En let snack med yoghurt og nødder | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich möchte einen Snack.

   Jeg vil gerne have en snack.

   möchte

   vil gerne; ønsker

   Snack

   snack

   Uddybende forklaring

   möchte er en bøjningsform, der bruges til at udtrykke et høfligt ønske. I denne sætning betyder den vil gerne eller ønsker; sammen med objektet bliver betydningen vil gerne have. Formen hænger sammen med mögen, men her betyder den ikke blot at kunne lide. Den kan bruges i mønstret Ich möchte + objekt. Eksempel: Ich möchte Wasser. — Jeg vil gerne have vand. Snack er et hankønsord på tysk: der Snack. Det står her som genstand for möchte, og derfor får den ubestemte artikel formen einen: einen Snack. einen markerer hankøn ental i akkusativ; den ubestemte artikel er ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Eksempel: Ich kaufe einen Apfel. — Jeg køber et æble. Hele mønstret er Ich möchte + einen Snack: Ich er talerens subjekt, möchte udtrykker ønsket, og einen Snack er det, taleren gerne vil have. Derfor betyder hele ytringen: Jeg vil gerne have en snack.

2. Ich bin nicht sehr hungrig.

   Jeg er ikke særlig sulten.

   Ich bin

   jeg er

   nicht

   ikke

   sehr

   meget

   hungrig

   sulten

   Uddybende forklaring

   Ich bin består af pronomenet Ich og verbet bin. Ich betyder “jeg” og er 1. person ental. bin er nutidsformen af sein (“at være”) for ich: ich bin, du bist, er/sie/es ist. Konstruktionen bruges til at beskrive en tilstand eller egenskab. Eksempel: Ich bin müde. — “Jeg er træt.” nicht betyder “ikke” og gør udsagnet negativt. Her står det foran sehr hungrig, så hele beskrivelsen af graden af sult benægtes: taleren er ikke meget sulten. Det er ikke selve Ich bin, der benægtes. Eksempel: Ich bin nicht müde. — “Jeg er ikke træt.” sehr er et gradsord, der betyder “meget” og forstærker et adjektiv. Her forstærker det hungrig: sehr hungrig betyder “meget sulten”. Sammen med nicht bliver nicht sehr hungrig naturligt til “ikke særlig sulten”. Eksempel: Sie ist sehr müde. — “Hun er meget træt.” hungrig er et adjektiv med betydningen “sulten”. Efter sein står adjektivet som prædikativ og får normalt ikke en særlig endelse: Ich bin hungrig, Wir sind hungrig. Det modsatte er satt (“mæt”), men hungrig og satt beskriver forskellige tilstande. Eksempel: Das Kind ist hungrig. — “Barnet er sultent.” Samlet betyder Ich bin “jeg er”, nicht sehr “ikke særlig” i denne sammenhæng, og hungrig “sulten”. Hele udsagnet betyder derfor: “Jeg er ikke særlig sulten.”

3. Dann wähl etwas Leichtes, wie Joghurt.

   Så vælg noget let, som yoghurt.

