Høflig besked om støj fra naboen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Der Nachbar war letzte Nacht ziemlich laut.

   Der var ret meget larm fra naboen i går aftes.

   Nachbar

   nabo

   war

   var

   letzte Nacht

   i går aftes

   ziemlich

   ret

   laut

   højlydt; støjende

   Uddybende forklaring

   Nachbar betyder her “nabo”. Det er et hankønsord: grundformen er der Nachbar, og flertalsformen er die Nachbarn. Eksempel: Mein Nachbar ist freundlich. – “Min nabo er venlig.” war er datidsformen af sein (“at være”) for 3. person ental: er/sie/es war. I denne sætning er det naboen, der beskrives. Nutidsformen er ist, mens war placerer beskrivelsen i fortiden. Eksempel: Der Nachbar war müde. – “Naboen var træt.” letzte Nacht betyder “i går aftes” eller mere direkte “sidste nat”. Nacht er et hunkønsord, og letzte er den bøjede form af letzt foran dette bestemte tidsudtryk. Som fast tidsudtryk angiver det, hvornår noget skete. ziemlich betyder her “ret” og gør beskrivelsen stærkere, men ikke absolut: naboen var ret højlydt. Det står foran adjektivet laut og fungerer som gradangivelse. Eksempel: Der Film war ziemlich lang. – “Filmen var ret lang.” laut betyder her “højlydt” eller “støjende”. Det er et adjektiv, der beskriver, hvor meget lyd naboen lavede; i den viste form står det efter war og har ingen endelse. Den modsatte beskrivelse er leise (“stille” eller “lavmælt”). Eksempel: Die Musik ist laut. – “Musikken er høj.” Hele sætningen samles sådan: Der Nachbar er den person, der beskrives, war placerer beskrivelsen i fortiden, letzte Nacht angiver tidspunktet, og ziemlich laut beskriver graden af støj. Derfor betyder sætningen: “Der var ret meget larm fra naboen i går aftes.”

2. Ich habe laute Musik gehört, während wir versucht haben zu schlafen.

   Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.

   Ich habe

   jeg har

   gehört

   hørt

   laute

   høj

   Musik

   musik

   während

   mens

   versucht

   prøvede

   zu schlafen

   at sove

   Uddybende forklaring

   Ich habe: Ich er subjektet “jeg”, og habe er 1. person ental af haben (“at have”). Sammen med gehört danner det perfektum. Denne tyske fortidskonstruktion svarer her til dansk datid: “jeg hørte”. gehört: Dette er perfektum participium af hören (“at høre”): hören → gehört. Her beskriver det den afsluttede handling at høre musik. Eksempel: Ich habe den Lärm gehört. — “Jeg hørte larmen.” laute: laute er en bøjet form af adjektivet laut (“høj” om lyd). Det står foran Musik og beskriver lydstyrken. Her er Musik femininum, ental og direkte genstand for gehört, altså i akkusativ, og der står ingen artikel foran substantivet. Derfor får adjektivet den stærke endelse -e: laute Musik. Grundformen er laut, og komparativformen er lauter (“højere”). Musik: Musik betyder “musik” og bruges ofte som et masseord uden ubestemt artikel, som i laute Musik. Eksempel: Wir hören Musik. — “Vi hører musik.” während: während betyder “mens” og indleder her en ledsætning, der angiver, hvad der foregik samtidig med hovedhandlingen. I denne tyske ledsætning står det finitte verbum haben sidst: während wir versucht haben zu schlafen. versucht: Dette er perfektum participium af versuchen (“at prøve”): versuchen → versucht. Her indgår det i perfektumformen af versuchen og forbindes med zu schlafen: wir versucht haben zu schlafen — “vi prøvede at sove”. Eksempel: Sie hat versucht zu helfen. — “Hun prøvede at hjælpe.” zu schlafen: schlafen betyder “at sove”, og zu schlafen er infinitivkonstruktionen “at sove”. Efter versuchen bruges mønstret versuchen, zu + infinitiv: Wir versuchen zu schlafen — “Vi prøver at sove”. Schlafen er grundformen; zu står foran infinitiven i denne konstruktion. Samlet består sætningen af hovedsætningen Ich habe laute Musik gehört (“Jeg hørte høj musik”) og ledsætningen während wir versucht haben zu schlafen (“mens vi prøvede at sove”). Den fulde betydning er derfor: “Jeg hørte høj musik, mens vi prøvede at sove.”

3. Sollen wir eine höfliche Nachricht hinterlassen?

   Skal vi lægge en høflig besked?

