Lav mad sammen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Dieses Rezept sieht einfach genug für das Abendessen aus.

   Denne opskrift ser nem nok ud til aftensmaden.

   Dieses

   denne/dette

   Rezept

   opskrift

   sieht … aus

   ser ud

   einfach

   nem; enkel

   genug

   nok

   für

   til; for

   das Abendessen

   aftensmaden

   Uddybende forklaring

   Dieses henviser her til den opskrift, der er subjekt i sætningen. Formen er demonstrativets neutrum, ental, nominativ og passer derfor til Rezept. Demonstrativer bøjes efter grammatisk køn, tal og kasus; de betyder ikke automatisk fysisk nærhed. Rezept betyder opskrift. Det er et intetkønsord: das Rezept (ental), die Rezepte (flertal). Eksempel: Das Rezept ist kurz. — Opskriften er kort. sieht ... aus er den adskillelige verbalkonstruktion fra grundformen aussehen, “se ud”. I denne sætning står 3. person ental sieht tidligt i hovedsætningen, mens præfikset aus står til sidst. Eksempel: Der Kuchen sieht gut aus. — Kagen ser god ud. einfach beskriver her, at opskriften virker nem at følge. Som adjektiv kan det også betyde “enkel” eller “ukompliceret”. Eksempel: Die Aufgabe ist einfach. — Opgaven er nem. genug betyder “nok” og står efter adjektivet: einfach genug = “nem nok”. Mønstret kan genbruges med andre adjektiver, for eksempel schnell genug — hurtig nok. Her udtrykker genug ikke en selvstændig mængde, men at graden af nemhed er tilstrækkelig. für er en præposition, der her indleder det, som opskriften er nem nok til: aftensmaden. für styrer normalt akkusativ på tysk. Eksempel: Das ist gut für Kinder. — Det er godt for børn. das Abendessen betyder aftensmaden. Abendessen er et intetkønsord, og das er den bestemte artikel i akkusativ ental; for intetkøn ser nominativ og akkusativ ens ud. Ordet kan også bruges uden denne bestemte reference: Wir machen Abendessen. — Vi laver aftensmad. Samlet bygges sætningen sådan op: Dieses Rezept — denne opskrift — er subjektet; sieht ... aus siger, hvordan den fremtræder; einfach genug angiver, at den virker tilstrækkeligt nem; og für das Abendessen angiver, hvad den er nem nok til. Hele betydningen er derfor: “Denne opskrift ser nem nok ud til aftensmaden.”

2. Ich kann das Gemüse hacken, während du Wasser kochst.

   Jeg kan hakke grøntsagerne, mens du koger vand.

   Ich kann

   jeg kan

   hacken

   hakke

   Gemüse

   grøntsager

   während

   mens

   du

   du

   Wasser

   vand

   kochst

   koger

   Uddybende forklaring

   Ich kann betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til at udføre noget. kann er 1. person ental i nutid af können; grundformen bruges sammen med et andet verbum i infinitiv: Ich kann schwimmen. = "Jeg kan svømme." Konstruktionen er Ich kann + infinitiv. hacken betyder at hakke eller skære i mindre stykker. Det er infinitiven, som står efter det finitte modalverbum kann. Eksempel: Ich kann die Zwiebel hacken. = "Jeg kan hakke løget." Gemüse betyder grøntsager som en samlet masse eller fødevaregruppe. I den fulde nominalgruppe das Gemüse gør das gruppen bestemt; den danske oversættelse gengiver derfor betydningen som "grøntsagerne". Gemüse er et intetkønsord, og denne form ændres ikke efter ental/flertal på samme måde som et tælleligt substantiv; konkrete enkelte grøntsager kan i stedet udtrykkes med tællelige ord, for eksempel eine Karotte = "en gulerod". während indleder her en ledsætning og betyder "mens", altså at to handlinger foregår samtidig. I en tysk ledsætning med während står det finitte verbum normalt til sidst. Eksempel: Während ich koche, liest er. = "Mens jeg laver mad, læser han." du er pronomenet for 2. person ental, "du". Det er subjektet for handlingen i den ledsætning, som während indleder. Eksempel: Du kochst heute. = "Du laver mad i dag." Wasser betyder vand. I Wasser kochst er det substantivet Wasser, der fungerer som objekt for kochst; den fulde betydning er altså, at du koger vand. Eksempel: Ich trinke Wasser. = "Jeg drikker vand." kochst betyder "koger" i denne sætning. Formen er 2. person ental i nutid af kochen; sammenlign ich koche, du kochst, er/sie kocht. I ledsætningen står den finitte form sidst: während du Wasser kochst. Samlet er strukturen Ich kann + das Gemüse hacken, efterfulgt af ledsætningen während du Wasser kochst. Modalverbet kann gælder for talerens handling, mens kochst har du som subjekt. Hele sætningen betyder: "Jeg kan hakke grøntsagerne, mens du koger vand."