   Dann

   så

   wähl

   vælg

   etwas

   noget

   Leichtes

   noget let

   wie

   som; for eksempel

   Joghurt

   yoghurt

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så”. Det er et adverbium og bøjes ikke. Eksempel: Dann gehen wir. — “Så går vi.” wähl er imperativ i ental med tiltaleformen du af wählen (“vælge”). Formen kan ses i kæden du wählst → wähl!; subjektet du står normalt ikke i imperativsætningen. Eksempel: Wähl einen Tee! — “Vælg en te!” etwas er et ubestemt pronomen og betyder “noget”. Det udpeger ikke en bestemt genstand og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Det kan stå foran et substantiveret adjektiv, som i etwas Warmes — “noget varmt”. Leichtes er leicht (“let”) brugt selvstændigt som et substantiveret adjektiv: “noget let”. Det store begyndelsesbogstav viser denne brug. I denne konstruktion har adjektivet endelsen -es: leicht → Leichtes. Formen er neutrum ental og står her i akkusativ som genstand for wähl; samme endelse ses i nominativ. Eksempel: Ich möchte etwas Gutes. — “Jeg vil gerne have noget godt.” wie betyder her “som” og indleder et eksempel. Det forbinder kategorien “noget let” med Joghurt. I andre sammenhænge kan wie også udtrykke måde eller lighed, men eksempelfunktionen er den relevante her. Joghurt er substantivet “yoghurt”. Her står det efter wie som et eksempel på noget, der kan vælges. Eksempel: Ich esse Joghurt. — “Jeg spiser yoghurt.” Samlet er mønstret Dann + imperativet wähl + etwas + substantiveret adjektiv + wie + et eksempel. Hele ytringen betyder: “Så vælg noget let, som yoghurt.” Den direkte tiltale og imperativen gør ytringen til et råd eller en opfordring til én person.

4. Haben wir auch Nüsse?

   Har vi også nødder?

   Haben wir

   har vi

   auch

   også

   Nüsse

   nødder

   Uddybende forklaring

   Haben wir betyder her “har vi?”. haben er grundformen “at have”; i et ja/nej-spørgsmål står det bøjede udsagnsord først, efterfulgt af subjektet wir (“vi”). I en almindelig meddelelsessætning står rækkefølgen typisk omvendt: Wir haben ... — “Vi har ...”. Eksempel: Haben wir Zeit? — “Har vi tid?” auch betyder “også”. Det føjer dette spørgsmål til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Her spørges der altså også om nødder, ikke kun om det tidligere nævnte yoghurt. Nüsse betyder “nødder” her. Det er flertalsformen af die Nuss — “nødden”. Umlautet ændrer vokalen i flertalsformen: die Nuss → die Nüsse. Formen Nüsse ser ens ud i nominativ og akkusativ flertal, så dens rolle som det, man har, fremgår her af verbets betydning og sætningens opbygning. Samlet bliver Haben wir + auch + Nüsse? til “Har vi også nødder?”. Det er et ja/nej-spørgsmål, hvor haben står først, wir er den, der har noget, auch betyder “også”, og Nüsse er det, der spørges om, hvorvidt man har.

5. Im Schrank sind welche.

   Der er nogle i skabet.

   Im

   i det

   Schrank

   skab

   sind

   er

   welche

   nogle

   Uddybende forklaring

   Im er den sammentrukne form af in dem: in + bestemt artikel dem giver betydningen “i det”. Her står im foran stedangivelsen; det udtrykker placering, ikke bevægelse ind i noget. Sammenlign: im Schrank = “i skabet”, mens in den Schrank normalt angiver bevægelse ind i skabet. Schrank betyder “skab”. Det er et hankønsord: der Schrank i grundform, men efter in ved fast placering bliver det dem Schrank, og derfor ses den sammentrukne form im Schrank. Eksempel: Das Glas ist im Schrank. — “Glasset er i skabet.” sind er flertalsformen af sein (“at være”) i nutid: sie sind = “de er”. I denne sætning kommer verbet efter den indledende stedangivelse, mens welche står bagefter som det, der er til stede: Im Schrank sind welche. Denne rækkefølge er almindelig, når stedet sættes først. welche betyder her “nogle” eller “nogle sådanne”. Det er et stedfortrædende pronomen i flertal, så det undgår at gentage det, der tales om. I den givne sammenhæng er det nødder, der forstås: spørgsmålet handler om nødder, og den næste ytring nævner også nødder. welche angiver ikke et bestemt antal. Som pronomen kan welche også bruges om andre allerede identificerede ting, afhængigt af sammenhængen. Mønsteret Im/Am + sted + sind/ist + pronomen eller substantiv kan genbruges til at sige, at noget findes et sted. I Im Schrank sind welche består det af Im Schrank (“i skabet”), sind (“er”) og welche (“nogle”). Hele ytringen betyder derfor: “Der er nogle i skabet.”