   Sollen wir

   skal vi

   höfliche

   høflig

   Nachricht

   besked

   hinterlassen

   lægge eller efterlade

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er et spørgsmål med modalverbet sollen i 1. person flertal i nutid og pronomenet wir = “vi”. Her bruges det til at foreslå eller spørge, om vi skal gøre noget. I et ja/nej-spørgsmål står modalverbet først, mens det andet verbum kommer til sidst: Sollen wir gehen? = “Skal vi gå?” höfliche betyder her “høflig” og beskriver Nachricht. Grundformen er höflich; endelsen -e skyldes den grammatiske sammenhæng: adjektivet står foran et feminint navneord i akkusativ efter eine: eine höfliche Nachricht. Det er adjektivet höfliche, ikke navneordet, der bærer denne endelse. Eksempel: eine freundliche Antwort = “et venligt svar”. Nachricht er et feminint navneord og betyder “besked” i denne sætning. Den bestemte form er die Nachricht, og flertallet er die Nachrichten. Som direkte objekt står det her i akkusativ; med femininum ser eine dog ens ud i nominativ og akkusativ. Eksempel: Ich schreibe eine Nachricht. = “Jeg skriver en besked.” hinterlassen betyder her “lægge eller efterlade” noget, især en besked. Det er et selvstændigt verbum med grundformen hinterlassen; vigtige former er hinterließ i datid og hat hinterlassen i perfektum. Efter modalverbet står det i infinitiv til sidst: Wir sollen eine Nachricht hinterlassen. = “Vi skal lægge en besked.” Samlet består sætningen af forslaget Sollen wir, objektet eine höfliche Nachricht og infinitiven hinterlassen. Den betyder derfor: “Skal vi lægge en høflig besked?”

4. Die Nachricht sollte freundlich klingen, nicht wütend.

   Vi bør formulere beskeden venligt, ikke vredt.

   Nachricht

   besked

   sollte

   bør

   freundlich

   venlig

   klingen

   lyde

   nicht

   ikke

   wütend

   vred

   Uddybende forklaring

   Nachricht betyder her en besked. Det er et feminint substantiv: die Nachricht i ental og die Nachrichten i flertal. I den faste sætning er det den besked, hvis tone beskrives. sollte er en bøjet form af sollen. Her bruges den som et modererende forslag eller mål, omtrent “bør”: beskeden bør have en bestemt virkning. Formen er 3. person ental i præteritum konjunktiv II; subjektet er die Nachricht. Den skal ikke forstås som en sikker fremtidsform. freundlich betyder venligt eller imødekommende. Formen er her ubøjet, fordi den beskriver, hvordan noget virker eller lyder, ikke fordi den står direkte foran et substantiv. Sammenlign eine freundliche Nachricht, hvor adjektivet står foran substantivet og får en endelse. klingen betyder at lyde. Efter sollte står verbet i infinitiv: sollte ... klingen. Konstruktionen etwas klingt freundlich kan bruges om det indtryk, noget giver gennem sin formulering eller lyd. Eksempel: Das klingt gut. — “Det lyder godt.” nicht er nægtelsen “ikke”. Her står den foran wütend og afgrænser nægtelsen til den anden beskrivelse; den gør ikke hele udsagnet til “beskeden bør ikke lyde”. wütend betyder vred eller rasende. Det står ligesom freundlich ubøjet efter klingen og beskriver den virkning, beskeden ikke bør give. Det er ikke en form af Wut; wütend er et selvstændigt adjektiv. Eksempel: Er klingt wütend. — “Han lyder vred.” Samlet består udsagnet af Die Nachricht (beskeden) + sollte ... klingen (bør lyde) + freundlich (venligt), efterfulgt af kontrasten nicht wütend (ikke vredt). Den samlede betydning er derfor: Beskeden bør lyde venlig og ikke vred. Konstruktionen kan genbruges som X sollte Y klingen, for eksempel Die Antwort sollte ruhig klingen. — “Svaret bør lyde roligt.”

5. Ich werde schreiben, dass wir wegen des Lärms nicht schlafen konnten.

   Jeg vil skrive, at vi ikke kunne sove på grund af larmen.

