Gør rummet hyggeligt | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. In letzter Zeit wird es früher dunkel.

   Det bliver tidligere mørkt for tiden.

   In letzter Zeit

   for tiden

   wird es

   bliver det

   früher

   tidligere

   dunkel

   mørkt

   Uddybende forklaring

   In letzter Zeit betyder her “for tiden” eller “på det seneste”. Det er et tidsudtryk med præpositionen in og dativ: die Zeit bliver til letzter Zeit i denne faste tidsangivelse. Eksempel: In letzter Zeit lese ich viel. – “På det seneste læser jeg meget.” wird es består af wird, 3. person ental i nutid af werden, og es. I denne upersonlige tids- eller vejrbeskrivelse fungerer es som det grammatiske subjekt uden at henvise til en bestemt person eller ting. werden bruges her til en forandring eller overgang: noget bliver på en bestemt måde. Eksempel: Es wird kalt. – “Det bliver koldt.” früher er komparativformen af früh (“tidlig”): früh – früher – am frühesten. Her betyder früher “tidligere”, altså at mørket indtræffer tidligere end før eller end det normale sammenligningspunkt. Sammenlign früh (“tidligt”) og spät (“sent”). dunkel betyder “mørk” og står efter werden som et prædikativt adjektiv. Det beskriver den tilstand, som es bliver, og får derfor ikke en adjektivendelse her. Eksempel: Der Raum wird dunkel. – “Rummet bliver mørkt.” Samlet står tidsudtrykket først, efterfulgt af verbet og det grammatiske es; derefter kommer sammenligningen früher og tilstanden dunkel. Hele sætningen betyder derfor: “Det bliver tidligere mørkt for tiden.”

2. Ich werde vor dem Abendessen die Vorhänge schließen.

   Jeg vil lukke gardinerne før aftensmaden.

   Ich werde

   jeg vil

   vor

   før

   Abendessen

   aftensmad

   Vorhänge

   gardiner

   schließen

   lukke

   Uddybende forklaring

   Ich werde angiver her, at taleren vil udføre handlingen senere. werde er første person ental af werden; sammen med infinitiven til sidst danner det futurum: Ich werde ... schließen = “jeg vil lukke ...”. Det er ikke selve verbet “lukke”, der bøjes i denne konstruktion. vor betyder her “før” i en tidsangivelse. Ved betydningen “før noget” står præpositionsleddet med dativ: vor dem Abendessen. I en anden betydning kan vor også angive placering foran noget, men her handler det om tidspunkt. Abendessen er et intetkønsord: das Abendessen = “aftensmaden” eller “aftensmad”. Efter vor bliver artiklen dativ: das bliver til dem i dem Abendessen. Eksempel: Vor dem Schlafen lese ich. — “Før jeg sover, læser jeg.” Vorhänge betyder “gardiner” i denne sætning. Det er flertal af der Vorhang (“gardin”); flertalsformen har her den bestemte artikel die: die Vorhänge. Formen Vorhänge er derfor ikke ental. Eksempel: Die Vorhänge sind offen. — “Gardinerne er åbne.” schließen er infinitiven “at lukke”. Den står efter werde, fordi werden i denne fremtidskonstruktion følges af et andet verbum i infinitiv. I nutid kan man for eksempel sige Ich schließe die Vorhänge. — “Jeg lukker gardinerne.” Sætningen bygges således op: Ich werde angiver, hvem der vil handle, og at handlingen ligger fremad i tiden; vor dem Abendessen angiver, at handlingen sker før aftensmaden; die Vorhänge schließen betyder “lukke gardinerne”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg vil lukke gardinerne før aftensmaden.”

3. Könntest du auch den kleinen Heizlüfter einschalten?

   Kan du også tænde den lille varmeovn?

