Ombytning af en skjorte til en større størrelse | Lær tysk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ich habe dieses Hemd gekauft.

   Jeg købte denne skjorte.

   Ich habe

   jeg har

   dieses

   denne

   Hemd

   skjorte

   gekauft

   købt

   Uddybende forklaring

   Ich habe betyder her “jeg har” som første del af tysk perfektum. Sammen med gekauft udtrykker det en afsluttet handling i fortiden: haben står bøjet efter subjektet ich, mens hovedverbet kommer som perfektum participium til sidst. Mønsteret er ich habe + ... + gekauft. Eksempel: Ich habe das Buch gelesen. — “Jeg har læst bogen.” dieses betyder “denne” og står foran Hemd. Formen er valgt, fordi Hemd er intetkøn på tysk (das Hemd), og hele navneordsleddet er direkte objekt for gekauft, altså i akkusativ. For dette intetkønnede ord er formen den samme i nominativ og akkusativ: dieses Hemd. Demonstrativer bøjes dog efter køn, tal og kasus; sammenlign for eksempel diesen Mantel med hankøn i akkusativ og diese Tasche med hunkøn i akkusativ. Eksempel: Ich kaufe dieses Buch. — “Jeg køber denne bog.” Hemd betyder “skjorte”. Det er et intetkønsord: das Hemd; flertallet er die Hemden. I denne sætning er Hemd det direkte objekt, altså det, der blev købt. Eksempel: Das Hemd ist sauber. — “Skjorten er ren.” gekauft betyder her “købt”. Det er perfektum participium af kaufen — “at købe”. Verbet kaufen danner participiet regelmæssigt med ge- og endelsen -t: kaufen → gekauft. I perfektum står hjælpeverbet bøjet, mens participiet normalt står sidst i hovedsætningen. Sammenstillingen Ich habe dieses Hemd gekauft. betyder derfor “Jeg købte denne skjorte.” Ich er den, der køber, dieses Hemd er det, der købes, og habe ... gekauft markerer den afsluttede købehandling.

2. Es passt nicht.

   Den passer ikke.

   Es

   den/det (her: skjorten)

   passt

   passer

   nicht

   ikke

   Uddybende forklaring

   Es betyder her “den/det” og henviser til skjorten, som allerede er nævnt i den foregående sætning. Formen es bruges som 3. persons entalspronomen for et intetkønsord som das Hemd; pronomenets form følger altså det ord, det henviser til, ikke nødvendigvis det nærmeste ord i en sætning. passt kommer af passen og betyder her “passer”. Det er nutidsformen i 3. person ental: passen → es passt. Verbet kan bruges om, at tøj passer i størrelse eller sidder rigtigt. Eksempel: Das Hemd passt. — “Skjorten passer.” nicht betyder “ikke” og gør udsagnet negativt. Her står det efter verbet og nægter, at skjorten passer. Sammen bliver Es passt nicht. til “Den passer ikke.” Es står for skjorten, passt siger, at den passer, og nicht ophæver dette udsagn. Sætningen er kort og naturlig i en samtale om et bestemt stykke tøj.

3. Hast du noch den Kassenbon und das Etikett?

   Har du stadig kvitteringen og mærket?

   Hast du

   har du

   noch

   stadig

   Kassenbon

   kvittering

   und

   og

   Etikett

   mærke

   Uddybende forklaring

   Hast du er et spørgsmål med verbet haben i nutid og subjektet du: du hast bliver til Hast du ...?, fordi verbet står først i et ja/nej-spørgsmål. haben betyder her at have eller være i besiddelse af noget. Sammenlign: Du hast den Kassenbon. — »Du har kvitteringen.« noch betyder her »stadig« og viser, at tilstanden fortsætter på spørgetidspunktet. Det står efter Hast du og før de ting, der spørges til. Det kan også have andre betydninger i tysk, men »stadig« er den relevante betydning her. Kassenbon er et maskulint navneord for en kvittering eller bon. Dets grundform er der Kassenbon; efter haben står det her i akkusativ: den Kassenbon. Den bestemte artikel skifter altså fra der til den for dette maskuline navneord. Eksempel: Ich habe den Kassenbon. — »Jeg har kvitteringen.« und forbinder de to ting, der indgår i spørgsmålet. Det ændrer ikke kasus eller form på de forbundne navneord. Etikett er et intetkønnet navneord for et mærke eller en etiket. Dets grundform er das Etikett, og akkusativformen er også das Etikett; intetkønnets bestemte artikel ændres ikke her. Eksempel: Ich habe das Etikett. — »Jeg har mærket.« Hele mønsteret er Hast du noch X und Y? — »Har du stadig X og Y?« Her spørges der, om den anden person stadig har både kvitteringen og mærket. den Kassenbon og das Etikett er de ting, som haben retter sig mod, og noch tilføjer betydningen »stadig«.

