En svag internetforbindelse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Die Internetverbindung ist in diesem Zimmer schwach.

   Internetforbindelsen er svag i dette rum.

   Internetverbindung

   internetforbindelse

   ist

   er

   in

   i

   diesem

   dette

   Zimmer

   værelse

   schwach

   svag

   Uddybende forklaring

   Internetverbindung betyder her internetforbindelse. Det er et sammensat substantiv: Internet + Verbindung; grundformen er die Verbindung, og hele ordet er hunkøn: die Internetverbindung. Eksempel: Die Internetverbindung ist stabil. — Internetforbindelsen er stabil. ist er 3. person ental af sein (at være): sein – ist. Formen bruges med et entals-subjekt som die Internetverbindung. Eksempel: Das Zimmer ist ruhig. — Værelset er stille. in angiver her placering: noget befinder sig inde i et rum. Ved en fast placering står in med dativ; ved bevægelse ind i noget bruges normalt akkusativ. Eksempel: Das Buch liegt in dem Zimmer. — Bogen ligger i værelset. diesem betyder dette i dativ ental. Det bøjes ikke efter in alene, men efter dativkravet fra den stedlige brug af in og efter substantivets grammatiske køn og tal. Her passer diesem til det neutrale entalssubstantiv Zimmer: das Zimmer → in diesem Zimmer. Eksempel: Ich arbeite in diesem Büro. — Jeg arbejder på dette kontor. Zimmer betyder værelse. Det er et neutralt substantiv: das Zimmer; flertal er die Zimmer. I den faste vending in diesem Zimmer står det i dativ ental, selv om dativformen ikke kan ses på selve substantivet. schwach betyder svag. Her står adjektivet efter sein som prædikativ og får derfor ingen endelse: Die Verbindung ist schwach. Som attribut foran et substantiv bøjes det derimod, for eksempel eine schwache Verbindung — en svag forbindelse. Samlet består sætningen af subjektet Die Internetverbindung, verbet ist, prædikativet schwach og stedleddet in diesem Zimmer. Den betyder: Internetforbindelsen er svag i dette rum.

2. Vielleicht muss der Router kurz neu starten.

   Routeren har måske brug for en hurtig genstart.

   Vielleicht

   måske

   muss

   skal / er nødt til

   der Router

   routeren

   kurz

   kortvarigt

   neu starten

   genstarte

   Uddybende forklaring

   Vielleicht gør udsagnet usikkert: det betyder her “måske” og står først som et sætningsadverbial. Sammen med muss bliver betydningen derfor ikke en sikker påstand, men “måske skal ...”. Et nyttigt mønster er Vielleicht + verballed: “Måske ...”. muss er 3. person ental nutid af müssen. Formen bruges her til at udtrykke nødvendighed eller behov: Der Router muss neu starten betyder “Routeren skal genstarte”. Vielleicht dæmper sikkerheden. Ved andre personer ændres formen, for eksempel ich muss, wir müssen; infinitiven er müssen. der Router er navneordsleddet, der fungerer som subjekt. der viser her maskulinum ental i nominativ, og Router er navneordets grundform i ental. I flertal hedder det die Router; som direkte objekt i ental ville man for eksempel sige den Router. kurz angiver her, at genstarten varer kort tid; det er ikke en beskrivelse af routerens størrelse. Det svarer derfor grundlæggende til “kortvarigt” eller “i kort tid”. Den danske faste oversættelse gengiver den samlede idé naturligt som “en hurtig genstart”, men kurz betyder ikke i sig selv “hurtigt”. Som tidsord kan kurz også bruges i eksemplet Ich warte kurz — “Jeg venter et øjeblik.” neu starten består af adverbiet neu og verbet starten. Her betyder det “starte igen” eller “genstarte”; det er altså ikke bare den første opstart. Efter modalverbet muss står verballeddet i infinitiv, derfor kommer neu starten til sidst. I en hovedsætning uden modalverbum kan verbet bøjes, for eksempel Der Router startet neu — “Routeren genstarter.” Hele sætningen samles sådan: Vielleicht markerer usikkerhed, muss angiver et muligt nødvendigheds- eller behovsforhold, der Router er den enhed, det gælder, og kurz neu starten angiver en genstart med kort varighed. Den samlede betydning er: “Routeren har måske brug for en hurtig genstart.”

3. Soll ich ihn aus- und wieder einschalten?

   Skal jeg slukke og tænde den igen?