   Könntest du

   kunne du …?

   auch

   også

   kleinen

   lille

   Heizlüfter

   varmeovn

   einschalten

   tænde

   Uddybende forklaring

   Könntest du er en høflig måde at spørge én person på. könntest er 2. person ental af können i Konjunktiv II: können = kunne, du kannst = du kan, du könntest = du kunne. Her gør formen spørgsmålet til en venlig anmodning, ikke til en konstatering af evne. Eksempel: Könntest du warten? — Kunne du vente? auch betyder “også” og føjer denne anmodning til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke selve handlingen einschalten. kleinen betyder her “lille”. Det er den bøjede form af adjektivet klein. Fordi Heizlüfter er hankøn, og hele nominalleddet er direkte objekt efter den bestemte artikel den, får adjektivet endelsen -en: der kleine Heizlüfter i grundledsposition, men den kleinen Heizlüfter som direkte objekt. Sammenlign: ein kleiner Heizlüfter — en lille varmeovn; Ich sehe den kleinen Heizlüfter — Jeg ser den lille varmeovn. Heizlüfter er et hankønsord for en varmeovn med blæser, altså den varmeovn, som den faste oversættelse omtaler. I flertal er formen Heizlüfter også uændret, men artiklen og eventuelle andre ord viser normalt tallet. einschalten betyder “tænde” eller “slå til”. Det er et separabelt udsagnsord: i en helsætning kan præfikset stå til sidst, som i Du schaltest den Heizlüfter ein — Du tænder varmeovnen. Efter könntest står det derimod som infinitiv samlet: Könntest du den Heizlüfter einschalten? Samlet er mønstret Könntest du ... einschalten? en høflig anmodning: “Kunne du tænde ...?” Her er objektet den kleinen Heizlüfter, og auch betyder, at handlingen ønskes udført også. Hele ytringen betyder derfor: “Kan du også tænde den lille varmeovn?”

4. Ich kann ihn auf eine niedrige Stufe stellen.

   Jeg kan sætte den på lav varme.

   Ich kann

   jeg kan

   ihn

   den

   auf … stellen

   sætte på

   niedrige

   lav

   Stufe

   trin

   Uddybende forklaring

   Ich kann bruger können i nutid, 1. person ental: ich kann = »jeg kan«. Modalverbet står sammen med en anden verbalhandling, som her kommer til sidst. Eksempel: Ich kann helfen. — »Jeg kan hjælpe.« ihn er akkusativ ental af det personlige stedord er i maskulinum. Her henviser det, i overensstemmelse med oversættelsen og den foregående kontekst, til varmeovnen: »den«. Akkusativformen bruges, fordi varmeovnen er det, der bliver sat på en indstilling. Eksempel: Ich sehe ihn. — »Jeg ser ham/den.« auf ... stellen er her konstruktionen »sætte noget på en indstilling«. stellen er grundformen »sætte/stille«, og auf forbindes i denne betydning med akkusativ, fordi noget bringes over på en bestemt indstilling. Den nyttige skabelon er etwas auf eine Stufe stellen — »sætte noget på et trin/en indstilling«. Eksempel: Sie stellt den Ventilator auf Stufe zwei. — »Hun sætter ventilatoren på trin to.« niedrige er den bøjede form af adjektivet niedrig — »lav«. Det beskriver Stufe og får endelsen -e, fordi det står foran det feminine navneord Stufe i akkusativ efter eine: eine niedrige Stufe. niedrig kan sammenlignes som niedrig – niedriger – am niedrigsten (»lav – lavere – lavest«), men formen i den faste sætning er blot »lav«. Stufe er et feminint navneord, der her betyder »trin« eller, i forbindelse med varme, »indstilling«. Flertal er Stufen. I denne sætning betyder eine niedrige Stufe derfor »en lav indstilling«. Den ubestemte artikel eine angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her indgår den i nominalgruppen for en lav indstilling. Samlet betyder Ich kann ihn auf eine niedrige Stufe stellen.: »Jeg kan sætte den på lav varme.« Ich kann angiver evnen eller muligheden, ihn er varmeovnen som objekt, og auf eine niedrige Stufe stellen angiver, at den bringes over på en lav indstilling.

5. Aber der Raum fühlt sich schon angenehm an.

   Men rummet føles allerede behageligt.

