Bestil en frokostmenu | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte für uns ein Mittagsmenü bestellen.

   Jeg vil gerne bestille en frokostmenu til os.

   Ich möchte

   jeg vil gerne

   für uns

   til os

   Mittagsmenü

   frokostmenu

   bestellen

   bestille

   Uddybende forklaring

   Ich möchte: Her betyder det “jeg vil gerne”. möchte er 1. person ental af mögen i Konjunktiv II; denne form bruges ofte til at udtrykke et ønske på en mild eller høflig måde. Sammen med infinitiven bestellen danner den mønstret Ich möchte ... bestellen = “Jeg vil gerne bestille ...”. Eksempel: Ich möchte einen Tee bestellen. — “Jeg vil gerne bestille en te.” für uns: für betyder her “til” i betydningen noget, der er beregnet til en person eller gruppe, og det styrer pronomenet uns. uns er en form for “os”, altså en gruppe som taleren selv er en del af. Eksempel: Das ist für uns. — “Det er til os.” Mittagsmenü: Dette sammensatte navneord betyder “frokostmenu”. Mittag betegner middag eller tidspunktet omkring dagens midte, mens Menü betyder “menu”; i denne sætning betegner hele ordet en menu til frokost. Tyske navneord skrives med stort begyndelsesbogstav. Eksempel: Das Mittagsmenü ist heute günstig. — “Frokostmenuen er billig i dag.” bestellen: Dette er infinitiven “bestille”. Her beskriver den den handling, taleren gerne vil udføre. Efter möchte står infinitiven normalt sidst i sætningen. Eksempel: Wir möchten zwei Suppen bestellen. — “Vi vil gerne bestille to supper.” Samlet består sætningen af ønsket Ich möchte, bestemmelsen für uns, genstanden ein Mittagsmenü og handlingen bestellen: “Jeg vil gerne bestille en frokostmenu til os.” Artiklen ein gør navneordsgruppen ubestemt; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Den står sammen med Mittagsmenü, som her er ental.

2. Möchtest du lieber Hähnchen oder Fisch?

   Vil du helst have kylling eller fisk?

   Möchtest du

   vil du gerne

   lieber

   helst

   Hähnchen

   kylling

   oder

   eller

   Fisch

   fisk

   Uddybende forklaring

   Möchtest du står først, fordi tysk danner et ja/nej-spørgsmål med det bøjede verbum først og subjektet bagefter. möchtest er 2. person ental af möchten, en høflig eller blød måde at spørge om, hvad nogen gerne vil have. Mønstret kan genbruges: Möchtest du Kaffee? = Vil du gerne have kaffe? Her er du den person, der bliver spurgt; formen du er ental og uformel. lieber betyder her “helst” og sammenligner valgene i spørgsmålet. Det hører sammen med gern: gern = gerne, lieber = hellere/helst i et valg, am liebsten = allerhelst. Eksempel: Ich trinke lieber Tee. = Jeg vil hellere drikke te. Hähnchen er her et navneord for kylling som mad. Det skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Ich esse Hähnchen. = Jeg spiser kylling. oder forbinder alternativer og betyder “eller”. Det ændrer ikke selv formen på de ord, som det forbinder. Eksempel: Möchtest du Tee oder Kaffee? = Vil du gerne have te eller kaffe? Fisch er et navneord for fisk som mad eller fødevare. Også dette navneord skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Ich esse gern Fisch. = Jeg spiser gerne fisk. Samlet bliver Möchtest du lieber Hähnchen oder Fisch? til: “Vil du helst have kylling eller fisk?” Spørgsmålet bruger Möchtest du til at spørge om et ønske, lieber til at markere præference og oder til at stille to valgmuligheder op mod hinanden.

3. Fisch klingt für mich heute besser.

   Fisk lyder bedre for mig i dag.

   Fisch

   fisk

   klingt

   lyder

   für mich

   for mig

   heute

   i dag

   besser

   bedre

   Uddybende forklaring

   Fisch er et substantiv i ental og fungerer her som sætningens subjekt: det er fisken, der vurderes. Et nyttigt mønster er der Fisch i ental og die Fische i flertal. Eksempel: Der Fisch ist frisch. — Fisken er frisk. klingt er 3. person ental i nutid af klingen. Her betyder verbet ikke bogstaveligt “at lave en lyd”, men “at lyde” eller “at virke” ud fra en vurdering. Eksempel: Das klingt gut. — Det lyder godt. Formen klingt passer til subjektet Fisch; infinitiven er klingen. für mich angiver, hvem vurderingen gælder for: “for mig” eller “efter min vurdering”. mich er akkusativformen af 1. persons pronomen ich efter præpositionen für. Det er ikke en angivelse af, hvem der modtager fisken. heute er et tidsadverbium og placerer vurderingen i dag. Det gør udsagnet tidsafgrænset: vurderingen gælder i dag, uden at sætningen i sig selv fastslår, om den gælder på andre dage. besser er komparativformen af adjektivet gut: gut — god; besser — bedre; am besten — bedst. Komparativen viser en højere vurdering end et sammenligningspunkt, som ikke siges direkte i denne sætning. Den skal derfor ikke automatisk forstås som en sammenligning med et bestemt navngivet alternativ. I hele sætningen står Fisch først som subjekt, og klingt står på anden plads, som det finitte verbum normalt gør i en tysk hovedsætning. Derefter kommer vurderingens synsvinkel für mich, tidspunktet heute og resultatet af vurderingen besser. Samlet betyder Fisch klingt für mich heute besser.: “Fisk lyder bedre for mig i dag.”