4. Ich habe beide in der Tasche behalten.

   Jeg beholdt dem begge i posen.

   Ich habe

   jeg har

   beide

   begge

   in der Tasche

   i posen

   behalten

   beholde

   Uddybende forklaring

   Ich habe består af Ich (“jeg”) og habe, som er 1. person ental i nutid af haben (“at have”). Sammen med behalten danner det her perfektum: Ich habe ... behalten betyder “jeg beholdt ...”. I en tysk hovedsætning står hjælpeverbet tidligt, mens perfektum-participiet står sidst. beide betyder her “begge”. Med den faste oversættelse og den foregående sætning er de to omtalte ting kvitteringen og mærket. beide står som genstandsled i akkusativ, men formen er identisk med nominativ flertal: Beide sind hier = “Begge er her”, mens Ich sehe beide = “Jeg ser begge”. I dativ flertal får formen endelsen -n: mit beiden = “med begge”. in der Tasche betyder “i posen” og angiver en fast placering. Derfor står in her med dativ. der er i denne sammenhæng dativformen af den feminine bestemte artikel. Ved bevægelse ind i posen bruges typisk akkusativ, for eksempel: Ich lege es in die Tasche = “Jeg lægger den i posen”. behalten betyder “beholde” eller “have noget stadig hos sig”. Formen er både infinitiv og perfektum-participium: behalten → behalten. Den skal derfor ikke ændres til gebehalten. Eksempel: Ich habe den Bon behalten = “Jeg beholdt kvitteringen”. Hele sætningen følger mønstret Ich habe + objekt + sted + behalten: “Jeg beholdt dem begge i posen.” Den udtrykker, at taleren beholdt de to omtalte ting, og at de var i posen.

5. Dann kann ich dir bei einer Rückgabe oder einem Umtausch helfen.

   Så kan jeg hjælpe dig med en returnering eller en ombytning.

   Dann

   så / derefter

   kann ich

   kan jeg

   dir

   dig

   bei

   ved / i forbindelse med

   Rückgabe

   returnering

   oder

   eller

   Umtausch

   ombytning

   helfen

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Dann betyder her “så” eller “derefter” og knytter tilbuddet til det foregående. Det kan stå først i en sætning, hvorefter det finitte verbum kommer før subjektet: Dann kann ich .... Eksempel: Dann gehen wir nach Hause. — “Så går vi hjem.” kann ich er formen af können for første person ental sammen med ich: ich kann. Her udtrykker den mulighed eller evne: “jeg kan”. Med et modalverbum står det andet verbum i infinitiv sidst i sætningen. Eksempel: Ich kann dir helfen. — “Jeg kan hjælpe dig.” dir er dativformen af det uformelle entalspronomen du. Den bruges her for den person, som hjælpen gives til. Sammenlign du som subjekt med dir som dativ: Du hilfst mir. — “Du hjælper mig.” bei betyder her “i forbindelse med” og tager dativ. Det kan bruges om hjælp eller støtte ved en sag eller aktivitet. I dette udtryk står bei foran to dativiske navneordsforbindelser: bei einer Rückgabe og bei einem Umtausch. Rückgabe er et hunkønsnavneord, der betyder, at en vare leveres tilbage. Grundformen har artiklen die: die Rückgabe; efter bei bliver den til dativforbindelsen bei einer Rückgabe. Det står i kontrast til Umtausch, hvor varen i stedet byttes til en anden vare eller variant. Eksempel: Die Rückgabe ist möglich. — “Returneringen er mulig.” oder forbinder de to mulige tilfælde og betyder “eller”. Her forbinder det Rückgabe og Umtausch, ikke to hele selvstændige sætninger. Umtausch er et hankønsnavneord, der betyder ombytning. Grundformen har artiklen der: der Umtausch; efter bei står det som bei einem Umtausch, fordi hankøn ental får dativartiklen einem. Eksempel: Ein Umtausch ist möglich. — “En ombytning er mulig.” helfen er infinitiven “hjælpe”. Verbet helfen tager den person, der modtager hjælpen, i dativ, derfor dir helfen — “hjælpe dig”. I hovedsætningen står infinitiven sidst, mens det bøjede modalverbum kann står på anden plads. Hele sætningen bygges således: Dann (“så”) + kann ich (“kan jeg”) + dir (“dig”) + bei einer Rückgabe oder einem Umtausch (“i forbindelse med en returnering eller ombytning”) + helfen (“hjælpe”). Den samlede betydning er: “Så kan jeg hjælpe dig med en returnering eller en ombytning.” Udtrykket er en neutral og anvendelig måde at tilbyde hjælp i begge situationer.`

6. Ich würde es lieber gegen eine größere Größe umtauschen.

   Jeg vil helst bytte den til en større størrelse.