   Soll ich

   skal jeg

   ihn

   den

   aus- und wieder einschalten

   slukke og tænde igen

   Uddybende forklaring

   Soll ich indeholder modalverbet sollen i 1. person ental, soll, samt subjektpronomenet ich. I et spørgsmål spørger denne kombination, om taleren skal udføre handlingen. Efter et modalverb står handlingsverbet normalt i infinitiv sidst: Soll ich warten? betyder »Skal jeg vente?« ihn er akkusativformen af det personlige pronomen er. Her henviser det, i overensstemmelse med den foregående sætning og oversættelsen, til routeren: »den«. er bruges som subjekt, mens ihn bruges som maskulint objekt: Ich sehe ihn. – »Jeg ser ham/den.« ausschalten betyder »slukke« eller »slå fra«, og einschalten betyder »tænde« eller »slå til«. Begge er delbare verber: Ich schalte den Router aus. – »Jeg slukker routeren.« wieder betyder »igen« og præciserer her, at routeren skal tændes på ny. I den koordinerede skrivemåde er aus- den forkortede første del; meningen kan udfoldes som ausschalten und wieder einschalten. Samlet spørger Soll ich ihn aus- und wieder einschalten?, om taleren skal slukke routeren og derefter tænde den igen. Det stemmer med den efterfølgende instruktion om at gøre det og vente på, at statuslampen lyser igen.

4. Mach das und warte dann, bis die Statusleuchte wieder leuchtet.

   Gør det, og vent så, til statuslampen lyser igen.

   Mach das

   Gør det

   warte

   vent

   dann

   så

   bis

   til

   die Statusleuchte

   statuslampen

   wieder

   igen

   leuchtet

   lyser

   Uddybende forklaring

   Mach das: Mach er imperativ af machen (at gøre) til én person i uformel tiltale. das betyder her “det” og fungerer som objekt; sammen bliver det “gør det”. Imperativen bruger verbets stamme uden subjekt: Mach das! = “Gør det!” warte: Warte er imperativ af warten (at vente) til én person i uformel tiltale. Sammen med det foregående udsagn danner den en rækkefølge: først udføres handlingen, derefter ventes der. Eksempel: Warte hier. — “Vent her.” dann: Dann betyder “så” eller “derefter”. Her markerer det, at ventningen kommer efter den første handling. Det kan også stå i andre rækkefølgeudtryk, for eksempel Erst lesen, dann antworten. — “Læs først, svar så.” bis: Bis betyder “til” i en tidsmæssig grænse. Det indleder ledsætningen, som angiver, hvornår ventningen slutter: warte, bis ... = “vent, til ...”. I den tyske ledsætning står det finitte verbum normalt sidst. die Statusleuchte: Statusleuchte er et feminint sammensat navneord: Status + Leuchte, altså en lampe, der viser en status. die er den bestemte artikel i ental for dette navneord; artiklen viser ikke i sig selv, hvor mange lamper der er. I sætningen er statuslampen den enhed, der lyser. wieder: Wieder betyder “igen” og viser, at lysningen gentager eller vender tilbage til en tidligere tilstand. Det ændrer ikke verbets person eller tal. Eksempel: Die Anzeige leuchtet wieder. — “Displayet lyser igen.” leuchtet: Leuchtet er nutidsformen af leuchten (at lyse) for tredje person ental. Det er verbet, der bøjes, fordi subjektet er die Statusleuchte: die Statusleuchte leuchtet. Formen kan bruges med andre entals-subjekter, for eksempel Die Lampe leuchtet. — “Lampen lyser.” Samlet betyder Mach das und warte dann “Gør det, og vent så”. bis die Statusleuchte wieder leuchtet tilføjer tidsgrænsen “til statuslampen lyser igen”. Hele ytringen er derfor: “Gør det, og vent så, til statuslampen lyser igen.” Den direkte imperativform passer til en kort, praktisk instruktion til én person i uformel tiltale.

5. Die Seite lädt jetzt besser.

   Siden indlæses bedre nu.

   Seite

   side

   lädt

   indlæses

   jetzt

   nu

   besser

   bedre

   Uddybende forklaring

   Seite betyder her en side, nærmere bestemt den webside, som omtales i oversættelsen. Det er et feminint navneord: die Seite. Flertalsformen er die Seiten. Et nyttigt eksempel er: Die Seite ist leer. — Siden er tom. lädt kommer fra verbet laden. I denne sammenhæng betyder laden “at indlæse” om en webside; det er ikke betydningen “at læsse” noget. lädt er nutid, 3. person ental, og subjektet er die Seite: Die Seite lädt. — Siden indlæses. I tysk nutid får laden vokalskifte i 2. og 3. person ental: du lädst, er/sie/es lädt, mens 1. person ental har ich lade. jetzt betyder “nu” og placerer situationen på det aktuelle tidspunkt. Et genbrugeligt eksempel er: Die Seite lädt jetzt. — Siden indlæses nu. besser er komparativformen af gut — “god”: gut → besser → am besten. Her sammenlignes sidens aktuelle indlæsning med en tidligere eller underforstået tilstand, så betydningen er “bedre”, ikke nødvendigvis “god” i absolut forstand. Eksempel: Die Seite lädt heute besser. — Siden indlæses bedre i dag. Samlet består sætningen af subjektet Die Seite, verbet lädt, tidsadverbialet jetzt og komparativen besser. Den betyder derfor: “Siden indlæses bedre nu.” Sætningen beskriver en forbedring i, hvordan siden indlæses, på det aktuelle tidspunkt.