4. Dazu gibt es Reis und eine kleine Beilage.

   Der følger ris og et lille tilbehør med.

   Dazu

   dertil

   gibt es

   der er

   Reis

   ris

   kleine

   lille

   Beilage

   tilbehør

   Uddybende forklaring

   Dazu betyder her “dertil” eller “som tilbehør til det, der allerede er nævnt”. Det er et adverbium, som kan pege tilbage på en tidligere nævnt ret eller sammenhæng. Eksempel: Dazu passt Salat. — “Dertil passer salat.” gibt es hører til den faste eksistenskonstruktion es gibt, som svarer til “der er” eller, i denne sammenhæng, “der følger med”. Når Dazu står først, står det finitte verbum på anden plads, så rækkefølgen bliver Dazu gibt es .... Konstruktionen bruges til at præsentere noget, der findes eller følger med: Es gibt heute Suppe. — “Der er suppe i dag.” Her betyder gibt ikke det almindelige “giver”. Reis betyder “ris”. Det er et hankønsord på tysk, men står her uden artikel, fordi ris omtales som en ubestemt madvare eller masse. Eksempel: Der Reis ist heiß. — “Risen er varm.” kleine betyder “lille” i den form, der står foran Beilage. Grundformen er klein; sammenlign klein — “lille”, kleiner — “mindre” og am kleinsten — “mindst”. Endelsen i kleine skyldes den grammatiske sammenhæng. Es gibt tager normalt et akkusativobjekt, og eine kleine Beilage er derfor akkusativ ental, hunkøn. I hunkøn er eine og kleine ens i nominativ og akkusativ. Eksempel: eine kleine Portion — “en lille portion”. Beilage betyder “tilbehør”, altså en madret, der serveres sammen med hovedretten. Ordet er hunkøn: die Beilage; flertal er die Beilagen. I denne sætning står det i ental efter eine kleine og indgår i akkusativobjektet eine kleine Beilage. Eksempel: Die Beilage ist warm. — “Tilbehøret er varmt.” Samlet betyder Dazu gibt es Reis und eine kleine Beilage: “Der følger ris og et lille tilbehør med.” Dazu knytter det til den allerede omtalte mad, mens gibt es præsenterer det, der følger med. De to ting, der præsenteres, er Reis og eine kleine Beilage; i den sidste gruppe beskriver kleine størrelsen på Beilage.

5. Welche Beilage sieht am besten aus?

   Hvilket tilbehør ser bedst ud?

   Welche

   hvilket

   Beilage

   tilbehør

   sieht … aus

   ser ud

   am besten

   bedst

   Uddybende forklaring

   Welche står foran Beilage og betyder “hvilket” i denne konkrete formulering. Det er spørgeordet i den form, der passer til det feminine entalssubstantiv Beilage. Sammenlign de nyttige former welcher, welche, welches og welche for henholdsvis maskulinum, femininum, neutrum og flertal; den præcise form afhænger af substantivets køn, tal og grammatiske funktion. Beilage betyder tilbehør, altså en ret eller madvare, der serveres sammen med hovedretten. Ordet er feminint: die Beilage; flertal er die Beilagen. Eksempel: Ich bestelle eine Beilage. — “Jeg bestiller et tilbehør.” Sieht ... aus er den bøjede form af det adskillelige verbum aussehen, “at se ud”. sieht er 3. person ental i nutid, og præfikset aus står her sidst i spørgsmålet. Eksempel: Das Essen sieht gut aus. — “Maden ser godt ud.” I en ledsætning bliver verbet normalt samlet til sidst: ..., weil das Essen gut aussieht. — “..., fordi maden ser godt ud.” Am besten er superlativformen af gut: gut — “god”, besser — “bedre”, am besten — “bedst”. Her sammenlignes udseendet af mulige tilbehør, og spørgsmålet søger det, der ser bedst ud. Am besten bruges blandt andet prædikativt eller adverbielt, som i Welche Option funktioniert am besten? — “Hvilken mulighed fungerer bedst?” Samlet er strukturen Welche Beilage (“hvilket tilbehør”) + sieht ... aus (“ser ... ud”) + am besten (“bedst”). Hele spørgsmålet betyder derfor: “Hvilket tilbehør ser bedst ud?”

6. Das Gemüse sieht frisch und einfach aus.

   Grøntsagerne ser friske og enkle ud.