   Aber

   men

   Raum

   rum

   fühlt … sich … an

   føles

   schon

   allerede

   angenehm

   behageligt

   Uddybende forklaring

   Aber betyder her “men” og stiller sætningen i kontrast til noget tidligere. Det er en bindeform og ændrer ikke verbets bøjning. Raum betyder “rum”. Grundformen er der Raum, og Räume er en nyttig flertalsform; omlyden i Räume hører til flertalsformen. Her er der Raum grundleddet i ental. Artiklen viser i denne form både bestemthed, hankøn og ental. fühlt sich an er det adskillelige verbum sich anfühlen, “at føles”. I en hovedsætning står den bøjede del i den finitte verbposition, mens an står til sidst: Der Raum fühlt sich angenehm an. Formen fühlt er nutid, tredje person ental, af anfühlen; den bøjede verbdel har samme form som fühlt fra fühlen. sich er det refleksive pronomen, der hører sammen med dette verbum i konstruktionen. I infinitiv samles verbet igen: Der Raum soll sich angenehm anfühlen. — “Rummet skal føles behageligt.” Her beskriver verbet en oplevet egenskab ved rummet, ikke en bevidst handling udført af rummet. schon betyder her “allerede”. Det viser, at den beskrevne oplevelse gælder på dette tidspunkt. I den faste sætning står det efter sich og før angenehm; det er ikke en del af verbet. angenehm betyder her “behageligt”. Efter sich anfühlen står tillægsordet prædikativt og får derfor ingen endelse: Der Raum fühlt sich angenehm an. Foran et navneord kan formen bøjes: ein angenehmer Raum — “et behageligt rum”. Det er angenehm, ikke Raum, der er tillægsordet i dette eksempel. Samlet er mønstret Aber + der Raum + fühlt sich schon angenehm an: “Men rummet føles allerede behageligt.” Aber markerer kontrasten, der Raum er det, der beskrives, fühlt sich ... an udtrykker den oplevede egenskab, schon angiver “allerede”, og angenehm beskriver egenskaben.

6. Ich möchte, dass sich der Raum heute Abend gemütlich anfühlt.

   Jeg vil gerne have, at rummet føles hyggeligt i aften.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   dass

   at

   sich … anfühlt

   føles

   der Raum

   rummet

   heute Abend

   i aften

   gemütlich

   hyggeligt

   Uddybende forklaring

   Ich möchte betyder her, at taleren gerne vil have noget. möchte er 1. person ental i konjunktiv II af mögen og bruges meget almindeligt til at udtrykke et ønske på en høflig og blød måde. Eksempel: Ich möchte einen Tee. — Jeg vil gerne have en te. dass indleder en ledsætning, der forklarer, hvad ønsket går ud på. I en tysk dass-sætning står det bøjede verbum normalt til sidst. Mønstret er: Ich möchte, dass ... — Jeg vil gerne have, at ... sich ... anfühlt hører sammen som det refleksive verbum sich anfühlen, der betyder at føles eller at opleves. I en hovedsætning deles det separable verbum: Der Raum fühlt sich angenehm an. — Rummet føles behageligt. I denne dass-sætning står den bøjede form samlet til sidst: ... sich der Raum ... anfühlt. Formen fühlt er nutid, 3. person ental, fordi subjektet er der Raum; anfühlt er den tilsvarende samlede form i ledsætningen. der Raum betyder her rummet. Raum er et hankønsord, og der er den bestemte artikel i nominativ ental. Sammen med sætningens syntaks markerer det det rum, som beskrives. Eksempel: Der Raum ist groß. — Rummet er stort. heute Abend er et tidsudtryk, der betyder i aften: heute betyder i dag, og Abend betyder aften. Sammen angiver de tidspunktet. Eksempel: Wir kommen heute Abend. — Vi kommer i aften. gemütlich betyder her hyggelig eller behagelig på en varm og afslappet måde. Det er et prædikativt adjektiv efter verbet og får derfor ingen særlig endelse: Der Raum fühlt sich gemütlich an. — Rummet føles hyggeligt. Det er mere specifikt stemningspræget end angenehm, som mere generelt betyder behagelig. Samlet står Ich möchte for ønsket, dass indleder ønskets indhold, og sich der Raum heute Abend gemütlich anfühlt beskriver, hvordan rummet ønskes oplevet på det angivne tidspunkt. Hele betydningen er: Jeg vil gerne have, at rummet føles hyggeligt i aften.