6. Joghurt mit Nüssen klingt gut.

   Yoghurt med nødder lyder godt.

   Joghurt

   yoghurt

   Nüssen

   nødder

   klingt

   lyder

   gut

   godt

   Uddybende forklaring

   Joghurt betyder yoghurt her. Det er et substantiv; med stort begyndelsesbogstav på tysk. Eksempel: Der Joghurt ist kalt. – Yoghurten er kold. Nüssen betyder nødder her. Grundformen er die Nuss (en nød), flertal die Nüsse, og efter præpositionen mit står flertallet i dativ: mit Nüssen – med nødder. Eksempel: Brot mit Nüssen – brød med nødder. klingt betyder lyder her. Det er tredje person ental af klingen – at lyde: es klingt, sie klingt. Formen beskriver, hvordan noget virker eller opleves, ikke nødvendigvis en faktisk lyd. Eksempel: Das klingt interessant. – Det lyder interessant. gut betyder godt her. Det er adjektivet gut – god/godt; i denne placering står det efter verbet og beskriver hele situationen. Eksempel: Der Plan klingt gut. – Planen lyder god. Sammen betyder Joghurt mit Nüssen “yoghurt med nødder”. klingt gut siger, at denne idé eller kombination lyder god. Hele sætningen betyder derfor: “Yoghurt med nødder lyder godt.”

7. Nimm eine kleine Schüssel.

   Tag en lille skål.

   Nimm

   tag

   kleine

   lille

   Schüssel

   skål

   Uddybende forklaring

   Nimm betyder her „tag“ og er bydeformen af nehmen („at tage“) til én person, som man tiltaler med du. Infinitiv: nehmen; nutidsformen er du nimmst, mens imperativformen er Nimm!. Eksempel: Nimm den Stift. – „Tag pennen.“ kleine beskriver størrelsen „lille“. Grundformen er adjektivet klein; i denne sætning får det endelsen -e, fordi det står foran et hunkønsord i ental efter den ubestemte artikel eine. Eksempel: eine kleine Tasse – „en lille kop“. Schüssel betyder „skål“. Det er et hunkønsord: die Schüssel; flertal er die Schüsseln. Her står ordet som det direkte objekt for Nimm, altså det, der skal tages. Formen Schüssel ser ens ud i nominativ og akkusativ ental. Sammen danner eine kleine Schüssel nominalleddet „en lille skål“. eine angiver her et ubestemt eksemplar, ikke nødvendigvis et bestemt tal i en optælling. Hele sætningen Nimm eine kleine Schüssel. er en direkte, uformel opfordring til én person: „Tag en lille skål.“

8. Das ist nicht zu viel.

   Det er ikke for meget.

   Das

   det

   ist

   er

   nicht

   ikke

   zu viel

   for meget

   Uddybende forklaring

   Das betyder her “det” og står som subjekt. Det er den neutrale form af det demonstrative pronomen; formen kan også bruges om noget, der allerede er identificerbart i situationen, uden at denne sætning alene specificerer præcis hvad. ist er 3. person ental i nutid af sein (“at være”): sein – ist. Eksempel: Das ist gut. — “Det er godt.” nicht nægter det, der følger i udsagnet. Her nægtes vurderingen zu viel, så meningen bliver “ikke for meget”, ikke blot “ikke være”. Eksempel: Das ist nicht schwer. — “Det er ikke svært.” zu viel er en fast, genanvendelig kombination, der betyder “for meget”. zu angiver, at mængden er over en passende eller ønsket grænse, mens viel betyder “meget”. Ved noget, der kan tælles, bruges normalt zu viele foran et flertalsord: zu viele Schüsseln — “for mange skåle”. Hele sætningen bygges sådan: Das (“det”) + ist (“er”) + nicht (“ikke”) + zu viel (“for meget”). Den samlede betydning er derfor: “Det er ikke for meget.”

9. Ich mache jetzt einen.

   Jeg laver en nu.

