wische ich». Det forbinder B’s opgave med den foregående aftale og angiver, hvad der sker bagefter. Det kan stå først i en sætning for at markere den næste handling.
wische
«wische» betyder «mopper» eller «tørrer gulv» i «wische ich ... den Küchenboden». Det er den handling, taleren selv vil udføre efter frokost. Et almindeligt mønster er «den Boden wischen», når man rengør et gulv.
nach
«nach» betyder «efter» i «nach dem Mittagessen». Det angiver, at gulvet skal vaskes efter frokosten. Det bruges her foran en navneordsforbindelse om den begivenhed, der kommer først.
dem
«dem» er den bestemte artikel i «dem Mittagessen» efter «nach». Sammen betyder «nach dem Mittagessen» «efter frokosten». Brug denne forbindelse, når du angiver, at noget sker efter en bestemt begivenhed.
Mittagessen
«Mittagessen» betyder «frokost» i «nach dem Mittagessen». Det er det tidspunkt, som rengøringen følger efter. Ordet kan bruges efter «nach dem», når man siger «efter frokosten».
den
«den» står foran «Küchenboden» i «den Küchenboden» og markerer det bestemte gulv, der skal vaskes. Det er en del af forbindelsen «den Küchenboden wischen». Den samme form kan bruges foran andre bestemte navneord i tilsvarende sætninger.
Küchenboden
«Küchenboden» betyder «køkkengulv» i «den Küchenboden». Det er det konkrete gulv, som B vil vaske efter frokost. Ordet kan bruges sammen med «wischen», når man taler om at vaske eller tørre et gulv.
Sollen
«Sollen» bruges i «Sollen wir jeden Sonntag ...?» til at foreslå noget eller spørge, om man skal gøre det. Her spørger A, om de skal gøre badeværelset rent hver søndag. Et almindeligt mønster er «Sollen wir ...?», når man foreslår en fælles handling.
jeden
«jeden» betyder «hver» i «jeden Sonntag». Det viser, at handlingen gentages på hver søndag. Det kan bruges foran en tidsangivelse for at tale om en tilbagevendende rutine.
Sonntag
«Sonntag» betyder «søndag» i «jeden Sonntag» og «Der Sonntag». I «jeden Sonntag» angiver det den ugentlige rengøringsdag. Det kan bruges med «jeden», når man taler om hver søndag.
das
«das» står foran «Badezimmer» i «das Badezimmer» og er den bestemte artikel for det bestemte badeværelse. I dialogen findes også «Das sollte uns helfen», hvor «Das» betyder «det» og henviser til planen eller aftalen. Betydningen afhænger derfor af, om ordet står foran et navneord eller står alene som henvisning.
Badezimmer
«Badezimmer» betyder «badeværelse» i «das Badezimmer». Det er det rum, de overvejer at gøre rent hver søndag, fordi det hurtigt bliver snavset. Ordet kan bruges sammen med «putzen» i «das Badezimmer putzen».
putzen
«putzen» betyder «gøre rent» i «das Badezimmer putzen». Det er den handling, som «Sollen wir» foreslår, og infinitiven står til sidst. Et almindeligt mønster er «etwas putzen», når man siger, hvad der skal gøres rent.
Der
«Der» står foran «Sonntag» i «Der Sonntag passt gut» og henviser til den bestemte søndag som en mulighed for rengøringen. Hele udsagnet siger, at søndag passer godt. Det kan bruges foran et bestemt navneord, når man taler om en konkret ting eller dag.
passt
«passt» betyder her «passer» eller «er en god idé» i «Der Sonntag passt gut». Det vurderer, om søndag egner sig til rengøringen. Et almindeligt mønster er «Das passt gut», når en plan eller et tidspunkt passer.
gut
«gut» betyder «godt» i «passt gut». Sammen med «passt» siger det, at søndag passer godt til formålet. Det kan bruges efter «passen» for at beskrive, hvor godt noget egner sig.
weil
«weil» betyder «fordi» og indleder forklaringen «weil das Badezimmer schnell schmutzig wird». Det forbinder grunden med udsagnet om, at søndag passer godt. Efter «weil» kommer her hele årsagen til beslutningen.
schnell
«schnell» betyder «hurtigt» i «schnell schmutzig wird». Det beskriver, hvor hurtigt badeværelset bliver snavset. Det kan stå foran en beskrivelse af en forandring, som i «schnell schmutzig werden».
schmutzig
«schmutzig» betyder «snavset» i «schmutzig wird». Sammen med «wird» beskriver det, hvilken tilstand badeværelset kommer i. Det kan bruges efter «werden», når noget bliver snavset.
wird
«wird» betyder «bliver» i «schmutzig wird». Det viser en forandring til tilstanden «schmutzig», altså at badeværelset bliver snavset. Et almindeligt mønster er «etwas wird + beskrivelse», når noget ændrer tilstand.
hänge
«hänge» betyder her «hænger op» eller «sætter op» i «Ich hänge den Putzplan an den Kühlschrank». Taleren placerer planen på køleskabet, så den kan ses. Et almindeligt mønster er «etwas an einen Ort hängen», når man hænger noget op et bestemt sted.
an
«an» angiver placeringen i «an den Kühlschrank», altså på eller ved køleskabet som ophængningssted. I «uns an jede Aufgabe zu erinnern» indgår «an» desuden i forbindelsen med at huske noget. Betydningen skal derfor læses sammen med den efterfølgende sted- eller huskeforbindelse.
Kühlschrank
«Kühlschrank» betyder «køleskab» i «an den Kühlschrank». Det er stedet, hvor rengøringsplanen skal hænges op. Ordet kan bruges efter «an», når man angiver, hvor noget hænges op.
sollte
«sollte» betyder «burde» i «Das sollte uns helfen». Det udtrykker en forventning om, at planen vil hjælpe dem med at huske opgaverne. Et almindeligt mønster er «Das sollte ... helfen», når man siger, hvad man forventer vil være nyttigt.
uns
«uns» betyder «os» i «Das sollte uns helfen». Det angiver, hvem der får hjælp af planen. Ordet bruges her sammen med «helfen» for at vise, hvem hjælpen er rettet mod.
helfen
«helfen» betyder «hjælpe» i «Das sollte uns helfen». Det beskriver, hvad planen forventes at gøre for dem: hjælpe dem med at huske. Et almindeligt mønster er «jemandem helfen, etwas zu tun», hvor man først nævner den person, der får hjælp.
jede
«jede» betyder «hver» i «jede Aufgabe». Det viser, at planen skal hjælpe dem med at huske alle opgaver enkeltvis. Det bruges her direkte foran det navneord, som tælles eller huskes én for én.
Aufgabe
«Aufgabe» betyder «opgave» i «jede Aufgabe». Her henviser det til hver enkelt rengøringsopgave på planen. Det kan bruges efter «jede», når man taler om opgaver én ad gangen.
zu
«zu» markerer infinitiven i «zu erinnern» efter «helfen». Sammen med den foregående del betyder «uns helfen, uns an jede Aufgabe zu erinnern» «hjælpe os med at huske hver opgave». Det står direkte foran verbet i denne infinitivforbindelse.
erinnern
«erinnern» betyder «huske» i «uns an jede Aufgabe zu erinnern». Her bruges det i forbindelsen med «an jede Aufgabe», som angiver det, man skal huske. Et almindeligt mønster er at bruge «erinnern» sammen med en person og det, personen skal huske.