7. Eine Lampe mit weicherem Licht könnte das schaffen, ohne den Raum zu warm zu machen.

   En lampe med blødere lys kan måske gøre det uden at gøre rummet for varmt.

   schaffen

   klare

   Lampe

   lampe

   weicherem

   blødere

   Licht

   lys

   könnte

   kan måske

   Raum

   rum

   warm

   varm

   machen

   gøre

   Uddybende forklaring

   Lampe betyder her en lampe. Det er et feminint substantiv: die Lampe i grundform og eine Lampe i denne sætning. Eksempel: Die Lampe ist neu. – Lampen er ny. weicherem betyder “blødere” og er komparativformen af weich (“blød”). Rækken er weich – weicher – am weichsten (“blød” – “blødere” – “blødest”). Endelsen -em viser her dativ ental, neutrum i den ubestemte artikel-løse forbindelse mit weicherem Licht; den skyldes altså både mit og substantivets grammatiske egenskaber. Eksempel: Wir brauchen weicheres Licht. – Vi har brug for blødere lys. Licht betyder “lys”. Det er et intetkønssubstantiv: das Licht; i mit weicherem Licht står det i dativ ental, fordi mit styrer dativ. Eksempel: Das Licht ist angenehm. – Lyset er behageligt. könnte er konjunktiv II af können (“kunne”) og udtrykker her en mulig løsning: “kan måske” eller “ville måske kunne”. Formen markerer ikke, at handlingen faktisk sker, men gør muligheden hypotetisk eller forsigtig. Eksempel: Das könnte helfen. – Det kunne måske hjælpe. schaffen betyder her “klare” eller “få det til at lykkes”, ikke primært “skabe”. Det står som infinitiv efter könnte: könnte ... schaffen. Her er das objektet for schaffen og henviser til det mål eller den opgave, som lampen måske kan klare; det er ikke das, der selv “lykkes”. Eksempel: Wir schaffen das. – Vi klarer det. Raum betyder “rum”. Det er et hankønssubstantiv: der Raum; i den Raum står det i akkusativ som objekt for machen. Eksempel: Der Raum ist groß. – Rummet er stort. warm betyder “varm”. Her beskriver det den tilstand, som rummet får, og formen bøjes ikke i denne prædikative brug. zu warm betyder “for varm”, hvor zu angiver en for høj grad. Eksempel: Der Tee ist zu warm. – Teen er for varm. machen betyder “gøre” eller “få til at blive”. I forbindelsen den Raum zu warm zu machen betyder det “at gøre rummet for varmt”. Efter ohne står hele infinitivforbindelsen med zu: ohne ... zu machen betyder “uden at ...”. Eksempel: Sie öffnet das Fenster, ohne den Raum kalt zu machen. – Hun åbner vinduet uden at gøre rummet koldt. Samlet bygges sætningen sådan op: Eine Lampe mit weicherem Licht er den mulige løsning; könnte das schaffen siger, at den måske kan klare det. ohne den Raum zu warm zu machen tilføjer betingelsen, at dette kan ske uden at gøre rummet for varmt. Hele betydningen er derfor: “En lampe med blødere lys kan måske gøre det uden at gøre rummet for varmt.”

8. Das weichere Licht lässt den Raum viel ruhiger wirken.

   Det blødere lys får rummet til at føles meget roligere.