3. Wie lange soll die Suppe kochen?

   Hvor længe skal suppen koge?

   Wie lange

   hvor længe

   soll

   skal

   Suppe

   suppe

   kochen

   koge

   Uddybende forklaring

   Wie lange spørger om varighed: “hvor længe”. Det er en fast spørgekonstruktion, som kan bruges om en handling eller tilstand. Eksempel: Wie lange bleibst du? — “Hvor længe bliver du?” soll er 3. person ental i nutid af sollen. Her bruges modalverbet til at spørge, hvor længe suppen skal koge. Efter et modalverbum står det andet verbum normalt i infinitiv sidst i sætningen. Sollen kan i andre sammenhænge også udtrykke, at nogen bør eller forventes at gøre noget; her er den relevante betydning den tilsigtede “skal”. Suppe betyder “suppe”. Formen i die Suppe er ental; die viser her bestemt, femininum ental i nominativ. Det er substantivet Suppe, ikke artiklen, der bærer betydningen “suppe”. Eksempel: Die Suppe ist heiß. — “Suppen er varm.” kochen er infinitiven “koge”. I denne sætning beskriver den den handling, som die Suppe skal udføre. Som selvstændigt verbum kan kochen også bruges med en person som subjekt, for eksempel Ich koche. — “Jeg laver mad/koger.” Samlet består spørgsmålet af varighedsspørgsmålet Wie lange, modalverbet soll, subjektet die Suppe og infinitiven kochen: “Hvor længe skal suppen koge?”

4. Lass sie kochen, bis das Gemüse weich ist.

   Lad den koge, indtil grøntsagerne er bløde.

   Lass sie

   lad den

   kochen

   koge

   bis

   indtil

   das Gemüse

   grøntsagerne

   weich

   bløde

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Lass sie betyder her “lad den”. Lass er imperativ af lassen (“at lade”) til én person, altså en direkte opfordring. sie er her det personlige pronomen i ental, femininum, som direkte objekt; den faste oversættelse identificerer referenten som den suppe, der er nævnt i konteksten. Mønstret Lass + objekt + infinitiv bruges til at sige, at nogen eller noget skal have lov til at udføre en handling: Lass ihn schlafen. – “Lad ham sove.” kochen er infinitiv af kochen (“at koge”). Efter lassen står handlingen, der får lov til at fortsætte, i infinitiv: Lass sie kochen – “Lad den koge.” Infinitiven ændres ikke efter personen i dette mønster. bis betyder “indtil” og indleder en ledsætning, der angiver grænsen for, hvor længe noget varer. I en tysk ledsætning står det bøjede verbum normalt til sidst. das Gemüse betyder “grøntsagerne” her. Gemüse er et intetkønssubstantiv i ental på tysk, selv om det betegner grøntsager som en samlet masse; derfor står artiklen som das. Det er ikke samme bøjningsmønster som et tælleligt flertal. Eksempel: Das Gemüse ist frisch. – “Grøntsagerne er friske.” weich betyder “blød” eller her “bløde” i den danske oversættelse. Det er et prædikativt adjektiv efter sein og får derfor ikke en særlig endelse i denne position. Som modsætning kan hart betyde “hård”: Das Gemüse ist weich, nicht hart. – “Grøntsagerne er bløde, ikke hårde.” ist er 3. person ental af sein (“at være”). Det passer til das Gemüse, som grammatisk er ental: Das Gemüse ist weich. I ledsætningen står ist til sidst, efter det prædikative adjektiv. Samlet består udsagnet af opfordringen Lass sie kochen (“Lad den koge”) og tidsledsætningen bis das Gemüse weich ist (“indtil grøntsagerne er bløde”). Hele betydningen er derfor: “Lad den koge, indtil grøntsagerne er bløde.”

5. Sollen wir sie probieren, bevor wir mehr Salz hinzufügen?

   Skal vi smage på den, før vi tilsætter mere salt?

