Gem madrester til i morgen | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Es sind viele Reste vom Abendessen übrig.

   Der er mange rester fra aftensmaden.

   Es sind

   der er

   viele

   mange

   Reste

   rester

   vom

   fra

   Abendessen

   aftensmad

   übrig

   tilbage

   Uddybende forklaring

   Es sind betyder her “der er” foran flertalsudtrykket viele Reste. sind er 3. person flertal af sein i nutid; sammenlign Es ist ein Rest (“Der er én rest”) med Es sind viele Reste (“Der er mange rester”). Her er es en formel pladsmarkør i eksistenskonstruktionen, ikke en bestemt ting, der identificeres som deltager. viele betyder “mange” og står sammen med flertalsformen Reste. Den tilsvarende form viel bruges med ikke-tællelige mængder, for eksempel viel Wasser (“meget vand”). Eksempel: Viele Gäste sind da. — “Der er mange gæster.” Reste betyder “rester” i denne sætning. Entalsformen er der Rest, og flertalsformen er die Reste; pluralis dannes her med endelsen -e, uden ændring af stammen Rest. Eksempel: Der Rest ist im Kühlschrank. — “Resten er i køleskabet.” vom er den faste sammentrækning af von dem. Her står dem som den bestemte dativform for et maskulint eller intetkønnet substantiv, og betydningen er “fra” i forbindelsen med Abendessen. Abendessen betyder “aftensmad” og er et intetkønssubstantiv: das Abendessen. Det er et sammensat ord, hvor Abend betyder “aften”, og Essen betyder “mad” eller “spisning”; i denne sætning skal ordet dog læres som betegnelsen for aftensmad. Eksempel: Das Abendessen ist fertig. — “Aftensmaden er klar.” übrig betyder “tilbage” eller “tilovers”. Det beskriver en resterende tilstand og står her efter sind. Eksempel: Ist noch Kuchen übrig? — “Er der stadig kage tilbage?” Samlet bygges sætningen op som Es sind + mængden viele Reste + oprindelsen vom Abendessen + tilstanden übrig: “Der er mange rester fra aftensmaden tilbage.” Den faste danske oversættelse angiver den tilsigtede betydning; viele angiver en stor, men ikke præcist specificeret, mængde.

2. Legen wir sie in einen sauberen Behälter.

   Lad os lægge dem i en ren beholder.

   Legen wir

   lad os lægge

   sie

   dem

   in

   i / ind i

   einen

   en

   sauberen

   ren

   Behälter

   beholder

   Uddybende forklaring

   Legen wir er en tysk opfordringskonstruktion i 1. person flertal: den bøjede verbform legen står først, og wir er subjektet. Sammen betyder den “lad os lægge”. Det er ikke infinitiven, men den finitte form i 1. person flertal, brugt med verbet først. Mønsteret kan genbruges, for eksempel Gehen wir! — “Lad os gå!” sie er her objektsformen i flertal og betyder “dem”. I den faste oversættelse og den korte kontekst henviser den til resterne. Formen sie kan også have andre funktioner i tysk, men her er den ikke subjekt; den modtager handlingen. Sammenlign Wir sehen sie. — “Vi ser dem.” in betyder her “ind i” og angiver retning ind i et rum eller en beholder. Ved bevægelse ind i noget står in normalt med akkusativ: in einen Behälter. Ved placering uden sådan retning bruges derimod ofte dativ, for eksempel in einem Behälter — “i en beholder”. einen er den ubestemte artikel i maskulinum, ental, akkusativ. Den passer til Behälter, som er maskulinum, og akkusativen skyldes også in i betydningen “ind i”. Artiklen er ubestemt; den angiver ikke i sig selv, at der nødvendigvis er præcis én beholder. sauberen er den bøjede form af adjektivet sauber — “ren”. Det beskriver Behälter og får endelsen -en efter den maskuline ubestemte artikel einen i akkusativ ental. Grundformen er sauber; for eksempel betyder ein sauberer Behälter “en ren beholder” i nominativ, mens in einen sauberen Behälter viser akkusativformen. Behälter betyder “beholder”. Det er et maskulint substantiv: der Behälter, einen Behälter. Formen er den samme i ental og flertal, men artiklen viser forskellen: ein Behälter — “en beholder”, mehrere Behälter — “flere beholdere”. Samlet bygges sætningen sådan op: Legen wir (“lad os lægge”) + sie (“dem”) + in einen sauberen Behälter (“ind i en ren beholder”). Hele betydningen er derfor: “Lad os lægge dem i en ren beholder.”