   weichere

   blødere

   Licht

   lys

   lässt

   får eller lader

   Raum

   rum

   ruhiger

   roligere

   wirken

   virke

   Uddybende forklaring

   weichere er komparativformen af weich (blød). Her står den foran Licht, som er intetkøn, og efter den bestemte artikel das; derfor får adjektivet endelsen -e: das weichere Licht. Komparativformen sammenligner med et andet lys, som er mindre blødt. Eksempel: Das weichere Licht ist angenehmer. – Det blødere lys er behageligere. Licht betyder lys. Det er et intetkønsord: das Licht; i sætningen er det subjektet, altså det, der får virkningen til at ske. Eksempel: Das Licht ist hell. – Lyset er lyst. lässt er 3. person ental nutid af lassen. I konstruktionen jemanden/etwas ... wirken lassen betyder lassen at få nogen eller noget til at fremstå eller virke på en bestemt måde. Den konkrete form lässt passer til det entallige subjekt das weichere Licht. Eksempel: Das Bild lässt den Raum größer wirken. – Billedet får rummet til at virke større. Raum betyder rum. Her står det som den Raum, fordi det er genstanden, der påvirkes af lässt: lyset får rummet til at virke anderledes. Raum er hankøn: der Raum; efter dette verbum står det i akkusativ, den Raum. Eksempel: Wir betreten den Raum. – Vi går ind i rummet. ruhiger er komparativformen af ruhig (rolig). Den beskriver, hvordan rummet fremstår, og sammenligner med en mindre rolig fremtræden. viel foran komparativen forstærker forskellen: viel ruhiger betyder meget roligere. Eksempel: Der Raum wirkt ruhiger. – Rummet virker roligere. wirken betyder at virke eller fremstå. Efter lassen står det som infinitiv: mønstret er etwas lässt etwas + komparativ/adjektiv + wirken – noget får noget til at virke på en bestemt måde. wirken beskriver her rummets fremtræden, ikke en handling, som rummet selv udfører. Samlet består sætningen af subjektet Das weichere Licht, konstruktionen lässt den Raum ... wirken og beskrivelsen viel ruhiger: Det blødere lys får rummet til at fremstå meget roligere. Det svarer til den faste oversættelse, hvor virkningen gengives som, at rummet føles meget roligere. I denne sammenhæng er formuleringen især nyttig som et genbrugeligt mønster: X lässt Y + Adjektiv + wirken – X får Y til at virke [adjektiv].

9. Dann können wir uns entspannen, nachdem wir gegessen haben.

   Så kan vi slappe af, efter vi har spist.

   Dann

   så; derefter

   können wir

   kan vi

   uns

   os

   entspannen

   slappe af

   nachdem

   efter at

   gegessen haben

   har spist

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter udsagnet til et tidligere tidspunkt eller en tidligere handling. Det kan stå først i sætningen: Dann gehen wir nach Hause. — “Så går vi hjem.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her “kan” i betydningen at have mulighed for eller være i stand til noget. Modalverbet står bøjet efter subjektet, mens det andet verbum står i infinitiv senere i hovedsætningen: Wir können warten. — “Vi kan vente.” wir betyder “vi” og angiver første person flertal. uns er den refleksive form, der svarer til wir, her i akkusativ. Den viser, at handlingen retter sig tilbage mod de samme personer som subjektet: Wir waschen uns. — “Vi vasker os.” Den refleksive form skal derfor ikke erstattes af sie eller ihnen i denne betydning. entspannen er infinitiven “slappe af”. Efter et modalverbum står infinitiven uden zu: Wir können uns entspannen. — “Vi kan slappe af.” Verbet entspannen bruges her refleksivt sammen med uns; uden refleksivt pronomen ville konstruktionen få en anden betydning. nachdem indleder en underordnet tidsledsætning og betyder “efter at”. I en sådan ledsætning står det finitte verbum til sidst. Mønstret kan genbruges sådan: Nachdem ich gegessen habe, gehe ich spazieren. — “Efter at jeg har spist, går jeg en tur.” gegessen haben udtrykker her “har spist”. gegessen er perfektum participium af essen — “spise”, og haben er hjælpeverbet. I ledsætningen står hjælpeverbet til sidst: nachdem wir gegessen haben. Formen gegessen er uregelmæssig og skal læres sammen med grundformen essen; den er ikke dannet ved blot at tilføje et almindeligt endestykke. Hele sætningen bygges således op: Dann (“så/derefter”) + können wir uns entspannen (“kan vi slappe af”) + nachdem wir gegessen haben (“efter at vi har spist”). Den samlede betydning er: “Så kan vi slappe af, efter vi har spist.”