   Sollen wir

   skal vi

   sie

   den

   probieren

   smage på / prøve

   bevor

   før

   mehr

   mere

   Salz

   salt

   hinzufügen

   tilsætte

   Uddybende forklaring

   Sollen wir danner her et forslag som spørgsmål: “skal vi …?” sollen er grundformen og står i 1. person flertal i formen sollen; wir betyder “vi”. Sammenlign Sollen wir warten? — “Skal vi vente?” Det er ikke det samme som Müssen wir warten? — “Skal vi vente?”/“Er vi nødt til at vente?”, hvor müssen udtrykker nødvendighed. sie er her det personlige stedord som direkte objekt, og den faste oversættelse angiver betydningen “den”. Formen sie kan i andre sammenhænge have andre funktioner, men her skal den forstås gennem den angivne oversættelse og konteksten. Den står efter det finitte modalverbum, mens den infinitive handling kommer senere. probieren betyder her “smage på”. Grundformen er infinitiv. Ordet kan også betyde “prøve” i bredere forstand: Ich probiere das Rezept. — “Jeg prøver opskriften.” I denne sætning gør objektet og madkonteksten “smage på” til den relevante betydning. bevor indleder en underordnet tidsledsætning med betydningen “før”. På tysk står det finitte verbum i sådan en ledsætning normalt sidst: Bevor wir essen, waschen wir uns die Hände. — “Før vi spiser, vasker vi hænder.” Her kommer wir først i ledsætningen, og hinzufügen står til sidst. mehr betyder “mere” og sammenligner mængden med en allerede forstået eller tidligere mængde. Det bøjes ikke efter Salz i dette udtryk. mehr Wasser betyder “mere vand”, mens weniger Wasser betyder “mindre vand”. Salz er substantivet “salt”. Det bruges her som et stofnavn, altså uden en angivet enkelt portion. I tysk er Salz intetkøn; det ses for eksempel i das Salz, men kønnet ændrer ikke formen i dette udtryk. hinzufügen betyder “tilsætte” eller “føje til”. Det er et separabelt verbum med grundformen hinzufügen: i en hovedsætning bliver det typisk Wir fügen mehr Salz hinzu. — “Vi tilsætter mere salt.” I den underordnede sætning står infinitiven samlet til sidst: bevor wir mehr Salz hinzufügen. Samlet spørger Sollen wir sie probieren “Skal vi smage på den?” Derefter angiver bevor wir mehr Salz hinzufügen tidspunktet: “før vi tilsætter mere salt”. Hele ytringen betyder derfor: “Skal vi smage på den, før vi tilsætter mere salt?”

6. Probier sie zuerst.

   Smag på den først.

   Probier

   smag på

   sie

   den

   zuerst

   først

   Uddybende forklaring

   Probier er imperativ af probieren i tiltale til én person med du: “smag/prøv”. Den fulde form Probiere! er også mulig; Probier! er den korte, almindelige form. Infinitiven er probieren, og i en almindelig sætning kan man fx sige: Wir probieren die Suppe. — “Vi smager på suppen.” Her er Probier selve opfordringen; det er ikke nødvendigt at tilføje et særskilt tysk ord for “du” i imperativen. sie er her det personlige stedord i akkusativ. Sammen med den faste oversættelse betyder det “den”, altså den allerede omtalte ting, der skal smages på. Formen sie kan grammatisk også være flertal (“dem”), men den faste oversættelse og den lokale sammenhæng giver her den entalslæsning, som oversættes med “den”. Som kontrast er nominativformen for et feminint entalsstedord også sie, mens akkusativformen for et maskulint entalsstedord er ihn; kasusformen skal derfor vælges efter stedordets grammatiske rolle og antecedent. zuerst betyder “først” og angiver rækkefølge: smag på den først, før den eventuelt krydres yderligere. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter det, der omtales. Et genbrugeligt eksempel er: Lies zuerst die Anleitung. — “Læs først vejledningen.” Sammen bliver Probier + sie til en direkte opfordring om at smage på den omtalte ting, og zuerst placerer denne handling først i rækkefølgen. Hele ytringen betyder derfor: “Smag på den først.”

7. Dann können wir sie vorsichtig würzen.

   Så kan vi krydre den forsigtigt.

   Dann

   så

   können wir

   kan vi

   sie

   den

   vorsichtig

   forsigtigt

   würzen

   krydre

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” og peger på det næste trin i forløbet. Det kan også betyde “derefter” i andre sammenhænge; betydningen “så” passer her, fordi handlingen følger efter det foregående trin. können wir består af modalverbet können og subjektet wir (“vi”). können udtrykker her mulighed eller evne: “kan”. I en hovedsætning står det bøjede modalverb på andenpladsen, mens det andet verbum står som infinitiv til sidst: wir können ... würzen. Formen können passer til wir; infinitiven efter modalverbet har ikke zu. sie betyder her “den” og er et personligt pronomen i 3. person ental, femininum, akkusativ. Den faste oversættelse og den omgivende kontekst identificerer den som suppen. Formen sie kan også have andre grammatiske funktioner i tysk, men i denne sætning er den det direkte objekt for würzen. vorsichtig betyder “forsigtigt”. Det er et ubøjet beskrivende ord, som her beskriver måden, handlingen udføres på. Et eksempel er: Schneide vorsichtig. — “Skær forsigtigt.” würzen betyder “at krydre”. Det er infinitiven og grundformen; efter können bruges den uden zu. Verbet kan bruges med det, der krydres, som direkte objekt, for eksempel: Wir würzen die Suppe. — “Vi krydrer suppen.” Samlet bliver rækkefølgen: Dann (“så”) + können wir (“kan vi”) + sie (“den”) + vorsichtig (“forsigtigt”) + würzen (“krydre”). Hele ytringen betyder derfor: “Så kan vi krydre den forsigtigt.”

