Der
I „Der Nachbar“ betyder „Der“ „den“ og står som bestemt artikel foran „Nachbar“. Det bruges, når man taler om en bestemt nabo, for eksempel i en samtale om en kendt person.
Nachbar
„Nachbar“ betyder naboen i „Der Nachbar“. Det er personen, hvis støj samtalen handler om, og ordet bruges her efter en bestemt artikel i forbindelsen „Der Nachbar“.
war
„war“ betyder „var“ og beskriver naboens tilstand i fortiden i „Der Nachbar war ...“. Formen bruges sammen med et subjekt, når man beskriver noget, der var tilfældet tidligere.
letzte
I „letzte Nacht“ betyder „letzte“ „sidste“ og præciserer, hvilken nat der menes. Adjektivet står foran tidsordet „Nacht“ og bruges her til at angive natten før nu.
Nacht
„Nacht“ betyder nat i tidsudtrykket „letzte Nacht“. Det bruges her til at angive, hvornår naboen var højlydt, og kan stå sammen med et tidsbestemmende adjektiv.
ziemlich
„ziemlich“ betyder „ret“ eller „temmelig“ og forstærker beskrivelsen „ziemlich laut“. Det står foran adjektivet „laut“ og gør vurderingen tydelig uden at sige, at lyden var ekstrem.
laut
„laut“ betyder højlydt eller støjende og beskriver naboen i „Der Nachbar war letzte Nacht ziemlich laut“. Det kan bruges til at beskrive en person eller en lyd, når lydstyrken er relevant.
Ich
„Ich“ betyder „jeg“ og er den person, der fortæller, at musikken blev hørt. Det står som subjekt foran „habe“ i „Ich habe laute Musik gehört“ og bruges, når man fortæller om sin egen oplevelse.
habe
„habe“ er hjælpeverbet „har“ i „Ich habe laute Musik gehört“. Sammen med „gehört“ danner det en fortidsform for en afsluttet høreoplevelse, og mønstret bruges til at fortælle, hvad man har hørt.
laute
„laute“ betyder høj eller højlydt og beskriver „Musik“ i „laute Musik“. Adjektivet står foran navneordet og bruges her til at præcisere, at musikken generede på grund af lydstyrken.
Musik
„Musik“ betyder musik og er det, der blev hørt i „Ich habe laute Musik gehört“. Det står som genstand for „gehört“ og kan kombineres med et adjektiv som „laute“ for at beskrive musikken.
gehört
„gehört“ betyder „hørt“ i „Ich habe laute Musik gehört“. Det er den del af fortidsforbindelsen, der beskriver selve hørehandlingen, og bruges her sammen med hjælpeverbet „habe“.
während
„während“ betyder „mens“ og forbinder hørehandlingen med det, der foregik samtidig i „während wir versucht haben zu schlafen“. Det indleder en ledsætning, hvor „versucht haben“ står til sidst.
wir
„wir“ betyder „vi“ og henviser til taleren sammen med mindst én anden person. I „während wir versucht haben zu schlafen“ er „wir“ subjektet, og formen bruges, når man taler om en fælles oplevelse.
versucht
„versucht“ betyder „forsøgt“ i „wir versucht haben zu schlafen“. Formen beskriver en indsats for at sove, uden at den i sig selv siger, om det lykkedes, og bruges her sammen med „haben“ og „zu schlafen“.
haben
„haben“ er hjælpeverbet „har“ i „wir versucht haben zu schlafen“. Det står sidst i ledsætningen sammen med „versucht“ og bruges til at danne den fortidige forbindelse om forsøget.
zu
„zu“ står foran infinitiven „schlafen“ i „zu schlafen“ og svarer her til „at“. Sammen med „versucht haben“ danner det mønstret for at forsøge at gøre noget.
schlafen
„schlafen“ betyder „sove“ og er handlingen, som personerne forsøgte at udføre i „versucht haben zu schlafen“. Det står som infinitiv efter „zu“ og bruges her om den fælles natlige situation.