3. Kann ich sie morgen zum Mittagessen aufwärmen?

   Kan jeg varme dem op til frokost i morgen?

   Kann ich

   kan jeg

   sie

   dem

   morgen

   i morgen

   zum

   til

   Mittagessen

   frokost

   aufwärmen

   varme op

   Uddybende forklaring

   Kann ich står først som et ja/nej-spørgsmål og betyder her “kan jeg”. Kann er nutidsformen af modalverbet können med subjektet ich; i et hovedsætningsspørgsmål står den bøjede modalform først, mens det andet verbum står til sidst. Mønsteret er Kann ich ...? = “Kan jeg ...?” sie betyder her “dem” og er et pronomen i akkusativ flertal, sådan som den faste oversættelse og konteksten med de ting, der skal opbevares, viser. Den samme tyske form sie kan i andre sammenhænge også have andre funktioner, så formen alene identificerer ikke altid referenten. Eksempel: Ich sehe sie. = “Jeg ser dem.” morgen betyder “i morgen” og angiver tidspunktet. Det står efter pronomenet her, men kan også stå først: Morgen kann ich sie aufwärmen. = “I morgen kan jeg varme dem op.” zum er den sammentrukne form af zu dem. Her indgår den i forbindelsen zum Mittagessen, “til frokost” eller “i forbindelse med frokosten”. zu kan ikke altid oversættes med det samme danske præpositionelle valg; betydningen afhænger af forbindelsen. Mittagessen er substantivet “frokost”. Det er et intetkønsord: das Mittagessen. Tysk skriver substantiver med stort begyndelsesbogstav. I zu dem bliver artiklen til dem, og sammentrækningen er zum. aufwärmen betyder “varme op” eller mere specifikt “genopvarme”. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man få Ich wärme sie auf. = “Jeg varmer dem op.” Efter modalverbet bliver infinitiven stående samlet til sidst: Ich kann sie aufwärmen. Samlet bygges sætningen sådan op: Kann ich spørger, om taleren har mulighed for eller tilladelse til noget; sie er det, der opvarmes; morgen angiver tidspunktet; og zum Mittagessen aufwärmen angiver handlingen og dens forbindelse med frokosten. Hele utterancen betyder derfor: “Kan jeg varme dem op til frokost i morgen?”

4. Das kannst du, wenn wir sie bis dahin im Kühlschrank aufbewahren.

   Det kan du, hvis vi opbevarer dem i køleskabet indtil da.

   Das

   det

   kannst du

   kan du

   wenn

   hvis

   wir

   vi

   sie

   dem

   bis dahin

   indtil da

   Kühlschrank

   køleskab

   aufbewahren

   opbevare

   Uddybende forklaring

   Das står her alene foran verbet og fungerer som et demonstrativt pronomen: “det” eller “det dér”. Det peger i denne sammenhæng på det, der tales om, uden at et bestemt tysk navneord behøver at stå lige efter. Sammenlign: Das kann ich. — “Det kan jeg.” kannst du består af modalverbet können (“kunne”) i nutid, 2. person ental, og pronomenet du (“du”). kannst er den bøjede form af können; 2. person ental er den relevante betingelse for denne verbform. Konstruktionen betyder her, at du er i stand til at gøre det. I en hovedsætning står det bøjede modalverbum på anden plads, mens det andet verbum står til sidst: Du kannst das aufbewahren. — “Du kan opbevare det.” wenn indleder en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Det bøjede verbum placeres typisk sidst i sådan en tysk ledsætning: wenn wir Zeit haben — “hvis vi har tid”. Her indleder wenn betingelsen for udsagnet i første del. wir er det personlige pronomen i 1. person flertal: “vi”. Det er subjektet for aufbewahren i betingelsesledsætningen. Formen wir bruges altså om taleren sammen med mindst én anden person. sie er her objektet i flertal og betyder “dem”. Med den givne oversættelse og den foregående sætning henviser det til de ting, der skal opbevares. Formen sie viser ikke alene kasus eller flertal, så rollen i sætningen og konteksten er vigtig for forståelsen. bis dahin er en fast tidsforbindelse: “indtil da”. dahin henviser her til et tidligere fastlagt tidspunkt, mens bis angiver grænsen frem til dette tidspunkt. Eksempel: Warte bis dahin. — “Vent indtil da.” Kühlschrank er navneordet “køleskab”. Det er hankøn: der Kühlschrank. I den fulde forbindelse står det efter im, som er sammentrækningen af in dem; her angiver forbindelsen et sted, altså “i køleskabet”. aufbewahren er grundformen “opbevare” og står her som infinitiv efter modalverbet kannst. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man få Ich bewahre es auf. — “Jeg opbevarer det.” I infinitiven skrives det samlet, som i den givne sætning. Hele strukturen er Das kannst du, wenn ...: først udsagnet “Det kan du”, derefter betingelsen. wenn wir sie bis dahin im Kühlschrank aufbewahren betyder “hvis vi opbevarer dem i køleskabet indtil da”. Samlet bliver meningen: “Det kan du, hvis vi opbevarer dem i køleskabet indtil da.”