   Ich werde

   jeg vil

   schreiben

   skrive

   dass

   at

   wegen

   på grund af

   Lärms

   larmen

   schlafen

   sove

   konnten

   kunne

   Uddybende forklaring

   Ich werde betyder her “jeg vil” og består af ich (“jeg”) og futurums-/hjælpeverbet werden. werden står i 1. person ental som werde; sammen med infinitiven schreiben danner det futurum: Ich werde schreiben = “Jeg vil skrive”. I andre sammenhænge kan werden også bruges i betydningen “blive”, så den efterfølgende infinitiv er vigtig for denne funktion. schreiben er infinitiven “at skrive”. Efter det bøjede werde står infinitiven uden personendelse. Eksempel: Wir werden morgen schreiben. = “Vi vil skrive i morgen.” dass indleder en ledsætning og svarer her til “at”. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt sidst. Mønstret er: Ich werde schreiben, dass ... [bøjet verbum]. wegen betyder her “på grund af” og angiver årsagen til noget. I standardsprog forbindes wegen normalt med genitiv: wegen des Lärms = “på grund af larmen”. Lärms er genitiv ental af substantivet der Lärm (“larm”). Det er altså Lärm, ikke et andet ord, der bærer genitivendelsen -s; den bestemte artikel ændres samtidig fra der til des. Eksempel: wegen des Regens = “på grund af regnen”. schlafen betyder “at sove” og står her som infinitiv. Det er den handling, som modalverbet konnten beskriver. Eksempel: Wir können schlafen. = “Vi kan sove.” konnten er præteritum af modalverbet können (“kunne”) i 1. eller 3. person flertal. Formen passer her til wir: wir konnten. I en ledsætning står denne bøjede modalform sidst, mens infinitiven schlafen står lige før den: wir ... nicht schlafen konnten. Hele rækkefølgen er: Ich werde schreiben (“Jeg vil skrive”) + dass (“at”) + wir ... nicht schlafen konnten (“vi ikke kunne sove”). Inde i ledsætningen angiver wegen des Lärms årsagen, og nicht benægter muligheden for at sove. Samlet betyder sætningen: “Jeg vil skrive, at vi ikke kunne sove på grund af larmen.”

6. Füg hinzu, dass wir wissen, dass Abende hektisch sein können.

   Tilføj, at vi ved, at aftener kan være travle.

   Füg hinzu

   tilføj

   wissen

   vide

   Abende

   aftener

   hektisch

   travl; hektisk

   sein

   være

   können

   kan; kunne

   Uddybende forklaring

   Füg hinzu er imperativ af det adskillelige verbum hinzufügen — “at tilføje”. I imperativ ental står stammen füg først, mens den adskilte del hinzu står efter den: Füg den Satz hinzu. = “Tilføj sætningen.” I den faste sætning er det en direkte opfordring; hvem der skal tilføje noget, er underforstået som “du”. wissen betyder her “vide” og står efter subjektet wir: wir wissen = “vi ved”. Verbet bruges ofte med en dass-sætning for at angive det, man ved, som i Wir wissen, dass es schwierig ist. = “Vi ved, at det er svært.” Den bøjede form i den faste sætning er wissen, fordi subjektet er wir; i nutid hedder det for eksempel ich weiß, men wir wissen. Abende er flertal af der Abend — “aften”. Her er Abende subjektet i den inderste sætning og betyder “aftener” generelt, ikke én bestemt aften. Sammenlign ein Abend = “en aften” og mehrere Abende = “flere aftener”. hektisch beskriver her, hvordan aftener kan være, og betyder “travl” eller “hektisk”. Som prædikativ efter sein får adjektivet ikke en særlig endelse: Der Abend ist hektisch. = “Aftenen er travl.” Det står altså ikke foran et substantiv, hvor tysk ofte kræver en anden adjektivendelse. sein er infinitiven “at være”. Den bruges her sammen med modalverbet können, så mønstret er können + sein: “kan være”. I en hovedsætning kan man sige Abende können hektisch sein. = “Aftener kan være travle.” können betyder her “kan” og udtrykker mulighed eller en mulig egenskab, ikke sikkerhed. Formen können er her både infinitivens form og den bøjede nutidsform for 1. person flertal og 3. person flertal. I den faste sætning er subjektet Abende, så können er den bøjede form for 3. person flertal. Sammenlign ich kann = “jeg kan” og wir können = “vi kan”. I en dass-sætning står det finitte modalverbum til sidst, mens infinitiven sein står lige foran det. Samlet er opbygningen: Füg hinzu + dass wir wissen + dass Abende hektisch sein können. Den første dass indleder det, der skal tilføjes. Inde i denne del fortæller dass efter wissen, hvad “vi ved”: at aftener kan være travle. I den inderste dass-sætning står infinitiven sein foran det finitte modalverbum können. wissen er det finitte verbum i den ydre dass-sætning, men den efterfølgende indlejrede sætning kommer efter det; derfor står wissen ikke som sidste ord i hele denne ydre sætning. Hele ytringen betyder: “Tilføj, at vi ved, at aftener kan være travle.”