Sollen
„Sollen“ betyder her „skal vi?“ eller „bør vi?“ i spørgsmålet „Sollen wir eine höfliche Nachricht hinterlassen?“. Det bruges til at foreslå en fælles handling og står sammen med subjektet „wir“ og infinitiven „hinterlassen“.
eine
„eine“ betyder „en“ og introducerer den endnu ikke nærmere bestemte „Nachricht“ i „eine höfliche Nachricht“. Det står foran navneordet og bruges her, fordi taleren foreslår at efterlade en besked.
höfliche
„höfliche“ betyder „høflig“ og beskriver „Nachricht“ i „eine höfliche Nachricht“. Adjektivet står foran navneordet og bruges til at angive, hvilken tone beskeden skal have.
Nachricht
„Nachricht“ betyder besked og er det, personerne overvejer at efterlade i „eine höfliche Nachricht hinterlassen“. Ordet bruges om den skriftlige meddelelse til naboen og står sammen med adjektivet „höfliche“.
hinterlassen
„hinterlassen“ betyder „efterlade“ i „eine höfliche Nachricht hinterlassen“. Det står som infinitiv efter „Sollen wir“ og bruges her med en besked som genstand for handlingen.
Die
I „Die Nachricht“ betyder „Die“ „den“ og står som bestemt artikel foran den besked, der allerede er blevet nævnt. Forbindelsen bruges, når man taler videre om den samme besked.
sollte
„sollte“ betyder „burde“ i „Die Nachricht sollte freundlich klingen“. Det udtrykker en anbefaling om beskedens tone og står sammen med infinitiven „klingen“.
freundlich
„freundlich“ betyder „venlig“ og beskriver, hvordan beskeden skal lyde i „freundlich klingen“. Det bruges her for at foreslå en imødekommende måde at skrive til naboen på.
klingen
„klingen“ betyder „lyde“ i „Die Nachricht sollte freundlich klingen“. Det beskriver det indtryk, beskeden giver, og står som infinitiv efter „sollte“ sammen med en beskrivelse som „freundlich“.
nicht
„nicht“ betyder „ikke“ og nægter beskrivelsen „wütend“ i „nicht wütend“. Mønstret „nicht“ plus et adjektiv bruges her til at angive, hvilken tone beskeden ikke skal have.
wütend
„wütend“ betyder „vred“ og beskriver en tone, som beskeden ikke skal have i „nicht wütend“. Det står efter „nicht“ og bruges til at afgrænse beskedens ønskede tone.
werde
„werde“ betyder „vil“ i „Ich werde schreiben“. Sammen med „schreiben“ udtrykker det, at taleren planlægger at skrive beskeden, og mønstret bruges til at tale om en kommende handling.
schreiben
„schreiben“ betyder „skrive“ og er den planlagte handling i „Ich werde schreiben“. Det står som infinitiv efter „werde“ og efterfølges her af „dass“ for at indføre beskedens indhold.
dass
„dass“ betyder „at“ og indleder indholdet af det, taleren vil skrive i „Ich werde schreiben, dass ...“. Det forbinder skrivehandlingen med en ledsætning, hvor „konnten“ står til sidst.
wegen
„wegen“ betyder „på grund af“ og angiver årsagen i „wegen des Lärms“. Det står foran en navneordsforbindelse og bruges her til at forklare, hvorfor de ikke kunne sove.
des
„des“ er den bestemte artikel i „wegen des Lärms“ og svarer her til „den“ i forbindelsen „på grund af larmen“. Sammen med „Lärms“ markerer det den bestemte larm, som er årsagen.
Lärms
„Lärms“ betyder „larmens“ eller „larmen“ i „wegen des Lärms“. Formen står i årsagsforbindelsen efter „wegen“ og betegner den støj, der forhindrede dem i at sove.
konnten
„konnten“ betyder „kunne“ i fortid i „wir nicht schlafen konnten“. Sammen med „nicht schlafen“ beskriver det, at de ikke var i stand til at sove, og i ledsætningen står formen til sidst.