8. Die Suppe schmeckt jetzt besser.

   Suppen smager bedre nu.

   Die

   den (bestemt kendeord)

   Suppe

   suppe

   schmeckt

   smager

   jetzt

   nu

   besser

   bedre

   Uddybende forklaring

   Die står foran Suppe og markerer her bestemt ental i nominativ, fordi suppen er sætningens subjekt. Den bestemte artikel følger altså både substantivets køn og dets rolle i sætningen. Et eksempel er: Die Suppe ist heiß. — "Suppen er varm." Suppe er et feminint substantiv i ental; grundformen er die Suppe. I sammensætninger kan ordet stadig optræde som sidste led, for eksempel die Gemüsesuppe — "grøntsagssuppen". schmeckt er 3. person ental i nutid af verbet schmecken — "at smage". Her beskriver det, hvordan suppen smager. Formen bruges med et entals-subjekt; med wir hedder det for eksempel wir schmecken, mens die Suppen schmecken betyder "supperne smager". Eksempel: Die Soße schmeckt gut. — "Saucen smager godt." jetzt betyder "nu" og placerer smagen eller vurderingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan stå sammen med andre tidsudtryk, for eksempel jetzt und später — "nu og senere". besser er komparativformen af gut: gut — besser — am besten ("god" — "bedre" — "bedst"). I denne sætning betyder den, at suppen smager bedre end på et relevant tidligere eller sammenlignet tidspunkt; selve sammenligningen er ikke specificeret i sætningen. Eksempel: Heute schmeckt die Suppe besser. — "I dag smager suppen bedre." Samlet består sætningen af subjektet Die Suppe, verbet schmeckt, tidsangivelsen jetzt og sammenligningen besser: "Suppen smager bedre nu."

9. Nächstes Mal können wir mehr Kräuter hinzufügen.

   Næste gang kan vi tilsætte flere krydderurter.

   Nächstes Mal

   næste gang

   können wir

   kan vi

   mehr

   flere

   Kräuter

   krydderurter

   hinzufügen

   tilsætte

   Uddybende forklaring

   Nächstes Mal betyder her “næste gang” og fungerer som et tidsudtryk. nächst- er den bøjede form af nächst, “næste”; i dette udtryk står det sammen med det neutrale entalssubstantiv Mal (“gang”). Sammenlign: dieses Mal = “denne gang”. Eksempel: Nächstes Mal koche ich länger. — “Næste gang laver jeg mad i længere tid.” können wir består af modalverbet können og subjektet wir. können betyder her, at vi har mulighed for eller er i stand til at gøre noget; det udtrykker ikke, at handlingen allerede sker. Formen können bruges med wir og også med sie i flertal. I en hovedsætning står modalverbet på andenpladsen, mens det andet verbum står i infinitiv til sidst: Wir können warten. — “Vi kan vente.” mehr angiver en større mængde: “mere/flere”. Det er et ubøjeligt mængdeord, så formen ændres ikke efter Kräuter. Det kan bruges med både masseord og flertalsord: mehr Wasser = “mere vand”, mehr Äpfel = “flere æbler”. Her gælder det en større mængde krydderurter end tidligere eller end en underforstået mængde. Kräuter betyder “krydderurter” i denne sætning. Det er flertal af Kraut, “urt” eller “plante”; flertalsformen Kräuter har omlyd fra Kraut. Efter mehr står substantivet i flertal uden en særskilt flertalsartikel: mehr Kräuter. Eksempel: Die Kräuter sind frisch. — “Krydderurterne er friske.” hinzufügen betyder “at tilsætte” eller “at tilføje”. Det er et separabelt sammensat verbum: hinzufügen i infinitiv, men i en bøjet hovedsætning kan det deles, som i Wir fügen Kräuter hinzu. — “Vi tilsætter krydderurter.” I den faste sætning står det samlet til sidst, fordi können er modalverbum; efter et modalverbum står det andet verbum i infinitiv. Samlet er strukturen Nächstes Mal + können wir + mehr Kräuter + hinzufügen: “Næste gang kan vi tilsætte flere krydderurter.” Tidsudtrykket placeres først, modalverbet står på andenpladsen, wir er den, der kan udføre handlingen, og hinzufügen afslutter infinitivkonstruktionen.