   Gemüse

   grøntsager

   sieht … aus

   ser ud

   frisch

   frisk

   einfach

   enkel

   Uddybende forklaring

   Gemüse betyder her grøntsager som en samlet fødevarebetegnelse. I das Gemüse er das den bestemte artikel for intetkøn, og denne nominalgruppe står grammatisk i ental i den tyske sætning, selv om dansk naturligt oversætter den med flertal: “grøntsagerne”. Gemüse bruges ofte som et masseord; i andre sammenhænge kan samme form også være pluralis, så artikel og sammenhæng er vigtige. Eksempel: Ich kaufe Gemüse. – Jeg køber grøntsager. sieht ... aus er det adskillelige verbum aussehen, “se ud”. sieht er nutidsformen i 3. person ental af aussehen, med grundformen aussehen; aus flyttes til slutningen af en hovedsætning. Mønstret er etwas sieht + beskrivelse + aus. Eksempel: Der Kuchen sieht gut aus. – Kagen ser god ud. I en ledsætning står verbet normalt samlet: ..., weil der Kuchen gut aussieht. – ..., fordi kagen ser god ud. frisch betyder her “frisk”. Det står som prædikativ efter aussehen, så det får ingen adjektivendelse. Foran et substantiv bøjes det derimod efter den relevante nominalgruppe: frisches Gemüse – friske grøntsager. einfach betyder her “enkel” eller “simpel”. Det står også som prædikativ efter aussehen og får derfor ingen adjektivendelse. Eksempel: Die Lösung sieht einfach aus. – Løsningen ser enkel ud. Den samme form kan også bruges adverbialt, men her beskriver den sammen med aussehen, hvordan noget ser ud. Samlet er mønstret Das Gemüse + sieht ... aus + frisch und einfach: Den bestemte grøntsagsgruppe ser både frisk og enkel ud. und forbinder de to beskrivelser, så udsagnet tillægger grøntsagerne begge egenskaber.

7. Lass uns das Gemüse auswählen.

   Lad os vælge grøntsagerne.

   Lass uns

   lad os

   das Gemüse

   grøntsagerne

   auswählen

   vælge

   Uddybende forklaring

   Lass uns er en fast måde at foreslå en fælles handling på: Lass er imperativ af lassen i 2. person ental, og uns betyder “os”. Sammen svarer konstruktionen her til “lad os …”. Den efterfølgende infinitiv udfylder den handling, der foreslås. Eksempel: Lass uns gehen. — “Lad os gå.” das Gemüse betyder her “grøntsagerne”. Gemüse er et intetkønsord og bruges normalt som et samlet eller masseagtigt entalsord; derfor står artiklen som das i både nominativ og akkusativ i denne form. Den danske oversættelse bruger flertal, men det ændrer ikke den tyske forms tal. Eksempel: Ich kaufe das Gemüse. — “Jeg køber grøntsagerne.” Her er das Gemüse det, der købes; den samme form kan ikke alene skelne mellem nominativ og akkusativ for et intetkønsord. auswählen betyder “vælge” eller “udvælge”. Det er et afledt verbum med præfikset aus- og hænger sammen med wählen, “vælge”; i infinitiv skrives det samlet som auswählen. I andre sætningsformer kan præfikset skilles fra: Wir wählen das Gemüse aus. — “Vi vælger grøntsagerne.” Det er stadig verbet auswählen, selv om aus står sidst i denne form. Hele ytringen samler sig således: Lass uns foreslår en fælles handling, das Gemüse er det, handlingen retter sig mod, og auswählen angiver handlingen. Betydningen er: “Lad os vælge grøntsagerne.”

8. Ich kann jetzt die Bestellung aufgeben.

   Jeg kan bestille nu.

   Ich kann

   jeg kan

   jetzt

   nu

   Bestellung

   bestilling

   aufgeben

   bestille

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her “jeg kan”. Ich er 1. person ental, altså talerens “jeg”. kann er nutidsformen af modalverbet können for ich; infinitiven er können, mens et efterfølgende hovedverbum står i infinitiv. Eksempel: Ich kann kommen. — “Jeg kan komme.” jetzt betyder “nu” og placerer handlingen i det aktuelle tidspunkt. Det kan normalt stå forskellige steder i en tysk sætning, men her kommer det efter modalverbet og før det, der bestilles. Bestellung betyder her “bestilling”. Det er et navneord med grundformen die Bestellung; den bestemte form i sætningen er die Bestellung. Navneordet kan bruges om selve en bestilling eller ordren, mens bestellen er verbet “at bestille”. Eksempel: Die Bestellung ist fertig. — “Bestillingen er færdig.” aufgeben betyder her “at afgive eller placere” en bestilling. Det er et sammensat, adskilleligt verbum: aufgeben. Efter et modalverbum står det i infinitiv og bliver derfor stående samlet til sidst i sætningen. I en almindelig hovedsætning uden modalverbum kan den tilsvarende form skilles: Ich gebe die Bestellung auf. — “Jeg afgiver bestillingen.” Sætningen bygges sådan op: Ich kann angiver, at taleren har mulighed for eller evne til handlingen; jetzt angiver tidspunktet; die Bestellung er det, der afgives; og aufgeben er handlingen. Tilsammen betyder Ich kann jetzt die Bestellung aufgeben. “Jeg kan bestille nu.”