Füg
„Füg“ betyder „tilføj“ i opfordringen „Füg hinzu“. Det er en direkte anmodning til samtalepartneren om at føje noget til beskeden og bruges sammen med partiklen „hinzu“.
hinzu
„hinzu“ bidrager med betydningen „til“ i den samlede opfordring „Füg hinzu“. Sammen med „Füg“ danner det forbindelsen for at tilføje noget, og den står her som en anmodning om at udvide beskedens indhold.
wissen
„wissen“ betyder „vide“ i „dass wir wissen, dass Abende hektisch sein können“. Det bruges sammen med en „dass“-sætning for at angive, hvad personerne ved, og her viser det forståelse for naboens situation.
Abende
„Abende“ betyder „aftener“ i „dass Abende hektisch sein können“. Det er det, der kan være hektisk, og ordet bruges her som tidsord i en generel forklaring om aftener.
hektisch
„hektisch“ betyder „hektisk“ eller „travl“ i „Abende hektisch sein können“. Det beskriver aftenernes karakter og står sammen med „sein können“ for at udtrykke, at aftener nogle gange kan være travle.
sein
„sein“ betyder „være“ i „hektisch sein können“. Det står som infinitiv efter „können“ og forbinder „Abende“ med beskrivelsen „hektisch“.
können
„können“ betyder „kan“ og udtrykker mulighed i „Abende hektisch sein können“. Det bruges sammen med infinitiven „sein“ til at sige, at aftener kan være hektiske.
Das
„Das“ betyder „det“ og henviser til det, der netop blev foreslået om beskedens indhold. I „Das macht die Nachricht milder und klarer“ står det som subjekt og beskriver virkningen på beskeden.
macht
„macht“ betyder „gør“ i „Das macht die Nachricht milder und klarer“. Det viser, at det foreslåede indhold ændrer beskedens tone og tydelighed, og forbindelsen bruges med noget, der får noget andet til at blive på en bestemt måde.
milder
„milder“ betyder „mildere“ og beskriver beskedens tone i „milder und klarer“. Formen angiver en højere grad af mildhed end før og bruges her til at forklare effekten af den venlige formulering.
und
„und“ betyder „og“ og forbinder de to beskrivelser „milder und klarer“. Det bruges her til at samle to virkninger af den samme formulering i én sætning.
klarer
„klarer“ betyder „klarere“ og beskriver beskeden i „milder und klarer“. Formen angiver, at beskedens mening bliver lettere at forstå, og den står sammen med „milder“ efter „macht“.
sie
„sie“ betyder „den“ og henviser til den allerede nævnte besked i „Wir können sie später vor seine Tür legen“. Pronomenet står som genstand for „legen“ og bruges for at undgå at gentage „Nachricht“.
später
„später“ betyder „senere“ og angiver, hvornår de vil lægge beskeden i „sie später ... legen“. Det er et tidsadverbium, der viser, at handlingen skal ske efter samtalen eller et senere tidspunkt.
vor
„vor“ betyder „foran“ i „vor seine Tür“ og angiver stedet, hvor beskeden skal lægges. Det står her foran stedforbindelsen med „Tür“ og bruges til at beskrive placeringen ved døren.
seine
„seine“ betyder „hans“ i „vor seine Tür“ og viser, at døren tilhører naboen. Det står foran „Tür“ og præciserer, hvilken dør beskeden skal lægges foran.
Tür
„Tür“ betyder dør i „vor seine Tür“. Det angiver det konkrete sted, hvor beskeden skal placeres, og bruges her sammen med „vor“ og „seine“.
legen
„legen“ betyder „lægge“ eller „placere“ i „Wir können sie später vor seine Tür legen“. Det står som infinitiv efter „können“ og bruges sammen med genstanden „sie“ og placeringen „vor seine Tür“.