5. Soll ich ein Etikett auf den Behälter kleben?

   Skal jeg sætte en etiket på beholderen?

   Soll ich

   skal jeg …?

   Etikett

   etiket

   auf den Behälter

   på beholderen

   kleben

   sætte fast

   Uddybende forklaring

   Soll ich er en nyttig måde at spørge, om man skal gøre noget: sollen står her i 1. person ental, soll, og ich er subjektet. I denne type spørgsmål udtrykker det typisk et tilbud eller en forespørgsel om tilladelse: “Skal jeg …?” Det er ikke det samme som Muss ich?, der spørger om nødvendighed. Eksempel: Soll ich das öffnen? – “Skal jeg åbne det?” Etikett betyder “etiket”. Grundformen er das Etikett, og ordet er intetkøn. Her står det som direkte objekt efter ein: ein Etikett. For intetkøn er ubestemt artikel ens i nominativ og akkusativ: ein Etikett kan derfor både være subjekt eller direkte objekt, afhængigt af sætningen. Eksempel: Das Etikett ist neu. – “Etiketten er ny.” auf den Behälter betyder her “på beholderen” i betydningen hen på beholderens overflade. auf kan tage akkusativ ved retning eller placering af noget et nyt sted; derfor står der Behälter som den Behälter, fordi Behälter er hankøn. Ved en allerede fast placering bruges ofte dativ: Das Etikett ist auf dem Behälter. – “Etiketten er på beholderen.” Substantivet har samme form i nominativ og akkusativ ental, mens artiklen viser kasus: der Behälter → den Behälter. kleben betyder “sætte fast” eller “klistre”. Det er infinitiven og står efter modalverbet soll; på tysk står hovedverbet da normalt sidst i infinitiv. I denne sætning handler kleben om at fastgøre etiketten, ikke blot om at beskrive, at noget allerede sidder fast. Eksempel: Wir kleben das Etikett auf die Dose. – “Vi sætter etiketten på dåsen.” Hele mønstret er Soll ich + direkte objekt + auf + akkusativmål + infinitiv: Soll ich ein Etikett auf den Behälter kleben? Det giver betydningen “Skal jeg sætte en etiket på beholderen?” Spørgsmålet fremsætter handlingen som et muligt næste skridt, uden i sig selv at fastslå, at etiketten faktisk bliver sat på.

6. So wissen wir morgen, was darin ist.

   På den måde ved vi i morgen, hvad der er i den.