   Ich würde

   jeg vil

   es

   den

   lieber

   helst

   gegen

   mod

   größere

   større

   Größe

   størrelse

   umtauschen

   bytte

   Uddybende forklaring

   Ich würde betyder her, at taleren på en høflig eller forsigtig måde udtrykker et ønske: "jeg ville gerne" eller "jeg vil helst". würde er konjunktiv II-formen af werden og står her sammen med infinitiven umtauschen; mønstret er ich würde + infinitiv. Det er ikke datidsformen af werden. es er et personligt pronomen i akkusativ neutrum. Her fungerer det som genstand for umtauschen, mens den præcise genstand ikke navngives i denne sætning. Formen es viser den grammatiske klasse og kasus, ikke i sig selv en bestemt dansk oversættelse i alle sammenhænge. lieber betyder her "hellere" eller "helst" og viser en præference. Det er komparativformen af gern: gern – lieber – am liebsten (gerne – hellere – helst). I dette mønster står lieber sammen med et ønske eller en mulighed: Ich würde lieber warten. = "Jeg ville hellere vente." gegen bruges her med akkusativ i betydningen at bytte noget mod noget andet. I gegen eine größere Größe er det altså den størrelse, som varen ønskes byttet til. I andre sammenhænge kan gegen have andre betydninger, men her er bytteforholdet det relevante. größere betyder "større". Det er komparativformen af adjektivet groß: groß – größer – am größten. Endelsen -e skyldes den grammatiske sammenhæng: adjektivet står foran det feminine substantiv Größe i akkusativ efter eine. Det er größere, ikke Größe, der udtrykker sammenligningen. Eksempel: eine größere Tasche = "en større taske". Größe betyder "størrelse" og er et feminint substantiv: die Größe. I denne sætning står det efter eine größere, og hele gruppen eine größere Größe betyder "en større størrelse". Substantivet kan også bruges om fysisk størrelse eller en bestemt tøjstørrelse afhængigt af konteksten. umtauschen betyder "bytte" i betydningen at aflevere en vare og få en anden i stedet. Det er et separabelt verbum: i en hovedsætning kan man fx sige Ich tausche es um. = "Jeg bytter den." Efter würde står infinitiven samlet til sidst: Ich würde es umtauschen. Samlet er opbygningen Ich würde es lieber gegen eine größere Größe umtauschen: Jeg vil helst bytte den til en større størrelse. Ich würde markerer det høfligt eller forsigtigt formulerede ønske, es er den vare, der byttes, lieber angiver præferencen, gegen eine größere Größe angiver det, varen ønskes byttet mod, og umtauschen afslutter verbalkonstruktionen.

7. Das sollte möglich sein, wenn das Hemd ungetragen ist.

   Det burde være muligt, hvis skjorten er ubrugt.

   Das

   det

   sollte

   burde

   möglich

   muligt

   sein

   være

   wenn

   hvis

   Hemd

   skjorte

   ungetragen

   ubrugt

   ist

   er

   Uddybende forklaring

   Das står her som subjekt med betydningen “det”. Som pronomen er das grammatisk intetkøn, men den konkrete reference er ikke nærmere angivet; oversættelsen støtter betydningen “det”. Formen skal ikke automatisk forstås som en reference til det nærmeste navneord. sollte er her Konjunktiv II-formen af sollen og udtrykker en vurdering eller forventning svarende til “burde”, ikke en sikker konstatering. Når sollen bruges sammen med et andet infinitiv, har perfektum normalt formen hat ... sollen, ikke hat ... gesollt: Er hat gehen sollen = “Han skulle have gået”. Sammen med sein står det bøjede modalverbum som sollte, mens sein står i infinitiv til sidst: Es sollte funktionieren = “Det burde fungere”. möglich betyder “mulig”. Det er et adjektiv, der her står prædikativt efter sein, så det får ingen adjektivendelse. Dets modsætning er unmöglich = “umulig”. Eksempel: Das ist möglich. = “Det er muligt.” sein er infinitiven af sein, “at være”. Den står her ubøjet, fordi sollte allerede bærer bøjningen. Sammen danner sollte ... sein mønstret “burde være”. wenn indleder en betingelsesledsætning, “hvis”. I en tysk ledsætning af denne type står det bøjede verbum normalt til sidst. Derfor kommer ist efter ungetragen i dette led. Hemd betyder “skjorte”. Det er et intetkønsord: das Hemd. Her er das Hemd subjekt i ledsætningen. Det nyttige mønster er derfor artikel + navneord: das Hemd = “skjorten”. ungetragen betyder her “ubrugt”, mere konkret “ikke båret”. Det er et adjektiv dannet med det negative forled un- og står prædikativt efter ist, så det har ingen endelse. Det beskriver skjortens tilstand, ikke en handling, der foregår lige nu. Eksempel: Die Jacke ist ungetragen. = “Jak­ken er ubrugt.” ist er tredje person ental nutid af sein, med betydningen “er”. Her passer formen til subjektet das Hemd, som er ental. I ledsætningen står den til sidst: wenn das Hemd ungetragen ist = “hvis skjorten er ubrugt”. Hele sætningen bygges sådan: Das sollte möglich sein betyder “Det burde være muligt”. Betingelsesleddet wenn das Hemd ungetragen ist tilføjer betingelsen “hvis skjorten er ubrugt”. Samlet bliver betydningen: “Det burde være muligt, hvis skjorten er ubrugt.”