6. Ihn auf ein offenes Regal zu stellen, könnte noch mehr helfen.

   Det kan måske hjælpe endnu mere at stille den på en åben hylde.

   Ihn

   den

   auf

   på

   ein

   en/et

   offenes

   åben

   Regal

   hylde

   zu stellen

   at stille

   könnte

   kunne måske

   noch mehr

   endnu mere

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Ihn er objektsformen af det tyske personlige pronomen er i akkusativ: er → ihn. Den bruges for et maskulint entalreferent som direkte objekt. Den danske oversættelse viser objektbetydningen den, men identificerer ikke entydigt, hvilket navneord pronomenet henviser til. Eksempel: Ich sehe ihn. = “Jeg ser ham/den.” auf betyder her “på” med retning hen imod en placering. Ved en placering, hvor noget flyttes eller stilles, står den følgende nominalgruppe derfor i akkusativ: auf ein offenes Regal. Det adskiller sig fra sted uden bevægelse, hvor tysk normalt bruger dativ, for eksempel Das Buch liegt auf einem Regal. = “Bogen ligger på en hylde.” ein er den ubestemte artikel i maskulinum eller neutrum ental; her står den sammen med neutrumordet Regal. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal i den danske betydning, men markerer en ubestemt nominalgruppe. offenes er adjektivet offen (“åben”) i formen for neutrum ental efter den ubestemte artikel i denne akkusativgruppe. Sammenlign: ein offenes Regal = “en åben hylde”, men ein offener Schrank = “et åbent skab” i en maskulinumgruppe. Det er offen, ikke Regal, der har adjektivbøjningen. Regal betyder “hylde” eller “reol” og er et neutrumord: das Regal. I denne gruppe bliver det direkte mål for placeringen efter auf; derfor ses akkusativ, selv om Regal selv ikke viser en synlig kasusændring. zu stellen består af infinitiven stellen (“stille” eller “placere”) med zu. Konstruktionen zu + infinitiv bruges blandt andet til en infinitivgruppe, der kan fungere som det, man vurderer eller siger noget om. stellen beskriver at bringe noget til en oprejst eller bestemt placering; det adskiller sig blandt andet fra legen, som typisk bruges om at lægge noget ned. könnte er konjunktiv II-formen af können (“kunne”). Her udtrykker den en mulighed eller forsigtig vurdering: “kan måske” eller “kunne”. können → konnte (datid) → könnte (konjunktiv II); umlauten i könnte er vigtig, fordi konnte uden umlaut er en anden form. Eksempel: Das könnte helfen. = “Det kunne måske hjælpe.” noch mehr betyder “endnu mere”. mehr er komparativformen, der bruges til en større grad eller mængde end et tidligere eller underforstået niveau; noch forstærker her sammenligningen til “endnu”. Det er ikke selve helfen, der sammenlignes. helfen betyder “hjælpe”. Det er infinitiven efter modalverbet könnte: på tysk står modalverbet bøjet på andenpladsen, mens det andet verbum står som infinitiv senere i sætningen. I nutid hedder det for eksempel Das hilft. = “Det hjælper.” Samlet er Ihn auf ein offenes Regal zu stellen infinitivgruppen “at stille den på en åben hylde”. Denne handling er subjektet for vurderingen könnte noch mehr helfen: den “kunne måske hjælpe endnu mere”. Hele ytringen betyder derfor: “Det kan måske hjælpe endnu mere at stille den på en åben hylde.”

7. Sollen wir ihn in die Nähe der Tür stellen?

   Skal vi flytte den hen i nærheden af døråbningen?