   So

   på den måde

   wissen

   vide

   morgen

   i morgen

   was

   hvad

   darin

   i den/det

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   So betyder her «på den måde» og knytter udsagnet til den foregående handling: Ved at sætte en etiket på beholderen kan man senere vide noget om indholdet. Som genbrugeligt mønster kan So ... indlede en følge eller måde: So finden wir den Weg. — «På den måde finder vi vejen.» wissen betyder «vide» i betydningen at have eller få viden om noget. Formen er her nutidsformen for wir; ved wir er den identisk med infinitiven: ich weiß, du weißt, wir wissen. Den må ikke forveksles med kennen, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting. morgen betyder «i morgen» og angiver tidspunktet for, hvornår viden foreligger. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form: Wir prüfen es morgen. — «Vi undersøger det i morgen.» was betyder «hvad». Her indleder det et indirekte spørgsmål om identiteten eller arten af det, der befinder sig i beholderen. I et tysk indirekte spørgsmål står det finitte verbum normalt sidst: Ich weiß, was darin ist. — «Jeg ved, hvad der er i den.» darin betyder «i den/det» og er et tysk pronominaladverbium dannet af da(r)- + in. Det peger her på noget indeni den allerede omtalte beholder uden at gentage substantivet. Ved en konkret person bruges normalt ikke darin; sammenlign in ihm — «i ham» og in ihr — «i hende». ist er nutidsformen af sein («at være») for tredje person ental. I was darin ist er was det, der er til stede, og ist står sidst, fordi helheden er et indirekte spørgsmål. Formen ist bruges ikke med flertal; for eksempel hedder det Sie sind darin. — «De er i den/det.» Samlet betyder So wissen wir morgen, was darin ist. «På den måde ved vi i morgen, hvad der er i den.» Strukturen er: måde eller følge (So) + subjekt og verbum (wissen wir) + tidspunkt (morgen) + indirekte spørgsmål (was darin ist). Den danske oversættelses den henviser i den faste betydning til den tidligere omtalte beholder.

7. Ich klebe ein deutliches Etikett darauf.

   Jeg sætter en tydelig etiket på den.

   klebe

   sætter fast; klæber

   deutliches

   tydeligt

   Etikett

   etiket

   darauf

   på den

   Uddybende forklaring

   klebe er 1. person ental i nutid af kleben: “jeg klæber/sætter fast”. Her bruges verbet transitivt om at sætte noget fast. kleben kan også beskrive, at noget selv sidder fast, fx: Das Etikett klebt. – “Etiketten sidder fast.” deutliches er adjektivet deutlich i betydningen “tydelig”. Endelsen -es viser her neutrum ental i den akkusativiske nominalgruppe ein deutliches Etikett; det er altså adjektivet, ikke navneordet, der har denne bøjning. Grundformen er deutlich, og andre former følger det ord, som adjektivet beskriver, fx eine deutliche Markierung – “en tydelig markering”. Etikett er et intetkønsord: das Etikett, “etiketten”. I flertal hedder det die Etiketten. I denne sætning er Etikett det, som ich sætter fast. darauf er et tysk pronominaladverbium dannet af da- + auf og betyder her “på den”. Det henviser til den genstand, som den danske oversættelse omtaler som “den”; den konkrete genstand navngives ikke yderligere i den faste sætning. Samme mønster kan bruges i Ich lege das Buch darauf. – “Jeg lægger bogen på den.” Samlet består ytringen af Ich (“jeg”) + klebe (“sætter fast”) + ein deutliches Etikett (“en tydelig etiket”) + darauf (“på den”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg sætter en tydelig etiket på den.” Ein er her en ubestemt artikel; sætningen fastslår ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at der omtales en ubestemt etiket.

8. Das macht das Mittagessen einfacher.

   Det gør frokosten nemmere.

   Das

   det

   macht

   gør

   Mittagessen

   frokost

   einfacher

   nemmere

   Uddybende forklaring

   Das står her som subjekt og svarer til "det" i den faste oversættelse. Som tysk demonstrativt pronomen er det neutrum ental; den konkrete reference er ikke yderligere specificeret i den faste tekst. Det kan derfor genbruges som et selvstændigt "det" eller som henvisning til noget, der allerede er kendt. macht er 3. person ental i nutid af machen ("at gøre"): machen → macht. Formen bruges med et entals-subjekt som Das. Eksempel: Das macht Spaß. — "Det er sjovt." Mittagessen er et intetkønsnavneord og betyder "frokost" som måltid. Det skrives som ét sammensat ord på tysk. I das Mittagessen står det med den bestemte artikel das; her er det det, som bliver gjort nemmere. Eksempel: Das Mittagessen ist fertig. — "Frokosten er klar." einfacher er komparativ af adjektivet einfach ("nem/enkel"): einfach → einfacher ("nemmere/enklere"). Det beskriver resultatet for das Mittagessen efter verbet machen. Eksempel: Diese Aufgabe ist einfacher. — "Denne opgave er nemmere." Sætningen følger mønstret Das macht [noget] [komparativt adjektiv]: "Det gør [noget] nemmere." Das er den handlende faktor, macht udtrykker, at den skaber en ændring, das Mittagessen er det, der påvirkes, og einfacher angiver resultatet. Tilsammen betyder Das macht das Mittagessen einfacher. derfor: "Det gør frokosten nemmere."