   Ich

   jeg

   mache

   laver

   jetzt

   nu

   einen

   en

   Uddybende forklaring

   Ich betyder her “jeg” og er den personlige form for 1. person ental i grundledsfunktion. Den står som den, der udfører handlingen. Sammenlign ich med du (“du”) og wir (“vi”); formen ich viser ikke i sig selv køn. mache er 1. person ental i nutid af machen, “at lave” eller “at gøre”. Nutidsformen passer til grundleddet ich: ich mache. Eksempel: Ich mache das. — “Jeg gør/laver det.” Den konkrete betydning her er “laver”, fordi den faste oversættelse bruger den betydning. jetzt betyder “nu” og er et tidsadverbial. Det placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Eksempel: Ich lerne jetzt. — “Jeg lærer nu.” einen er her en selvstændigt brugt form, der svarer til “en” med et underforstået maskulint entalsord. Formen hører til ein og står i akkusativ maskulinum, fordi det er genstanden for mache: Ich mache einen .... Den konkrete oversættelse angiver ikke, hvilket ord der er underforstået. einen betyder derfor ikke nødvendigvis et bestemt tal; den grammatiske form viser især kasus, køn og tal i den underforståede nominale betydning. Sammenlign formerne ein (maskulinum nominativ eller neutrum nominativ/akkusativ), einen (maskulinum akkusativ) og eine (femininum nominativ/akkusativ). Eksempel: Ich kaufe einen. — “Jeg køber en.” Her må det underforståede maskuline substantiv forstås af sammenhængen. Samlet er strukturen Ich mache jetzt einen: Ich er den handlende, mache er nutidsformen af “lave”, jetzt angiver tidspunktet, og einen er den maskuline entalsgenstand i akkusativ med et ikke nærmere identificeret underforstået substantiv. Derfor bliver den faste betydning: “Jeg laver en nu.”

10. Lass bitte ein paar Nüsse für mich übrig.

    Gem nogle nødder til mig, tak.

    Lass

    lad

    bitte

    tak; venligst

    ein paar

    nogle få

    Nüsse

    nødder

    für mich

    til mig

    übrig

    tilbage

    Uddybende forklaring

    Lass er imperativ af lassen for du. Her betyder lassen ikke “lade nogen gøre noget”, men “lade noget blive” eller “gemme noget”; i imperativ bruges formen til en direkte anmodning. Eksempel: Lass das Fenster offen. — “Lad vinduet stå åbent.” bitte betyder her “tak” eller “venligst” og gør anmodningen høfligere. Det ændrer ikke selve handlingen. Eksempel: Warte bitte. — “Vent venligst.” ein paar er en ubestemt mængde: “nogle få” eller “et par”. Det angiver ikke et bestemt antal i denne sætning. Udtrykket står her sammen med flertalsformen Nüsse. Eksempel: Ich kaufe ein paar Äpfel. — “Jeg køber nogle få æbler.” Nüsse er flertal af die Nuss — “nød”. Vokalskiftet u → ü hører til denne flertalsform; Nüsse er altså ikke en separat grundform. Eksempel: Die Nüsse sind frisch. — “Nødderne er friske.” für mich betyder “til mig”. Præpositionen für styrer akkusativ, og første persons personlige pronomen har derfor formen mich, ikke nominativformen ich. Eksempel: Das ist für mich. — “Det er til mig.” übrig betyder “tilbage” eller “i overskud”. Sammen med lassen danner det mønsteret etwas für jemanden übrig lassen: at lade eller gemme noget til en person. übrig beskriver her, at noget ikke bliver brugt eller spist nu, men bliver tilbage. Eksempel: Lass etwas Kuchen übrig. — “Lad noget kage være tilbage.” Samlet betyder Lass ... übrig “lad ... være tilbage”, ein paar Nüsse er “nogle få nødder”, og für mich angiver, hvem de skal gemmes til. Hele ytringen betyder derfor: “Gem nogle nødder til mig, tak.”