   Sollen wir

   skal vi

   ihn

   den

   Nähe

   nærhed

   Tür

   døråbning

   stellen

   stille eller placere

   Uddybende forklaring

   Sollen wir er 1. person flertal af sollen i nutid efterfulgt af wir. Her bruges det til at spørge om et forslag eller en plan: “skal vi …?”. Det er ikke en direkte imperativ. Sammenlign: Wir sollen ihn stellen. = “Vi skal stille den” eller “Vi har fået besked på at stille den”, mens spørgsmålet Sollen wir …? beder om stillingtagen til forslaget. ihn er akkusativformen af det maskuline personlige pronomen er: er (nominativ), ihn (akkusativ), ihm (dativ). Formen viser, at den omtalte genstand er det direkte objekt for stellen. Selve pronomenet angiver ikke alene, hvilken genstand der menes; i den givne sammenhæng og oversættelse er den forstået som det allerede omtalte signal. Nähe er et feminint substantiv: die Nähe. I in die Nähe står det i akkusativ, fordi in her beskriver en placering hen imod et mål. Udtrykket betyder “i nærheden af” og angiver ikke nødvendigvis et punkt lige ved siden af noget. Den faste udvidelse die Nähe der Tür betyder “nærheden af døren”. Tür er et feminint substantiv: die Tür, flertal die Türen. I der Tür er der genitivformen, som knytter døren til Nähe: “dørens nærhed” eller mere naturligt på dansk “nærheden af døren”. stellen er infinitiv og står til sidst, fordi det følger efter modalverbet sollen. Som selvstændigt verbum betyder stellen at stille eller placere noget; det tager her det direkte objekt ihn. Sammenlign det med legen, som typisk bruges, når noget lægges ned: Ich stelle das Buch ins Regal. = “Jeg stiller bogen i reolen.” Hele opbygningen er Sollen wir + objektet ihn + målet in die Nähe der Tür + infinitiven stellen. Den betyder derfor: “Skal vi stille den i nærheden af døren?”

8. Das könnte dem Signal helfen, dieses Zimmer zu erreichen.

   Det kunne hjælpe signalet med at nå ind i dette rum.

   Das könnte

   det kunne

   helfen

   hjælpe

   Signal

   signal

   dieses

   dette

   Zimmer

   rum

   zu erreichen

   at nå ind i

   Uddybende forklaring

   Das könnte: Her betyder Das “det” og står som subjekt. Formen das er et pronomen/demonstrativ i neutrum; den konkrete reference er ikke entydigt angivet af sætningen. könnte er en bøjet form af können (“kunne”), her 3. person ental i Konjunktiv II. Den form udtrykker en mulighed eller forsigtig hypotese: Das könnte helfen = “Det kunne hjælpe”. Sammenlign Das kann helfen = “Det kan hjælpe”, som lyder mere direkte og sikker. Eksempel: Das könnte funktionieren. — “Det kunne fungere.” helfen: Grundformen er helfen, “hjælpe”. Verbet står her som infinitiv efter modalverbet könnte; derfor er det ikke bøjet efter subjektet. helfen tager normalt en dativforbindelse for den, der får hjælp: Ich helfe dem Kind. — “Jeg hjælper barnet.” Signal: Signal betyder “signal”. Det er et intetkønsord: das Signal. I den faste sætning står det i dativ efter helfen, og artiklen viser det tydeligt som dem Signal. På dansk gengives denne relation naturligt med “hjælpe signalet”, selv om tysk markerer modtageren af hjælpen med dativ. dieses: dieses betyder “dette” og er her den bøjede form af dies- foran et intetkønsord i ental. Formen er ens i nominativ og akkusativ for intetkøn ental; i andre kombinationer ændres den, for eksempel dieser Raum (“dette rum”) og diese Tür (“denne dør”). Her bestemmer dieses det følgende Zimmer. Zimmer: Zimmer betyder “rum” eller “værelse”. Det er et intetkønsord: das Zimmer. I dieses Zimmer står det i akkusativ, fordi det er målet for bevægelsen i udtrykket Zimmer erreichen; for intetkøn ental er das og dieses dog synligt ens i nominativ og akkusativ. Eksempel: Wir erreichen das Zimmer. — “Vi når værelset.” zu erreichen: erreichen betyder “nå” eller “nå frem til”, og zu erreichen er infinitiven med zu. Konstruktionen beskriver det mål, der skal nås. zu står foran infinitiven i denne almindelige infinitivkonstruktion; verbet er ikke et adskilleligt verbum. Eksempel: Es ist schwer, das Zimmer zu erreichen. — “Det er svært at nå ind i værelset.” Samlet er strukturen Das könnte dem Signal helfen, dieses Zimmer zu erreichen.: “Det kunne hjælpe signalet med at nå ind i dette rum.” Das er det mulige hjælpsubjekt, könnte helfen udtrykker en mulighed, dem Signal angiver hvem der får hjælp, og dieses Zimmer zu erreichen angiver det mål, som signalet kan nå. Sætningen er neutral og kan bruges om en mulig virkning eller funktion.