7. Das macht die Nachricht milder und klarer.

   Det gør beskeden mildere og tydeligere.

   Das

   det

   macht

   gør

   die Nachricht

   beskeden

   milder

   mildere

   klarer

   tydeligere

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som subjekt. Formen er et neutralt entalspronomen; den konkrete henvisning identificeres ikke entydigt af den faste sætning. Samme form kan også bruges som demonstrativ foran et navneord, men her står den alene. macht er nutidsformen af machen (“at gøre/lave”) i 3. person ental. Konstruktionen etwas macht etwas ... betyder, at noget får noget andet til at blive eller være på en bestemt måde. Eksempel: Das macht den Plan einfacher. — “Det gør planen enklere.” die Nachricht betyder “beskeden”. Nachricht er et feminint navneord, og her er det genstanden for macht; den feminine entalsform die ser ens ud i nominativ og akkusativ. Flertal er die Nachrichten. milder er komparativ af mild (“mild”). Kæden er mild → milder → am mildsten (“mild” → “mildere” → “mest mild”). Her beskriver komparativen, hvilken virkning beskeden får. Som prædikativ efter machen får adjektivet ikke en særskilt navneordsendelse. Eksempel: Der Ton wird milder. — “Tonen bliver mildere.” klarer er komparativ af klar (“tydelig/klar”). Kæden er klar → klarer → am klarsten. Her betyder det, at beskeden bliver tydeligere, ikke nødvendigvis fysisk lysere. Også dette adjektiv står prædikativt og får derfor ikke en attributiv endelse. Eksempel: Die Erklärung wird klarer. — “Forklaringen bliver tydeligere.” Samlet er mønsteret Das macht [objekt] [komparativ] und [komparativ]: “Det gør [objektet] mildere og tydeligere.” Derfor siger hele ytringen, at det, som Das henviser til, ændrer beskeden, så den både bliver mildere og tydeligere. und forbinder de to parallelle beskrivelser af beskedens resultat.

8. Wir können sie später vor seine Tür legen.

   Vi kan lægge den ved naboens dør senere.

   Wir können

   vi kan

   sie

   den

   später

   senere

   vor

   ved / foran

   seine

   naboens

   Tür

   dør

   legen

   lægge

   Uddybende forklaring

   Wir können betyder her, at vi kan udføre handlingen. können er modalverbet können i nutid, 1. person flertal sammen med wir. Med et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst: Wir können warten. = “Vi kan vente.” sie er her objektspronomenet “den”, sådan som den faste danske oversættelse angiver. Formen står som direkte objekt for legen; den er ikke subjektet i sætningen. Tysk sie kan have andre funktioner i andre sammenhænge, men her er den relevante læsning det, der lægges. später er et tidsadverbium og betyder “senere”. Det angiver, hvornår handlingen kan udføres. vor betyder her “foran/ved” i betydningen foran en genstand eller et sted. Sammen med legen beskriver det en placering hen til et sted, og derfor står stedleddet med akkusativ: vor seine Tür. Ved en allerede fast placering bruges derimod ofte dativ, fx Das liegt vor der Tür. = “Det ligger foran døren.” seine er en form af possessivet sein-. I den faste oversættelse gengives seine Tür som naboens dør. Den tyske form seine viser, at possessivet står foran et hunkønsord i ental i denne akkusativforbindelse; endelsen beskriver ikke ejerens køn. Formen kan også bruges foran et hunkønsord i nominativ, fx Seine Tür ist offen. = “Hans dør er åben.” Her er seine ikke det danske refleksive possessiv “sin”; den faste oversættelse angiver i stedet relationen til naboen. Tür er substantivet “dør”. Det er hunkøn og står her i ental; med possessivet får man seine Tür, mens den bestemte form uden possessiv er die Tür. Et kort eksempel er Wir öffnen die Tür. = “Vi åbner døren.” legen er infinitiven “lægge” og beskriver, at nogen placerer noget. Den står sidst, fordi den afhænger af modalverbet können. Den adskiller sig nyttigt fra liegen, som beskriver, at noget allerede befinder sig liggende: Ich lege das Buch auf den Tisch. = “Jeg lægger bogen på bordet.” Samlet bygges sætningen sådan: Wir können angiver muligheden for handlingen; sie er det, der placeres; später angiver tidspunktet; og vor seine Tür legen angiver, at det lægges ved eller foran naboens dør. Hele betydningen er derfor: “Vi kan lægge den ved naboens dør senere.”