8. Wo kann ich die größere Größe anprobieren?

   Hvor kan jeg prøve den større størrelse?

   Wo kann ich

   Hvor kan jeg

   größere

   større

   Größe

   størrelse

   anprobieren

   prøve (tøj)

   Uddybende forklaring

   Wo kann ich spørger om stedet, hvor taleren kan udføre noget: wo betyder “hvor”, kann er nutidsformen af können for ich, og ich betyder “jeg”. Ved et modalverbum står det andet verbum normalt som infinitiv senere i sætningen. Eksempel: Wo kann ich bezahlen? — “Hvor kan jeg betale?” größere betyder her “større” og er sammenligningsformen af adjektivet groß — groß, größer, am größten. I die größere Größe beskriver det Größe: den størrelse, der er større end en anden relevant størrelse. Formen har endelsen -e, fordi adjektivet står foran et feminint entalssubstantiv i akkusativ efter den bestemte artikel die; det er adjektivet größere, ikke substantivet, der bærer denne bøjningsendelse. Eksempel: Ich brauche eine größere Tasche. — “Jeg har brug for en større taske.” Größe betyder “størrelse”. Det er et feminint substantiv: die Größe; i denne sætning er die größere Größe det, som taleren vil prøve, og udtrykket står som genstand for anprobieren. Eksempel: Welche Größe tragen Sie? — “Hvilken størrelse bruger De?” anprobieren betyder at prøve tøj på for at se, om det passer. Det er et separabelt verbum: den fulde infinitiv er anprobieren, mens man i en hovedsætning uden modalverbum ofte får Ich probiere die Jacke an. — “Jeg prøver jakken.” Efter kann bliver infinitiven stående samlet til sidst: kann ... anprobieren. Samlet er Wo kann ich + die größere Größe + anprobieren? en høflig praktisk forespørgsel: “Hvor kan jeg prøve den større størrelse?” Spørgsmålet angiver ikke, hvilken konkret beklædningsgenstand størrelsen hører til; den forstås af situationen.

9. Die Umkleidekabinen sind hinter diesem Display.

   Prøverummene er bag det udstillingsstativ.

   Umkleidekabinen

   prøverum

   sind

   er

   hinter

   bag

   diesem

   dette

   Display

   udstillingsstativ

   Uddybende forklaring

   Umkleidekabinen betyder her “prøverummene”. Det er flertal af die Umkleidekabine (“prøverum”); endelsen -n viser flertal i denne form. Et nyttigt ental/flertal-par er die Umkleidekabine – die Umkleidekabinen. Sind er nutidsformen af sein (“at være”) for 3. person flertal: sie sind (“de er”). Her forbinder den stedet med prøverummene. Eksempel: Die Kabinen sind dort. – “Prøverummene er der.” Hinter betyder “bag”. Ved en fast placering som her tager hinter dativ på tysk. Det fremgår af formen diesem i den efterfølgende nominalgruppe. Ved bevægelse til et sted bag noget bruges derimod normalt akkusativ, for eksempel: Sie geht hinter das Display. – “Hun går om bag displayet.” Diesem betyder her “dette” og er dativ ental intetkøn af dieser (“denne/dette”). Det bøjes altså efter det tyske ord Display, som er intetkøn: das Display; dativformen er diesem Display. Formen angiver ikke i sig selv et antal større end ental. Display er et intetkønsord, das Display, og betyder her et display eller udstillingsstativ. I sætningen står det i dativ efter hinter, fordi det beskriver en placering: “bag dette display/udstillingsstativ”. Samlet bygges sætningen sådan op: Die Umkleidekabinen (“prøverummene”) + sind (“er”) + hinter diesem Display (“bag dette display/udstillingsstativ”). Hele betydningen er derfor: “Prøverummene er bag det udstillingsstativ.”